Kvinder skal tie i forsamlingen. Kvinder må ikke være præster. De må ikke være på arbejdsmarkedet, men skal passe hus og børn. Kvinder er det svage køn, og skal beskyttes af stærke mænd. Kvinder bliver let hysteriske, og en gang om måneden bliver de helt umenneskeligt umulige væsner, så vi andre må træde ganske forsigtigt. Kvinder snakker og sludrer ofte værre end hønsene kagler.
Sådan lyder mange (for)domme over kvinder, for der er tænkt og talt meget om kvinder og kvinders rolle igennem verdenshistorien. I alle regioner og religioner spiller kvinder en særlig rolle – måske især som dem, der skal være mandens praktiske hjælp. Manden er den vigtigste person, og kvinden skal så være hans medhjælp, sådan har det være i jødedom og kristendom igennem historien idet, manden blev skabt først som Adam, og Eva var hans medhjælper, der bragte syndefaldets ødelæggelser over Edens paradis ved at bide i det sure æble.
Manden har helt klart haft en tydelig særstilling i forhold til kvinden. I gamle dage i Danmark var det sådan, at en kvinde ikke ville kunne få en særlig god tilværelse uden en ægtemand; samfundet var domineret af stærke mænd, der mente, at de var et bedre køn end kvinder, og at kvindens rolle alene var at opvarte manden. Kvinden var en medhjælp og et statussymbol på lige fod med børn; jovist kunne de hjælpe til med det praktiske arbejde på marken og i hjemmet, men når de store beslutninger skulle træffes, måtte de pænt holde sig i baggrunden.
I Bibelen findes en række stærke kvinder, der bryder med de traditionelle kvinderoller. I dag skal vi høre nærmere om en sådan kvinde. Det var ikke fordi hun realiserede sig selv som oprørsk feminist eller hippie. Hun gik ikke i forvejen for en stor, demokratisk demonstration, og krævede sin ret eller råbte i megafon for at få sat fokus på sine rettigheder som menneske og kvinde.
Nej. Maria var, så vidt vi ved, en stille og rolig ung kvinde, der passede sit eget, og levede et liv, som man nu gjorde som jødisk kvinde i Israel for små 2000 år siden. På mange måder står Maria i stor modsætning til unge piger i vores nutid. Ungdomsbladene og ungdomsserierne viser disse unge piger, der ligner yngre udgaver af voksne kvinder. De er så selvstændige, at butikkerne satser på specielle varer til disse unge. De tænker selv, danner deres egne meninger og de gør, hvad de finder rigtigt. Deres forældres traditioner er allerede for gammeldags, og traditionelle ting i samfundet kasserer de til fordel for de nye ting, der kommer som en tsunami væltende ud af skærmen på deres smarth phones, bærbare og tablets.
Maria fik dagligdagen til at gå med at hjælpe sine forældre med de daglige gøremål såsom at passe sine søskende, gøre rent i huset, handle ind, hente vand ved brønden osv. Hun havde ingen computer; der var ingen biograf eller teater, ingen store tøjmagasiner eller supermarkeder. Der var i det hele taget mere roligt, selvom handelspladsen og markedet godt kunne larme af de mange handlende, der skulle købe kød, frugt og grønt til hjemmet.
Maria var dog ikke kedelig og grå, selvom hun ikke kunne bruge tid på make up og gå til koncert fede popbands. Hun havde en kæreste, og var blevet forlovet, for nu var hun efterhånden gammel nok til at blive gift. Og sådan var traditionen dengang: Når man nåede en hvis alder, skulle man gifte sig, så man kunne få nogle børn og føre slægten videre. Hendes kæreste hed Josef, og han var tømrer. Det var et godt arbejde, næsten ligesom i dag, for vi ved, at træ rådner, og skal skiftes ud. Det var et fast arbejde, og lønnen har sikkert været ganske fin.
En dag Josef var på arbejde, og Maria var hjemme – skete der noget ganske mærkeligt. Ja, selv for en jøde må det have været ganske underligt. Maria fik besøg af en engel. Sådan en rigtig engel, sikkert med vinger og glorie og det hele. Tænk sig at skulle forklare sådan en oplevelse til sine forældre og til Josef. Men ikke nok med, at englen besøgte hende. Englen sagde også til hende, at hun skulle blive gravid og føde en søn. Herefter forsvandt englen. BAM! Marias stille og rolige liv blev med ét vendt på hovedet.
Når vi har set de unge mødre i TV'et få budskabet om, at de er blevet gravide, har reaktionerne været meget forskellige. Når man har samleje kan man blive gravid, og det overrasker åbenbart stadig en del. Maria havde aldrig været sammen med en mand på den måde, og derfor kom hendes graviditet meget mere bag på hende. Det er meget tænkeligt, at hun i starten tænkte, at hun havde set syner eller hørt stemmer, men en graviditet påvirker kroppen på en måde, man ikke rigtig kan skjule for omverden. Barnet voksede og Marias krop voksede. Englens ord var sande.
Efter hvad vi kan læse i Ny Testamente, reagerede Maria ikke ved først at tænke på at få en abort eller ved at blive skræmt og bange over sin graviditet. Tværtimod reagerede hun overraskende nok med en lovsang. Teksten, vi hørte oplæst fra Lukasevangeliet, kaldes Marias lovsang. At lovsyge betyder at synge sin glæde ud i taknemmelighed til Gud. Vore salmer er også lovsange, men Marias lovsang fandtes ikke i en salmebog. Hendes glade ord kom spontant fra hjertet. Hun glædede sig virkelig over at skulle have et barn. Guds barn, ja, Guds søn.
Vi går påsken i møde, og vi ved, at hendes søn Jesus ikke fik et nemt liv. Mon Maria stadig ville have jublet så meget, hvis hun vidste, at hendes søn var sat i verden med en ganske særlig opgave? Vi ved det ikke. Men vi ved, at enhver af os er født af en kvinde, og mange mødre har glædet sig rigtig meget til at føde deres børn.
Maria var blevet udvalgt af Gud, og hun accepterede sin rolle som tjenerinde. Denne ganske almindelige unge jødiske kvinde skulle blive verdensberømt i en grad, ingen musiker eller skuespiller eller diktator har kunnet gøre efter. I kirkerne findes billeder, malerier og statuer af hende, der blev mor til Guds egen søn.
En kongesøn skal fødes på et slot, en mægtig fyrste bor ikke blandt de fattige mennesker; en vigtig og berømt person må have sin egen store villa med swimming pool, park og sikkerhedsudstyr for millioner. Sådan er den verden, vi kender. Men Gud udvalgte denne almindelige unge kvinde, fordi han ville vende op og ned på en del ting i vores verden. Guds egen søn skulle ikke fødes på et slot eller i et palads, for han skulle ikke gemmes væk fra folket. Guds egen søn skulle ikke fødes hos rige forældre, hvor han kunne leve hele sit ungdomsliv med at drive den af og blive opvartet af tjenere.
Nej, Guds egen søn blev født af en almindelig jødisk kvinde, og han voksede op som søn af en tømrer, så vi kan nemt forestille os, at Jesus fra barnsben var med sin far i værkstedet, hvor han lærte at hårdt arbejde giver brød på bordet. Guds egen søn blev født af en kvinde, opdraget til et håndværk og fast arbejde; han fik undervisning i den lokale skole, og han hjalp til hjemme og ude, legede med nabobørnene, og levede som enhver dreng gjorde det dengang.
Maria oplevede alt dette på tæt hold, og hun oplevede også på tæt hold, hvordan hendes lille dreng voksede op, og begyndte at tale om, hvordan Guds rige var kommet nær. Han talte om nåde for alle mennesker, omvendelse, tilgivelse, helbredelse, velsignelse og fred. Til alle mennesker på jorden. Jesus kendte de mennesker, han talte til, for han var vokset op ligesom dem. Men han talte alligevel på en måde, de ikke var vant til. Maria havde måske heller ikke forestillet sig, at dette barn skulle vise sig at blive så meget anderledes end andre børn. For hvad betød det egentlig, da englen sagde, at hun skulle føde en søn og kalde ham Jesus?
Ligesom Maria finder vi også ud af igennem påskens dage, hvad det vil sige, at dette menneskebarn skulle hedde Jesus. I dag skal vi dog ligesom Maria tænke over, hvad vi egentlig er kaldet til her i verden. Hvad er vores rolle, hvad er vores plads, vores opgave?
Uden for kirkens tykke mure er der voldsom tryk på en dagligdag, der for mange er et karriereræs og en konkurrence om de bedste pladser i livet. Men herinde får vi lige et øjebliks ro til at høre, at det vigtige ikke er vore egne ambitioner eller stræben, der bør fylde vort liv. Gud kalder os nemlig til nogle særlige opgaver; spørgsmålet er, om vi bryder ud i lovsang og jubel som Maria, eller om vi i stedet går ud af kirken og stadig fokuserer på vores egen navle?
Gud kalder os ikke til hvad som helst, men han kan gøre store ting med små mennesker. Maria var et almindeligt, ungt jødisk menneske, der pludselig blev udvalgt til det mest utrolige: at føde Guds søn. Vi er i dag glade for, at hun tog opgaven på sig, hvor svær den end var. Nogle gange kender vi ikke selv værdien og omfanget af de opgaver, vi tager på os. Maria kan lære os noget og inspirere os, nemlig til at acceptere Guds kald, der kalder os ud af vor trygge boble og kalder os ind i en anden sammenhæng. Gud kalder nemlig på os for at vi kan se bort fra os selv og se hen til hinanden, så vi på den måde kan række Jesu tale om nåde, velsignelse, helbredelse og fred videre til enhver, vi møder på vor vej. Amen.
Bibelteksterne til Mariæ Bebudelsesdag kan læses her:
https://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/Praedikentekster/2014/06-04-2014
Salmer:
1. DDS 71: Nu kom der bud fra englekor
2. DDS 12: Min sjæl, du Herren love // Vilslev: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under
3. DDS 72: Maria hun var en jomfru ren
4. DDS 73: Vi synger med Maria
5. DDS 441: Alle mine kilder skal være hos dig
* Til altergangen anvendes DDS 439: ”O du Guds lam” + DDS 476: ”Kornet, som dør i jorden” efter altergangen.
