Goddag og mange tak for invitationen til at holde foredrag her på Tårnborg. Jeg hedder Ole Madsen, og er uddannet teolog fra Aarhus Universitet. Til daglig er jeg sognepræst i Vilslev og Hunderup sogne, der ligger 10 km. nordvest for Ribe. I dag vil jeg tale lidt om forholdet mellem Paulus og den nikænske bekendelse ud fra spørgsmålet om sola scriptura. Mit foredrag vil begynde med at kaste et blik på udtrykket sola scriptura, hvorefter jeg vil tage fat relationen mellem de paulinske skrifter og den nikænske trosbekendelse, der kaldes Nicænum.
|
Da jeg forleden satte mig ved tasterne for at skrive prædiken til i dag, følte jeg mig lidt på Herrens Mark. Det var svært at finde ud af, hvad teksterne i dag skulle kunne sige til os; hvad har det med os at gøre, at manden Jakob drømmer om en stige mellem himmel og jord eller at teologen Paulus skriver om et legeme med mange lemmer eller at Jesus begyndte at kalde på folk, som skulle udgøre hans inderkreds? ”Hvad har det med os og vort liv at gøre i dag?”, tænkte jeg.
Jesus er som et vintræ. Vintræet er det eneste træ, der kan lave vand til vin. I vin er der alkohol; det latinske ord for alkohol er spiritus, der også betyder ånd. I dåben siges det, at vi podes ind på Kristus, som grene på et træ; vi får altså allerede fra dåben saft, kraft og næring fra vintræet. I Kristus-vintræet er kraften altså åndelig. Kun ved at tro og blive døbt kan man modtage den saft, kraft og næring, der udgår fra dette vintræ.
”Vi er dem, de andre ikke må lege med, vi er det dårlige selskab...” sådan lyder begyndelsen på en sang af Kim Larsen, der har braget igennem mange højtalere. I sangen stillede han sig på samme side som samfundets tabere; dem, som alle taler om, men som ingen taler med. Sangen har en god melodi og hænger ligesom fast, når først man har lyttet til den.
|
Arkiv
August 2020
|
