Indledningskollekt Lad os alle bede:
Letsindige Gud! Dag efter dag lader du din kærlighed strømme imod os. Solen skinner, og regnen vander vor jord, luften svøber sig om os, hvad enten vi har fortjent det eller ej. Så gavmilde vil vi også være. Vi beder dig: Overvind vores modvilje mod dem, vi ikke bryder os om; befri os fra bitterhed mod dem, der gjorde os ondt. Hjælps os til at se ethvert menneske, som det er, elsket af dig, og lær os at forstå og tilgive. Når du lader din kærlighed lyse i os, vil jorden blomstre af glæde, og himlen genlyder af lovsange til din ære fra evighed og til evighed. Amen. (Bøn af Holger Lissner)
Indledning til GT-læsningen
Dagens Bibeltekst fra det gamle testamente er fra den 5. Mosebog, som er en opsamling på de forudgående 4 Mosebøger. I dette afsnit taler Gud til sit folk og lægger vægt på, at de skal være nådige mod fattige og forsvarsløse, fordi de engang selv var fattige og forsvarsløse, dengang de var slaver i Egypten. Den måde, de skal være nådige mod andre, er ganske enkelt, at de skal lade resterne af deres overflod blive til velsignelse for andre.
Indledning til NT-læsningen
Som Bibeltekst fra det nye testamente skal vi høre et afsnit fra Paulus’ brev til menigheden i Rom. Paulus lægger vægt på, at vi alle er lige over for Gud, og at vi derfor ikke skal dømme hinanden. Vi lever på mange forskellige måder, men som døbte lever vi altid for Jesus og tilhører ham. Den eneste der kan og skal dømme os, er Gud, for han kan se vore inderste tanker og dybeste bevæggrunde. Vi skal ikke dømme hinanden, men hjælpe hinanden til et bedre liv.
Prædiken
Det er en ganske særlig dag i dag og endda en god én af slagsen. Vi er nemlig igen samlet om gudstjeneste i Hunderup, selvom vi dog ikke kan være i kirken, da den er lukket pga. restaurering, og selvom vi alligevel ikke vovede at holde gudstjenesten udendørs, da vejret er, som det danske sommervejr jo er: Ustadigt og lunefuldt. Men en god dag er det, for det glæder mig igen at fejre gudstjeneste sammen med jer her i sognet. Resten af året er der gudstjenester forskellige steder i sognet, hvilket I kan se i de kommende kirkeblade.
Men nu kastes vi jo lige ind i en prædiken, som Jesus holdt for sine disciple, hvor han tog fat på de gamle regler og love i samfundet og strammede gevaldigt op. Folk kan nemlig godt leve efter en regel der lyder, at man skal elske sin næste og hade sin fjende. Vi er såmænd gode til at hade, det ligger os lige for; det er slet ikke noget, vi behøver undervisning i, for det kommer naturligt til udtryk fra barnsben. Nogle føler hadet stærkt som brusende raseri i blodet og langvarig vrede, der kan blusse op ved bare det mindste ord eller synet af den, man hader. Andre føler hadet knap så stærkt men mere som en trang til at undgå visse personer eller vise dem kølig tolerance. Had kan antage mange forskellige former, men vi kender jo godt den følelse, og derfor er det da også provokerende, når Jesus så forlanger, at vi ikke bare skal elske vor næste, hvilket vi også kan gøre med forskellige grader af engagement fra varmt omsorg til kølig medhjælp, men at vi også ligefrem skal elske vore fjender. Så har man hørt det med! Og man fortørnes over det, han siger. Skal vi så elske nazister og racister og alle de andre, som har myrdet millioner og forgiftet sindet hos generationer af mennesker? Stadig nu om dage findes menneskelig ondskab i alle kroge af verden og endda i vores lille samfund, så vi må spørge Jesus, hvad han dog mener med at elske dem, hvis handlinger og holdninger man ikke kan elske og samtidig være kristen.
Budskabet eller pointen er ikke, at vi skal have varme og kærlige følelser for de onde eller for vor fjender på den måde at vi lægger os fladt ned og lader dem trumle hen over os med deres ødelæggende menneskefjendskab og onde ideologier. Nogle tolker desværre kærlighedsbudskabet sådan, at vi helst skal afstå fra eller endda slette vores egen kultur, tro og historie for at give plads til andre, men man elsker altså ikke sine fjender ved at hade sig selv og sit eget. Tværtimod kan man kun elske andre, hvis man elsker sig selv; vi må have et fundament at stå på, når vi møder andre.
Når Jesus siger, at vi skal elske vore fjender, så er det fordi, han vil undgå, at vi gør andre mennesker til umennesker. For uanset hvor onde de opfører sig, er de dog stadig mennesker, og som sådan har de værdi for Gud – og derfor skal de også have værdi for os. Paulus skrev, at vi ikke skulle dømme hinanden, for kun Gud kender os fuldt ud, og derfor er det kun ham, der kan dømme os retfærdigt. Og hvem ved, måske er der nogen, som hader os; måske er vi nogens fjender. Vi ved det ikke, for især i vores danske kultur er vi gode til at brænde inde med vore domme over andre, men vi er ikke gode til at være åbne og sige tingene, som de er for os. Derfor skal vi vare os for at dømme andre; tværtimod skal vi leve til gavn og glæde, så godt vi kan. Helt enkelt skal vi have fokus på at gøre det gode mod hinanden, levne rester på marken og give små smuler af vores overflod, så dem, der intet har dog kan få lidt. Vi skal altså ikke skelne mellem onde og gode ved at nægte at give mad, vand, menneskerettigheder og kærlighed til de onde. Det er helt enkelt denne søndags budskab fra Jesus, men hold da op, hvor er det svært – for ikke at sige umuligt – at leve op til.
Vi kan nemt tænke på og opremse mange situationer, hvor det vil være helt urimeligt at forlange, at vi skal vise nåde og barmhjertighed og kærlighed og godhed mod en fjende fuld af ondskab. Anden Verdenskrigs nazistiske krigsforbrydelser er ikke særligt langt væk; hærværk og kriminalitet er meget tæt på os; stridigheder mellem mennesker hører hverdagen til; vold mod ægtefæller og mishandling af børn er daglige nyheder i TV og avis. Der er mange fjender af medmenneskelighed, af næstekærlighed og almindelig omsorg for andre. Meget har godt nok ændret sig siden Jesus holdt sin prædiken for sine disciple, men mennesker som sådan bærer stadig rundt på megen vrede, had og ondskab indeni. Det har hverken samfundets udvikling eller tidens afstand gjort noget ved. Kun Gud kan ændre vore sind; kun Han kan fjerne vores vrede og vort had, ja, kun Gud, som skabte os, kan genskabe os, så vi ikke længere ligger under for syndens ødelæggende adfærd mod os selv og andre. Den genskabelse begynder med dåben, hvor Gud sår troen i os, og når troen vokser og bærer frugt, så ser vi det som fred med os selv og hinanden. Men det er jo ikke noget, man kan drage ind i politik og sige, at alle skal tvangsdøbes, så borgerne kan blive fredelige personer, der aldrig gør ondt mod nogen.
Nej, troen på Jesus er et personligt anliggende for hver enkelt af os; nok er vi døbte, men lader vi dåbens frø vokse? Er kærligheden levende iblandt os? Er vi en menighed af barmhjertige hænder, der hjælper de lidende? Sådanne spørgsmål må vi gerne overveje. Kristendom er ikke et politisk program, men et personligt anliggende, og derfor må vi ved hver gudstjeneste tænke over os selv og vort eget liv og ansvar i denne verden. Det er noget, man kan gøre hele livet igennem, og vi kan aldrig begynde for tidligt med at tænke over det.
For et par uger siden var jeg på tur med 11 unge, som jeg konfirmerede sidste år. Vi var vi Århus og besøgte både Vor Frue Kirke, den katolske kirke, domkirken, en moske og meget mere. Formålet var at lade de unge møde andre mennesker fra forskellige kulturer og grupper i vort samfund. Når man møder andre og ser hinanden i øjnene, er det sværere at hade. Der er behov for flere møder mellem mennesker især i denne teknologiske tidsalder. For de unge ser mange ting på internettet, og der flyder mange ondskabsfulde ting rundt derude, som de ikke altid forholder sig kritisk til. Det er nemt at hade dem, man bare ser på en skærm; men det er svært at stå ansigt til ansigt med et menneske og sige grimme ting om den andens hudfarve og religion. For man opdager pludseligt, at de andre er mennesker som én selv. Og så husker man disse ord fra denne søndag: Elsk din fjende! Gør godt imod dem, der hader dig! Det skal vi gøre – ikke for vores egen skyld – men fordi Gud gør godt mod os, selvom vi ikke fortjener det. Vore fjender fortjener ikke vores kærlighed eller gode gerninger; og vi fortjener ikke Guds omsorg, kærlighed eller barmhjertighed. Og dog får vi alt af Ham, og det ser vi gennem troens briller, der viser os, at vi har uendelig meget værdi for Gud i det høje, selvom vi bor her i det lave. Han forlader os ikke til vores egen grumme skæbne. Og vi skal ikke forlade hinanden til en grum skæbne. Tværtimod skal vi leve i kærlighed, for kærlighed kan ændre langt mere, end vi tør tro. Jesus lod sig korsfæste og tilgav sine bødler; han elskede sine fjender indtil sit sidste åndedrag. Kan vi gøre bare en brøkdel af det, han gjorde, så ærer vi Gud ved at være tjener for mennesker. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn Lad os i fællesskab bede Fadervor:
Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Fred være med dig!
MEDDELELSER
- Ingen nadver i dag – men man kan lave en aftale med mig om hjemmealtergang.
- Kirkekaffe – selv medbragt for at undgå smitte – men ellers kan man nok låne en kop
- Næste gudstjeneste har jeg søndag den 12. juli kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hjortlund, og kl. 13 er der konfirmation her i Hunderup ude på kirkegården. Vi håber på lidt bedre vejr.
Apostolsk velsignelse
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Slutningskollekt
Vor Gud og Fader, du, som er herre over verdens gang og styrer alt efter din plan, dig beder vi: Gid os fred på jorden, og lad din menighed nyde rolige dage i hengiven tilbedelse og i tjeneste for dig ved vor Herre Jesus Kristus, din søn, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.
Velsignelse
Modtag Herrens velsignelse: Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred. Amen.