 |  |
Kyndelmisse, tirsdag den 2. februar 2021
kl. 17 i Hunderup Kirke
1) Klokkeringning
2) Præludium: Her vil ties, her vil bies (Birgitte Hyldgaard Rathje)
3) Kort intro
Så er vi samlet en vintereftermiddag for at fejre eller markere kyndelmisse. I har alle fået et ark med programmet for den næste halve time, og på bagsiden kan I læse lidt info om kyndelmisse. Vi skal især lytte til musik i dag og sidde lidt i stilhed. Mine ord skal til gengæld være få. I må gerne læse med i sangene, men vi må desværre ikke synge sammen.
4) Kirkesangeren synger: Det er hvidt herude, v. 1, 3 og 5
1. Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.
3. Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.
5. Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges;
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!
5) Læsning af en fortælling om 3 prinser. Hvem arver kongeriget?
En gammel fortælling lyder sådan:
Der var engang en konge, som havde tre sønner. Kongen var ved at blive en gammel mand, og derfor tænkte han mere og mere på, hvem af hans sønner, der mon ville være den bedste konge efter ham. Så en dag havde han fundet ud af, hvordan det skulle afgøres.
Han kaldte de tre prinser sammen: "Her får I hver en mønt af det pure guld. Nu vil jeg gerne se, hvem af jer, der kan fylde min kongelige lade helt op for det beløb. Den, der kan, skal være tronarving og min efterfølger."
De tre unge mænd fik travlt med at komme af sted ud i verden for at finde noget, der kunne fylde kongens lade. Den ældste søn begav sig mod nord og kom på sin vej forbi en sukkermølle. Her havde man længe haft travlt med alle de sukkerrør, som bønderne havde høstet og var kommet med. De var blevet presset i møllen for den dejlige sukkersaft, og nu lå der bag møllen store bunker af tørre, udpressede sukkerrør-stokke, ingenting værd. "De fylder vel nok godt!", sagde den ældste søn, "og så er de gratis", og for sin guldmønt lejede han en masse vandbøfler og kærrer til at køre rørene hjem til slottet. De blev fyldt ind i laden, og han kaldte på sin far: "Se, far, nu er din lade fuld. Giv mig bare kongetitlen med det samme!" "Vent lidt", sagde kongen, "og få nu tømt laden igen. Vi bør først se, hvad dine brødre vil fylde den med".
Den anden af brødrene var vandret vestpå. Han kom til en kæmpe kokosplantage, og de høje, slanke, flotte kokospalmer strakte sig, så langt øjet rakte. Her havde der været travlhed med at høste alle nødderne og få taget de tykke skræller af dem. De lå i bunke efter bunke, og der var nok af dem - de kunne egentlig ikke bruges til andet end dårligt brændsel. Det syntes bror nummer to til gengæld var den rene foræring; lige hvad han havde brug for. Han fik dem alle sammen for sin guldmønt, og de kom på vogne, og hjemad til slottet gik det. Skrællerne blev fyldt i laden. Der var mange; de fyldte laden godt op. "Se, far, jeg kunne fylde næste hele laden op med kokosresterne her for bare en mønt. Gør mig nu til konge lige med det samme!" "Vent en stund", sagde den gamle konge, "og tøm lader for alt det der, for vi må først se, hvad din lillebror kommer med".
Men han lod vente på sig. De andre brødre følte sig mere og mere sejrssikre. Det måtte blive en af dem. Først da solen var lige ved at gå ned, kom den tredje bror tilbage. Men han var ikke ledsaget af talrige vogne, og der var ingen kærrer, og de to brødre begyndte at håne ham: "Se, hvor nytteløs en bror han er; han har spildt hele dagen og kommer hjem uden det mindste, der kan fylde laden!" Så bad lillebroren om at blive lukket ind i laden.
De gik derind alle fire og stod der i det store, mørke rum, der nærmest rungede af tomhed. Hvad nu? Man kunne nærmest ikke se noget; men så stak den yngste søn sin hånd i lommen og fiskede et stearinlys op. Han tændte det, og da det rigtig begyndte at brænde, nåede dets lys ud til alle ladens hjørner. Den mørke lade blev fyldt af varmt lys. På den måde blev det klart for konge, hvem af hans sønner, der ville regere landet bedst.
Han sagde til sin yngste søn: "I stedet for at fylde laden med ubrugelige, tørre sukkerrør eller gamle kokosskaller, har du valgt at fylde den med lys. Det er lige netop det, som alle mennesker har allermest brug for. Det er dig, min søn, der skal være konge efter mig".
Ja, sådan gik det den yngste søn, som tændte et lys, så alle blev oplyste om, at selv et lille lys kan jage et stort mørke væk. Da Jesus blev født skinnede stjernen over Betlehem og et englekor spredte lys for hyrderne på marken. Jesus selv blev også et lys for mange, og Jesus sagde engang til dem, der troede på ham: I er verdens lys. Det ord siger han også til os. Vi er verdens lys. Det betyder, at vi skal sprede lys, ligesom den yngste prins gjorde det. Og det kræver at vi ser klogere og snedigere end dem, der spreder mørke. Før vi selv kan lyse, må nogen lyse på os – ligesom månen jo også kun lyser pga. solen. Vi lyser kun, fordi Jesus lyser på os. Hans velsignede lys fra himlen skal altså skinne igennem os og ud i verden. Amen.
6) Kirkesangeren synger: En rose så jeg skyde, v. 1 og 3
1 En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spå'de
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.
3 Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær;
den lyse for os ville
og sprede mørket her;
i sandhed mand og Gud;
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud.
7) Lystænding med meditativ musik
8) Meditation i stilhed
Tænk over, hvad eller hvem, der lyser for dig?
Tænk over, om du lyser for andre?
9) Fadervor (vi beder i fællesskab)
Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vor daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.
10) Velsignelsen
11) Kirkesangeren synger: Gå i mørket med lyset
Gå i mørket med lyset.
Gå i visheden om
ikke at gå alene.
Gå med lyset. Kom!
2. Gå for andre med håbet.
Gå mellem skred og fald.
Gå i flakkende skygger.
Gå – mærk at vi skal!
3. Gå med sultne og trætte.
Gå – vær den anden nær.
Åbenbaring og nåde.
Gå – Kristus er her!
4. Gå, så bange, med modet.
Gå med alt hvad du tror.
Natten blir lys som dagen.
Gå på Herrens ord!
5. Gå – føl livet begynde.
Gå med budskab om fred.
Gå – lad hjerterne synge.
Gå med kærlighed!
6. Gå i mørket med lyset.
Gå i visheden om
ikke at gå alene.
Gå med lyset. Kom!
12) Postludium: In the bleak Mid-Winter, Gustav Holst – arrangement af Noel Rawsthorne
Hvad er kyndelmisse?
Kyndelmisse (eller Mariæ renselsesdag) er en gammel kristen helligdag den 2. februar. Dagen blev kaldt for Kjørmes Knud. Kyndelmisse er en fordanskning af de latinske ord for lysmesse: Kyndel = candelarum, lys og missa messe. Et andet ord var kermesse og heraf kom kørmesse og kjørmes. Det er den dag, halvdelen af vinteren er gået, hvilket også ligger til grund for vendingen om at, kyndelmisse slår sin knude. I den katolske kirke fejres dagen med en stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det kommende år velsignes. Kyndelmisse ligger 40 dage efter Jesu fødsel.
I folkekirken fejres kyndelmissen med fokus på lyset midt i vinterens mørke og kulde. Lyset for os er Kristus, og det kan man tænke over på mange måder.
Kirkeblad
I slutningen af februar eller begyndelsen af marts udkommer der et nyt kirkeblad. Vi fortsætter med at holde gudstjenester efter de regler, der kommer fra myndighederne. Tilmelding er desværre nødvendig til gudstjenester og vore andre arrangementer.
Konfirmationer
Vi læser og hører meget om konfirmationer. Jeg er i dialog med konfirmanderne og deres forældre, så vi sammen kan træffe gode beslutninger. Derfor er der ikke afgjort noget endnu.
kl. 17 i Hunderup Kirke
1) Klokkeringning
2) Præludium: Her vil ties, her vil bies (Birgitte Hyldgaard Rathje)
3) Kort intro
Så er vi samlet en vintereftermiddag for at fejre eller markere kyndelmisse. I har alle fået et ark med programmet for den næste halve time, og på bagsiden kan I læse lidt info om kyndelmisse. Vi skal især lytte til musik i dag og sidde lidt i stilhed. Mine ord skal til gengæld være få. I må gerne læse med i sangene, men vi må desværre ikke synge sammen.
4) Kirkesangeren synger: Det er hvidt herude, v. 1, 3 og 5
1. Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.
3. Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.
5. Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges;
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!
5) Læsning af en fortælling om 3 prinser. Hvem arver kongeriget?
En gammel fortælling lyder sådan:
Der var engang en konge, som havde tre sønner. Kongen var ved at blive en gammel mand, og derfor tænkte han mere og mere på, hvem af hans sønner, der mon ville være den bedste konge efter ham. Så en dag havde han fundet ud af, hvordan det skulle afgøres.
Han kaldte de tre prinser sammen: "Her får I hver en mønt af det pure guld. Nu vil jeg gerne se, hvem af jer, der kan fylde min kongelige lade helt op for det beløb. Den, der kan, skal være tronarving og min efterfølger."
De tre unge mænd fik travlt med at komme af sted ud i verden for at finde noget, der kunne fylde kongens lade. Den ældste søn begav sig mod nord og kom på sin vej forbi en sukkermølle. Her havde man længe haft travlt med alle de sukkerrør, som bønderne havde høstet og var kommet med. De var blevet presset i møllen for den dejlige sukkersaft, og nu lå der bag møllen store bunker af tørre, udpressede sukkerrør-stokke, ingenting værd. "De fylder vel nok godt!", sagde den ældste søn, "og så er de gratis", og for sin guldmønt lejede han en masse vandbøfler og kærrer til at køre rørene hjem til slottet. De blev fyldt ind i laden, og han kaldte på sin far: "Se, far, nu er din lade fuld. Giv mig bare kongetitlen med det samme!" "Vent lidt", sagde kongen, "og få nu tømt laden igen. Vi bør først se, hvad dine brødre vil fylde den med".
Den anden af brødrene var vandret vestpå. Han kom til en kæmpe kokosplantage, og de høje, slanke, flotte kokospalmer strakte sig, så langt øjet rakte. Her havde der været travlhed med at høste alle nødderne og få taget de tykke skræller af dem. De lå i bunke efter bunke, og der var nok af dem - de kunne egentlig ikke bruges til andet end dårligt brændsel. Det syntes bror nummer to til gengæld var den rene foræring; lige hvad han havde brug for. Han fik dem alle sammen for sin guldmønt, og de kom på vogne, og hjemad til slottet gik det. Skrællerne blev fyldt i laden. Der var mange; de fyldte laden godt op. "Se, far, jeg kunne fylde næste hele laden op med kokosresterne her for bare en mønt. Gør mig nu til konge lige med det samme!" "Vent en stund", sagde den gamle konge, "og tøm lader for alt det der, for vi må først se, hvad din lillebror kommer med".
Men han lod vente på sig. De andre brødre følte sig mere og mere sejrssikre. Det måtte blive en af dem. Først da solen var lige ved at gå ned, kom den tredje bror tilbage. Men han var ikke ledsaget af talrige vogne, og der var ingen kærrer, og de to brødre begyndte at håne ham: "Se, hvor nytteløs en bror han er; han har spildt hele dagen og kommer hjem uden det mindste, der kan fylde laden!" Så bad lillebroren om at blive lukket ind i laden.
De gik derind alle fire og stod der i det store, mørke rum, der nærmest rungede af tomhed. Hvad nu? Man kunne nærmest ikke se noget; men så stak den yngste søn sin hånd i lommen og fiskede et stearinlys op. Han tændte det, og da det rigtig begyndte at brænde, nåede dets lys ud til alle ladens hjørner. Den mørke lade blev fyldt af varmt lys. På den måde blev det klart for konge, hvem af hans sønner, der ville regere landet bedst.
Han sagde til sin yngste søn: "I stedet for at fylde laden med ubrugelige, tørre sukkerrør eller gamle kokosskaller, har du valgt at fylde den med lys. Det er lige netop det, som alle mennesker har allermest brug for. Det er dig, min søn, der skal være konge efter mig".
Ja, sådan gik det den yngste søn, som tændte et lys, så alle blev oplyste om, at selv et lille lys kan jage et stort mørke væk. Da Jesus blev født skinnede stjernen over Betlehem og et englekor spredte lys for hyrderne på marken. Jesus selv blev også et lys for mange, og Jesus sagde engang til dem, der troede på ham: I er verdens lys. Det ord siger han også til os. Vi er verdens lys. Det betyder, at vi skal sprede lys, ligesom den yngste prins gjorde det. Og det kræver at vi ser klogere og snedigere end dem, der spreder mørke. Før vi selv kan lyse, må nogen lyse på os – ligesom månen jo også kun lyser pga. solen. Vi lyser kun, fordi Jesus lyser på os. Hans velsignede lys fra himlen skal altså skinne igennem os og ud i verden. Amen.
6) Kirkesangeren synger: En rose så jeg skyde, v. 1 og 3
1 En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spå'de
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.
3 Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær;
den lyse for os ville
og sprede mørket her;
i sandhed mand og Gud;
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud.
7) Lystænding med meditativ musik
8) Meditation i stilhed
Tænk over, hvad eller hvem, der lyser for dig?
Tænk over, om du lyser for andre?
9) Fadervor (vi beder i fællesskab)
Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vor daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.
10) Velsignelsen
11) Kirkesangeren synger: Gå i mørket med lyset
Gå i mørket med lyset.
Gå i visheden om
ikke at gå alene.
Gå med lyset. Kom!
2. Gå for andre med håbet.
Gå mellem skred og fald.
Gå i flakkende skygger.
Gå – mærk at vi skal!
3. Gå med sultne og trætte.
Gå – vær den anden nær.
Åbenbaring og nåde.
Gå – Kristus er her!
4. Gå, så bange, med modet.
Gå med alt hvad du tror.
Natten blir lys som dagen.
Gå på Herrens ord!
5. Gå – føl livet begynde.
Gå med budskab om fred.
Gå – lad hjerterne synge.
Gå med kærlighed!
6. Gå i mørket med lyset.
Gå i visheden om
ikke at gå alene.
Gå med lyset. Kom!
12) Postludium: In the bleak Mid-Winter, Gustav Holst – arrangement af Noel Rawsthorne
Hvad er kyndelmisse?
Kyndelmisse (eller Mariæ renselsesdag) er en gammel kristen helligdag den 2. februar. Dagen blev kaldt for Kjørmes Knud. Kyndelmisse er en fordanskning af de latinske ord for lysmesse: Kyndel = candelarum, lys og missa messe. Et andet ord var kermesse og heraf kom kørmesse og kjørmes. Det er den dag, halvdelen af vinteren er gået, hvilket også ligger til grund for vendingen om at, kyndelmisse slår sin knude. I den katolske kirke fejres dagen med en stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det kommende år velsignes. Kyndelmisse ligger 40 dage efter Jesu fødsel.
I folkekirken fejres kyndelmissen med fokus på lyset midt i vinterens mørke og kulde. Lyset for os er Kristus, og det kan man tænke over på mange måder.
Kirkeblad
I slutningen af februar eller begyndelsen af marts udkommer der et nyt kirkeblad. Vi fortsætter med at holde gudstjenester efter de regler, der kommer fra myndighederne. Tilmelding er desværre nødvendig til gudstjenester og vore andre arrangementer.
Konfirmationer
Vi læser og hører meget om konfirmationer. Jeg er i dialog med konfirmanderne og deres forældre, så vi sammen kan træffe gode beslutninger. Derfor er der ikke afgjort noget endnu.
