Jesus holdt meget af mad! Han så, hvordan folk fik et saligt udtryk i øjnene, når de spiste og blev mætte. Han så, hvordan de kunne tage fat på arbejdet med fornyet styrke, når de havde fået et godt måltid mad. Jo, mad skal der til, ellers duer vi ikke. Mad har til alle tider og på mange måder fyldt meget i de forskellige samfund. Ja, vi taler ligefrem om, at nogle lande og steder har en særlig madkultur, og madkulturen hænger åbenbart sammen med vores opfattelse af det folk, der bor i området.
Tyskerne er selvfølgelig vilde med pølser af alle slags, franskmændene spiser vel deres baguettes med frølår og italienerne varierer deres kost med enten spaghetti eller pizzaer. Jo, fordomme og forforståelser om madkultur og samfundskultur kan sagtens give mening for os. Men vender vi blikket mod os selv, har vi ud fra de gængse fordomme ikke meget at rose os af med vores leverpostejsmadder og kartofler med flæsk. Uanset hvad der spises i de forskellige lande og egne, har vi dog alle brug for mad for at kunne leve, arbejde og være mennesker af Guds nåde. Får munden ikke noget at gnave i eller maven at fyldes med, kan man blive grundig gnaven eller endda mavesur.
Al den snak om mad, der også fylder vore magasiner, aviser og blade for ikke at tale om fjernsynets hundredevis af madprogrammer har naturligvis sat deres spor i sproget. Ja, man bliver jo næsten helt brødflov (sulten) ved tanken om al den mad, og derfor ligger nadveren da også efter prædikenen, næsten som en rasteplads hen mod slutningen af højmessen. Man skal være en ydmyg prædikant, og ikke som Jesus slå et stort brød op, når man taler om madens betydning for menneskets legeme og levned. Det gamle ord ”nadver” kommer faktisk af et norrønt ord for aftenmåltid. Sådan en lille oblat og et skvat vin kan nu næppe gøre det ud for et aftenmåltid, for det mætter hverken akademiker eller bonde – hvis altså, man skulle leve af brød alene. Det skal vi heldigvis ikke, og det er dagens pointe.
Vi skal ganske rigtigt spise vort daglige brød, så rugbrødmotoren kan holdes i omgang, men også det daglige åndelige brød skal vi æde med stor fornøjelse til sjælens salige fordøjelse. Ligesom de gamle israelitter blev mætte af små stykker manna, der faldt som dug over ørkenens tørre sandbanker, sådan skal også vi finde stor fylde i de små oblater. For en oblat er ikke bare et tørt stykke med papsmag, lavet af mel og vand, men den er også Jesu eget kød. Vinen er heller ikke bare en kirkevin indkøbt til lejligheden, men Jesu eget blod. Altså, når vi modtager brød og vinen i tro. Uden tro, så er det jo bare tomme symboler, der hverken mætter eller gavner. Og sådan har Jesus valgt det, så ingen kan samle oblater i kurvevis og blære sig med at have samlet brødstykker nok til at kunne samle Jesu legeme. Nej, det er kun i tro, at man kan modtage alle de gode gaver, som Gud sender over vores lejr her i verden. Kun igennem tro kan vi spise de små stykker manna som mættende brød i tid og evighed.
I tro kan vi med fred nyde nadvermåltidet velvidende, at Jesus virker i os og er os så nær som mad i vore maver; han vil styrke os i hverdagen, han vil løfte vort humør, vores mod og tørre hver tåre af vore øjne. Han vil stille vores sult og slukke vores tørst. Dét brød skal vi dele med hinanden, og det skal vi mindes om, for der er stadig mange iblandt os, som sulter og tørster efter mad og drikke, efter retfærdighed og fred og glæde og alt det, nogle andre har i overflod. Når vi i Fadervor beder om ”det daglige brød”, beder vi om, at Gud vil lade os forstå, hvad vort daglige brød er, tage imod det og takke Ham for det. Det daglige brød er nemlig alt det, vi har brug for i vores daglige liv, og som der er brug for til liv og legeme. Vi har jo efterhånden alt, hvad vi har brug for; hvad mere skal vi bede om? Måske skal vi med Fadervor ikke bede om mere overflod, men om større taknemmelighed for det, vi har.
Jesus blev født i Betlehem, og det er en sjov pointe, for byens navn betyder brødhus. Lige fra sin fødsel har Jesus været brødbærer, altså bragt (livets) brød ud til folk, der manglede noget at styrke sig på. Når vi så døbes og bliver sat i hans tjeneste, så får vi også til opgave at gå ud med brød og de daglige fornødenheder til enhver, der måtte have behov for det. Og som sagt har vi behov for langt mere end brød, fisk, vand og vin – for også tro, håb og kærlighed skal vi have for at kunne leve og være til som glade mennesker i den verden, vi er sat ind i.
Når jeg tænker på en fattig, så ser jeg ikke så meget et billede af én, der ikke har penge, men tværtimod dukker der et billede op af én som har nok og endda har overflod, men som nægter at dele. Det fantastiske ved Jesu bespisningsunder var ikke, at der blev mad nok til alle de mange tusinder, men at der kom mere mad, jo mere han delte ud af smulerne. Og det må jo få os til at tænke, at Jesus er én, der bliver mere af, jo mere vi deler ham med hinanden. Eller som vi jo ved, så bliver der kun mere af både troen, håbet og kærligheden ved, at vi deler dem med andre. Og de tørrer ind og dør bort, når vi holder dem for os selv og ikke tør eller vil eller ønsker at dele dem.
Vi er på vej mod påsken, og i ugen der kommer, kan vi overveje, hvordan vi kan være med til at dele vore smuler med andre; hvordan vi kan blive brødbærere for alle dem, der ikke har, hvad vi har i overflod. Hvordan kan vi være Gud til ære og vor næste til gavn? Amen.
Søndag den 31. marts 2019 kl. 9.30 i Vilslev (med kirkekaffe) og kl. 11 i Hunderup. Midfaste Søndag (I)
Salmer: 1) DDS 662: Hvad kan os komme til for nød 2) DDS 31: Til himlene rækker, din miskundhed, Gud 3) DDS 6: Dig være mildeste Gud Fader --- 4) DDS 68: Se, hvilket menneske 5) DDS 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 6) DDS 11: Nu takker alle Gud
MEDDELELSER
På søndag går vi ind i påsketiden, og vi begynder med den underlige underfulde beretning om den unge pige, Maria, som blev gravid med Jesus. Det er kun sket én gang i historien, at en pige er blevet gravid ved en engels ord, men det har fået afgørende positiv betydning for alle kvinder sidenhen. Det skal vi høre mere om, når vi fejrer gudstjeneste søndag den 7. april kl. 9.30 i Hjortlund og kl. 11 i Vilslev, hvortil også årets guldkonfirmander er inviteret.
Onsdag den 3. april kl. 9.30 er der kirke for de små i Hunderup kirke; det er en halv times børnegudstjeneste for børnehavebørn og dagplejebørn – søskende, forældre, bedsteforældre er meget velkomne.
Torsdag den 4. april kl. 19 indbyder vi til et gratis foredrag i Sognehuset med Camilla Kjems med titlen ”Du skal turde elske først”.
Tyskerne er selvfølgelig vilde med pølser af alle slags, franskmændene spiser vel deres baguettes med frølår og italienerne varierer deres kost med enten spaghetti eller pizzaer. Jo, fordomme og forforståelser om madkultur og samfundskultur kan sagtens give mening for os. Men vender vi blikket mod os selv, har vi ud fra de gængse fordomme ikke meget at rose os af med vores leverpostejsmadder og kartofler med flæsk. Uanset hvad der spises i de forskellige lande og egne, har vi dog alle brug for mad for at kunne leve, arbejde og være mennesker af Guds nåde. Får munden ikke noget at gnave i eller maven at fyldes med, kan man blive grundig gnaven eller endda mavesur.
Al den snak om mad, der også fylder vore magasiner, aviser og blade for ikke at tale om fjernsynets hundredevis af madprogrammer har naturligvis sat deres spor i sproget. Ja, man bliver jo næsten helt brødflov (sulten) ved tanken om al den mad, og derfor ligger nadveren da også efter prædikenen, næsten som en rasteplads hen mod slutningen af højmessen. Man skal være en ydmyg prædikant, og ikke som Jesus slå et stort brød op, når man taler om madens betydning for menneskets legeme og levned. Det gamle ord ”nadver” kommer faktisk af et norrønt ord for aftenmåltid. Sådan en lille oblat og et skvat vin kan nu næppe gøre det ud for et aftenmåltid, for det mætter hverken akademiker eller bonde – hvis altså, man skulle leve af brød alene. Det skal vi heldigvis ikke, og det er dagens pointe.
Vi skal ganske rigtigt spise vort daglige brød, så rugbrødmotoren kan holdes i omgang, men også det daglige åndelige brød skal vi æde med stor fornøjelse til sjælens salige fordøjelse. Ligesom de gamle israelitter blev mætte af små stykker manna, der faldt som dug over ørkenens tørre sandbanker, sådan skal også vi finde stor fylde i de små oblater. For en oblat er ikke bare et tørt stykke med papsmag, lavet af mel og vand, men den er også Jesu eget kød. Vinen er heller ikke bare en kirkevin indkøbt til lejligheden, men Jesu eget blod. Altså, når vi modtager brød og vinen i tro. Uden tro, så er det jo bare tomme symboler, der hverken mætter eller gavner. Og sådan har Jesus valgt det, så ingen kan samle oblater i kurvevis og blære sig med at have samlet brødstykker nok til at kunne samle Jesu legeme. Nej, det er kun i tro, at man kan modtage alle de gode gaver, som Gud sender over vores lejr her i verden. Kun igennem tro kan vi spise de små stykker manna som mættende brød i tid og evighed.
I tro kan vi med fred nyde nadvermåltidet velvidende, at Jesus virker i os og er os så nær som mad i vore maver; han vil styrke os i hverdagen, han vil løfte vort humør, vores mod og tørre hver tåre af vore øjne. Han vil stille vores sult og slukke vores tørst. Dét brød skal vi dele med hinanden, og det skal vi mindes om, for der er stadig mange iblandt os, som sulter og tørster efter mad og drikke, efter retfærdighed og fred og glæde og alt det, nogle andre har i overflod. Når vi i Fadervor beder om ”det daglige brød”, beder vi om, at Gud vil lade os forstå, hvad vort daglige brød er, tage imod det og takke Ham for det. Det daglige brød er nemlig alt det, vi har brug for i vores daglige liv, og som der er brug for til liv og legeme. Vi har jo efterhånden alt, hvad vi har brug for; hvad mere skal vi bede om? Måske skal vi med Fadervor ikke bede om mere overflod, men om større taknemmelighed for det, vi har.
Jesus blev født i Betlehem, og det er en sjov pointe, for byens navn betyder brødhus. Lige fra sin fødsel har Jesus været brødbærer, altså bragt (livets) brød ud til folk, der manglede noget at styrke sig på. Når vi så døbes og bliver sat i hans tjeneste, så får vi også til opgave at gå ud med brød og de daglige fornødenheder til enhver, der måtte have behov for det. Og som sagt har vi behov for langt mere end brød, fisk, vand og vin – for også tro, håb og kærlighed skal vi have for at kunne leve og være til som glade mennesker i den verden, vi er sat ind i.
Når jeg tænker på en fattig, så ser jeg ikke så meget et billede af én, der ikke har penge, men tværtimod dukker der et billede op af én som har nok og endda har overflod, men som nægter at dele. Det fantastiske ved Jesu bespisningsunder var ikke, at der blev mad nok til alle de mange tusinder, men at der kom mere mad, jo mere han delte ud af smulerne. Og det må jo få os til at tænke, at Jesus er én, der bliver mere af, jo mere vi deler ham med hinanden. Eller som vi jo ved, så bliver der kun mere af både troen, håbet og kærligheden ved, at vi deler dem med andre. Og de tørrer ind og dør bort, når vi holder dem for os selv og ikke tør eller vil eller ønsker at dele dem.
Vi er på vej mod påsken, og i ugen der kommer, kan vi overveje, hvordan vi kan være med til at dele vore smuler med andre; hvordan vi kan blive brødbærere for alle dem, der ikke har, hvad vi har i overflod. Hvordan kan vi være Gud til ære og vor næste til gavn? Amen.
Søndag den 31. marts 2019 kl. 9.30 i Vilslev (med kirkekaffe) og kl. 11 i Hunderup. Midfaste Søndag (I)
Salmer: 1) DDS 662: Hvad kan os komme til for nød 2) DDS 31: Til himlene rækker, din miskundhed, Gud 3) DDS 6: Dig være mildeste Gud Fader --- 4) DDS 68: Se, hvilket menneske 5) DDS 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 6) DDS 11: Nu takker alle Gud
MEDDELELSER
På søndag går vi ind i påsketiden, og vi begynder med den underlige underfulde beretning om den unge pige, Maria, som blev gravid med Jesus. Det er kun sket én gang i historien, at en pige er blevet gravid ved en engels ord, men det har fået afgørende positiv betydning for alle kvinder sidenhen. Det skal vi høre mere om, når vi fejrer gudstjeneste søndag den 7. april kl. 9.30 i Hjortlund og kl. 11 i Vilslev, hvortil også årets guldkonfirmander er inviteret.
Onsdag den 3. april kl. 9.30 er der kirke for de små i Hunderup kirke; det er en halv times børnegudstjeneste for børnehavebørn og dagplejebørn – søskende, forældre, bedsteforældre er meget velkomne.
Torsdag den 4. april kl. 19 indbyder vi til et gratis foredrag i Sognehuset med Camilla Kjems med titlen ”Du skal turde elske først”.
| hjælpeark_til_midfaste_søndag__i_.docx |
