Søndag den 1. august 2021, 9. søndag efter Trinitatis (første tekstrække) kl. 9.30 Hunderup (dåb, 1 dreng) + kl. 11 i Gredstedbro (dåb, tvillinger)
OBS: Kirkesangeren synger de to første vers af hver salme.
Klokkeringning
Præludium
Indgangsbøn v. kirkesanger
Salme 490: Den signede dag
Hilsen (-”og med din ånd!”)
Kollekt (”Amen”)
Læsning
Salme 448: Fyldt af glæde
Dåb
Salme 674: Sov sødt barnlille
Evangelielæsning (”Gud være lovet…”) og prædiken
Kirkebøn, meddelelser og apostolske velsignelse
Salme 692: Du skal i denne verden ej
Altergang (nadverritual B. Kun 1. vers af O DU GUDS LAM)
Salme efter altergang 455: Mindes vi en fuldtro ven
Slutningskollekt (”Amen”)
Velsignelsen (”3 x Amen”)
Salme 375: Alt står i Gud Faders hånd
Udgangsbøn v. kirkesanger
Postludium
Indledning til læsningen
I det afsnit vi nu skal høre fra Johannes’ første brev, skal vi høre om, hvordan Gud er lys og sandhed, og at vi er blevet renset til også at være i lys og sandhed. Hvis vi alligevel falder ned i mørkets og løgnens synd, så vil Gud hellere end gerne tilgive os.
Prædiken
For ikke så længe siden blev de sociale medier oversvømmet med historier om, hvordan det var lykkedes en rigmand at blive rumturist; han var altså taget på en safaritur ud i rummet og betalt enorme summer for at det kunne lade sig gøre. Tusindvis af fattige rundt omkring kunne se raketten fare til vejrs og se penge blive brændt af i form af brændstof og luksus – for at én mand kunne få sig én på opleveren. Den rige mand havde et valg: Han kunne bruge pengene på sus og dus eller hjælpe andre i deres nød og elendighed. Hans gerninger taler for sig selv. Mange beundrede ham for at have skabt sig så megen rigdom og storhed, at han kunne brage ud i universiet. Man behøver dog ikke være mangemillinær for at være et egoistisk luksusdyr.
Andre sad tilbage på jorden og tænkte, om det nu også var nødvendigt. Nogle har meget, andre har lidt, og det er okay – ja, nærmest en pligt - at spørge, hvornår folk har fået nok luksus. Hvor bør grænsen gå for den enorme rigdom, som nogle har? Hvor bør grænsen gå for den ekstreme fattigdom, som andre er landet i? Hvorfor er penge så vigtige for os, at vi hellere vender ryggen til de nødlidende, end sparer lidt på vores luksus?
Den uærlige mand som skulle passe på den rige mands penge var ikke kristen, så han bøjede sin moral, så den passede ham bedst, for han ville leve uden at skulle løfte en finger med ærligt arbejde. Derfor var han også ligeglad med den rige mands penge, som han bare brugte af til sin egen fornøjelse; da det blev opdaget, og han skulle fyres, forsøgte han at indynde sig hos dem, der havde meget gæld. Den rige mands penge brugte han både på den ene og anden måde for at skabe sig et behageligt liv. Først i form af underslæb og bagefter ved at betale andres gæld, så mange kom til at stå i gæld til ham i stedet for den rige mand. Ja, han handlede virkeligt klogt, men han handlede ikke i overensstemmelse med det bud, vi har fra Gud, at vi skal elske vor næste. Det kan vi ikke gøre ved at snyde og bedrage, selvom det så at sige sker i den gode sags tjeneste, f.eks. ved at stjæle fra de rige og give til de fattige. Nej, vi må altid leve med næstekærlighed for øje. Det er vi døbt til, og det er sådan set det eneste vi virkeligt skal på denne jord i dette liv: Elske hinanden.
Nu er det jo heldivigst nemt at elske dem, man holder af af kæreste og ægtefælle, børn, venner og familier. Selvom de selvfølglig også kan være trælse engang imellem, bærer vi over med dem – af kærlighed. Men hvordan elsker man dem, man ikke kender og endda dem, der er ens fjender? Vi kan jo tænke over, hvordan vi opfører os over for dem, vi elsker. Hvad gør vi helt konkret for dem i hverdagen?
Vi tager opvasken, ja, går ud med skraldeposen, lytter til den andens problemer og beklagelser, betaler regnigner, tager vores tørn med vores børn, og i det hele taget tager vi en del af slæbet, så dem, vi elsker, kan slippe for lidt af byrden. Som vi gør mod dem, vi elsker, skal vi også gøre mod dem, vi slet ikke kender; for enhver bærer på sin egen byrde, og enhver kan have brug for hjælp i det store eller små. Er vi nærrige med vore tid, penge og hjælpsomhed? Eller er vi villige til at række en hånd eller give nogle håndører? Når vi engang ligger på dødslejet og skal møde vores Skaber, vil vi så kunne gå til ro med tankerne om et liv levet i tro?
Jesus er vores forbillede når det kommer til tro, og han sparede jo ikke sig selv, men gav alt, hvad han ejede til de fattige og levede selv i fattigdom. Den eneste rigdom han havde, var hans tro på Gud og hans kærlighed til mennesker. Sådan kan vi ikke leve, for så ville vores samfund bryde sammen, og alt ville blive kaotisk og elendigt. Nej, vi har på mange måder et godt samfund, men vi kan personligt leve mere i tro ved at se på, hvordan vi kan lette byrderne for vores næste. Nogle går ind i politik med den ambition; andre giver tøj og penge til dem, der mangler; andre igen betaler skat med glæde i håb om, at ingen i Danmark skal have det alt for hårdt. Egentligt tror jeg ikke, at vi er så nærrige med penge, når først vi står over for én, som virkelig mangler til dagen og vejen.
Og det er godt. For der er mange i den store verden, som lider under manglen på basale ting, og vi tænker jo, at ”nogen må gøre noget”! Hvad nu hvis det er os, der bør gøre noget? Kan vi også være kloge med den uærlige mammon, sådan som den uærlige godsforvalter var det?
Der er mange ting, vi kan overveje om den måde, vi lever på; og om vi lever på den gave, som Gud har givet os igennem dåben. Siden dåben har vi stået med et ben i himlen og et her på jorden, og det gør at vi er forpligtede over for hinanden på en særlig måde; vi skal nemlig leve for at ære Gud og elske vor næste.
Og når vi ikke kan det? Når vi fejler eller ikke magter det pga. sygdom eller andre forhindringer og udfordringer? Ja, så har vi heldigvis en Gud, vor Far i himmelen, som er fuld af tilgivelse og kærlighed. Så kan vi komme til kirken rum og dåbens og nadverens glæder og blive fyldt op igen med mod på troen og lyst til livet, så vi kan gå ud i hver vores hverdag og være dem, vi skal være for dem, vi skal være noget for. Ingen af os lever for sig selv; for der er altid en Gud foroven og et menneske i vores nærhed. Tro og lev, elsk og bed! Glædelig søndag. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn– Lad os alle bede
Den velsignede dag med fryd vi ser, for fyldt af glæde er vi overs livets under; morgengryet, det nyfødte barn; dem, vi elsker og dem, der elsker os. Tak Gud, for enhver vi har kær og nær og tak for dem, vi kan være noget for, om de er tæt på eller langt væk. Sov sødt, barnelille, og husk på din dåb, for deri hviler vort håb. Vi skal i denne verden ej, af vores guld blive hovmodige, for vi er her ikke for at spare sammen eller tjene guld, men for at elske vor næste og ære Gud. Når vi mindes vor trofaste sjæleven, frelseren Jesus Kristus, så føler vi ro, når tvivl bli’r til tro, og så ser vi, at alt står i Gud Faders hånd. Halleluja, og tak for din gode Helligånd, som gi’r vort hjerte troens mod og næstekærlighedens styrke i vor hånd. Amen.
Meddelelser
På søndag skal vi høre om, hvordan Jesus græder over den hellige by, Jerusalem, og hvordan han går amok på tempelpladsen, idet han jager dem ud, sm driver handelsplads der. Jesus er oppe i det røde felt og fuld af følelser, fordi han ikke kan være ligeglad.
Der er gudstjeneste søndag den 8. august
- Kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup v. mig
- kl. 9.30 i Gredstedbro og kl. 11 i Hjortlund – begge ved Katrine Gaub
Apostolsk velsignelse
Lad os med apostlen tilønske hinanden. Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
OBS: Kirkesangeren synger de to første vers af hver salme.
Klokkeringning
Præludium
Indgangsbøn v. kirkesanger
Salme 490: Den signede dag
Hilsen (-”og med din ånd!”)
Kollekt (”Amen”)
Læsning
Salme 448: Fyldt af glæde
Dåb
Salme 674: Sov sødt barnlille
Evangelielæsning (”Gud være lovet…”) og prædiken
Kirkebøn, meddelelser og apostolske velsignelse
Salme 692: Du skal i denne verden ej
Altergang (nadverritual B. Kun 1. vers af O DU GUDS LAM)
Salme efter altergang 455: Mindes vi en fuldtro ven
Slutningskollekt (”Amen”)
Velsignelsen (”3 x Amen”)
Salme 375: Alt står i Gud Faders hånd
Udgangsbøn v. kirkesanger
Postludium
Indledning til læsningen
I det afsnit vi nu skal høre fra Johannes’ første brev, skal vi høre om, hvordan Gud er lys og sandhed, og at vi er blevet renset til også at være i lys og sandhed. Hvis vi alligevel falder ned i mørkets og løgnens synd, så vil Gud hellere end gerne tilgive os.
Prædiken
For ikke så længe siden blev de sociale medier oversvømmet med historier om, hvordan det var lykkedes en rigmand at blive rumturist; han var altså taget på en safaritur ud i rummet og betalt enorme summer for at det kunne lade sig gøre. Tusindvis af fattige rundt omkring kunne se raketten fare til vejrs og se penge blive brændt af i form af brændstof og luksus – for at én mand kunne få sig én på opleveren. Den rige mand havde et valg: Han kunne bruge pengene på sus og dus eller hjælpe andre i deres nød og elendighed. Hans gerninger taler for sig selv. Mange beundrede ham for at have skabt sig så megen rigdom og storhed, at han kunne brage ud i universiet. Man behøver dog ikke være mangemillinær for at være et egoistisk luksusdyr.
Andre sad tilbage på jorden og tænkte, om det nu også var nødvendigt. Nogle har meget, andre har lidt, og det er okay – ja, nærmest en pligt - at spørge, hvornår folk har fået nok luksus. Hvor bør grænsen gå for den enorme rigdom, som nogle har? Hvor bør grænsen gå for den ekstreme fattigdom, som andre er landet i? Hvorfor er penge så vigtige for os, at vi hellere vender ryggen til de nødlidende, end sparer lidt på vores luksus?
Den uærlige mand som skulle passe på den rige mands penge var ikke kristen, så han bøjede sin moral, så den passede ham bedst, for han ville leve uden at skulle løfte en finger med ærligt arbejde. Derfor var han også ligeglad med den rige mands penge, som han bare brugte af til sin egen fornøjelse; da det blev opdaget, og han skulle fyres, forsøgte han at indynde sig hos dem, der havde meget gæld. Den rige mands penge brugte han både på den ene og anden måde for at skabe sig et behageligt liv. Først i form af underslæb og bagefter ved at betale andres gæld, så mange kom til at stå i gæld til ham i stedet for den rige mand. Ja, han handlede virkeligt klogt, men han handlede ikke i overensstemmelse med det bud, vi har fra Gud, at vi skal elske vor næste. Det kan vi ikke gøre ved at snyde og bedrage, selvom det så at sige sker i den gode sags tjeneste, f.eks. ved at stjæle fra de rige og give til de fattige. Nej, vi må altid leve med næstekærlighed for øje. Det er vi døbt til, og det er sådan set det eneste vi virkeligt skal på denne jord i dette liv: Elske hinanden.
Nu er det jo heldivigst nemt at elske dem, man holder af af kæreste og ægtefælle, børn, venner og familier. Selvom de selvfølglig også kan være trælse engang imellem, bærer vi over med dem – af kærlighed. Men hvordan elsker man dem, man ikke kender og endda dem, der er ens fjender? Vi kan jo tænke over, hvordan vi opfører os over for dem, vi elsker. Hvad gør vi helt konkret for dem i hverdagen?
Vi tager opvasken, ja, går ud med skraldeposen, lytter til den andens problemer og beklagelser, betaler regnigner, tager vores tørn med vores børn, og i det hele taget tager vi en del af slæbet, så dem, vi elsker, kan slippe for lidt af byrden. Som vi gør mod dem, vi elsker, skal vi også gøre mod dem, vi slet ikke kender; for enhver bærer på sin egen byrde, og enhver kan have brug for hjælp i det store eller små. Er vi nærrige med vore tid, penge og hjælpsomhed? Eller er vi villige til at række en hånd eller give nogle håndører? Når vi engang ligger på dødslejet og skal møde vores Skaber, vil vi så kunne gå til ro med tankerne om et liv levet i tro?
Jesus er vores forbillede når det kommer til tro, og han sparede jo ikke sig selv, men gav alt, hvad han ejede til de fattige og levede selv i fattigdom. Den eneste rigdom han havde, var hans tro på Gud og hans kærlighed til mennesker. Sådan kan vi ikke leve, for så ville vores samfund bryde sammen, og alt ville blive kaotisk og elendigt. Nej, vi har på mange måder et godt samfund, men vi kan personligt leve mere i tro ved at se på, hvordan vi kan lette byrderne for vores næste. Nogle går ind i politik med den ambition; andre giver tøj og penge til dem, der mangler; andre igen betaler skat med glæde i håb om, at ingen i Danmark skal have det alt for hårdt. Egentligt tror jeg ikke, at vi er så nærrige med penge, når først vi står over for én, som virkelig mangler til dagen og vejen.
Og det er godt. For der er mange i den store verden, som lider under manglen på basale ting, og vi tænker jo, at ”nogen må gøre noget”! Hvad nu hvis det er os, der bør gøre noget? Kan vi også være kloge med den uærlige mammon, sådan som den uærlige godsforvalter var det?
Der er mange ting, vi kan overveje om den måde, vi lever på; og om vi lever på den gave, som Gud har givet os igennem dåben. Siden dåben har vi stået med et ben i himlen og et her på jorden, og det gør at vi er forpligtede over for hinanden på en særlig måde; vi skal nemlig leve for at ære Gud og elske vor næste.
Og når vi ikke kan det? Når vi fejler eller ikke magter det pga. sygdom eller andre forhindringer og udfordringer? Ja, så har vi heldigvis en Gud, vor Far i himmelen, som er fuld af tilgivelse og kærlighed. Så kan vi komme til kirken rum og dåbens og nadverens glæder og blive fyldt op igen med mod på troen og lyst til livet, så vi kan gå ud i hver vores hverdag og være dem, vi skal være for dem, vi skal være noget for. Ingen af os lever for sig selv; for der er altid en Gud foroven og et menneske i vores nærhed. Tro og lev, elsk og bed! Glædelig søndag. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn– Lad os alle bede
Den velsignede dag med fryd vi ser, for fyldt af glæde er vi overs livets under; morgengryet, det nyfødte barn; dem, vi elsker og dem, der elsker os. Tak Gud, for enhver vi har kær og nær og tak for dem, vi kan være noget for, om de er tæt på eller langt væk. Sov sødt, barnelille, og husk på din dåb, for deri hviler vort håb. Vi skal i denne verden ej, af vores guld blive hovmodige, for vi er her ikke for at spare sammen eller tjene guld, men for at elske vor næste og ære Gud. Når vi mindes vor trofaste sjæleven, frelseren Jesus Kristus, så føler vi ro, når tvivl bli’r til tro, og så ser vi, at alt står i Gud Faders hånd. Halleluja, og tak for din gode Helligånd, som gi’r vort hjerte troens mod og næstekærlighedens styrke i vor hånd. Amen.
Meddelelser
På søndag skal vi høre om, hvordan Jesus græder over den hellige by, Jerusalem, og hvordan han går amok på tempelpladsen, idet han jager dem ud, sm driver handelsplads der. Jesus er oppe i det røde felt og fuld af følelser, fordi han ikke kan være ligeglad.
Der er gudstjeneste søndag den 8. august
- Kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup v. mig
- kl. 9.30 i Gredstedbro og kl. 11 i Hjortlund – begge ved Katrine Gaub
Apostolsk velsignelse
Lad os med apostlen tilønske hinanden. Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
