Receptionen på Kongeåen 2021 havde mange folk (50-55 stk.) af huse, og snakken gik lystigt hen over bordene. (Foto: Ole Witte Madsen)
Reception på årbogen Kongeåen 2021, mandag den 29. november 2021 kl. 19 i Vilslev forsamlingshus.
Program:
kl. 19 - Ole byder velkommen + præsenterer årbogen - Årbogen vises side for side på powerpoint
Nu har jeg allerede talt meget og måske for meget, men jeg håber, jeres ører kan holde til at høre mere, for nu giver jeg ordet til aftenens spændende og landskendte foredragsholder, René Karpantschof. Tak fordi du tog turen helt herover! Vi er meget glade for, at vi endelig må samles og høre, hvad du vil fortælle for os. Når René har holdt sit oplæg, holder vi pause, og så kommer der kaffe. Derefter har vi 2. runde, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål til René, og hvor han kan runde af på sit foredrag. Vi slutter omkring kl. 21.
Program:
kl. 19 - Ole byder velkommen + præsenterer årbogen - Årbogen vises side for side på powerpoint
- Forsiden blev taget en morgen i oktober, da jeg havde afleveret Benedicte i dagplejen hos Susanne Byg i Spangen.
- Indholdsfortegnelsen viser, at vi holder os til et oplag på 125 stk. og får trykt flere, hvis der er behov for det. Økonomien i bladet kommer vi til.
- Første artikel er Stig Hegn, der har deltaget i den længe ventede indvielse af Åhuset. Det var en stor dag som man også har kunnet læse i Ugeavisen Ribe og JydskeVestkysten.
- Herefter kommer en artikel af René Karpantschof, som også er aftenens taler. Han skriver om din barndom i Vilslev, og det skal vi også høre ham fortælle om. Vi er glade for, at vi endelig kan byde ham velkommen og at vi kan samles her i aften, for sidste år måtte vi desværre aflyse det.
- Herefter kommer en artikel af Kirsten Blom om fællesskab og vaskemaskine og om, hvordan de to emner hænger sammen.
- Så har Helge Kristensen skrevet lidt om de 2 frysehuse, man engang havde i Jedsted.
- Derefter kommer Bodil Filrups barndomserindringer; hun ville gerne have været her i aften, men hun er bosiddende på Fyn og skulle til et familiearrangement. Hun har dog fået Kongeåen tilsendt, og det kan jo være, hun kan deltage næste år.
- Åhuset fylder meget i vores lokalsamfund og sogn – meget mere end corona, som vi slet ikke har haft plads eller lyst til at skrive om. Henning Jakobsen skulle naturligvis skrive den artikel, så historien bliver gemt og huset for eftertiden. Det er imponerende, hvad man i fællesskab kan udrette, og det kan jo inspirere til andre tiltag herude.
- Så er der et lille indlæg ved Helge Kristensen om et lille hus, der engang lå tæt på kirkegården. Nu er alle spor jo slettet, men det er godt at huske på selv de små ejendomme, der har ligget rundt omkring herude. Glemmes kan de jo tids nok.
- Og så er der simpelthen kommet et indlæg fra tidligere sognepræst Jens Munk-Christensen, som var præst i Vilslev og Hunderup sogne fra 1973-1984. Han er i dag 92 år og bor i Hvalpsund med sin hustru Hanne. Han ville gerne have været med i aften, men kræfterne og tiden var ikke til det. Han er stadig en meget engageret herre, og da jeg for længe siden kontaktede ham første gang om en artikel til Kongeåen, skulle han lige konsultere sin kalender.
- Jeg har forfattet en lille hyldest til vores lokale rideklub; og det har været lidt svært at få alle faktuelle oplysninger på plads, så det kan være, der skal korrigeres noget i indlægget, selvom jeg fik kyndig hjælp af Henny Alsted undervejs, som kunne bidrage med en del insiderviden. Skulle der være fejl og mangler i artiklen, er skylden alene min.
- I forbindelse med kirkegårdsvandringen på Vilslev kirkegård i slutningen af august, holdt Kirsten Øvlisen et oplæg om sin bedstefar, Jens Peder Nielsen, som har skrevet en selvbiografi. Derfra har vi taget det med, som handler om Jens Peders barndom og ungdom i Vilslev i starten af 1900-tallet. Bl.a. fortæller han meget levende om, hvordan han ude i havet trådte skrubber og om, hvordan han så stormfloden i 1911 med sine egne øjne, da vandet væltede ind over markerne.
- Lilian Weis har bidraget med to artikler. Den første er om en tysk soldat, Hans Otto, der blev indlogeret hos Lilians familie under krigen. Hans Otto hadede krigen og den tyske uniform, men han var jo tvunget til at være soldat. Derfor var han også meget venlig over for sin værtsfamilie, og Lilian fik i ham en bonus-storebror.
- Hendes anden artikel handler om Schweiz, og hvordan hun oplevede at være der som au pair og på senere besøg. Det viser os noget om, hvordan man rejste i midten af 1950’erne, og hvordan kulturudveksling kan være enormt givende for flere parter.
- Ude godt, hjemme bedst. Helge Kristensen har været i gang med at granske sin store hukommelse for, hvordan landbruget har udviklet sig fra hans drengedage og indtil i dag. Vi kan jo måle samfundsudviklingen på mange parametre, men det af de tydeligste er nok at se på, hvordan landbruget har forandret sig.
- Forandring kalder vi det, og det ord kan dække over såvel udvikling som afvikling. Roll Præstegaard har igennem flere årtier fulgt samfundets forandring, og han er ikke optimist. Hvad er der dog sket med fællesskabet og sognebevidstheden? Hvordan er vi nået dertil, at fællesskab og sammenhæng i det nære og lokale må vige til fordel for egeninteresser og selvtilfredshed? Man kunne også kalde hans artikel for en nekrolog over landsbyfællesskabet, for den ender lidt dystert.
- Og dystert er også den sidste artikel i årbogen. Redaktionen har nemlig flere gange talt om, om der virkelig er grundlag for at blive ved med at udgive den lokalhistoriske årbog, og nu har vi sat en dato på for, hvornår vi synes, den skal lukkes ned og lægges på hylden. Receptionen på den sidste årbog med den nuværende redaktion bliver i 2023. Så har årbogen eksisteret i 15 år, og i menneskeår er den en teenager, der gerne vil gå nye og egne veje, men i hundeår er den ved at være en gammel sag. I redaktionen føler vi en vis metaltræthed; for der er mange idéer til artikler, men vi er få til at skrive dem. Måske kommer der frisk blod og nye skribenter? Det kunne være rart! Håbet er lysegrønt, som man siger.
- Regnskabet for 2020 taler sit eget røde sprog; det endte i minus pga. uforudsete udgifter, men det gode er, at årbogen har solgt fint, selvom vi ikke kunne holde reception sidste år.
Nu har jeg allerede talt meget og måske for meget, men jeg håber, jeres ører kan holde til at høre mere, for nu giver jeg ordet til aftenens spændende og landskendte foredragsholder, René Karpantschof. Tak fordi du tog turen helt herover! Vi er meget glade for, at vi endelig må samles og høre, hvad du vil fortælle for os. Når René har holdt sit oplæg, holder vi pause, og så kommer der kaffe. Derefter har vi 2. runde, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål til René, og hvor han kan runde af på sit foredrag. Vi slutter omkring kl. 21.
