Søndag den 2. april: Palmesøndag (Indtoget i Jerusalem) (I) kl. 9.30 Hunderup (kaffe), kl. 11 Vilslev (Forårsgudstjeneste + frokost)
1) 192 Hil dig, frelser - 2) 863 fra tillægget "Hvilken morgen, grønne grene"3) 84 Gør døren høj — 4) 277 Herre, når din time kommer 5) 208 Skriv dig, Jesus, på mit hjerte 6) 721 Frydeligt med jubelkor
INTRO GT
I det gamle testamente bliver der nogle gange talt om en konge, der skal komme og én gang for alle gøre alting godt. Man kaldte ham Messias eller Kristus, og man glædede sig til, at han skulle fødes. Og da Jesus blev en offentlig person, var der mange, som mente, at han var den Messias, man længtes sådan efter: En fredskonge! Rejs jer blot og hør. Denne hellige lektie skriver profeten Zakarias…
INTRO NT
Paulus var meget optaget af, hvordan man skulle leve som kristen, og i dette afsnit siger han direkte, at vi skal ligne Jesus i den måde, han levede på. Så hvis man savner et emne til personlig selvudvikling, kan man bare give sig i kast med dette! Rejse jer blot og hør. Epistlen skriver apostlen Paulus til filipperne:
PRÆDIKEN
Hjemme i præstegården har vi to katte. Den ene hedder Max og er en indendørskat, som holder af at sidde ved terrassedøren og kigge ud på fuglene, der æder sig halvt fordærvede i mejsekugler og fuglefoder. Det ser ud som om, han virkelig lever sig ind i sagen og planlægger en jagt, der aldrig bliver gennemført; han sidder der og drømmer om en stor og vild jagt, hvor han kaster sig ud som kun en kat kan og med sine stærke kløer fanger en kæmpefugl, hvorefter han lander sikkert på sine fire poter med byttet låst fast i kæberne. Men Max kommer ikke derud, for derude i det fri går vores anden hankat, som hedder Sorteper, og han er et muskelbundt og en voldsom slagsbror, der sikkert ikke bruger tid på at drømme eller tænke, for når han ser et byttedyr, er der ikke langt fra tanke til handling. Han er kattens svar på en actionman. Der er mange forskelle på de to katte, men størst er den forskel, at hvor den ene drømmer, der handler den anden. Og sådan er det også for mennesker; enten drømmer vi og tænker og planlægger og overvejer vi, eller også gør vi noget ved sagen. Nogle gange er det godt nok at tænke, før man handler, men der sker aldrig noget ude i virkeligheden, hvis det virkeligt kun er tanken, der tæller. Ingen kan tjene penge ved bare at tænke på at gå på arbejde, selvom det nok ville være det rareste for mange. Der er også dem, der flyder med strømmen og dem, der skaber strømmen. Nogle fører an og andre følger efter; sådan må det være, og nogle er nærmest bare født til at gå i forvejen og være den første til at sætte sine fødder på den sti, der skal blive en vej. Inspirerende personer, som man gerne vil høre på, som man gerne vil følge, fordi de er relevante og spændende. Sorteper er nok mere en naturlig leder og gå i forvejen og have besværet med at bane vej, hvor Max er sådan én, der har det bedst med at følge efter, hvor andre har fjernet forhindringerne. Sådan én, der går foran får man øje på.
Man får også nemt øje på den første vintergæk, krokus og påskelilje, der bryder frem og skaber forårsfornemmelser. Naturen er Guds kreative rum, og skaberværket udfolder sig som et storslået kunstværk i disse tider, hvor vi ser og hører den første vibe, den første lærke, og mærker den første solskinsdag. Der er noget magisk over de første ting i naturens genkomst efter vinterens nedlukning. Guds kreative rum er vores rekreative rum, og jeg tror, at mange vil få det bedre ved at bruge mere tid derude i den natur, hvor tingene bare er i sig selv, uden at skulle være en hel masse andet. Det sjove med dyr og planter er, at de sagtens kan være de første og gå foran uden at skulle gøre meget væsen af sig; de gør jo bare det, der ligger så dybt i dem at gøre. Mennesker derimod er på mange måder mere komplekse, og mange vil gerne gå foran for at blive set og få indflydelse. Det er der sådan set ikke noget galt med, når bare man så prøver at bruge andres opmærksomhed til noget godt for mange flere. Der er mange, som elsker at sole sig i opmærksomheden for opmærksomhedens skyld. Det virker tomt.
Engang fik Jesus meget opmærksomhed, da han red ind i Jerusalem på et æsel. Mange andre havde gjort det før ham; æsler var ikke ukendte dyr, og alle vidste, hvordan man skulle håndtere dem. Men så var der en i mængden, som lagde sin kappe på vejen, og en anden skar grene af palmetræerne og strøede dem på vejen. Den vej, som Jesus red på det æsel, han havde lånt. Det må have set skørt ud, sådan et optog, men folk tog det alvorligt. På en måde var der mere i gang, end man kunne se med øjnene. Ligesom når man falder i svime over at se en anemone, for hvis man kender sangen om dén, så er anemonen pludseligt langt mere end bare en blomst i skovbunden. Sådan blev Jesus også langt mere end bare en tømrersøn, der red på et æsel, og kapperne blev mere end tøjklæder, ligesom palmegrene blev mere end blade fra høje træer. Og dagen blev særlig. ’Palmesøndag’ kalder vi denne dag. En søndag med palmer, kunne man tro, men palmer gror jo ikke frit heromkring i vores land, hvor egetræerne og bøgetræerne har rejst sig siden de gamle kongers tid. Og dog har vi ingen ’Egetræssøndag’ eller ’bøgesøndag’ selvom det lyder meget dansk.
Der var én, som red og andre som bestrøede den støvede vej med tøj og blade, og der var mange som så på; de havde intet at strø, men de havde stemmer i halsen, og én af dem begyndte at råbe og skabte snart et kor af folk, der råbte. Ligesom på et fodboldstadion, hvor mængden råber som med én stemme, eller i et kor, hvor den samme sang synges af mange munde og med variationer i toneleje for at skabe et festfyrværkeri af lyd. Sådan råbte de dengang noget om Jesus; noget, som gik op for dem, fordi de så, at han var mere, end de kunne se. ’Hosianna’[1] råbte de, og når man råber, så flyver lyden længere væk og lander i ørene på folk, der ikke engang havde ønsker om at høre. ’Hosianna’ betyder ’frels dog’, og det var altså et råb om hjælp; Jesus red stædigt og stille på tøj og blade midt iblandt en stor skare af folk, der råbte om hjælp, om frelse, om barmhjertighed, om livshjælp, understøttelse, smertelindring, ja, om alt det, som kun Gud kan give den, der indser, at hvad der virkeligt betyder noget i livet, kan vi ikke tage eller give os selv. Det må komme udefra. Eller det må vokse nedefra; det må begynde med en længsel og et ønske om at få, hvad man ikke har. Flere penge, mere guld, mere magt, mere rigdom, popularitet, flere likes og følgere, tjoh, det kan man godt ønske sig i massevis, men handler det i bund og grund ikke nærmere om, at man egentlig gerne bare vil elskes og accepteres og være med i et fællesskab?
Når man gerne vil have en flot have fyldt med blomster om foråret, så må man begynde om efteråret i tiden for afblomstring og undergang. Når alting visner og jorden bliver mørke ligesom himlen bliver grå af efteråret skymasser, så er det, man skal sætte forårsløgene og begynde at klargøre bede og jord; det kaldes rettidig omhus; det betyder at man ikke kun arbejder med sin hakke, sin skovl og sin spade, men at man også arbejder med håb om noget, der endnu ikke er kommet til. Der sås et frø; vi vander og plejer det – og vi sover på det. Men Gud giver væksten. Ingen af os kan tvinge frøet til at spire eller vokse eller give os noget at spise. Der ligger en kraft i naturen, som vi ikke kan styre, og der er en saft i kristendommen, som også pludseligt kan bryde igennem hos os, som et lille frø, der pludseligt blomstrer op. En aha-oplevelse, en åbenbaring; en opdagelse af, at som menneske har man uendelig værdi for den Gud, der en dag satte sig på et æsel. Mange havde store håb til Jesus, for han var deres forår. Det var med ham, at alting skulle begynde at blive godt. NU ville alting blive bedre. For man håber altid på det, man ikke kan se, men som man længes efter. Og Jesus red og han skred frem og bar på deres råb om hjælp og frelse og barmhjertighed. Og han bar deres håb og drømme og ønsker på sine skuldre og i sit hjerte. Han var tavs, men jeg forestiller mig, at han bad sine bønner for enhver af de mange sjæle, som han så med et øje, der lignede Faderens i det høje. Et øje der ser klarere ethvert menneske selv i en folkeskare. Æselrytteren kommer som et frisk vindpust, som en forårsbebuder og sår stadig håb hos dem, der mangler. Hosianna! Glædelig Palmesøndag. Amen
LOVPRISNING Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede: Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time. Velsign og bevar din hellige, almindelige kirke og os i den. Velsign og bevar dine hellige sakramenter (dåben og nadveren), og lad dit ord have frit løb iblandt os, for at dit rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge. Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed, velsign og bevar vor dronning Margrethe II og hele dronningens hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen!
MEDDELELSER
Efter næste salme er der altergang og alle er velkomne.
VILSLEV: Efter gudstjenesten er der gratis forårsfrokost i konfirmandstuen. Efter frokosten er der mulighed for at bytte frø, stiklinger, aflæggere eller planter og hvis man vil betale en skilling, går pengene til den indsamling vi har her i kirken til Julemærkehjemmet. Der ligger også sedler om det på bænkene.
Her i påsken er der mange gudstjenester, og det er ikke kun fordi konfirmanderne så kan få deres sidste krydser.
Skærtorsdag, torsdag den 6. april har vi fællesgudstjeneste kl. 17 i Hunderup Kirke, medvirker kirkekoret. Efter gudstjenesten er der påskemåltid, og alle er velkomne. Man skal bare sikre sig en gratis spisebillet, og det kan man få hos graveren eller i Brugsen i Vilslev.
Langfredag, fredag den 7. april kl. 11 er der liturgisk gudstjeneste i Vilslev Kirke, hvor vi markerer Jesu korsfæstelse ud fra en undren over, at han skulle dø – og med fokus på, at Jesus fra korset sagde: Det er fuldbragt.
Søndag den 9. april fejrer vi opstandelsen med gudstjenester kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup kirker.
Endelig har vi en gospelgudstjeneste Anden Påskedag mandag den 10. april kl. 19 i Hunderup Kirke, hvor Ribe gospelkor medvirker. Alle er velkomne.
APOSTOLSK VELSIGNELSE Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen. (2 Kor 13,13)
[1]https://denstoredanske.lex.dk/Hosianna#:~:text=Hosianna%20er%20i%20Det%20Nye,og%20betyder%20'frels%20dog!'
1) 192 Hil dig, frelser - 2) 863 fra tillægget "Hvilken morgen, grønne grene"3) 84 Gør døren høj — 4) 277 Herre, når din time kommer 5) 208 Skriv dig, Jesus, på mit hjerte 6) 721 Frydeligt med jubelkor
INTRO GT
I det gamle testamente bliver der nogle gange talt om en konge, der skal komme og én gang for alle gøre alting godt. Man kaldte ham Messias eller Kristus, og man glædede sig til, at han skulle fødes. Og da Jesus blev en offentlig person, var der mange, som mente, at han var den Messias, man længtes sådan efter: En fredskonge! Rejs jer blot og hør. Denne hellige lektie skriver profeten Zakarias…
INTRO NT
Paulus var meget optaget af, hvordan man skulle leve som kristen, og i dette afsnit siger han direkte, at vi skal ligne Jesus i den måde, han levede på. Så hvis man savner et emne til personlig selvudvikling, kan man bare give sig i kast med dette! Rejse jer blot og hør. Epistlen skriver apostlen Paulus til filipperne:
PRÆDIKEN
Hjemme i præstegården har vi to katte. Den ene hedder Max og er en indendørskat, som holder af at sidde ved terrassedøren og kigge ud på fuglene, der æder sig halvt fordærvede i mejsekugler og fuglefoder. Det ser ud som om, han virkelig lever sig ind i sagen og planlægger en jagt, der aldrig bliver gennemført; han sidder der og drømmer om en stor og vild jagt, hvor han kaster sig ud som kun en kat kan og med sine stærke kløer fanger en kæmpefugl, hvorefter han lander sikkert på sine fire poter med byttet låst fast i kæberne. Men Max kommer ikke derud, for derude i det fri går vores anden hankat, som hedder Sorteper, og han er et muskelbundt og en voldsom slagsbror, der sikkert ikke bruger tid på at drømme eller tænke, for når han ser et byttedyr, er der ikke langt fra tanke til handling. Han er kattens svar på en actionman. Der er mange forskelle på de to katte, men størst er den forskel, at hvor den ene drømmer, der handler den anden. Og sådan er det også for mennesker; enten drømmer vi og tænker og planlægger og overvejer vi, eller også gør vi noget ved sagen. Nogle gange er det godt nok at tænke, før man handler, men der sker aldrig noget ude i virkeligheden, hvis det virkeligt kun er tanken, der tæller. Ingen kan tjene penge ved bare at tænke på at gå på arbejde, selvom det nok ville være det rareste for mange. Der er også dem, der flyder med strømmen og dem, der skaber strømmen. Nogle fører an og andre følger efter; sådan må det være, og nogle er nærmest bare født til at gå i forvejen og være den første til at sætte sine fødder på den sti, der skal blive en vej. Inspirerende personer, som man gerne vil høre på, som man gerne vil følge, fordi de er relevante og spændende. Sorteper er nok mere en naturlig leder og gå i forvejen og have besværet med at bane vej, hvor Max er sådan én, der har det bedst med at følge efter, hvor andre har fjernet forhindringerne. Sådan én, der går foran får man øje på.
Man får også nemt øje på den første vintergæk, krokus og påskelilje, der bryder frem og skaber forårsfornemmelser. Naturen er Guds kreative rum, og skaberværket udfolder sig som et storslået kunstværk i disse tider, hvor vi ser og hører den første vibe, den første lærke, og mærker den første solskinsdag. Der er noget magisk over de første ting i naturens genkomst efter vinterens nedlukning. Guds kreative rum er vores rekreative rum, og jeg tror, at mange vil få det bedre ved at bruge mere tid derude i den natur, hvor tingene bare er i sig selv, uden at skulle være en hel masse andet. Det sjove med dyr og planter er, at de sagtens kan være de første og gå foran uden at skulle gøre meget væsen af sig; de gør jo bare det, der ligger så dybt i dem at gøre. Mennesker derimod er på mange måder mere komplekse, og mange vil gerne gå foran for at blive set og få indflydelse. Det er der sådan set ikke noget galt med, når bare man så prøver at bruge andres opmærksomhed til noget godt for mange flere. Der er mange, som elsker at sole sig i opmærksomheden for opmærksomhedens skyld. Det virker tomt.
Engang fik Jesus meget opmærksomhed, da han red ind i Jerusalem på et æsel. Mange andre havde gjort det før ham; æsler var ikke ukendte dyr, og alle vidste, hvordan man skulle håndtere dem. Men så var der en i mængden, som lagde sin kappe på vejen, og en anden skar grene af palmetræerne og strøede dem på vejen. Den vej, som Jesus red på det æsel, han havde lånt. Det må have set skørt ud, sådan et optog, men folk tog det alvorligt. På en måde var der mere i gang, end man kunne se med øjnene. Ligesom når man falder i svime over at se en anemone, for hvis man kender sangen om dén, så er anemonen pludseligt langt mere end bare en blomst i skovbunden. Sådan blev Jesus også langt mere end bare en tømrersøn, der red på et æsel, og kapperne blev mere end tøjklæder, ligesom palmegrene blev mere end blade fra høje træer. Og dagen blev særlig. ’Palmesøndag’ kalder vi denne dag. En søndag med palmer, kunne man tro, men palmer gror jo ikke frit heromkring i vores land, hvor egetræerne og bøgetræerne har rejst sig siden de gamle kongers tid. Og dog har vi ingen ’Egetræssøndag’ eller ’bøgesøndag’ selvom det lyder meget dansk.
Der var én, som red og andre som bestrøede den støvede vej med tøj og blade, og der var mange som så på; de havde intet at strø, men de havde stemmer i halsen, og én af dem begyndte at råbe og skabte snart et kor af folk, der råbte. Ligesom på et fodboldstadion, hvor mængden råber som med én stemme, eller i et kor, hvor den samme sang synges af mange munde og med variationer i toneleje for at skabe et festfyrværkeri af lyd. Sådan råbte de dengang noget om Jesus; noget, som gik op for dem, fordi de så, at han var mere, end de kunne se. ’Hosianna’[1] råbte de, og når man råber, så flyver lyden længere væk og lander i ørene på folk, der ikke engang havde ønsker om at høre. ’Hosianna’ betyder ’frels dog’, og det var altså et råb om hjælp; Jesus red stædigt og stille på tøj og blade midt iblandt en stor skare af folk, der råbte om hjælp, om frelse, om barmhjertighed, om livshjælp, understøttelse, smertelindring, ja, om alt det, som kun Gud kan give den, der indser, at hvad der virkeligt betyder noget i livet, kan vi ikke tage eller give os selv. Det må komme udefra. Eller det må vokse nedefra; det må begynde med en længsel og et ønske om at få, hvad man ikke har. Flere penge, mere guld, mere magt, mere rigdom, popularitet, flere likes og følgere, tjoh, det kan man godt ønske sig i massevis, men handler det i bund og grund ikke nærmere om, at man egentlig gerne bare vil elskes og accepteres og være med i et fællesskab?
Når man gerne vil have en flot have fyldt med blomster om foråret, så må man begynde om efteråret i tiden for afblomstring og undergang. Når alting visner og jorden bliver mørke ligesom himlen bliver grå af efteråret skymasser, så er det, man skal sætte forårsløgene og begynde at klargøre bede og jord; det kaldes rettidig omhus; det betyder at man ikke kun arbejder med sin hakke, sin skovl og sin spade, men at man også arbejder med håb om noget, der endnu ikke er kommet til. Der sås et frø; vi vander og plejer det – og vi sover på det. Men Gud giver væksten. Ingen af os kan tvinge frøet til at spire eller vokse eller give os noget at spise. Der ligger en kraft i naturen, som vi ikke kan styre, og der er en saft i kristendommen, som også pludseligt kan bryde igennem hos os, som et lille frø, der pludseligt blomstrer op. En aha-oplevelse, en åbenbaring; en opdagelse af, at som menneske har man uendelig værdi for den Gud, der en dag satte sig på et æsel. Mange havde store håb til Jesus, for han var deres forår. Det var med ham, at alting skulle begynde at blive godt. NU ville alting blive bedre. For man håber altid på det, man ikke kan se, men som man længes efter. Og Jesus red og han skred frem og bar på deres råb om hjælp og frelse og barmhjertighed. Og han bar deres håb og drømme og ønsker på sine skuldre og i sit hjerte. Han var tavs, men jeg forestiller mig, at han bad sine bønner for enhver af de mange sjæle, som han så med et øje, der lignede Faderens i det høje. Et øje der ser klarere ethvert menneske selv i en folkeskare. Æselrytteren kommer som et frisk vindpust, som en forårsbebuder og sår stadig håb hos dem, der mangler. Hosianna! Glædelig Palmesøndag. Amen
LOVPRISNING Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede: Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time. Velsign og bevar din hellige, almindelige kirke og os i den. Velsign og bevar dine hellige sakramenter (dåben og nadveren), og lad dit ord have frit løb iblandt os, for at dit rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge. Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed, velsign og bevar vor dronning Margrethe II og hele dronningens hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen!
MEDDELELSER
Efter næste salme er der altergang og alle er velkomne.
VILSLEV: Efter gudstjenesten er der gratis forårsfrokost i konfirmandstuen. Efter frokosten er der mulighed for at bytte frø, stiklinger, aflæggere eller planter og hvis man vil betale en skilling, går pengene til den indsamling vi har her i kirken til Julemærkehjemmet. Der ligger også sedler om det på bænkene.
Her i påsken er der mange gudstjenester, og det er ikke kun fordi konfirmanderne så kan få deres sidste krydser.
Skærtorsdag, torsdag den 6. april har vi fællesgudstjeneste kl. 17 i Hunderup Kirke, medvirker kirkekoret. Efter gudstjenesten er der påskemåltid, og alle er velkomne. Man skal bare sikre sig en gratis spisebillet, og det kan man få hos graveren eller i Brugsen i Vilslev.
Langfredag, fredag den 7. april kl. 11 er der liturgisk gudstjeneste i Vilslev Kirke, hvor vi markerer Jesu korsfæstelse ud fra en undren over, at han skulle dø – og med fokus på, at Jesus fra korset sagde: Det er fuldbragt.
Søndag den 9. april fejrer vi opstandelsen med gudstjenester kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup kirker.
Endelig har vi en gospelgudstjeneste Anden Påskedag mandag den 10. april kl. 19 i Hunderup Kirke, hvor Ribe gospelkor medvirker. Alle er velkomne.
APOSTOLSK VELSIGNELSE Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen. (2 Kor 13,13)
[1]
