Ingen troede på, at Jesus var opstået fra de døde. Hvorfor skulle han da også være det? Ingen af de andre på kirkegården havde nogensinde rejst sig fra graven.
De var en flok på et par håndfulde mænd og kvinder, som havde dannet et hold. De var utroligt begejstrede for Jesus, fordi han bare gjorde de vildeste ting; og han sagde ting, som man ellers aldrig hørte. Og så havde han bare den der dragende effekt, som man ikke kunne modstå. Man følte sig godt tilpas i hans selskab, og han var bare sådan en naturlig fyr, nede på jorden og utrolig god til at gennemskue nogle ting i tilværelsen. Nå ja, så kunne han det der med at helbrede og gøre de syge raske og gøre de blinde seende. Han var på alle måder bare helt utrolig og alligevel så almindelig. Jesus var anfører i gruppen; de gik omkring fra by til by og fortalte om, at man skulle tilgive hinanden, tro på Gud og hjælpe sin næste. Mange blev glade for deres budskab, og i langt tid gik det godt. Men det begyndte hurtigt at gå dårligt; for der var nogle, som ikke brød sig om Jesus. De mente, han var for flink og for rar, at han ikke holdt sig inden for loven, men gjorde bare det, han syntes var rigtigt, selvom loven forbød ham det. Og så var han ligeglad med autoriteterne, som han skældte ud og svarede imod. Det var fedt for de unge at være med i sådan et oprør imod det gamle system, som var træt og tung og kedelig. Jesus fornyede mange ting, og han fik åbnet manges øjne for de store glæder i deres ellers fattige liv.
Desværre vandt systemet til sidst; Jesus blev taget til fange, og de spyttede på ham, piskede ham og klyngede ham op på et kors, hvor han skulle hænge og dø. Da han var ryddet af banen, gemte de andre venner sig af frygt for, hvad der skulle ske med dem. De samledes hjemme hos hinanden, lukkede vinduerne, trak gardinerne for og låste dørene. Så sad de og snakkede om, hvad der var sket, og om, hvordan de skulle komme videre. De kunne ikke tage sig sammen til at lave noget; havde ingen energi, og havde ingen lyst til at spise. De sad bare der.
Pludseligt skete der det, som ingen troede på: Jesus stod midt imellem dem! Med åben mund og polypper stirrede de bare på ham, som han stod der med et stort smil og hilste på dem, som han plejede: med fred. Først var der et sekunds absolut stilhed, og så brød jublen og latteren ud af glæde over, at det umulige var sket: Jesus var virkeligt blevet levende igen. Aldrig havde de troet så meget på ham, som han stod der lyslevende med sine sår efter en hård og uretfærdig henrettelse. Deres dag kunne umuligt blive bedre, for nu var de inspireret af deres gode ven og store helt, og fyldt med en sådan overskudsfølelse, energi og glæde, at intet i verden kunne stoppe dem!
Men den dag havde Thomas ikke været sammen med de andre, så da han kom slentrende til deres næste møde, troede han selvfølgelig ikke på, hvad de havde fortalt. ”Man skal ikke tro, man skal vide!” nåede han lige at sige, inden Jesus stod foran ham og sagde: ”Undersøg mig, se på mig, stik din finger i sårene efter korsets nagler eller stik din hånd i såret efter spyddet.” Men alene synet af Jesus og oplevelsen af hans nærvær var nok til, at den tvivlende Thomas blev den mest troende og blev overvældet med dårlig samvittighed over, at han ikke troede på de andre eller troede, at alting er muligt for Gud. Men Jesus skældte ham ikke ud; hvorfor skulle han dog det? Han kender os jo bedre, end vi kender os selv. Nej, han vil os intet ondt, men ønsker os kun fred og glæde. Det er ikke altid, vi er så storsindede over for hinanden, og derfor er han et godt eksempel for os.
Da de alle havde mødt Jesus og set, at det virkeligt var ham – med mærker og sår efter korsfæstelsen, så sendte han dem ud i hele verden for at fortælle, at Gud havde sat en plan i gang for alle jordens mennesker. Nu skulle det være slut med had og frygt, med usikkerhed og tvivl. Guds rige er kommet til verden, og vi ser den i små glimt, når vi oplever kærlighed, og når vi tilgiver hinanden, og når vi kæmper for andres retfærdighed. Vi skal ikke længere sidde bag lukkede døre og gemme os af frygt for de andre, men vi skal lade os fylde af den energiske ånd og gode drivkraft og gå ud i hverdagen og kæmpe de små kampe så troen, håbet og kærligheden kan fylde os og andre med glæde over dette Gudgivne liv. Amen.
Søndag den 28. april 2019 Vilslev Kirke kl. 10, 1. søndag efter Påske, konfirmation.
Salmer: 1) DDS 749: I østen stiger 2) DDS 70: Du kom til vor runde jord 3) DDS 371: Du fylder mig med glæde, mel: Jeg ved en lærkerede --- 4) DDS 52: Du Herre Krist 5) DDS 476: Kornet, som dør i jorden 6) DDS 787: Du, som har tændt
MEDDELELSER
Småbørnsgudstjeneste: på tirsdag den 30. april kl. 16.30 åbner vi kirkedøren i Hunderup til en kort gudstjeneste især for børn fra 1 til 3 år og deres forældre. Alle er dog velkomne til en gudstjeneste med fokus på kristendom i børnehøjde med sanglege, salmesang, bevægelse, bønner, forskellige musikinstrumenter og musik.
Fællessang: Torsdag den 9. maj kl. 19.30 byder vi på fællesang og koncert i Hunderup Kirke med Brammingkoret, og bagefter får vi kaffe.
Næste gudstjeneste: Søndag den 12. maj kl. 11:00 – forårsgudstjeneste med fokus på foråret, der kommer og lover os sommer. Efter gudstjenesten er der en let frokost i konfirmandstuen, hvorefter vi bytter frø og stiklinger. Tilmelding af hensyn til frokosten skal ske til mig.
Konfirmation: Om lidt skal konfirmanderne op til knæfaldet, og når konfirmandens navn nævnes, rejser dennes familie sig.
Nadver – Konfirmanderne står ved knæfaldet, når vi skal have nadver, men alle er velkomne, og der er brød og vin nok.
Tale til konfirmander
Ja, kære konfirmander, så er det snart ved at være tid til, at I skal videre ud i verden, eller i hvert fald hen til en fest med gaver og gæster og god mad i rigelige mængder. Hvis I kigger op på de gamle, der sidder ved siden af jer, altså jeres forældre, så ser I nogle, som længe har været i de voksnes rækker og kan fortælle jer meget om, hvad det går ud på; og som har ofret rigtig meget tid, energi og penge på jer. Ikke bare i forbindelse med festen i dag, men også helt fra I var spæde. Prøv at tænke over, at de har skiftet ble på jer engang (uden at de syntes, det var cringe); de har lært jer at spise med en ske (uden at de syntes, det var fail); de har lært jer at tale og gå. Og det har nok ikke altid været lige nemt at holde humøret højt, når nattesøvnen er blevet ødelagt, og I har være morgensure. Men kære forældre, I har holdt ud, og I har holdt ved, og i dag kan I så fejre, at jeres lille guldklump går frem her i kirken og står ved den dåb, som I valgte (for det, der måske kun føles som et par dage siden, da jeres konfirmand var en lille gylpende purk).
Nu er de ikke så små mere, og de råber ikke længere fra potten: ”Moar, jeg er fææærdiiig!”, for de er generelt ikke så hjælpeløse mere. I konfirmander vil selv, og I kan meget selv, men det er vist alligevel rart nok at vide, at I kan blive boende hjemme i de trygge rammer lidt endnu, inden I for alvor skal ud i den store verden. For der kommer en dag, hvor man snakker med sin venner om andre ting end Fortnite eller sender daglige beskeder og billeder på snapchat. Husk at nyde, at I har mulighed for at kunne chille med jeres venner, og at jeres største bekymringer mest handler om lektier og skolen. Som I ved fra youtube, så er der en verden derude i de voksnes rækker, hvor mange diskuterer racisme, mobning, klimaforandringer og økonomiske problemer, og når I bliver 18 år, får I en stemmeseddel i hånden og med den følger et stort ansvar, for så skal I være med til at bestemme, hvilken vej vort gamle Danmark skal gå.
At blive konfirmeret betyder, at I bekræfter jeres dåb, og at Gud bekræfter, at I er hans børn. Det har vi snakket om og diskuteret i løbet af konfirmationsforberedelsen. I har også været til gudstjeneste 10 gange og ved, at jeg efter prædiken beder om, at Gud må hjælpe og vejlede både regering og folketing, så næstekærligheden kan afspejle sig i det, vore folkevalgte politikere foretager sig. For livets mening er kærlighed, og der er såmænd mere end kærlighed nok til alle. Jeg håber, I har taget det budskab til jer, at Gud er kærlighed, og at hans kærlighed til os er en gave, der bare vokser, jo mere man bruger den. Kærlighed behøver hverken et smart cover eller et lækkert design, for kærligheden er ikke en del af en konkurrence om at være mest populær eller have flest følgere, men Guds kærlighed skal være vores daglige glæde; ganske almindeligt og noget for os alle. Amen.