Børn har en livlig fantasi, siger vi, og ser overbærende på de små, der uden problemer tænker på nisser og julemanden, på tandfeen, elver, alfer, superhelte, enhjørninger med mere. Især julen er sprængfyldt med sådanne eventyrvæsner, og fantasien får i juletiden lov til at udfolde sig ekstra meget. Men når vi siger, børnene har en livlig fantasi, siger vi vel også, at vores voksne fantasi er ret så u-livlig, ja, måske endda stendød. Eventyret synes at være smuldret lidt med de skridt for skridt, vi tog fra barndom til voksendom. Men hver jul lyder igen noget eventyrligt for vore ører, noget, som vi får lov at tro på, selvom vi måske slet ikke kan eller tør, fordi den frimodige og fantasifulde tro på eventyr hører barndommens ubekymrede glæde til. Måske har vi bekymret os for meget til længere at kunne glæde os?
0 Comments
I dag skal vi høre om Jesus og hans fætter, Johannes. Det er ham, vi kender som Johannes Døberen. Man kunne tro, at det var ham, der havde skrevet Johannesevangeliet, men før han fik skrevet noget blev Johannes Døberen halshugget og hans hoved serveret på et sølvfad. Vi kender ham især, fordi han gik omkring i ørkenen, hvor han forkyndte, at Jesus var på vej, og så døbte han folk i Jordanfloden. Han døbte også Jesus.
”Nu kan den gamle jord snart ikke mere; nu må jorden da snart gå under – se dog tegnene i sol, måne og stjerner! Aldrig før har verden været så vanvittig, aldrig før har jorden rummet så mange mennesker. Den globale opvarmning er en ild, vi selv har tændt under vore fødder.” Sådan råber og skriger dommedagsprofeter i munden på hinanden, og frygten hober sig op i enhver, der kommer for skade at lytte efter.
|
Arkiv
February 2023
|