Søndag den 6. december 2020 fejrer vi 2. søndag i advent (I) kl. 9.30 i Jernved, kl. 11 i Hunderup (dåb, pige) 1) 86: Hvorledes skal jeg møde // 749: I østen stiger solen 2) 80: Tak og ære være Gud // 448: Fyldt af glæde – (Jernved: Trosbekendelsen siges + 123, v.7) – 3) 274: Rejs op dit hoved, al kristenhed, melodi: Nyegaard --- 4) 276: Dommer over levende og døde - 5) Nadversalme: 428: Fader, tak for liv og ånde, melodi: Ebeling - 6) 87: Det første lys er ordet talt af Gud
Intro til GT
I Det gamle Testamente kan vi læse om en profet, som hed Esajas. Han var udvalgt af Gud til at udtale sig til folk på vegne af Gud; nogle gange skulle Esajas skælde folk ud, fordi de levede dårligt og syndigt, andre gange skulle han fortælle om de store og gode ting, der skulle ske engang i fremtiden. I dag skal vi høre løftet om Jesus, der skal komme som ham, der skaber retfærdighed på jorden og med tro, håb og kærlighed bryder Paradiset igennem.
Intro til NT
Paulus var en mand, som dannede menigheder i Mellemøsten og han arbejdede utrætteligt for at flere skulle blive kristne. I Rom var der en menighed, som allerede fandtes før Paulus begyndte at rejse rundt, og han skrev til menigheden for at styrke dem i troen på, at alle kristne skal stå sammen i troen på Jesus, håbet om frelse og kærligheden til mennesker.
PRÆDIKEN
Når vi som i dag hører om, at folk ligefrem skal gå til at frygt og angst over, hvad der engang skal komme til at ske, og at det skal forvarsles med tegn i sol og måne og stjerner, og at endda himlens kræfter skal rystes, så taler Jesus til dén grundlæggende frygt, der ligger i os – en frygt for verdens undergang; en frygt for, at vi mister alt det, vi har omkring os, og som vi holder af; ja, en frygt for at vi mister kontrollen. Selvom vi lever i en krisetid lige nu med corona-pandemiens hærgen, statslige indgreb og besværlige restriktioner, så har det dog endnu ikke fået himlens kræfter til at ryste. Igennem verdenshistorien har man mange gange troet, at NU måtte hele verden da gå under, fordi der er sket så meget forfærdeligt på jorden; tænk bare på de krige og al nød og elendighed, som vi så tydeligt får smidt i ansigtet fra det store udland. Jordens kræfter rystes ofte, og dommedagsprofeter er der nok af; mange råber stadigt advarende om, at undergangen er nær; snart vil vi miste det, vi har kært; frygten får tag i mennesker, så de af frygt og angst famler i blinde og handler uden omtanke.
Vi vil så gerne kunne kontrollere vores tilværelse og have styr på tingene og vide, hvad vi har med at gøre; have en plan A og gerne en plan B for såvel de store som de små ting. For når vi mister kontrollen og overblikket, bliver vi usikre og bange, ligesom vi er i denne tid, hvor vi går på arbejde og i skole og derhjemme med nervøse tanker om, hvornår vi igen får hverdagen tilbage; den hverdag vi kendte før den lille virus satte verden på den anden ende og tvang os fra hinanden.” Bliver det nogensinde godt igen?”, kan vi tænke med frygt og bæven, når vi ser de seneste smittetal og hører om endnu et pressemøde.
Jesus talte også om enden på verden, som vi kender den, men der er en stor forskel på det han siger og så de mange andre undergangsforestillinger. For Jesus ender verden ikke i ragnarok eller et kaotisk helvede. Godt nok vil tegnene i sol og måne stadig gøre folk bange; det er den naturlige reaktion på, at himlens kræfter bliver rystet. Men når så Jesus kommer igen og stiger ned fra Gud Faders højre hånd, så er det, at vi frimodigt og glade skal løfte vore hoveder, se op og tage imod ham som vores konge og frelser. Han siger selv, at vi skal se de store tegn som om, at foråret og sommeren er på vej; det er altså godt og glædeligt, at Jesus igen stiger ned fra himlen for at holde sin dom over alverdens beboere og folkeslag. Han stiller os noget meget bedre i udsigt.
Det kan være svært at forstå og endnu sværere at tro på, for kan det mon blive bedre end denne hyggelige julemåned i denne danske velfærdsstat med hygge og overflod? Og skal vi virkelig miste alt dette og alle disse, som vi har omkring os? Igen mærker vi frygten snige sig ind på os, fordi vi er usikre på, hvad det er, Jesus siger til os i dag.
Da Jesus blev født i Betlehem, rystedes himlens kræfter, og englekoret trådte ud af en flænge i himlen for at synge: ”Frygt ikke!” Jesus er altså ikke kommet for at skræmme folk; han er ikke en uhyggelig bøhmand, men han er den frelser, der stiller os i udsigt, at vi engang skal træde ind i himlens evige Paradis-sommer med en evighed af fred mellem dem, der nu er fjender; en evighed af glæde mellem dem, der nu hader hinanden. En dag skal løven og lammet blive venner, og der skal ikke længere være sorg, sygdom, synd eller smerte. Det er da skønt at tænke på! Derfor kan vi godt holde til at høre den hårde tale i dag, nu hvor vi sidder i adventstidens ventesal med øjnene rettet mod vort kalenderlys, der tavst tæller ned, imens det langsomt brænder ud. Stille og roligt som den tålmodige flamme vil Guds rige også engang varme sig igennem al verdens efterårskulde og vinterdepression; lyse sig igennem al vintermørke og menneskesorg; sprede varme og lys til dem, der sidder i mørke og kulde; give håb og glæde til dem, der er bange og ensomme. Det er dejligt at kunne glæde sig over og glæde sig til, og vi øver os her i kirken på at vente i tålmodighed på Guds nye virkelighed: Paradis.
Også vores nutid er fyldt med forventninger om noget glædeligt og skønt, der skal komme; og her tænker jeg ikke kun på juleaften med vores syngende fællesskab med dans hånd-i-hånd rundt om træet, der står med en Betlehemsstjerne i toppen – eller på vaccinen, der kan gøre alting normalt igen. Engang skal vore øjne se Guds himmelske sandhed og virkelighed. Engang. Kan vi vente så længe? Og hvorfor skal vi overhovedet vente på det gode, hvis det er så godt? Vi duer ikke til at vente, og i ventetiden begraver vi os i dagliglivets bekymringer, druk og svir, arbejde og alt muligt – vi kan slet ikke lade være, for tiden skal jo gå med noget.
Selvom vi kommer gennem december-måneden med stress og jag, nervøs usikkerhed og mange gøremål, så bliver det dog juleaften uanset om vi er klar eller ej. Det er børnenes store aften med hygge og gaver og mad. Men ak, også juleaften vil engang være overstået, de sidste lys brænder ud; der er ikke flere gaver at pakke op og al maden er spist. Hvad skal der så ske?
Med Guds rige er det ikke sådan, at det en dag slutter; tværtimod er det sådan, at lige når vi tror, det hele er slut, så begynder blomsterne at springe ud, solen varmer igennem, fuglene vågner og fløjter foråret ind og alt sammen fortæller om den sommer, der kommer, og som aldrig i evighed skal ende. Ligesom vi så at sige trækker juleaften ud til så småt at begynde, når vi giver hinanden adventsgaver eller kalendergaver, så kunne det også være smukt og godt, hvis vi allerede nu her på jorden begyndte med at give hinanden hverdagsgaver af den fred og glæde, barmhjertighed og nåde, der skal være så overstrømmende rigeligt af i evigheders evigheder. Alle kan være med til at dele glæde med den triste, give penge til den fattige, opløfte den sorgfulde, hjælpe den tvivlende med troen, gøre kærligheden levende i vores omgangskreds. Se, så er der små gaver nok at give til mange dage, hvis vi endnu skal vente længe på den evige sommer, der som Guds rige kommer. Glædelig anden søndag i advent. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede.
Gud, du som er vor far i himlene. Hjælp os til at bruge denne måned til at forberede os på julen og at bruge alle livets dage til at forberede os på, at din søn kommer igen. Vis os, hvad vi kan gøre, så andres liv og glæde bliver større. Gode Helligånd, skab rene viljer i vore hjerter, så vi ikke bare lever for os selv, men især for hinanden og at vore gaver rummer tro, håb og kærlighed. Kære Jesus, se på os med nåde, når du kommer igen som dommer; bær over med vore svagheder og mangler. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord. Velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
MEDDELELSER
Jernved
På søndag er der gudstjeneste ved Katrine i Gredstedbro kl. 9.30 og i Hjortlund kl. 11 – husk tilmelding. Næste gudstjeneste her i kirken er den 20. december kl. 10 og kl. 11 med De 9 Læsninger.
Altergang
Hunderup
Tak til Lone for hendes adventsgaver til kirken. Den første gave var adventskransen, den anden er… Vi glæder os til at se, hvad de fremover finder på.
Næste gudstjeneste her i kirken er søndag den 13. december kl. 17, hvor vi skulle have haft Lucia-optog. Tiderne er dog imod os, så vi finder på en lidt anden måde at markere Lucia-dagen på. Husk tilmelding.
Altergang – alle er velkomne
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Intro til GT
I Det gamle Testamente kan vi læse om en profet, som hed Esajas. Han var udvalgt af Gud til at udtale sig til folk på vegne af Gud; nogle gange skulle Esajas skælde folk ud, fordi de levede dårligt og syndigt, andre gange skulle han fortælle om de store og gode ting, der skulle ske engang i fremtiden. I dag skal vi høre løftet om Jesus, der skal komme som ham, der skaber retfærdighed på jorden og med tro, håb og kærlighed bryder Paradiset igennem.
Intro til NT
Paulus var en mand, som dannede menigheder i Mellemøsten og han arbejdede utrætteligt for at flere skulle blive kristne. I Rom var der en menighed, som allerede fandtes før Paulus begyndte at rejse rundt, og han skrev til menigheden for at styrke dem i troen på, at alle kristne skal stå sammen i troen på Jesus, håbet om frelse og kærligheden til mennesker.
PRÆDIKEN
Når vi som i dag hører om, at folk ligefrem skal gå til at frygt og angst over, hvad der engang skal komme til at ske, og at det skal forvarsles med tegn i sol og måne og stjerner, og at endda himlens kræfter skal rystes, så taler Jesus til dén grundlæggende frygt, der ligger i os – en frygt for verdens undergang; en frygt for, at vi mister alt det, vi har omkring os, og som vi holder af; ja, en frygt for at vi mister kontrollen. Selvom vi lever i en krisetid lige nu med corona-pandemiens hærgen, statslige indgreb og besværlige restriktioner, så har det dog endnu ikke fået himlens kræfter til at ryste. Igennem verdenshistorien har man mange gange troet, at NU måtte hele verden da gå under, fordi der er sket så meget forfærdeligt på jorden; tænk bare på de krige og al nød og elendighed, som vi så tydeligt får smidt i ansigtet fra det store udland. Jordens kræfter rystes ofte, og dommedagsprofeter er der nok af; mange råber stadigt advarende om, at undergangen er nær; snart vil vi miste det, vi har kært; frygten får tag i mennesker, så de af frygt og angst famler i blinde og handler uden omtanke.
Vi vil så gerne kunne kontrollere vores tilværelse og have styr på tingene og vide, hvad vi har med at gøre; have en plan A og gerne en plan B for såvel de store som de små ting. For når vi mister kontrollen og overblikket, bliver vi usikre og bange, ligesom vi er i denne tid, hvor vi går på arbejde og i skole og derhjemme med nervøse tanker om, hvornår vi igen får hverdagen tilbage; den hverdag vi kendte før den lille virus satte verden på den anden ende og tvang os fra hinanden.” Bliver det nogensinde godt igen?”, kan vi tænke med frygt og bæven, når vi ser de seneste smittetal og hører om endnu et pressemøde.
Jesus talte også om enden på verden, som vi kender den, men der er en stor forskel på det han siger og så de mange andre undergangsforestillinger. For Jesus ender verden ikke i ragnarok eller et kaotisk helvede. Godt nok vil tegnene i sol og måne stadig gøre folk bange; det er den naturlige reaktion på, at himlens kræfter bliver rystet. Men når så Jesus kommer igen og stiger ned fra Gud Faders højre hånd, så er det, at vi frimodigt og glade skal løfte vore hoveder, se op og tage imod ham som vores konge og frelser. Han siger selv, at vi skal se de store tegn som om, at foråret og sommeren er på vej; det er altså godt og glædeligt, at Jesus igen stiger ned fra himlen for at holde sin dom over alverdens beboere og folkeslag. Han stiller os noget meget bedre i udsigt.
Det kan være svært at forstå og endnu sværere at tro på, for kan det mon blive bedre end denne hyggelige julemåned i denne danske velfærdsstat med hygge og overflod? Og skal vi virkelig miste alt dette og alle disse, som vi har omkring os? Igen mærker vi frygten snige sig ind på os, fordi vi er usikre på, hvad det er, Jesus siger til os i dag.
Da Jesus blev født i Betlehem, rystedes himlens kræfter, og englekoret trådte ud af en flænge i himlen for at synge: ”Frygt ikke!” Jesus er altså ikke kommet for at skræmme folk; han er ikke en uhyggelig bøhmand, men han er den frelser, der stiller os i udsigt, at vi engang skal træde ind i himlens evige Paradis-sommer med en evighed af fred mellem dem, der nu er fjender; en evighed af glæde mellem dem, der nu hader hinanden. En dag skal løven og lammet blive venner, og der skal ikke længere være sorg, sygdom, synd eller smerte. Det er da skønt at tænke på! Derfor kan vi godt holde til at høre den hårde tale i dag, nu hvor vi sidder i adventstidens ventesal med øjnene rettet mod vort kalenderlys, der tavst tæller ned, imens det langsomt brænder ud. Stille og roligt som den tålmodige flamme vil Guds rige også engang varme sig igennem al verdens efterårskulde og vinterdepression; lyse sig igennem al vintermørke og menneskesorg; sprede varme og lys til dem, der sidder i mørke og kulde; give håb og glæde til dem, der er bange og ensomme. Det er dejligt at kunne glæde sig over og glæde sig til, og vi øver os her i kirken på at vente i tålmodighed på Guds nye virkelighed: Paradis.
Også vores nutid er fyldt med forventninger om noget glædeligt og skønt, der skal komme; og her tænker jeg ikke kun på juleaften med vores syngende fællesskab med dans hånd-i-hånd rundt om træet, der står med en Betlehemsstjerne i toppen – eller på vaccinen, der kan gøre alting normalt igen. Engang skal vore øjne se Guds himmelske sandhed og virkelighed. Engang. Kan vi vente så længe? Og hvorfor skal vi overhovedet vente på det gode, hvis det er så godt? Vi duer ikke til at vente, og i ventetiden begraver vi os i dagliglivets bekymringer, druk og svir, arbejde og alt muligt – vi kan slet ikke lade være, for tiden skal jo gå med noget.
Selvom vi kommer gennem december-måneden med stress og jag, nervøs usikkerhed og mange gøremål, så bliver det dog juleaften uanset om vi er klar eller ej. Det er børnenes store aften med hygge og gaver og mad. Men ak, også juleaften vil engang være overstået, de sidste lys brænder ud; der er ikke flere gaver at pakke op og al maden er spist. Hvad skal der så ske?
Med Guds rige er det ikke sådan, at det en dag slutter; tværtimod er det sådan, at lige når vi tror, det hele er slut, så begynder blomsterne at springe ud, solen varmer igennem, fuglene vågner og fløjter foråret ind og alt sammen fortæller om den sommer, der kommer, og som aldrig i evighed skal ende. Ligesom vi så at sige trækker juleaften ud til så småt at begynde, når vi giver hinanden adventsgaver eller kalendergaver, så kunne det også være smukt og godt, hvis vi allerede nu her på jorden begyndte med at give hinanden hverdagsgaver af den fred og glæde, barmhjertighed og nåde, der skal være så overstrømmende rigeligt af i evigheders evigheder. Alle kan være med til at dele glæde med den triste, give penge til den fattige, opløfte den sorgfulde, hjælpe den tvivlende med troen, gøre kærligheden levende i vores omgangskreds. Se, så er der små gaver nok at give til mange dage, hvis vi endnu skal vente længe på den evige sommer, der som Guds rige kommer. Glædelig anden søndag i advent. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede.
Gud, du som er vor far i himlene. Hjælp os til at bruge denne måned til at forberede os på julen og at bruge alle livets dage til at forberede os på, at din søn kommer igen. Vis os, hvad vi kan gøre, så andres liv og glæde bliver større. Gode Helligånd, skab rene viljer i vore hjerter, så vi ikke bare lever for os selv, men især for hinanden og at vore gaver rummer tro, håb og kærlighed. Kære Jesus, se på os med nåde, når du kommer igen som dommer; bær over med vore svagheder og mangler. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord. Velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
MEDDELELSER
Jernved
På søndag er der gudstjeneste ved Katrine i Gredstedbro kl. 9.30 og i Hjortlund kl. 11 – husk tilmelding. Næste gudstjeneste her i kirken er den 20. december kl. 10 og kl. 11 med De 9 Læsninger.
Altergang
Hunderup
Tak til Lone for hendes adventsgaver til kirken. Den første gave var adventskransen, den anden er… Vi glæder os til at se, hvad de fremover finder på.
Næste gudstjeneste her i kirken er søndag den 13. december kl. 17, hvor vi skulle have haft Lucia-optog. Tiderne er dog imod os, så vi finder på en lidt anden måde at markere Lucia-dagen på. Husk tilmelding.
Altergang – alle er velkomne
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
