I dag skal vi høre om et underligt venskab. Vi kender til venskaber og nære relationer med mennesker, og vi ved, at det ikke altid går, som vi ønsker det. Helt fra barnsben knytter vi os tillidsfuldt følelsesmæssigt til andre mennesker, og fra vi er helt små opdager vi, at det nogle gange gør ondt i vort hjerte, når vore nære og kære bryder vores tillid. Venskaber kan tåle meget, men selv det bedste venskab kan få nogle alvorlige hug, hvis den ene ven gør noget der bryder helt med den andens tillid.
|
Når foråret så sagte kommer, når alting blomstrer op og springer ud, når græsset grønnes, reder bygges i træer og sommerfugle flyver omkring, så ved vi, at sommeren er på vej, og vi ved, at efterårets og vinterens mørke ligger langt bag os. Det er naturens naturlige gang, det er livets cyklus. Påskens begivenheder med Jesu lidelse, korsfæstelse, død og opstandelse var alt andet end naturlige.
I går fejrede vor kære dronning sin 74 års fødselsdag på Marselisborg Slot i Århus. Selvfølgelig har aviserne og TV-stationerne været på pletten for at tage billeder og få nogle gode interviews. Alligevel skete der noget, som TV-stationerne ikke fik sendt hjem i vore stuer. Midt under festmåltidet rejste dronningen sig nemlig op, og begyndte at kravle rundt på gulvet. Ja, hun havde endda taget en balje vand med. Og så var hun ellers begyndt at vaske fødderne på sine gæster.
Der var engang en frø, der sad ude på marken og kiggede på en okse. Oksen gjorde, som okser gør, den stod med sine store øjne og åd græs. Stille og fredeligt stod den og var en okse, så godt som den kunne være. Ja, den var så god til det, at den måtte have øvet sig hele livet. Frøen var misundelig på oksen, fordi oksen var så stor og så fin. Frøen følte sig lille og ulækker. Den sagde til sin søster, at den ville puste sig op, så den blev så stor som oksen. Og den hev og sled vejr og luft ned i sine små lunger, mens søsteren så forvildet til, og tiggede og bad frøen om at stoppe den urimelige konkurrence. Men lige lidt hjalp det. Jo mere søsteren sagde ”stop”, pustede frøen sig op, og ved frøens sidste åndedrag revnede den og maven sprak. Sådan går det, når man forsøger sig at puste sig op til noget, man ikke er.
Kvinder skal tie i forsamlingen. Kvinder må ikke være præster. De må ikke være på arbejdsmarkedet, men skal passe hus og børn. Kvinder er det svage køn, og skal beskyttes af stærke mænd. Kvinder bliver let hysteriske, og en gang om måneden bliver de helt umenneskeligt umulige væsner, så vi andre må træde ganske forsigtigt. Kvinder snakker og sludrer ofte værre end hønsene kagler.
|
Arkiv
May 2021
|
