Indledning til GT
For nogle tusinde år siden dyrkede jøderne Gud på et bjerg i Israel. Derfor tænkte man også, at Gud i sin himmel boede på et bjerg, hvortil alle mennesker engang ville strømme fra fjern og nær. Når den tid kom, ville alle krige ophøre, og folk ville leve i fred og fordragelighed. Det håb havde Gud givet til Esajas, der fortalte det videre til jøderne. For Esajas var profet, og hans opgave var at lytte til Gud og fortælle mennesker, hvad Gud havde sagt.
Indledning til NT
I dag skal vi høre et uddrag af det brev (latin: epistel), Paulus skrev til menigheden i Kolossæ i nuværende Tyrkiet. Brevet skrev han, da han på et tidspunkt sad i fængsel, fordi han forkyndte kristendommen. I dette afsnit fremhæver Paulus, at Jesus er en hemmelighed, som har været skjult for alle, lige indtil han døde og opstod – og dermed blev han det eneste sande lysende håb for alle mennesker.
Prædiken
Engang var det udbredt at holde mørkning. Det betød, at man sad i sit hjem sammen med familie og venner og lod mørket falde på med mørkets egen hastighed, imens al lys i huset var slukket. Dengang var man ikke bange for mørket, for man var vant til mørket, og mørket var så at sige den naturlige tilstand. Meget er ændret siden dengang. For et par år siden blev det pludseligt slået stort op, at mørke var en mangelvare i de store byer, fordi der altid er lys tændt overalt i butikker og gader. Storbyborgerne valfartede som turister til steder med naturligt mørke, hvor de rent faktisk kunne opleve ægte mørke og se stjernerne på himlen højt oppe. Tænk sig, at vi herovre vestpå i den rådne udkantsbanan faktisk havde udsigt til at tjene penge på det, der er så naturligt for os. Ikke nok med al den friske luft, høje himmel, sort sol osv. - vi har skam også ægte mørke!
Mørke og lys har været temaer i menneskets historie siden – ja, vel siden vi slog øjnene op første gang og opdagede, at ikke alle dage var lige lyse, og ikke alle døgnets timer var oplyste af solen. Der er naturens mørke og lys, som nærmest kan optræde magisk, når solen soler sig i havet en sidste gang, inden den går i seng; eller når den en tidlig vintermorgen skaber sit farvepalet på himlen mod øst. Eller tænk på farvespillet i regnbuen, der jo kræver regn, inden den dukker op; eller lynet der i et splitsekund oplyser mørket, så det giver et sug i maven. Når vi har øjne for alt det udvendige, naturlige lys og fantastiske farvespil, så kan vi nemmere forstå, hvad der tales om i de bibelske tekster, når vi opfordres til at vandre i Herrens lys, og når Jesus siger, at vi er verdens lys. For der skinner andre lys i denne verden end ildkuglen i universet og stearinlysene herinde. Et lys blev tændt en julenat i Betlehem, og det lys blev lagt som et hvedekorn i den sorte muld, hvorfra den voksede op og spredte sine lysende frø af tro, håb og kærlighed på veje, klipper, blandt tidsler og i god jord.
I dag fejrer vi Kyndelmisse, og det er en dag, der trækker på mange traditioner fra den tid bagude, som var engang. Mange af disse traditioner er ikke længere relevante eller vigtige for os. Engang markerede kyndelmissen bl.a., at halvdelen af vinteren er gået, men hvad markerer kyndelmissen så, nu da vi ingen vinter har haft? Når vi her i kirken alligevel fejrer kyndelmisse, er det ikke kun for at samles en hyggelig søndag eftermiddag, inden mandagens hverdag tager fat på os i morgen. Det er også for at fejre lyset og de farver, som lyset bringer frem både udvendigt i den store verden, men især også indvendigt i os. Her i kirken vil vi denne stund og time tie og bie (dvs. vente tålmodigt) på at Guds eget lys vil bryde frem og skinne til evig tid og oplyse alt, så ingen og intet længere skal være i mørke. Ingen synd, ingen løgne, intet had, ingen tvivl, kun det lys, der oplyser alt i alle. Det lys kommer ikke bare, fordi det bliver forår og sommer, selvom naturens lys lokker os ud at lege i haven og ved stranden. Nej, Gudslyset er et frø, der sås i os ved vores dåb; og det vokser igennem hele vort liv, når det får næring.
Jesus var det første lysfrø, der blev sået her på jorden; men selvom han strøede sine håbsfrø ud til mange, slog de i første omgang ikke rigtig rod dybt i mulden. Hans vej til succes gik gennem mange fiaskoer, og han led det største nederlag, da han blev korsfæstet for at dø og blev gravlagt for at glemmes. Alle hans venner blev fyldt af frygt og flygtede, og de frø, Jesus havde sået i dem blev beklemte af tvivl og angst. Først da han blev oprejst fra de døde, slog lysfrøene dybt rod i sjæl og sind og hjerte hos dem, der før var blevet overfaldet af fortvivlelsens mørke håbløshed. Da Jesus døde, blev lyset slukket for mange, men da mørket var stærkest, brød lyset frem igen og besejrede al det mørke, der kan fylde et menneske.
Derfor fejrer vi kyndelmisse, og derfor går vi til gudstjeneste denne eftermiddag, hvor vi så at sige holder mørkning. Vi lader mørket falde på os, for vi har intet at være bange for; intet mørke kan rive os ud af det sande lys. Jesus var i mørket, men brød igennem mørket som lynets lyskegle under tunge, mørke natteskyer. Dog kan vi alligevel blive bange eller nervøse, når stormagterne truer hinanden som elefanter, og vi kigger på dem som myrer; eller når et nys i Kina sætter sporer i vore nabolande. Vi lever endnu i en verden, hvor mørket tiltager sig plads og truer med en solformørkelse, vi ikke kan standse.
Lyset frø i os er i fare for at blive kvalt af tvivl og hverdagens trængsler; lysets kærlighed i os er i fare for at blive overmandet af synd og sorg; dåbens håb på vores hoved kan virke så ligegyldigt, når virkeligheden verdensmørke falder hårdt og tungt og tynger vores livsmod og livslyst. Men netop derfor står vi fast og fejrer Kyndelmisse, og derfor holder vi igen og igen gudstjeneste for at høre, at Gud altid, stadig og stædigt holde fast i os, så vi ikke skal miste ham eller hinanden eller os selv. Derfor tør vi godt sidde i dette gamle kirkerum og holde mørkning. Selvom det bliver mørkt derude og herinde, så er der altid en kilde til lys. Et lys, der blev født på jorden en vinternat i Betlehem, og som vil tænde sin gnist, oplyse og varme i hvert et hjerte og hvert et hjem. Kom, lad os gå ud og trodse mørket og vandre i Herrens lys. Amen.
Liturgi til Søndag den 2. februar 2020, Kyndelmisse-gudstjeneste, Vilslev Kirke kl. 16.30. Vi sidder ned under salmesang og stop op under læsninger (ligesom vi plejer). Læsningerne er til Sidste søndag efter Helligtrekonger (Anden tekstrække). Der er kun korsvar efter velsignelsen (3 x amen)
Alt lys er tændt som normalt
Indledning v. Ole: Inden jeg læser de bibelske tekster, har jeg korte indledninger; Kirkesangeren og jeg skal nok gøre opmærksom på, hvornår man skal rejse sig. Husk fyrfadslys.
Alt det elektriske lys slukkes i kirken
Præludium: Præludium: Skyerne gråne (violin, cello og klaver)
Stilhed. I mørket bærer Ole et levende lys ind og stiller på Allehelgens-lyseholderen på døbefonten
Det elektriske lys tændes i kirken
Indgangsbøn v. Hanne.
fællessalme 557 Her vil ties, her vil bies
GT-læsning (indledning)
Kirkekoret: Day by Day (tekst efter Skt. Richard af Cichester 1197 – musik Stephen Schwartz 1971)
NT-læsning (indledning)
Trosbekendelse (siges)
fællessalme Guds nåde er en vintergæk – Se bagsiden!
Alt det elektriske lys i kirken slukkes
Evangelielæsning + Prædiken + kirkebøn + apostolsk velsignelse + meddelelser
Meditativ musik med violin, cello og klaver spiller Adagio af Mozart – imens kan man gå op og tænde et lys
Stilhed og tid til at sidde og se lyset
Alt lys i kirken tændes
fællessalme 4 Giv mig Gud en salmetunge
Fadervor + velsignelse
fællessalme Gå i mørket med lyset (trykt på programmet)
Udgangsbøn v. Hanne
postludium: Kirkekoret synger Halleluja af Cohen med Roll Præstegaards tekst ”Kyndelmisse”
Kirkebøn
Lad os alle bede
Lovet være du, Guds Menneskesøn, for at du kom til vor jord og delte vore kår! Vi vil helst fortrænge lidelsen og glemme dem, der har det ondt. Det kunne du ikke! Du gav afkald på din magt og herlighed for at blive som en af os. Du drak det bitre bæger til bunds, for vor skyld! Og først sent så vi, at du ved din død og opstandelse viste os Guds herlighed. Vi takker dig af hele vort hjerte, og vi beder dig: Giv os mod til at slippe vort eget, hvor det forhindrer os i at følge efter dig. Lær os at indse, at også vi, ligesom hvedekornet, må falde til jorden og dø, om vi selv skal bære megen frugt. Men selv om vi ikke magter det, er du dog vor frelser fra evighed og til evighed. Amen. (Holger Lissner, Kollekter og bønner, s. 46)
Meddelelser
Søndag den 9. februar skal vi høre om tre tjenere, der hver fik en sum penge, som de skulle få til at yngle. De to tjenere var dygtige og tjente flere penge, men én gravede pengene ned. Hvad er nu meningen med det og hvad skal vi bruge det til? Det vil jeg fortælle om, når jeg forestår gudstjeneste kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Gredstedbro Kirke.
Mandag den 3. februar er der sangaften i Vilslev konfirmandstue kl. 19 med Dorte på klaver og Roll på violin. Roll fortæller historier undervejs, og der synges fra højskolesangbogen. Samme aften kl. 19 er der samtalesalon i Idéforums lokale i Hunderup. Emnet for samtalesalonen er helte. Alle er velkomne, og man skal ikke forberede noget hjemmefra.
På onsdag den 5. februar er der onsdagsklub kl. 10-12 i Sognehuset, hvor jeg skal fortælle om emnet: Er præsten en påklædningsdukke? I mit foredrag vil jeg vise de forskellige måder, som præster har klædt sig ud på i tidens løb, og vi skal også se på, om der mon er en anden type præstekjole på vej ind i folkekirken.
Torsdag den 6. februar kl. 19 inviterer vi inden for i præstegårdens stuer til studiekreds om en lille bog, der hedder Magtesløs Styrke der handler om, hvordan man kan leve med en kronisk sygdom og i kristendommen finde mod og overskud til at være glad, selvom man dagligt plages af smerter. Det er gratis at deltage og alle er velkomne, og der vil være både kage og kaffe.
Efter prædiken vil vi lytte til et musikalsk indslag, og imens musikkens toner bruser ud i kirkerummet, er alle velkomne til at gå op og tænde et fyrfadslys for den, man tænker på. Efter lystændingen er der lidt stilhed og tid til at sidde og se på lyset i mørket.
Apostolsk velsignelse