I dag skal prædiken handle om forvaltning, og derfor skal vi efter prædiken synge den gamle høstsang: ”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord”. At forvalte handler om, at man har fået givet noget, som man skal passe på eller bruge på den bedst mulige måde. Man skal fx forvalte sine penge godt, hvis man vil have en god økonomi. Og man skal forvalte sit liv og huske, at man jo ikke lever evigt her på jorden. Det fortalte Jesus en kort historie om, en lignelse. En lignelse er en kort fortælling, der skal fortolkes for at kunne forstås.
En rig mand gav sine tre tjenere alle sine penge. Han fordelte pengene imellem tjenerne, så han ikke satsede alle penge på én tjener. Pengene blev fordelt, så hver fik en portion alt efter, hvor gode evner tjenerne havde til at tjene flere penge. Den med de bedste evner fik selvfølgelig flest penge. Selv den økonomisk mest uansvarlige fik en sum penge. Så drog rigmanden af sted på sin rejse. Da han kom tilbage blev de dygtige tjenere rost, mens den dovne fik skæld ud. Den dovne fik frataget sine penge med beskeden om, at ”enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.” Sådan lyder det fra en rigtig pengegrisk person, der arbejder med at tjene så mange penge som muligt, fordi penge er hele hans liv - det er et billede vi sagtens kan forstå. Penge fylder meget, og vi forstår godt, at den rige mand gerne vil se sin formue vokse.
De to første tjenere er ikke så interessante. De gør bare, som de har fået besked på, men den tredje tjener stjæler rampelyset, fordi han ikke blev glad for sin opgave. Tværtimod gravede han bare pengene ned. Den rige mand havde vist ham tillid ved overhovedet at give ham nogle penge – for mon ikke tjeneren ville have gravet dem ned, selvom han havde fået ti gange så meget? Hundrede gange så meget? Tjeneren var ligeglad med sin arbejdsgiver, for han havde allerede besluttet, at opgaven var nytteløs – han gav op på forhånd, og derfor mistede han glæden. Man kan sige, at han allerede var i et mørke, og den rige mand forviste ham til det mørke, tjeneren allerede befandt sig i.
Lignelsen handler dog slet ikke om penge. Den handler om os, og ligesom de tre tjenere er vidt forskellige, så er vi også vidt forskellige. Vi kunne godt begynde at undersøge, hvorfor vi er så forskellige på godt og ondt, men vi kan også nøjes med at glæde os over, at vi ikke er ens. Det hele ville være meget kedeligt, hvis vi alle lignede hinanden. Der er så meget andet i livet, der kan siges at være kedeligt. Tænk bare på dagligdagen. Man står op, spiser, går i skole eller på arbejde, tager hjem, spiser igen og går i seng. Det er jo ikke ligefrem, fordi det ville sælge mange billetter, hvis man lavede en biograffilm om sådan en hverdag.
Til trods for at hverdagen er sådan lidt halvkedelig, er det dog hverdage, vi har flest af i løbet af året og livet. Det bliver dagene jo ikke ringere af, og det betyder, at hverdagen er det, vi skal give særlig opmærksomhed. Hvis vi bare glider igennem livet og kun liver op, når der er en speciel anledning til det, fx weekend eller fest, så bliver dagligdagen selvfølgelig kedelig og grå. Hvis vi derimod engagerer os i det daglige liv, og er opmærksomme på hinanden til hverdag, så bliver det jævne liv fyldt med indhold. Så er det kedelige slet ikke længere så kedeligt. Man kan træffe et valg og enten flyde med strømmen uden at engagere sig med sine talenter i det liv, man står i – eller man kan tage livet på sig og kæmpe for alt det, man har kært.
Man kan se det store i det små, og man kan vælge at være glad for dét, man har fået, eller man kan vælge at være sur over alt det, man ikke har fået. Vi er skabt til at leve og sat her for at tro, håbe og elske. Man må træffe et valg med hele sin eksistens og kaste sig ud i livets tusind kilometers dybde. Gud har vist os tillid ved at sætte os her på jorden i hver vores familie og hver vores sammenhæng. Som gave har vi fået betroet forskellige talenter, og hele vort liv kan vi arbejde på opgaven med at forvalte disse talenter på den bedst mulige måde for os selv og andre.
Den tredje tjener gad ikke engagere sig i sin opgave, for han tænkte, at det var lige gyldigt. Han kunne ikke se meningen med, at den rige mand viste ham tillid. Den anden tjener fik alt, hvad han havde tjent og den første tjener fik endda endnu mere. Den tredje tjener mistede alt, fordi han ikke satsede noget som helst. I mørke var han, og i mørke forblev han. Hos ham havde glæden intet liv, for han havde taget glæden ud af livet. Og dog fik han en chance til – det er en vigtig pointe, at vi hver ny morgen får endnu en chance for at tage livet på os. En mulighed for at glæden får liv, så livet kan få glæde.
Når lignelsen ikke handler om penge, hvad er det så, vi skal forvalte? Ja, det lyder banalt, men faktisk er det de ting i livet, som vi ikke kan samle i et skattekammer; men for at de kan vokse, må de bruges. Det handler om store ord som nåde, tro, barmhjertighed, håb og størst af dem alle: kærlighed. Som Jesus sagde: Du skal elske Herren din Gud, og din næste som dig selv.”
Det drejer sig altså ikke om kærlighed ved specielle lejligheder eller events, men kærlighed i dagligdagen og kærlighed til hverdagen. Det handler om at leve med fokus på, at vi er sat her for at varetage nogle opgaver, som vi egentlig aldrig bliver færdige med. Hver især har vi fået talenter; nogle fem, nogle to og nogle én talent. Hverken vi selv eller andre kan bedømme, hvor mange eller store vore talenter er, for de passer ind i forskellige sammenhænge til forskellige tider, og kun ved at leve med opmærksomhed på hver kedelig daglig dag, kan vi forvalte vore talenter; det er som markens jord, der skal passes og plejes, så man sikrer den bedste høst. I fællesskaber såvel i kirken som i landsbyen og i familien skal der være plads til alles talenter. Personligt vinder man meget ved så at sige at investere sine talenter, ligesom de to første tjenere. Men er man som den tredje tjener, sår man intet, og man høster intet. Dog får man igen og igen en ny chance og en anden mulighed.
Vi er skabt for at leve og sat her for at elske. Gå i fred og tjen Herren med glæde. Amen.
Søndagens prædikentekster.
Salmer: 1. DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge; 2. DDS 7: Herre Gud! dit dyre navn og ære; 3. DDS 370: Menneske, din egen magt; --- ; 4. DDS 728: Du gav mig, o Herre; 5. DDS 456: Vor Herre Jesus i den nat; 6. DDS 752: Morgenstund har guld i mund// 366: Nogen må våge i verdens nat
En rig mand gav sine tre tjenere alle sine penge. Han fordelte pengene imellem tjenerne, så han ikke satsede alle penge på én tjener. Pengene blev fordelt, så hver fik en portion alt efter, hvor gode evner tjenerne havde til at tjene flere penge. Den med de bedste evner fik selvfølgelig flest penge. Selv den økonomisk mest uansvarlige fik en sum penge. Så drog rigmanden af sted på sin rejse. Da han kom tilbage blev de dygtige tjenere rost, mens den dovne fik skæld ud. Den dovne fik frataget sine penge med beskeden om, at ”enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.” Sådan lyder det fra en rigtig pengegrisk person, der arbejder med at tjene så mange penge som muligt, fordi penge er hele hans liv - det er et billede vi sagtens kan forstå. Penge fylder meget, og vi forstår godt, at den rige mand gerne vil se sin formue vokse.
De to første tjenere er ikke så interessante. De gør bare, som de har fået besked på, men den tredje tjener stjæler rampelyset, fordi han ikke blev glad for sin opgave. Tværtimod gravede han bare pengene ned. Den rige mand havde vist ham tillid ved overhovedet at give ham nogle penge – for mon ikke tjeneren ville have gravet dem ned, selvom han havde fået ti gange så meget? Hundrede gange så meget? Tjeneren var ligeglad med sin arbejdsgiver, for han havde allerede besluttet, at opgaven var nytteløs – han gav op på forhånd, og derfor mistede han glæden. Man kan sige, at han allerede var i et mørke, og den rige mand forviste ham til det mørke, tjeneren allerede befandt sig i.
Lignelsen handler dog slet ikke om penge. Den handler om os, og ligesom de tre tjenere er vidt forskellige, så er vi også vidt forskellige. Vi kunne godt begynde at undersøge, hvorfor vi er så forskellige på godt og ondt, men vi kan også nøjes med at glæde os over, at vi ikke er ens. Det hele ville være meget kedeligt, hvis vi alle lignede hinanden. Der er så meget andet i livet, der kan siges at være kedeligt. Tænk bare på dagligdagen. Man står op, spiser, går i skole eller på arbejde, tager hjem, spiser igen og går i seng. Det er jo ikke ligefrem, fordi det ville sælge mange billetter, hvis man lavede en biograffilm om sådan en hverdag.
Til trods for at hverdagen er sådan lidt halvkedelig, er det dog hverdage, vi har flest af i løbet af året og livet. Det bliver dagene jo ikke ringere af, og det betyder, at hverdagen er det, vi skal give særlig opmærksomhed. Hvis vi bare glider igennem livet og kun liver op, når der er en speciel anledning til det, fx weekend eller fest, så bliver dagligdagen selvfølgelig kedelig og grå. Hvis vi derimod engagerer os i det daglige liv, og er opmærksomme på hinanden til hverdag, så bliver det jævne liv fyldt med indhold. Så er det kedelige slet ikke længere så kedeligt. Man kan træffe et valg og enten flyde med strømmen uden at engagere sig med sine talenter i det liv, man står i – eller man kan tage livet på sig og kæmpe for alt det, man har kært.
Man kan se det store i det små, og man kan vælge at være glad for dét, man har fået, eller man kan vælge at være sur over alt det, man ikke har fået. Vi er skabt til at leve og sat her for at tro, håbe og elske. Man må træffe et valg med hele sin eksistens og kaste sig ud i livets tusind kilometers dybde. Gud har vist os tillid ved at sætte os her på jorden i hver vores familie og hver vores sammenhæng. Som gave har vi fået betroet forskellige talenter, og hele vort liv kan vi arbejde på opgaven med at forvalte disse talenter på den bedst mulige måde for os selv og andre.
Den tredje tjener gad ikke engagere sig i sin opgave, for han tænkte, at det var lige gyldigt. Han kunne ikke se meningen med, at den rige mand viste ham tillid. Den anden tjener fik alt, hvad han havde tjent og den første tjener fik endda endnu mere. Den tredje tjener mistede alt, fordi han ikke satsede noget som helst. I mørke var han, og i mørke forblev han. Hos ham havde glæden intet liv, for han havde taget glæden ud af livet. Og dog fik han en chance til – det er en vigtig pointe, at vi hver ny morgen får endnu en chance for at tage livet på os. En mulighed for at glæden får liv, så livet kan få glæde.
Når lignelsen ikke handler om penge, hvad er det så, vi skal forvalte? Ja, det lyder banalt, men faktisk er det de ting i livet, som vi ikke kan samle i et skattekammer; men for at de kan vokse, må de bruges. Det handler om store ord som nåde, tro, barmhjertighed, håb og størst af dem alle: kærlighed. Som Jesus sagde: Du skal elske Herren din Gud, og din næste som dig selv.”
Det drejer sig altså ikke om kærlighed ved specielle lejligheder eller events, men kærlighed i dagligdagen og kærlighed til hverdagen. Det handler om at leve med fokus på, at vi er sat her for at varetage nogle opgaver, som vi egentlig aldrig bliver færdige med. Hver især har vi fået talenter; nogle fem, nogle to og nogle én talent. Hverken vi selv eller andre kan bedømme, hvor mange eller store vore talenter er, for de passer ind i forskellige sammenhænge til forskellige tider, og kun ved at leve med opmærksomhed på hver kedelig daglig dag, kan vi forvalte vore talenter; det er som markens jord, der skal passes og plejes, så man sikrer den bedste høst. I fællesskaber såvel i kirken som i landsbyen og i familien skal der være plads til alles talenter. Personligt vinder man meget ved så at sige at investere sine talenter, ligesom de to første tjenere. Men er man som den tredje tjener, sår man intet, og man høster intet. Dog får man igen og igen en ny chance og en anden mulighed.
Vi er skabt for at leve og sat her for at elske. Gå i fred og tjen Herren med glæde. Amen.
Søndagens prædikentekster.
Salmer: 1. DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge; 2. DDS 7: Herre Gud! dit dyre navn og ære; 3. DDS 370: Menneske, din egen magt; --- ; 4. DDS 728: Du gav mig, o Herre; 5. DDS 456: Vor Herre Jesus i den nat; 6. DDS 752: Morgenstund har guld i mund// 366: Nogen må våge i verdens nat
