På hans tid var der ikke gode plejehjem eller sygehuse, hvor lidende og syge kunne få ophold eller lindring; blev man først syg, måtte man bare indstille sig på, at alt stod i Guds hånd. Den lamme mand, vi i dag har hørt om, ville hurtigt være død og borte, hvis ikke han havde haft venner, der ville tage ham med til Guds søn, mesteren over livet og døden. For den lamme blev det en glædelig begivenhed at blive sænket ned igennem et tag, imens alle de fromme og de selvretfærdige stirrede på ham med foragt. ”Hvad bildte han sig ind?” Ja, han bildte sig vel ind, at man ikke skal lade noget komme i vejen for at man søger hjælp hos Gud. Han søgte, og han fandt; og satsede, og han vandt. Fri og rask gik han fra forsamlingen, og Jesus havde vist, at han havde magt til at helbrede, og havde mere magt end det.
I dag kan også læger helbrede mange skavanker og sygdomme; man er kommet langt inden for sygdomsbekæmpelse, og vi skal være glade for alle de goder vi har i vort samfund; for sygehuse, læger, plejehjem og folk, der vil bruge tid og energi på at andre skal have det godt. Tænk bare, hvor mange menneskeliv, der er reddet pga. vacciner og medicin af forskellig slags. Vi har meget at være taknemmelige for, selvom vi måske ikke altid kan se eller høre det. Og når man lander på plejehjemmet, så er det ikke for sjovt; her er man kun, fordi plagerne er blevet for store, og ens kors og skæbne er blevet for tungt; man kan ikke bære sit liv alene, men her er der nogle, som bærer med og som løfter lidt på korset.
Min far var også på plejehjem i nogle år, inden han en morgen sov stille ind i døden. Han var blevet skilt fra min mor, og han boede alene i nogle år, og blev ensom og alene, og bange for at falde uden at kunne rejse sig. Derfor blev plejehjemmet et godt sted for ham, for dér var mennesker omkring og et sødt personale; og der skete noget hver dag, og maden blev serveret og de søde plejere havde som regel tid til lidt lune og humor. Jo, han fik en god tid, også selvom hans helbred skrantede og blev dårlige. Parkinsons syge tærede på ham, og visse dage sagde han ikke så meget; for hvad var der at tale om? Ligesom den lamme mand, der ikke kunne være med i alt det, hans venner morede sig med, sådan kan man synes at livet bliver ligegyldigt, når man ikke selv får lov at mærke og føle og opleve sammen med de andre. Men i dag skal vi høre, at hvert menneske har en uendelig stor værdi i sig selv, for enhver af os har fået livet af Gud. Og det er stort! Også selvom dagene bliver smertelige og lange og trælse.
Gud har givet os livet med en mening; en mening, som vi nogle gange kan miste men andre gange kan føle os opfyldt af. Da Jesus helbredte den lamme mand, gjorde han det ikke med store armbevægelser men med få ord. Og han løsnede ham ikke bare fra sygdommens lammelse, men også fra synden, der havde tynget ham; tankerne om, at hans liv ikke var noget værd for Gud. Tankerne og følelserne om, at det også kunne være lige meget, om han levede eller døde – for hvem ville savne en lam?
Der er ingen, der kan få os til at have det så dårligt med os selv, som vi selv kan. Det er nemt at kalde os selv alt muligt grimt og ondt, men Jesus står klar med velsignelse og en hjælpende hånd. Han løfter os op og rejser os fra vores sygeleje. Måske ikke så bogstaveligt, som vi gerne ville og blive fri for smerter og sygdomme og handicaps; men Jesus rækker hånden ud – også her i dag – og siger: Dine synder tilgives dig!
Bær ikke længere livet som et kors om et tungt hjerte, men kast dine tunge tanker og dine mørke minder ved Jesu fødder. Syng salmerne, bed bønnerne, råb til Gud i tankerne eller med store ord – søg, og du skal finde! Det gælder hver en mand og hver en kvinde. Søg, og du skal vinde. Vinde frelse og glæde og håb, vinde 3 håndfulde vand ved vor dåb. Vi blev døbt for at høre Jesus til både i livets mange veje og i dødens mørke land. Imellem fødsel og død lever vi på mange forskellige måder og vi kommer vidt omkring; men i dag er vi samlet her til gudstjeneste for at finde opmuntring fra Gud, som har medlidenhed og medfølelse med os i alt det, vi skal gå igennem.
Han er ikke ligeglad, men han er altid glad for række hånden ud og med Ånden fra Gud at løfte det tunge hjerte og det mørke sind. Gud gav os livet og glæderne og jorden, vi lever på; lad os lovsynge ham for hans gaver, og lad vore hjerter blive åbne for al hans storheds magt i vore små børnekår. Og lad os derpå leve vore menneskeår. Amen.
Onsdag 23/10 2019, Kl. 10 Dagmargården med altergang
Onsdag 23/10 2019, Kl. 10 Dagmargården med altergang
Der er kun korsvar efter velsignelsen
Der læses tekster til 19. søndag efter Trinitatis (I)
1. Præludium – evt. Nu falmer skoven
2. Indgangsbøn
Lad os alle bede!
Herre, jeg er kommet ind i dit hus for at høre, hvad du vil tale til mig. Opluk nu ved din Helligånd mit hjerte, så jeg af dit ord kan lære at angre mine synder, tro på Jesus Kristus og hver dag styrkes og bevares i denne tro. Amen.
3. Salme 4: Giv mig Gud, en salmetunge
4. Hilsen (uden korsvar) Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og Herren Jesus Kristus. Lad os alle bede.
5. Kollekt (uden korsvar)
Almægtige, evige Gud! Du, som ved din Søn, Jesus Kristus, nådig hjalp mennesker både til sjæl og legeme, vi beder din grundløse barmhjertighed: Vær os nådig og tilgiv os alle vore synder; styrk vor tro ved dit og og din Helligånd, og led os således, at vi ikke ved ukærlighed og forsømmelighed giver årsag til sygdom og anden ulykke, men altid frygter og elsker dig. Og befri os fra både timelig og evig vrede og straf ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.
6. Læsning
* Epistlen skriver apostlen Paulus til efeserne: I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed. Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen. Den, der stjæler, må ikke mere stjæle, men skal tværtimod slide i det og selv frembringe noget godt med sine hænder, så han har noget at give af til den, der har behov for det. Efeserbrevet 4,22-28 Amen
7. Trosbekendelse (siges) + DDS 123, v. 7: ”Lad verden ej med al sin magt // os rokke fra vor dåbes pagt, // men giv, at al vor længsel må// til dig, til dig alene stå!”
8. Salme 41: Lille Guds barn
9. Evangelielæsning
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« – siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!« Markusevangeliet 2,1-12
10. Prædiken
Afsluttes med lovprisning Lov og tak, og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!
13. Kirkebøn Lad os alle bede: Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time. Velsign og bevar din hellige, almindelige kirke og os i den. Velsign og bevar dine hellige sakramenter (dåben og nadveren), og lad dit ord have frit løb iblandt os, for at dit rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge. Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed, velsign og bevar vor dronning Margrethe II og hele dronningens hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen!
- Den apostolske velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
12. Salme DDS 728: Du gav mig, o Herre
15. nadverritual A
Kære Kristi venner! Vor Herre Jesus Kristus har selv sagt: »Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.« I sin hellige nadver skænker den korsfæstede og opstandne frelser os sig selv, så at hver den, som hungrer og tørster efter retfærdighed, dér kan finde mad og drikke til evigt liv. Så følg i lydig tro hans indbydelse, når han siger: »Tag dette og spis det; drik alle deraf; gør dette til min ihukommelse!« Da vil han forene jer med sig selv, så at I under vandringen her på jorden stadig må komme ham i hu og engang samles med ham i hans rige. Derom vil vi nu af hjertet bede:
Opstandne Herre og frelser, du, som selv er til stede iblandt os med al din kærligheds rigdom! Giv os at modtage dit legeme og blod til din ihukommelse og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse. Rens os fra synd, og styrk os i det indre menneske, at du må bo ved troen i vore hjerter. Gør os faste i det evige livs håb. Giv os at vokse i kærligheden, for at vi med alle dine troende må blive ét i dig, ligesom du er ét med Faderen. Amen.
17. Indstiftelsesordene Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt, tog brødet, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse!« Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: »Drik alle heraf; denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse!« Herefter uddeles brød og vin.
18. Nadvermåltidet
Den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet os sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for al vor synder, han styrke og opholde os derved i en sand tro til det evige liv! Fred være med jer! - Fred være med os alle! + korstegn
Altergangssalme: 456: Vor Herre Jesus i den nat
17. Slutningskollekt: Fadervor
Lad os i fællesskab bede
Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vor daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.
18. Velsignelse
Modtag Herrens velsignelse! Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Menigheden svarer: Amen. Amen. Amen.
19. Salme 778: Fred hviler over land og by
20. Udgangsbøn
Lad os alle bede!
Herre, jeg takker dig, fordi du har lært mig, hvad du vil, at jeg skal gøre. Hjælp mig nu, min Gud, at jeg må holde fast ved dit ord og i liv og død styrkes og trøstes derved. Amen
21. Postludium evt. Dejlig er jorden