I dag skal vi høre om et underligt venskab. Vi kender til venskaber og nære relationer med mennesker, og vi ved, at det ikke altid går, som vi ønsker det. Helt fra barnsben knytter vi os tillidsfuldt følelsesmæssigt til andre mennesker, og fra vi er helt små opdager vi, at det nogle gange gør ondt i vort hjerte, når vore nære og kære bryder vores tillid. Venskaber kan tåle meget, men selv det bedste venskab kan få nogle alvorlige hug, hvis den ene ven gør noget der bryder helt med den andens tillid.
Venskaber er noget så grundlæggende hos os, at der er skrevet utroligt mange sange om venskaber, der er brugt millioner på film om venskaber, og der er skrevet mange tykke romaner om venskaber. De bedste fortællinger om venskaber er dem, hvor vennerne finder sammen til sidst og alt ånder fred og ro. Desværre står det nogle gange i modsætning til, hvad vi selv oplever; nemlig, at selv de bedste venskaber ikke varer ved år efter år. Der kan komme mange ting i vejen for et venskab.
Og vi må nok også indrømme, at det ikke altid er den andens skyld, at venskabet går i vasken; nogle gange må vi nok indrømme over for os selv, at vi ikke altid har været den bedste ven. Det er så nemt at bagtale eller svigte eller komme til at misbruge den andens tillid. Vi kan i en dum situation komme til at opføre os urimeligt og sige eller gøre noget meget dumt. Noget så dumt, at vi bagefter ikke kan se vennen eller os selv i øjnene.
Det var sådan en situation den ellers så trofaste apostle Peter befandt sig i. Han havde været venner med Jesus i tre år, og de havde virkeligt lært hinanden godt at kende igennem alle de ting, de havde været igennem sammen. De havde vandret rundt i Israel på kryds og tværs, og de havde været i livsfare flere gange.
Peter var oprindelig fisker, og det var også dengang et arbejde, hvor indtægterne kunne være små, fordi fiskene ikke altid gik ind i Peters net. Hans daglige arbejde var at drage ud på søen sammen med sin far og sin bror for at kaste net i søen og på den måde fange fisk nok til at sælge inde på markedet ved bredden af søen, så de kunne betale skat til kejseren og få det daglige brød på bordet. Det var et hårdt og slidsomt arbejde; og når dagens fiskeri var overstået, skulle nettene renses og repareres.
En dag var Peter igen ude på søen i sin båd, og han kastede først nettet til den ene side, dernæst til den anden side. Men der var ingen fangst. Han fortsatte hele natten, men uden held. Han sejlede skuffet og frustreret ind til bredden igen. Her var Jesus på vej med en stor skare af mennesker bag sig; Jesus trådte op i Peters båd. Sådan mødte de hinanden for første gang. Jesus underviste den store skare fra båden; skaren stod inde på bredden. Da Jesus var færdig med at tale, bad han Peter sejle båden lidt længere ud. Ude på søen bad Jesus Peter om at kaste nettet i søen én gang til. Peter var udmattet efter en lang og træls nats arbejde, men alligevel samlede han kræfterne til at gøre et sidste forsøg. Og da han trak nettet ind igen, var det propfuldt af fisk.
Jesus sagde til Peter, at han ville gøre ham til ”menneskefisker”, altså én, der skulle være med til at fange menneskers interesse for de budskaber, Jesus fortalte til mennesker; man kan vel sammenligne Peter med en reklamemedarbejder. Peter havde fået respekt for Jesus, så han fulgte straks med, og de to svingede vist ret godt sammen. Peter og Jesus har i hvert fald mange samtaler i løbet af evangelierne.
Peter var den af de 12 apostle, som opførte sig mest som en duks. Altid ville han forsøge at vise de andre, at han i hvert fald havde forstået hvad Jesus talte om. Peter veg aldrig fra Jesu side, for hos Jesus skete der mange spændende og vidunderlige ting, som han aldrig havde oplevet som en simpel fisker; vand blev til vin, blinde blev seende, døve fik hørelsen igen; lamme begyndte at gå og folk blev helbredt for den skrækkelige spedalskhed. Peter var en ivrig apostel og han troede nok, at han var Jesu bedste ven. Men nogle gange trådte han voldsomt i spinaten og gjorde langt mere skade end gavn.
Især i påsken gik det helt galt, og Peter svigtede sin ven på det groveste. Peter havde spist et godt måltid sammen med Jesus og de andre apostle, og bagefter var Jesus gået ned i Getsemane have for at bede. Jesus var frygteligt bange for det, der skulle ske, så han bad bl.a. Peter om at gå med sig ned i haven. Jesus lagde ikke skjul på, at han var bange for det, der skulle ske med ham, og han bad derfor Peter om at bede for sig. Peter skulle bede for Jesus. Det må have føltes lidt underligt for Peter, for han vidste jo godt, at Jesus var Guds søn og verdens frelser. Og så ville han have forbøn fra en simpel fisker? Peter ville dog ikke svigte sin ven, så han begyndte at bede. Jesus gik et stykke væk. Tiden gik. Pludselig slog Peter øjnene op til Jesus, der stod og græd. Peter var faldet i søvn, og havde svigtet Jesus. Peter havde ikke villet svigte, men havde alligevel gjort det. Snart efter blev Jesus fanget og ført væk. I gården uden for det rum, hvor de jødiske præster holdt dom over Jesus, blev Peter sat på prøve igen; folk spurgte om ikke, han havde fulgtes med Jesus; men Peter benægtede tre gange at kende til ham. Og da hanen galede, gik Peter grædende væk.
Vi ved godt, hvad der derefter skete med Jesus; han blev pisket, korsfæstet, hånet, spottet, forladt, han døde og blev lagt i graven. Og han opstod. Det er derfor, vi har fejret påske. I dag hørte vi så fortællingen om, hvordan de to gamle venner mødtes igen. Det var deres første samtale, siden Jesus stod op fra de døde.
Hvordan er det at møde en gammel ven, som man har svigtet og forladt? Som man har såret mere end nogen korsfæstelse kan gøre? En ven, hvis tillid man fuldstændig har brudt? Vi kan godt forestille os, at det var akavet for Peter at møde Jesus, og at Jesus ville have sagt et par alvorsord til Peter. Men nej - endnu engang overrasker Jesus os. Peter fornægtede Jesus tre gange, men Jesus spurgte tre gange, om Peter stadig har ham kær. Det er som om, Jesus spurgte om Peters tilgivelse. Det er den omvendte verden. Men det viser os, at Jesus ønskede, at Peter ikke længere skulle skamme sig, men at der er tilgivelse for selv det alvorligste svigt. Jesus ønskede stadig en god relation til Peter – og til os. Amen.
Bibeltekster til 1. søndag efter Påske kan læses her:
https://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/Praedikentekster/2014/27-04-2014
Salmer og liturgi til dagens konfirmation i Vilslev kirke kan læses og downloades her:
https://drive.google.com/file/d/0B9mEo3AhhvUSUzYyRVc2Ml80MGs/edit?usp=sharing
