Søndag den 7. juni 2020, kl. 11 Vilslev Kirke. Trinitatis Søndag (II). 1) 722: Nu blomstertiden kommer 2) Det grønne tillæg: 903: Nu vækkes alle lande 3) 450: Du kommer, Jesus, i vor dåb --- 4) 291: Du som går ud 5) 277, v. 4-5: Herre, når din time kommer 6) 11: Nu takker alle Gud. Grøn messehagel!
Indledning til Esajas-teksten
Esajas er en af de mest kendte profeter i Det gamle Testamente, og hvad han modtog fra Gud fortalte han videre til israelitterne. I dag hører vi en forudsigelse om, hvordan det er Guds plan, at hans frelse ikke kun skal gælde hans udvalgte folk, jøderne, men også nå både de fjerne øer og folk langt borte. Ordene ligner også en forudsigelse om Jesus, for det er ham, der skal bringe Guds frelse ud over jorden.
Indledning til Paulus-teksten
Paulus stiftede menigheder rundt om i Middelhavsområdet, og i dag skal vi høre fra hans brev til menigheden i Efesos, der var en vigtig og rig handelsby, der nu ligger på vestkysten i Tyrkiet. Det er et længere stykke, der handler om Guds frelserplan for hele verden, og at alt – både det himmelske og jordiske – engang skal samles i Kristus.
Prædiken
I dag begynder en ny tid i kirken, for vi går ind i den såkaldte Trinitatis-tid, der er den lange tid mellem pinse og advent. Ordet trinitatis betyder treenighed og henviser til den treenige Gud, der består af Fader, Søn og Helligånd, og som vi tror på og bekender os til. Foran os ligger mange søndage, hvor vi skal fokusere på den treenige Gud i forhold til vores jordiske liv. Men lad os begynde her på jorden, hvor vi er, og hvor vi på godt og ondt mærker, at vi lever. Det er jo her på jord, vi lever bor og tror. Her lever vi imellem mange forskellige mennesker; ja, selv i vore små sogne er der forskellige typer af tykke og tynde, skønne, skøre, sjove personer, men også irriterende, forstyrrende og underlige mennesker. Men det er såmænd her på det jævne og i det almindelige, at vores tro viser sig i form af handlinger. Såvel i gode tider som i krisetider er der inspiration og eftertanke at finde i en gamle kristendom.
Man kan nemt bruge mange ord om det, Jesus vil sige, men når vi skærer ind til benet, så siger han i dag, at alle folk døbes i Guds treenige navn og belæres om de bud og befalinger, som Jesus har givet. Ganske enkelt, og sådan blev det. Dengang blev kun voksne døbt, og det foregik ved, at de blev dyppet helt ned under vandet i floder eller store vandpytter. Det skulle se ud som om, det gamle menneske druknede, og et nyt og genfødt menneske steg op af vandet; op til et nyt liv som kristen med en ny måde at leve på.
Inden man kunne blive døbt, skulle man dog oplæres i den kristne tro, og det kunne godt tage flere år. Dengang var kristendommen jo helt ny, og folk skulle forstå, hvad troen og dåben betød, men efterhånden som flere og flere døbte voksne fik børn, begyndte man at døbe børn af de kristne forældre, og så skulle forældrene sørge for at opdrage børnene i den kristne tro og lære dem at holde alt det, Jesus havde befalet. Sådan lyder det også nu om dage, når børnene døbes. Efterhånden blev folkeslag over hele verden døbt og oplært i kristendommens bud og befalinger – også i Danmark. Engang blev næsten alle danskere døbt, og i 1990 var dåbsprocenten i Ribe stift på 91,1% Siden er den dog faldet, og i 2018 var dåbsprocenten kun på 71,9%. Man kan sige meget om årsagerne til, at dåbsprocenten er faldet, og man kan også glæde sig over, at rigtig mange børn og voksne stadig i vore moderne tider bliver døbt. Med dåben følger stadig befalingen fra Jesus om, at de døbte skal lære at holde alt det, han befalede. Tænk, hvis alle bare holdt hans næstekærlighedsbud – verden ville se meget anderledes ud!
Én ting er at lære noget. Efterhånden har jeg brugt 20 år på skole og universitet, og jeg har lært rigtig mange ting. Meget af det er desværre gået i glemmebogen og andet har jeg ikke haft noget at bruge til. De mange år på skolebænken har dog ikke i sig selv gjort mig mere fast i troen eller håbet eller mere næstekærlig, for viden og lærdom er i sig selv ikke noget værd. Jesus ønsker nemlig ikke, at vi som døbte bare lærer en masse om kristendom. Det er ikke vores viden om den treenige Gud eller kristendommens historie og indhold, der er vigtigst.
Desværre synes mange at lægge vægt på, at man skal vide en masse for at være kristen, men sådan bør det ikke være. For det første skal man døbes og lære – ja, lære at holde, siger Jesus, holde alt det, han har befalet. At holde eller overholde noget, man har lært, det kan være ganske svært. Igen kunne vi begynde at tænke over alle de små ting, Jesus har lært os, og som vi kan lære og læse om i det nye testamente; hvordan han møder folk og lærer dem det ene og det andet om de små ting og om de store, men alt i hans liv kan også samles i dette ene budskab: Vi skal elske herren vores Gud og vores næste som os selv. Vi skal altså døbes og lære at elske – så kort kan det siges. At holde sig til det, Jesus har befalet handler, i bund og grund om at leve på en bestemt måde. Som døbt og kristen er vi pålagt noget andet end dem, der ikke er blevet døbt. Vi er forpligtede på kærligheden.
Man kan godt tvinge kundskab ind i hovedet på folk, og man kan godt med strenghed, tugt, pisk og terperi give folk en masse paratviden og udenadslære, og der er igennem tiden blevet brugt meget psykisk og fysisk vold for at få børn, unge og voksne til at lære både det ene og det andet. Men ingen kan med vold lære et menneske tro, håbe eller at elske, og at elske er dog det vigtigste. Vi kan altså godt tvinge folk til at overholde en masse bud og love, men hvad nytter det at tvinge folk til det, hvis de inderst inde er fulde af had til Gud i det høje og mennesker på det jævne? Så er kærligheden jo kold og troen død og så lider sjælen ganske forfærdeligt. Jesus var ofte i diskussion med de lovkyndige, fordi de satte lovens paragraffer over menneskers liv, og det kunne Jesus ikke lide. Loven er til for menneskers skyld og ikke omvendt. Gud skabte jo ikke mennesker, for at de skulle overholde hans bud, men budene kom til, for at mennesker skulle kunne kæmpe mod synden.
Synden er dog ikke sådan at komme af med, og ingen lærdom, undervisning, lange skoledage eller tugt og streng opdragelse har kunnet udrydde synden hos os. Selv de klogeste iblandt os gør dumme ting; selv de bedst skolede og de mest intelligente begår fejl og sårer andre. Ingen er ved lærdom kommet tættere på Gud. Jesus grundlagde ikke en skole, hvor der var pensum i tro og håb eller eksamen i kærlighed, men han grundlagde en ny måde at leve på, som handlede om, at et levende jævnt liv i tro, håb og kærlighed skulle være det helt centrale. Troen på Gud, håbet for verden og kærlighed til alle mennesker var det, han levede for og inspirerede andre til. Det kan altså ikke læres ved at læse eller ved udenadslære i skolestue eller konfirmandstue; det kan ikke læres ved at præsten prædiker længe eller ved at der læses lange stykke fra Bibelen. Det må læres ved at udleves. Jesus tog dengang nogle få personer til sig, som han levede sammen med, så de kom i en slags mesterlære, og de derved kunne se hans forbillede og øve sig i at gøre som han gjorde. Han er stadig vores forbillede, og vi er stadig i mesterlære. Derfor vender vi ved gudstjenester stadig tilbage til at tænke over, hvad han gjorde, og hvorfor han levede, som han gjorde. Vi er døbte, og hele vores liv skal vi lære at holde alt det, han har befalet os, og som kan sammenfattes i: Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Det er sådan set overskriften for trinitatis-tiden. Det kalder os til at leve på en særlig måde, hvor vi på den ene side kæmper imod synd og egoisme og på den anden side er til nytte og næstekærlighed for andre. Gå derfor i fred og tjen Herren med glæde. Glædelig søndag. Amen.
Lovprisning Lov og tak, og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn Lad os alle bede.
”Gud, vor far og skaber, intet i verden eller i os er skjult for dig. Du ved, hvor let vi lader os forføre af det onde og mørke omkring os og i os. Du ved, at også frygten for mennesker og for vor egen afmagt hersker i os. Derfor be´r vi dig, kom til os og styrk os med din Helligånd. Vi beder for alle, som er ramt af sorg eller anfægtelse. Vi be´r for den, der er syg i krop eller sind og med uro ser fremtiden i møde. Giv tro på, at du har veje for os, også der hvor vore håb er sluppet op. Vi beder om evnen og tålmodigheden til at lytte til hinanden, og om visdom til at gøre og sige det, som er sandt og kærligt. Vær hos os alle i vor hjælpeløshed over for døden, når den rammer et menneske, vi elsker, og når vi selv skal dø. Vi takker dig for hver en stund, vi havde sammen med dem, vi har mistet. Forvis os alle om, at hverken liv eller død kan rive os ud af din hånd. For kirken beder vi dig Gud: Velsign og bevar dåben og nadveren. Vi takker dig for Ordet, som igen og igen kalder os fra frygt til nyt mod, fra tvivl til tro, fra at kredse om os selv til at leve med og for andre. Lad Gudstjenesten være nådens, trøstens og livsglædens sted, hvorfra vi kan hente befrielse til at leve i hverdagen i kærlighed til dig og vor næste.” Vi beder dig for vort folk og fædreland, dronningen, regingen og folketinget. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord, velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
Meddelelser
Søndag den 14. juni har jeg konfirmationer hele formiddagen i Sankt Ansgar Kirke i Bramming, så derfor er der ingen gudstjeneste her i kirken. Og da Katrine har konfirmationer i Gredstedbro, er der heller ingen almindelige gudstjenester dér. Søndag den 21. juni er der gudstjeneste her i kirken kl. 11 ved Pernille Troldborg, for den weekend er jeg på udflugt med sidste års konfirmandhold. Vi skal til Århus og bl.a. besøge den katolske kirke og en muslimsk moske, og så skal vi da også en tur i Tivoli Friheden.
Tirsdag den 9. juni kl. 19 inviterer Vilslev menighedsråd til et åbent møde i konfirmandstuen, hvor de vil fortælle om menighedsrådets arbejde og om menighedsrådsvalget til efteråret. Hunderup menighedsråd inviterer på samme måde dog holdes deres møde onsdag den 10. juni kl. 19.30 i Samlingssalen.
Vi venter stadig på, at kirkebladet kommer tilbage fra trykkeriet, så det kan blive delt ud i alles postkasser. Indtil da kan man læse kirkebladet på Kongeåpastoratets hjemmeside eller hive fat i mig, hvis der er noget, man gerne vil vide.
Efter prædiken er der altergang. Der står 2 bægre til alle, der vil til nadver. I det ene bæger er brødet, i det andet er vinen. Man må gerne knæle, og der gøres rent efter hver omgang.
Apostolsk velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Indledning til Esajas-teksten
Esajas er en af de mest kendte profeter i Det gamle Testamente, og hvad han modtog fra Gud fortalte han videre til israelitterne. I dag hører vi en forudsigelse om, hvordan det er Guds plan, at hans frelse ikke kun skal gælde hans udvalgte folk, jøderne, men også nå både de fjerne øer og folk langt borte. Ordene ligner også en forudsigelse om Jesus, for det er ham, der skal bringe Guds frelse ud over jorden.
Indledning til Paulus-teksten
Paulus stiftede menigheder rundt om i Middelhavsområdet, og i dag skal vi høre fra hans brev til menigheden i Efesos, der var en vigtig og rig handelsby, der nu ligger på vestkysten i Tyrkiet. Det er et længere stykke, der handler om Guds frelserplan for hele verden, og at alt – både det himmelske og jordiske – engang skal samles i Kristus.
Prædiken
I dag begynder en ny tid i kirken, for vi går ind i den såkaldte Trinitatis-tid, der er den lange tid mellem pinse og advent. Ordet trinitatis betyder treenighed og henviser til den treenige Gud, der består af Fader, Søn og Helligånd, og som vi tror på og bekender os til. Foran os ligger mange søndage, hvor vi skal fokusere på den treenige Gud i forhold til vores jordiske liv. Men lad os begynde her på jorden, hvor vi er, og hvor vi på godt og ondt mærker, at vi lever. Det er jo her på jord, vi lever bor og tror. Her lever vi imellem mange forskellige mennesker; ja, selv i vore små sogne er der forskellige typer af tykke og tynde, skønne, skøre, sjove personer, men også irriterende, forstyrrende og underlige mennesker. Men det er såmænd her på det jævne og i det almindelige, at vores tro viser sig i form af handlinger. Såvel i gode tider som i krisetider er der inspiration og eftertanke at finde i en gamle kristendom.
Man kan nemt bruge mange ord om det, Jesus vil sige, men når vi skærer ind til benet, så siger han i dag, at alle folk døbes i Guds treenige navn og belæres om de bud og befalinger, som Jesus har givet. Ganske enkelt, og sådan blev det. Dengang blev kun voksne døbt, og det foregik ved, at de blev dyppet helt ned under vandet i floder eller store vandpytter. Det skulle se ud som om, det gamle menneske druknede, og et nyt og genfødt menneske steg op af vandet; op til et nyt liv som kristen med en ny måde at leve på.
Inden man kunne blive døbt, skulle man dog oplæres i den kristne tro, og det kunne godt tage flere år. Dengang var kristendommen jo helt ny, og folk skulle forstå, hvad troen og dåben betød, men efterhånden som flere og flere døbte voksne fik børn, begyndte man at døbe børn af de kristne forældre, og så skulle forældrene sørge for at opdrage børnene i den kristne tro og lære dem at holde alt det, Jesus havde befalet. Sådan lyder det også nu om dage, når børnene døbes. Efterhånden blev folkeslag over hele verden døbt og oplært i kristendommens bud og befalinger – også i Danmark. Engang blev næsten alle danskere døbt, og i 1990 var dåbsprocenten i Ribe stift på 91,1% Siden er den dog faldet, og i 2018 var dåbsprocenten kun på 71,9%. Man kan sige meget om årsagerne til, at dåbsprocenten er faldet, og man kan også glæde sig over, at rigtig mange børn og voksne stadig i vore moderne tider bliver døbt. Med dåben følger stadig befalingen fra Jesus om, at de døbte skal lære at holde alt det, han befalede. Tænk, hvis alle bare holdt hans næstekærlighedsbud – verden ville se meget anderledes ud!
Én ting er at lære noget. Efterhånden har jeg brugt 20 år på skole og universitet, og jeg har lært rigtig mange ting. Meget af det er desværre gået i glemmebogen og andet har jeg ikke haft noget at bruge til. De mange år på skolebænken har dog ikke i sig selv gjort mig mere fast i troen eller håbet eller mere næstekærlig, for viden og lærdom er i sig selv ikke noget værd. Jesus ønsker nemlig ikke, at vi som døbte bare lærer en masse om kristendom. Det er ikke vores viden om den treenige Gud eller kristendommens historie og indhold, der er vigtigst.
Desværre synes mange at lægge vægt på, at man skal vide en masse for at være kristen, men sådan bør det ikke være. For det første skal man døbes og lære – ja, lære at holde, siger Jesus, holde alt det, han har befalet. At holde eller overholde noget, man har lært, det kan være ganske svært. Igen kunne vi begynde at tænke over alle de små ting, Jesus har lært os, og som vi kan lære og læse om i det nye testamente; hvordan han møder folk og lærer dem det ene og det andet om de små ting og om de store, men alt i hans liv kan også samles i dette ene budskab: Vi skal elske herren vores Gud og vores næste som os selv. Vi skal altså døbes og lære at elske – så kort kan det siges. At holde sig til det, Jesus har befalet handler, i bund og grund om at leve på en bestemt måde. Som døbt og kristen er vi pålagt noget andet end dem, der ikke er blevet døbt. Vi er forpligtede på kærligheden.
Man kan godt tvinge kundskab ind i hovedet på folk, og man kan godt med strenghed, tugt, pisk og terperi give folk en masse paratviden og udenadslære, og der er igennem tiden blevet brugt meget psykisk og fysisk vold for at få børn, unge og voksne til at lære både det ene og det andet. Men ingen kan med vold lære et menneske tro, håbe eller at elske, og at elske er dog det vigtigste. Vi kan altså godt tvinge folk til at overholde en masse bud og love, men hvad nytter det at tvinge folk til det, hvis de inderst inde er fulde af had til Gud i det høje og mennesker på det jævne? Så er kærligheden jo kold og troen død og så lider sjælen ganske forfærdeligt. Jesus var ofte i diskussion med de lovkyndige, fordi de satte lovens paragraffer over menneskers liv, og det kunne Jesus ikke lide. Loven er til for menneskers skyld og ikke omvendt. Gud skabte jo ikke mennesker, for at de skulle overholde hans bud, men budene kom til, for at mennesker skulle kunne kæmpe mod synden.
Synden er dog ikke sådan at komme af med, og ingen lærdom, undervisning, lange skoledage eller tugt og streng opdragelse har kunnet udrydde synden hos os. Selv de klogeste iblandt os gør dumme ting; selv de bedst skolede og de mest intelligente begår fejl og sårer andre. Ingen er ved lærdom kommet tættere på Gud. Jesus grundlagde ikke en skole, hvor der var pensum i tro og håb eller eksamen i kærlighed, men han grundlagde en ny måde at leve på, som handlede om, at et levende jævnt liv i tro, håb og kærlighed skulle være det helt centrale. Troen på Gud, håbet for verden og kærlighed til alle mennesker var det, han levede for og inspirerede andre til. Det kan altså ikke læres ved at læse eller ved udenadslære i skolestue eller konfirmandstue; det kan ikke læres ved at præsten prædiker længe eller ved at der læses lange stykke fra Bibelen. Det må læres ved at udleves. Jesus tog dengang nogle få personer til sig, som han levede sammen med, så de kom i en slags mesterlære, og de derved kunne se hans forbillede og øve sig i at gøre som han gjorde. Han er stadig vores forbillede, og vi er stadig i mesterlære. Derfor vender vi ved gudstjenester stadig tilbage til at tænke over, hvad han gjorde, og hvorfor han levede, som han gjorde. Vi er døbte, og hele vores liv skal vi lære at holde alt det, han har befalet os, og som kan sammenfattes i: Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Det er sådan set overskriften for trinitatis-tiden. Det kalder os til at leve på en særlig måde, hvor vi på den ene side kæmper imod synd og egoisme og på den anden side er til nytte og næstekærlighed for andre. Gå derfor i fred og tjen Herren med glæde. Glædelig søndag. Amen.
Lovprisning Lov og tak, og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn Lad os alle bede.
”Gud, vor far og skaber, intet i verden eller i os er skjult for dig. Du ved, hvor let vi lader os forføre af det onde og mørke omkring os og i os. Du ved, at også frygten for mennesker og for vor egen afmagt hersker i os. Derfor be´r vi dig, kom til os og styrk os med din Helligånd. Vi beder for alle, som er ramt af sorg eller anfægtelse. Vi be´r for den, der er syg i krop eller sind og med uro ser fremtiden i møde. Giv tro på, at du har veje for os, også der hvor vore håb er sluppet op. Vi beder om evnen og tålmodigheden til at lytte til hinanden, og om visdom til at gøre og sige det, som er sandt og kærligt. Vær hos os alle i vor hjælpeløshed over for døden, når den rammer et menneske, vi elsker, og når vi selv skal dø. Vi takker dig for hver en stund, vi havde sammen med dem, vi har mistet. Forvis os alle om, at hverken liv eller død kan rive os ud af din hånd. For kirken beder vi dig Gud: Velsign og bevar dåben og nadveren. Vi takker dig for Ordet, som igen og igen kalder os fra frygt til nyt mod, fra tvivl til tro, fra at kredse om os selv til at leve med og for andre. Lad Gudstjenesten være nådens, trøstens og livsglædens sted, hvorfra vi kan hente befrielse til at leve i hverdagen i kærlighed til dig og vor næste.” Vi beder dig for vort folk og fædreland, dronningen, regingen og folketinget. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord, velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
Meddelelser
Søndag den 14. juni har jeg konfirmationer hele formiddagen i Sankt Ansgar Kirke i Bramming, så derfor er der ingen gudstjeneste her i kirken. Og da Katrine har konfirmationer i Gredstedbro, er der heller ingen almindelige gudstjenester dér. Søndag den 21. juni er der gudstjeneste her i kirken kl. 11 ved Pernille Troldborg, for den weekend er jeg på udflugt med sidste års konfirmandhold. Vi skal til Århus og bl.a. besøge den katolske kirke og en muslimsk moske, og så skal vi da også en tur i Tivoli Friheden.
Tirsdag den 9. juni kl. 19 inviterer Vilslev menighedsråd til et åbent møde i konfirmandstuen, hvor de vil fortælle om menighedsrådets arbejde og om menighedsrådsvalget til efteråret. Hunderup menighedsråd inviterer på samme måde dog holdes deres møde onsdag den 10. juni kl. 19.30 i Samlingssalen.
Vi venter stadig på, at kirkebladet kommer tilbage fra trykkeriet, så det kan blive delt ud i alles postkasser. Indtil da kan man læse kirkebladet på Kongeåpastoratets hjemmeside eller hive fat i mig, hvis der er noget, man gerne vil vide.
Efter prædiken er der altergang. Der står 2 bægre til alle, der vil til nadver. I det ene bæger er brødet, i det andet er vinen. Man må gerne knæle, og der gøres rent efter hver omgang.
Apostolsk velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
