Der er noget betryggende og rart ved dagens evangelietekst, fordi Jesus lægger vægt på, at Guds rige er noget, der kommer af sig selv. Det betyder, at vi ikke kan få Guds rige til at komme tidligere eller senere, uanset hvordan vi bærer os ad, for ligesom afgrøder først kan høstes, når de er modne, sådan kommer Guds rige også til verden, når tiden er inde til det. Og når riget kommer, så bliver det et stort tilflugtssted for jordens mange folk, ligesom et enormt træ er det for himlens mange fugle. Lignelserne om Guds rige som kornet, der gror på marken, indebærer også en naturlig langsommelighed, der står i stærk kontrast til vort samfund, hvor alting skal gå hurtigere og hurtigere. Vi tror, vi har tiden imod os, og vi haster afsted.
Tiden er dog alene på Guds side, for han har bogstaveligt talt al tid i verden, og han farer mildest talt ikke hurtigt frem, men han virker i verden - ligesom en sindig jyde førhen virkede i marken med en jævn indstilling. Gud skabte sit skaberværk, selvom vi ikke ved hvorfor. Gud gjorde, at vi blev født, selvom vi ikke ved præcist hvorfor. Guds rige kommer også, selvom vi ikke ved hvorfor eller kan forklare hvordan. Selv Jesus er ikke særligt tydeligt i sin tale, men antyder blot, at det skal ske, som Gud vil. Sådan arbejder Gud i det, der er skjult for os, og vi må tro, at der er en god mening med det, der sker. Selvom det kan være svært for os moderne, oplyste velfærdsdanskere at læne os tilbage i en tillid til, at det hele nok skal gå, fordi alting jo er i Guds hænder.
Det siges, at man ikke skal tro, man skal vide! Man skal ikke have tillid, men sikkerhed! Vi vil have mere end løfter og lignelser. Vi vil have vished og sikkerhed, vi vil have tydelighed og klarhed over alting. Vi kan ikke satse på noget, vi ikke kan gennemskue eller forstå med fornuften, for tingene skal give mening. Sådan taler samfundet imod kristendommen, men Jesus tager det stille og roligt, og fortæller endnu en lignelse, for han er sandheden om vejen til livet, og han ved, at hans ord giver mening; ja, hans budskab er det mest meningsfyldte af alting, fordi det giver os noget at leve på. For Jesu budskab er et håb om, at der findes en kærlighedskraft, som både nu og til hver en tid vinder over selv den sorteste død og den usleste synd. En kraft, der har passion til at forvandle selv det stenhårde hjerte og det svageste sind. Forvandle ethvert menneske til at blive en levende del af Guds menighed på jord, dvs. et fællesskab af dem, der tror på Hans ord. Vi har det håb, og det lever vi på, hvor spinkelt det end er; vi sætter vort lid og vor tillid til, at Guds kærlighed også omfatter os både denne dag som i alle vore dage. En kærlighed der ikke altid viser sig tydeligt, men forbavser os som et mirakel, når den viser sig i glimt. På en sorgfuld og grå dag kan glæden alligevel blomstre, og er man tynget af skyld og skam kan et tilgivende ord ligefrem vække til live igen.
Men hvordan skal vi i vores hverdagsverden forholde os til at Guds rige langsomt men sikkert vokser frem? Guds rige fra det høje syner ikke af meget for et menneskeøje. Nu i vort menneskeliv ser vi kun stykkevist, og vi kan kun erkende en vis del af det store hele. Vi ser måske kun frøene til det, der bliver Gudsriget. I et frø er der håb men der gives ingen sikkerhed. Tænk sig, at det enkle usle lille frø kan blive et stort træ, og selvom vi undrer os over det lille barn i Betlehem, kan han blive både vores redning og frelser. Selv de kendteste og mest indflydelsesrige personer, var engang bare små børn, der legede og voksede, der lo og græd. Det, vi ikke synes at være noget væsentligt eller stort, kan blive det mest betydningsfulde af alt. Derfor skal vi ikke stole blindt på vores egen indsigt eller dømmekraft.
Guds rige er på vej, siger Jesus, og siger samtidigt, at det ikke er et rige som alle verdens riger og lande. Der er tale om noget andet og noget nyt. Det er dog ikke sådan, at Guds rige en dag bryder frem på den måde, som vi er vant til at se. Det kunne ellers være rart, hvis vi kunne danne et politisk parti og så gennemføre et visionært program, så Guds rige kunne blive etableret her på vores jord i vores levetid. Et rige med fred og glæde og barmhjertighed. Men sådan kan det ikke ske, selvom mange gerne vil fremlægge det på den måde; sådan sker det ikke, for ingen skal tage patent på det. Det himmelske og åndelige rige kan vi ikke bygge med vores jordiske synderhænder. Men der er så meget andet vi kan gøre med vore hænder, inden livet ender.
For vi bliver jo nødt til at gøre noget med det liv, vi har fået og den jord, hvorpå vi bor. Vi har fået det strengt påbudt, at vi skal elske Gud og vor næste; derpå hviler alting. Hvad Guds rige er, hvordan det ser ud, hvornår det kommer og hvordan det vil være at bo der, skal vi egentligt ikke bruge så meget tid på at spekulere over, for som Jesus siger igen og igen, så skal det nok komme, sådan som Gud vil. Men indtil det kommer til os, og indtil vi kommer til Guds rige, så har vi et ansvar for at leve det liv, vi har fået. Vi står til ansvar over for Gud og over for hinanden. Og derfor må vi aldrig bare læne os tilbage og tænke, at vi ikke betyder noget, eller at det er lige meget hvad vi gør – for Guds rige kommer jo alligevel. Jovist, men så længe vi ånder og lever og er til som mennesker under Guds nåde, forlanger både Gud og vor næste af os, at vi ikke bare lever for vores egen skyld, men at vi yder en indsats på det jævne for ethvert menneske, der lider under det at være til, eller som bøvler med troen og tvivlen og nåden. Amen.
Prædikentekster
Salmer: 1. DDS 403: Denne er dagen; 2. DDS 369: Du, som gi’r os liv; 3. DDS 319, 1-6: Vidunderligst af alt på jord; --- ; 4. DDS 156: Guds rige lignes ved et frø; 5. DDS 477: Som korn fra mange marker; 6. DDS 319, 7-11: Vidunderligst af alt på jord
Kirkebøn:
Lad os alle bede
Treenige Gud i himlen, vi retter vores fokus og opmærksomhed mod dig i denne bøn. Fader, du skabte os med vore evner og talenter – lær os at være mennesker i din tjeneste. Du sendte din Søn for at frelse os go være et forbillede for os. Lad os af ham lære at gøre som han gjorde mod fattige, forarmede og fremmede. Du sendte Helligånden for at skabe tro i os, og derved kalde os til at forkynde budskabet om nåde og barmhjertighed i en verden, der trænger så hårdt. Vi beder, at du vil give os, hvad vi ikke kan give os selv. Giv os tro på håbet om evig kærlighed. Lær os at kende vejen til sandheden om livet. Herre, bekæmp vores egoisme og bekvemmelighed og lær os din vej i liv og sandhed. Lær os at sætte andre før os selv. Vi beder for dem, der forfølger os, og vi tilgiver dem, der gør ondt imod os. Vi beder for Dronning Margrethe den Anden og hele kongehuset, vi beder for regering og folketing. Vær med din Helligånd hos os med din frelse og nåde i vores hverdag. Derom beder vi i Jesu navn. Amen.
Tiden er dog alene på Guds side, for han har bogstaveligt talt al tid i verden, og han farer mildest talt ikke hurtigt frem, men han virker i verden - ligesom en sindig jyde førhen virkede i marken med en jævn indstilling. Gud skabte sit skaberværk, selvom vi ikke ved hvorfor. Gud gjorde, at vi blev født, selvom vi ikke ved præcist hvorfor. Guds rige kommer også, selvom vi ikke ved hvorfor eller kan forklare hvordan. Selv Jesus er ikke særligt tydeligt i sin tale, men antyder blot, at det skal ske, som Gud vil. Sådan arbejder Gud i det, der er skjult for os, og vi må tro, at der er en god mening med det, der sker. Selvom det kan være svært for os moderne, oplyste velfærdsdanskere at læne os tilbage i en tillid til, at det hele nok skal gå, fordi alting jo er i Guds hænder.
Det siges, at man ikke skal tro, man skal vide! Man skal ikke have tillid, men sikkerhed! Vi vil have mere end løfter og lignelser. Vi vil have vished og sikkerhed, vi vil have tydelighed og klarhed over alting. Vi kan ikke satse på noget, vi ikke kan gennemskue eller forstå med fornuften, for tingene skal give mening. Sådan taler samfundet imod kristendommen, men Jesus tager det stille og roligt, og fortæller endnu en lignelse, for han er sandheden om vejen til livet, og han ved, at hans ord giver mening; ja, hans budskab er det mest meningsfyldte af alting, fordi det giver os noget at leve på. For Jesu budskab er et håb om, at der findes en kærlighedskraft, som både nu og til hver en tid vinder over selv den sorteste død og den usleste synd. En kraft, der har passion til at forvandle selv det stenhårde hjerte og det svageste sind. Forvandle ethvert menneske til at blive en levende del af Guds menighed på jord, dvs. et fællesskab af dem, der tror på Hans ord. Vi har det håb, og det lever vi på, hvor spinkelt det end er; vi sætter vort lid og vor tillid til, at Guds kærlighed også omfatter os både denne dag som i alle vore dage. En kærlighed der ikke altid viser sig tydeligt, men forbavser os som et mirakel, når den viser sig i glimt. På en sorgfuld og grå dag kan glæden alligevel blomstre, og er man tynget af skyld og skam kan et tilgivende ord ligefrem vække til live igen.
Men hvordan skal vi i vores hverdagsverden forholde os til at Guds rige langsomt men sikkert vokser frem? Guds rige fra det høje syner ikke af meget for et menneskeøje. Nu i vort menneskeliv ser vi kun stykkevist, og vi kan kun erkende en vis del af det store hele. Vi ser måske kun frøene til det, der bliver Gudsriget. I et frø er der håb men der gives ingen sikkerhed. Tænk sig, at det enkle usle lille frø kan blive et stort træ, og selvom vi undrer os over det lille barn i Betlehem, kan han blive både vores redning og frelser. Selv de kendteste og mest indflydelsesrige personer, var engang bare små børn, der legede og voksede, der lo og græd. Det, vi ikke synes at være noget væsentligt eller stort, kan blive det mest betydningsfulde af alt. Derfor skal vi ikke stole blindt på vores egen indsigt eller dømmekraft.
Guds rige er på vej, siger Jesus, og siger samtidigt, at det ikke er et rige som alle verdens riger og lande. Der er tale om noget andet og noget nyt. Det er dog ikke sådan, at Guds rige en dag bryder frem på den måde, som vi er vant til at se. Det kunne ellers være rart, hvis vi kunne danne et politisk parti og så gennemføre et visionært program, så Guds rige kunne blive etableret her på vores jord i vores levetid. Et rige med fred og glæde og barmhjertighed. Men sådan kan det ikke ske, selvom mange gerne vil fremlægge det på den måde; sådan sker det ikke, for ingen skal tage patent på det. Det himmelske og åndelige rige kan vi ikke bygge med vores jordiske synderhænder. Men der er så meget andet vi kan gøre med vore hænder, inden livet ender.
For vi bliver jo nødt til at gøre noget med det liv, vi har fået og den jord, hvorpå vi bor. Vi har fået det strengt påbudt, at vi skal elske Gud og vor næste; derpå hviler alting. Hvad Guds rige er, hvordan det ser ud, hvornår det kommer og hvordan det vil være at bo der, skal vi egentligt ikke bruge så meget tid på at spekulere over, for som Jesus siger igen og igen, så skal det nok komme, sådan som Gud vil. Men indtil det kommer til os, og indtil vi kommer til Guds rige, så har vi et ansvar for at leve det liv, vi har fået. Vi står til ansvar over for Gud og over for hinanden. Og derfor må vi aldrig bare læne os tilbage og tænke, at vi ikke betyder noget, eller at det er lige meget hvad vi gør – for Guds rige kommer jo alligevel. Jovist, men så længe vi ånder og lever og er til som mennesker under Guds nåde, forlanger både Gud og vor næste af os, at vi ikke bare lever for vores egen skyld, men at vi yder en indsats på det jævne for ethvert menneske, der lider under det at være til, eller som bøvler med troen og tvivlen og nåden. Amen.
Prædikentekster
Salmer: 1. DDS 403: Denne er dagen; 2. DDS 369: Du, som gi’r os liv; 3. DDS 319, 1-6: Vidunderligst af alt på jord; --- ; 4. DDS 156: Guds rige lignes ved et frø; 5. DDS 477: Som korn fra mange marker; 6. DDS 319, 7-11: Vidunderligst af alt på jord
Kirkebøn:
Lad os alle bede
Treenige Gud i himlen, vi retter vores fokus og opmærksomhed mod dig i denne bøn. Fader, du skabte os med vore evner og talenter – lær os at være mennesker i din tjeneste. Du sendte din Søn for at frelse os go være et forbillede for os. Lad os af ham lære at gøre som han gjorde mod fattige, forarmede og fremmede. Du sendte Helligånden for at skabe tro i os, og derved kalde os til at forkynde budskabet om nåde og barmhjertighed i en verden, der trænger så hårdt. Vi beder, at du vil give os, hvad vi ikke kan give os selv. Giv os tro på håbet om evig kærlighed. Lær os at kende vejen til sandheden om livet. Herre, bekæmp vores egoisme og bekvemmelighed og lær os din vej i liv og sandhed. Lær os at sætte andre før os selv. Vi beder for dem, der forfølger os, og vi tilgiver dem, der gør ondt imod os. Vi beder for Dronning Margrethe den Anden og hele kongehuset, vi beder for regering og folketing. Vær med din Helligånd hos os med din frelse og nåde i vores hverdag. Derom beder vi i Jesu navn. Amen.
