Søndag den 9. februar 2020 kl. 9.30 Hunderup, Septuagesima Søndag (II) 1) 754: Se, nu stiger solen, mel: Ring 2) 658: Når jeg er træt og trist, mel: Lunderskov 3) 459: Herre, hvor skal vi gå hen, mel: Pontoppidan --- 4) 274: Rejs op dit hoved, al kristenhed, mel: Nyegaard 5) 728: Du gav mig, o Herre 6) 373: Herre, jeg vil gerne tjene - kl. 11 Gredstedbro 1) 754: Se, nu stiger solen, mel: Ring 2) 658: Når jeg er træt og trist, mel: Lunderskov Trosbekendelsen siges + vi synger: DDS 123, 7: Lad verden ej... 3) 459: Herre, hvor skal vi gå hen, mel: Pontoppidan --- 4) 274: Rejs op dit hoved, al kristenhed, mel: Nyegaard 5) 728: Du gav mig, o Herre 6) 373: Herre, jeg vil gerne tjene
NB: Start gudstjenesten med at gøre opmærksom på indledningerne
Indledning GT
Historien om Job i det gamle testamente er en gammel fortælling om en mand, der sættes på en hård prøve. Han var en meget rig mand med kone og mange børn og mange tjenere og et enormt palads. På én dag mistede han alt; hele hans familie døde ligesom dyrene og huset faldt sammen. Alt var væk, og Job satte sig i en askedynge for at vente på, at Gud forklarer, hvorfor han skulle rammes af alt det onde. Dog anklagede han aldrig Gud, men havde hele tiden tillid til, at der var en mening med galskaben.
Indledning NT
Paulus greb enhver lejlighed til at fortælle om Jesus, hvordan han døde og opstod, og dermed viste, hvordan man skal leve som menneske. Areopagos er en klippe nær Akropolis i Grækenland, hvor der engang stod mange statuer for de græske guder. Der var endda en statue for en ukendt gud, og det benyttede Paulus sig straks af til at fortælle om den Gud, som havde skabt alt, og derfor ikke var en gud af guld eller sølv eller andre typer gudestatuer, som grækerne tilbad. Tværtimod er Gud en levende Gud, hvis søn gik igennem døden for at give evigt liv.
Prædiken
Der er mange ting, jeg ikke kan finde ud af, og jeg kan nemt få øje på mange talenter, som jeg ikke har (måske kan I også nemt få øje på et par fejl og mangler hos mig). Siden jeg var barn og ung, har jeg været bevidst om, at der var både talenter og evner som jeg manglede, og selvom jeg efterhånden er blevet voksen, har jeg desværre ikke automatisk fået nye eller bedre talenter eller evner. I perioder har jeg mest fokuseret på alle de evner og talenter, jeg ikke har fået, og det har da gjort mig ked af, at jeg ikke kan svømme eller stå på rulleskøjter, når nu mine venner havde så nemt ved det.
Både i folkeskolen, på efterskolen, i gymnasiet og på universitetet har jeg set min venner og kammerater have mange flere talenter og bedre evner end mig, og hvor har jeg da været fuld af misundelse over, at de har fået så meget, når jeg har fået så lidt. Selv nu som voksen kan jeg engang imellem forfalde til at sammenligne mig med mine kollegaer og tydeligt se, at de er langt bedre til at være voksne og være sognepræster end mig (der stadig synes, det er svært at hitte rede i forskudsopgørelsen eller at skrive en prædiken til søndag formiddag). Nogle gange virker det som om, alle omkring mig har fået langt flere talenter end mig; at jeg kun fik ét talent, mens de andre fik to eller fem. Måske kender I følelsen af, at talenterne og evner i verden er urimeligt fordelte, og at vi selv er dem, der har fået mindst af alting. I hvert fald bøvler unge med lavt selvværd, og derfor har det dårligt i skolen og i livet. De føler ikke, de i sig selv er noget værd, men at de hele tiden skal kæmpe for at blive elsket og få lov til at være dem, de er. Voksne kæmper videre igennem arbejdet med at finde deres plads og mening i tilværelsen. Ældre tumler med ensomhed, for deres venner og kollegaer er med tiden døde, og hvem gider bruge tid på en gammel person, som har dårlig hørelse og syn, og som ikke forstår den tid, vi lever i?
Nogle gange synes vi, at livet er for lille en gave, og at vores evner består af alt for få talenter. Vi føler os nogle gange så skuffede, at vi graver vores ene talent ned af surhed og vrede. Men det er altså dette ene liv, vi har fået, og kun disse talenter og evner, som vi har fået tildelt. Det er nemt at anklage Gud for at have givet os for lidt - men det er også lidt for nemt. Det er rigtigt, at nogle har fået meget og andre har fået lidt, når det gælder evner og talenter og muligheder i verden. På mange måder er vi heldige, at vi lever i Danmark, hvor vi har langt mere overflod end mange andre i verden. Men det forhindrer os dog ikke i at beklage os over, at vi stadig kun har fået lidt. Man skulle næsten tro, at det først er, når vi ikke brokker os, at der for alvor er noget galt.
I dag vil Jesus have, at vi skal lære at fokusere på de evner og talenter, vi trods alt har fået. Det drejer sig ikke om materielle ting, ikke om penge eller magt eller ejendom. Det drejer sig om det, som Jesus gav os, for at vi skal få det til at blomstre, så der kommer mere af det. Mange er gode til at få penge til at yngle, så få penge bliver til mange. Vores vigtigste opgave er dog ikke at tjene flere penge, men at så og vande små frø af tro, håb og kærlighed, så de kan vokse og blomstrer, og hvert en lille del af vores samfund mærker, at Gud elsker hvert et menneske, og at vi må leve i frihed med det håb, at kærligheden aldrig hører op.
Kristendom er at have omsorg for andre både venner og familie og de fremmede, som vi ser på gaden og i nabohuset. Jesus elskede hvert et menneske, han mødte på sin vej, og den opgave har han givet videre til dig og mig. Det er vores ene talent: At elske. Vi har alle fået dette talent. Det synes ikke at være meget, men vi kan bruge hele livet på at få denne ene talent til at yngle og blomstre; og dertil må vi bruge de forskellige andre talenter, som vi har fået tildelt. Vi kan hjælpe med at gøre livet bedre for andre, og det har vi historisk set gjort på mange måder. Vi har velfærd og tryghed for vore venner og familier, og vores sundhed arbejder både stat og samfund på at gøre bedre. Men igen, det er ikke det materielle, der er i fokus, for om vi så havde et langt og sundt liv, ville det dog bare være en tom skal, hvis ikke der var indhold i tilværelsen. Det vigtigste, væsentligste og største indhold i al Gudskabt liv er ganske enkelt dette ene talent: Kærligheden.
Vi elsker, fordi Gud elskede os først. Nogle lukker dog af for kærligheden og vil ikke høre eller føle eller indse, at Guds kærlighed er langt dybere og større og rigere end alt. Vi har masser af religiøsitet rundt omkring os, og mange søger sjælefred og åndelighed rundt omkring, men alt det findes jo her i kirken; herinde kan vi meditere over sjælens åndelige sider, og vi kan faste og bede dybt og længe. Hvad end vi gør må vi dog aldrig flygte fra øjeblikket, som jo egentligt er det eneste sande og virkelige i vores liv. Dette øjeblik som vi er i nu skal vi fokusere på og ikke frygte fremtiden eller tynges af fortiden.
Vi skal være trofaste mod dette ene liv, som vi har fået, og mod det ene bud, at vi skal elske. Det kan synes enkelt, men det er nogle gange svært at holde fokus på, måske netop fordi det er så simpelt. Vi skal ikke sjuske med dette ene talent, for så mister vi den smule, vi har fået. Til gengæld vil vi opleve, at jo mere vi kaster os ud i troens tillid til Gud, og jo mere vi står på håbets grund, desto mere vokser begge dele; vi kender det fra kærligheden, der jo også kun vokser, når vi lever i og af den og sørger for at tage vare på den. Ligesom Jesus blevet drevet af kærlighedens væsen og gik sin vej i sandaler, sådan skal også vi drives her fra kirkens og korsets rum ud i vore moderne sko for derude at se vores ene talent yngle til glæde og gavn for andre. Man kan synes, det er tandløst og kedeligt, men så skal man bare gå derud, hvor man ikke før har været eller gå hen til dem, man ikke før har talt med. På den måde kan kristendommen sende os ud på små eventyr i vores ellers så hyggelige, stille og rolige samfund. Hvor langt vi går, og hvorhen vi går handler om, hvad vores samvittighed kan holde til. Uanset hvad vi gør, om det er meget eller lidt, om vi bruger få eller alle vore talenter, skal vi altid gøre det for at tjene Gud, det vil sige: Elske vor næste. Kære menighed, gå i fred og tjen Herren med glæde. Amen.
Lov og tak
Kirkebøn
Holger Lissner bøn B
Meddelelser
Hunderup: Efter gudstjenesten er der kirkekaffe
På søndag skal vi høre om, hvordan Guds rige er noget, der vokser frem af sig selv. Som det mindste frø, der kan blive det største træ. Hvad det skal betyde for os, skal vi høre på søndag, hvor der er gudstjeneste
kl. 9.30 i Vilslev (med kirkekaffe) kl. 11 i Hunderup – v. Ole
kl. 9.30 i Jernved og kl. 11 i Hjortlund v. Katrine Gaub
Apostolsk velsignelse
NB: Start gudstjenesten med at gøre opmærksom på indledningerne
Indledning GT
Historien om Job i det gamle testamente er en gammel fortælling om en mand, der sættes på en hård prøve. Han var en meget rig mand med kone og mange børn og mange tjenere og et enormt palads. På én dag mistede han alt; hele hans familie døde ligesom dyrene og huset faldt sammen. Alt var væk, og Job satte sig i en askedynge for at vente på, at Gud forklarer, hvorfor han skulle rammes af alt det onde. Dog anklagede han aldrig Gud, men havde hele tiden tillid til, at der var en mening med galskaben.
Indledning NT
Paulus greb enhver lejlighed til at fortælle om Jesus, hvordan han døde og opstod, og dermed viste, hvordan man skal leve som menneske. Areopagos er en klippe nær Akropolis i Grækenland, hvor der engang stod mange statuer for de græske guder. Der var endda en statue for en ukendt gud, og det benyttede Paulus sig straks af til at fortælle om den Gud, som havde skabt alt, og derfor ikke var en gud af guld eller sølv eller andre typer gudestatuer, som grækerne tilbad. Tværtimod er Gud en levende Gud, hvis søn gik igennem døden for at give evigt liv.
Prædiken
Der er mange ting, jeg ikke kan finde ud af, og jeg kan nemt få øje på mange talenter, som jeg ikke har (måske kan I også nemt få øje på et par fejl og mangler hos mig). Siden jeg var barn og ung, har jeg været bevidst om, at der var både talenter og evner som jeg manglede, og selvom jeg efterhånden er blevet voksen, har jeg desværre ikke automatisk fået nye eller bedre talenter eller evner. I perioder har jeg mest fokuseret på alle de evner og talenter, jeg ikke har fået, og det har da gjort mig ked af, at jeg ikke kan svømme eller stå på rulleskøjter, når nu mine venner havde så nemt ved det.
Både i folkeskolen, på efterskolen, i gymnasiet og på universitetet har jeg set min venner og kammerater have mange flere talenter og bedre evner end mig, og hvor har jeg da været fuld af misundelse over, at de har fået så meget, når jeg har fået så lidt. Selv nu som voksen kan jeg engang imellem forfalde til at sammenligne mig med mine kollegaer og tydeligt se, at de er langt bedre til at være voksne og være sognepræster end mig (der stadig synes, det er svært at hitte rede i forskudsopgørelsen eller at skrive en prædiken til søndag formiddag). Nogle gange virker det som om, alle omkring mig har fået langt flere talenter end mig; at jeg kun fik ét talent, mens de andre fik to eller fem. Måske kender I følelsen af, at talenterne og evner i verden er urimeligt fordelte, og at vi selv er dem, der har fået mindst af alting. I hvert fald bøvler unge med lavt selvværd, og derfor har det dårligt i skolen og i livet. De føler ikke, de i sig selv er noget værd, men at de hele tiden skal kæmpe for at blive elsket og få lov til at være dem, de er. Voksne kæmper videre igennem arbejdet med at finde deres plads og mening i tilværelsen. Ældre tumler med ensomhed, for deres venner og kollegaer er med tiden døde, og hvem gider bruge tid på en gammel person, som har dårlig hørelse og syn, og som ikke forstår den tid, vi lever i?
Nogle gange synes vi, at livet er for lille en gave, og at vores evner består af alt for få talenter. Vi føler os nogle gange så skuffede, at vi graver vores ene talent ned af surhed og vrede. Men det er altså dette ene liv, vi har fået, og kun disse talenter og evner, som vi har fået tildelt. Det er nemt at anklage Gud for at have givet os for lidt - men det er også lidt for nemt. Det er rigtigt, at nogle har fået meget og andre har fået lidt, når det gælder evner og talenter og muligheder i verden. På mange måder er vi heldige, at vi lever i Danmark, hvor vi har langt mere overflod end mange andre i verden. Men det forhindrer os dog ikke i at beklage os over, at vi stadig kun har fået lidt. Man skulle næsten tro, at det først er, når vi ikke brokker os, at der for alvor er noget galt.
I dag vil Jesus have, at vi skal lære at fokusere på de evner og talenter, vi trods alt har fået. Det drejer sig ikke om materielle ting, ikke om penge eller magt eller ejendom. Det drejer sig om det, som Jesus gav os, for at vi skal få det til at blomstre, så der kommer mere af det. Mange er gode til at få penge til at yngle, så få penge bliver til mange. Vores vigtigste opgave er dog ikke at tjene flere penge, men at så og vande små frø af tro, håb og kærlighed, så de kan vokse og blomstrer, og hvert en lille del af vores samfund mærker, at Gud elsker hvert et menneske, og at vi må leve i frihed med det håb, at kærligheden aldrig hører op.
Kristendom er at have omsorg for andre både venner og familie og de fremmede, som vi ser på gaden og i nabohuset. Jesus elskede hvert et menneske, han mødte på sin vej, og den opgave har han givet videre til dig og mig. Det er vores ene talent: At elske. Vi har alle fået dette talent. Det synes ikke at være meget, men vi kan bruge hele livet på at få denne ene talent til at yngle og blomstre; og dertil må vi bruge de forskellige andre talenter, som vi har fået tildelt. Vi kan hjælpe med at gøre livet bedre for andre, og det har vi historisk set gjort på mange måder. Vi har velfærd og tryghed for vore venner og familier, og vores sundhed arbejder både stat og samfund på at gøre bedre. Men igen, det er ikke det materielle, der er i fokus, for om vi så havde et langt og sundt liv, ville det dog bare være en tom skal, hvis ikke der var indhold i tilværelsen. Det vigtigste, væsentligste og største indhold i al Gudskabt liv er ganske enkelt dette ene talent: Kærligheden.
Vi elsker, fordi Gud elskede os først. Nogle lukker dog af for kærligheden og vil ikke høre eller føle eller indse, at Guds kærlighed er langt dybere og større og rigere end alt. Vi har masser af religiøsitet rundt omkring os, og mange søger sjælefred og åndelighed rundt omkring, men alt det findes jo her i kirken; herinde kan vi meditere over sjælens åndelige sider, og vi kan faste og bede dybt og længe. Hvad end vi gør må vi dog aldrig flygte fra øjeblikket, som jo egentligt er det eneste sande og virkelige i vores liv. Dette øjeblik som vi er i nu skal vi fokusere på og ikke frygte fremtiden eller tynges af fortiden.
Vi skal være trofaste mod dette ene liv, som vi har fået, og mod det ene bud, at vi skal elske. Det kan synes enkelt, men det er nogle gange svært at holde fokus på, måske netop fordi det er så simpelt. Vi skal ikke sjuske med dette ene talent, for så mister vi den smule, vi har fået. Til gengæld vil vi opleve, at jo mere vi kaster os ud i troens tillid til Gud, og jo mere vi står på håbets grund, desto mere vokser begge dele; vi kender det fra kærligheden, der jo også kun vokser, når vi lever i og af den og sørger for at tage vare på den. Ligesom Jesus blevet drevet af kærlighedens væsen og gik sin vej i sandaler, sådan skal også vi drives her fra kirkens og korsets rum ud i vore moderne sko for derude at se vores ene talent yngle til glæde og gavn for andre. Man kan synes, det er tandløst og kedeligt, men så skal man bare gå derud, hvor man ikke før har været eller gå hen til dem, man ikke før har talt med. På den måde kan kristendommen sende os ud på små eventyr i vores ellers så hyggelige, stille og rolige samfund. Hvor langt vi går, og hvorhen vi går handler om, hvad vores samvittighed kan holde til. Uanset hvad vi gør, om det er meget eller lidt, om vi bruger få eller alle vore talenter, skal vi altid gøre det for at tjene Gud, det vil sige: Elske vor næste. Kære menighed, gå i fred og tjen Herren med glæde. Amen.
Lov og tak
Kirkebøn
Holger Lissner bøn B
Meddelelser
Hunderup: Efter gudstjenesten er der kirkekaffe
På søndag skal vi høre om, hvordan Guds rige er noget, der vokser frem af sig selv. Som det mindste frø, der kan blive det største træ. Hvad det skal betyde for os, skal vi høre på søndag, hvor der er gudstjeneste
kl. 9.30 i Vilslev (med kirkekaffe) kl. 11 i Hunderup – v. Ole
kl. 9.30 i Jernved og kl. 11 i Hjortlund v. Katrine Gaub
Apostolsk velsignelse
