Så igennem et par hunderede år har vi brugt fastelavn til at spise godt og more os meget, inden fastetiden indhentede os. Førhen var der en hel del regler for, hvad man ikke måtte spise og drikke, men det lader vi os ikke styre så meget af mere. Nu er det ikke længere kirkens faste og madtraditioner, der inspirerer os i vore hjem, men stenaldermad, gourmet og generelt mad, der ser godt ud, smager godt og får os til at se slanke og sunde ud.
Altså, lige med undtagelse af, når det er fastelavn, for så skal vi have hjemmeb(r)agte fastelavnsboller og slik og hygge os. I Danmark hører mad og højtider uløseligt sammen, og det tiltaler ikke så mange at faste på den måde, som man har gjort inden for kirken i mange hundrede år. Hvis man skal faste i dag, hænger det ofte sammen med en kur eller et hospitalsophold.
Faste var ikke som i dag et selvrealiseringsprojekt, hvor man afholdt sig fra det ene og andet for at kunne dokumentere det på facebook og twitter. Oprindeligt var fokus ikke, at man fastede fra noget, men at man fastede til noget. Der er altså to sider af fasten.
Hvis vi blot faster fra noget, opstår der et tomrum – og hvad skal vi så udfylde det tomrum i vores dagligdag med? Fasten er en oplagt periode til at kigge tilbage på sit liv og se til, om man måske skal gøre noget andet, om man skal foretage et sving på livets vej, opføre sig på en anden måde eller begynde at gøre noget andet. Man kan også begynde at læse mere i Bibelen, bede morgen- og aftenbøn eller engagere sig i kirkeligt og diakonalt arbejde. På den måde erstatter man fx TV'et og slikket med noget, der er til glæde og gavn for andre.
Fastelavn er optakt til påske, og i påsken hører vi om, hvordan Jesus blev korsfæstet og opstod for vores skyld. Så vi ved godt, hvad der venter os; og vi kan forberede os på fastetidens 40 dage indtil påske.
I dagens evangelietekst hører vi om en tigger, der ikke kunne forberede sig på det syn, der mødte ham; for han var blind. Jesus var ude at gå med sine disciple, og selvom han fortalte dem, at påsketiden med korsfæstelsen nærmede sig, kunne de ikke se, hvad han mente. De kunne ikke eller turde ikke tro de ord, Jesus sagde til dem.
Ved vejkanten sad en blind tigger, og da han hørte, Jesus kom forbi, råbte han højt efter ham. Som vi ved, er det ikke velanset at råbe efter folk på gaden, som man ikke kender personligt, og derfor ville disciplene da også lukke munde på ham, så han ikke skulle forstyrre Jesus.
Men Jesus standsede op, kaldte tiggeren til sig og helbredte ham. Den blinde så, hvad de seende ikke kunne se, og han havde indset, hvad de ikke kunne fatte. Her kommer det nemlig ikke an på, om ens sanseorganer fungerer korrekt, men om man i sit hjerte tror, at Jesus er Guds egen søn. Der er mange måder at ”se” på; man kan overse, undse, se igennem fingre, tilse, afse, indse osv. Nogle gange kan man dog ikke se skoven for bare træer, og man ser altså bedst, hvis man ved, hvad man skal se efter, og hvis man tør se det i øjnene, som andre ikke tør.
Tiggeren var i nød, og han behøvede Jesu velsignende ord – og han vidste det. Han havde gennemskuet sig selv. Han vidste han var handicappet, og han kunne derfor kun råbe om hjælp ud af sin nød. Men hvis man tror, man ikke er i nød, hvorfor skulle man så ønske Jesu velsignende og helbredende ord? I det øjeblik tiggeren råbte efter Jesus, hang det i luften, at han samtidigt lagde sit liv i Jesu hænder. Nu måtte det bære eller briste.
Når der i dag fejres fastelavn rundt omkring, sker det med udklædning og masker. Der følger også en sang med til fastelavn, og første vers af sangen lyder sådan:
Kan du gætte, hvem jeg er?
kan du gætte, hvem jeg er?
For jeg har fået maske på
misk, mask, maske på
Kan du gætte, hvem jeg er?
Maskernes formål er at skjule vores sande identitet, når vi slår løs på kattens tønde og laver sjov og ballade. ”Kan du gætte, hvem jeg er?” er ikke kun en fastelavnsleg for børn, men også noget vi voksne i høj grad leger med hinanden – mere eller mindre frivilligt.
Vi kender Batman, Superman og de andre superhelte, der gemmer sig bag masker og fede superheltekostumer, når de skal bekæmpe byens kriminelle og redde hele verden. Men man er ikke en superhelt, bare fordi man tager en maske på.
Masken tager man på for at beskytte sig selv. Børn lærer det hurtigt, og fastelavn kan for nogle være en befrielse, fordi de kan få lov at være en anden, end de plejer at være henne på skolen og i skolegården. På arbejdet kan vi voksne tage en mental maske på, så en træls arbejdsdag eller dårlige kollegaer ikke ødelægger ens dag og humør.
Selvfølgelig skal der være plads til at vi til fastelavn og udklædningsfester morer os med udklædninger og hygger os med det. Men går man rundt med en maske til hverdag, er det tegn på, at man har mistillid enten til sig selv eller mennesker omkring sig.
Tiggeren så Jesus som sin redningsmand, før han fik synet. Hans tillidsfulde råb, afslørede at Jesus var hans eneste håb. Tiggeren havde ikke længere nogen maske, der skulle beskytte ham. Han havde intet rygte eller image, han skulle passe på. De mange som tigger ude i al slags vind og vejr havde slebet hans masker væk og givet ham hård hud – han var blind, fattig og tigger, og det kunne han ikke selv gøre noget ved. Hvis noget skulle ændres i hans liv, måtte det komme udefra.
Jesus klædte sig ikke ud; tværtimod tog han flere gange sin maske af, men disciplene satte igen og igen en ny maske på ham og sig selv; de havde en bestemt virkelighed, de ville se. De ville se Jesus som deres nye sejrrige konge, og de ville se sig selv som Jesu trofaste riddere, der skulle etablere et paradis på jord. Men Jesus ville det anderledes. Som sagt er fasten optakt til påske, og Jesu vandring går mod korset på Golgata. Han så et andet Paradis end sine disciple.
Disciplene kunne ikke se det fulde billede; de kunne kun forstå noget af, hvad der skulle ske. Ligesom vi også kun forstå noget af, hvad der skal ske med os i denne verden. Frygt og håbet om noget andet var den maske, der blokerede for disciplenes syn.
At leve uden maske er at leve i tillid. Den maske, det er sværest at tage af, er den maske man tager på, når man kigger på sig selv i spejlet. Det er ikke altid, man kan lide, hvad man ser ved sig selv. Især ikke i disse tider, hvor idealerne er, at alle skal se godt ud, og være slanke ikke-rygere, der får høje karakterer og har et godt job. Hvis virkeligheden ikke lever op til idealet, kan vi enten pynte på virkeligheden eller tage en maske på.
Kirken er ikke et maskebal. Kirken er det sted, hvor vi opfordres til at være maskeløse. Her skal vi ikke pleje et bestemt billede af os selv som særligt dygtige, ansvarlige eller seje og kloge. Vi kan lade maskerne hvile et øjeblik, imens salmesangen og bønnerne lyder. I tillid til at Jesus vil os det godt, kan vi gå ind i fastetiden frem mod påske. Og vi kan her i fasten lade os inspirere til at skære nogle ting væk, for at give plads til de ting, der kan være til glæde og gavn for andre.
Amen.
Bibelteksterne til Fastelavns søndag kan læses her. Salmerne til dagen: (DDS = Den Danske Salmebog)
DDS 557: Her vil ties, her vil bies
DDS 690: Den ypperligste vej
DDS 173: Ét vidste han om vejen frem
DDS 192: Hil dig frelser og forsoner
DDS 675: Gud vi er i dine hænder
* Til altergangen anvendes DDS 439 + DDS 473 ”Dit minde skal, o Jesus, stå” efter altergangen.