Dagens gudstjeneste en slags afskedsreception. Det er tid til at sige farvel, eller nærmere: På gensyn. Det er nemlig ikke alle, som vi siger farvel til, der helt forsvinder ud af vores liv og tilværelse. I dag markerer vi, at Jesus fór til himmels for at sidde ved Faderens højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde, sådan som vi for lidt siden sang i trosbekendelsen. Det er omkring 2000 år siden, at han fór til himmels, og han er endnu ikke kommet tilbage for at dømme os. Vi lever altså i en ventetid, hvor vi går og venter på, at han må komme igen for at dømme os, sådan som han dømte andre, dengang han gik på jorden; dømte med nåde og tilgivelse. Det er en underlig måde at dømme på, men sådan er den himmelske kærlighed altid alt for god til vores verden. Selvom Jesus virkeligt forsøgte at få folk til at vende om fra deres dårlige liv og onde måde at være menneske på, så var det kun ganske få, der blev overbevist af hans taler og budskaber. På et tidspunkt blev deres bæger fyldt og ét nådigt ord mere fra ham fik deres bæger af vrede til at flyde over, og de greb ham med vold og torturerede ham med had, og de korsfæstede ham med en blind tro på dem selv og deres egen forstand. De troede virkeligt, at de vidste bedst. Men som vi ved, ser man mange ting tydeligst i bagklogskabens klare lys.
Nu er vi her i en verden, hvor Jesus ikke er fysisk iblandt os. Alligevel samles vi for at mindes og reflektere over det, han stod for og det, han kom til verden for at gøre. Hans eget projekt var at skabe en direkte vej for os fra denne jord til hans himmelske Paradis, og da den nu er grundlagt med dåb og nadver, med håb og tro, så må vi spørge, hvad vi skal bruge ventetiden til, indtil han kommer igen?
Lige inden Jesus for til himmels fortalte han sine disciple, hvad de skulle gøre, og man bliver jo helt bange, når vi hører, at de skulle være i stand til at uddrive dæmoner, tale med nye tunger, tage fat i slanger og endda drikke gift for ikke at tale om, at de skulle kunne helbrede syge. Med sådanne evner skulle man tro, at de snart ville have kunnet erobre verden eller i hvert fald bruge deres nye superkræfter til at gøre noget stort og vildt!
Men faktisk ved vi ikke så meget om hans disciple andet, end at de gik ud i hele deres verden og fortalte om Jesus og om hans betydning for hvert enkelt menneske. De levede, de prædikede, og de døde. Nogle blev tortureret til døde, andre blev smidt for løverne til underholdning for dem, der ikke var kristne, og andre nåede langt omkring i Middelhavsområdet, før de døde på forskellige måder; heller ikke Jesus’ disciple levede et evigt jordisk liv. Selvom Jesus havde givet dem nogle store evner, så undgik de altså ikke døden. Alligevel skal vi takke disse jævne mennesker, der dengang blev tændt af en glødende glæde og en uslukkelig længsel efter at bringe Jesus’ eget budskab ud til så mange som muligt. Og med tiden kom kristendommen også herop til os i det høje nord.
Disciplene havde set Jesus fare op til himlen, og de vidste, at det ville gøre en verden til forskel for de mange, som endnu ikke havde hørt om Jesus. De gik derfor ud til de syge og dem, ingen andre ville være sammen med; forbrydere, syndere, fattige, udstødte. Og de gik ind i byerne til de rige og respekterede borgere, til de travle og fortravlede sjæle. For alle havde brug for at høre dette glædelige budskab fra Gud om, at himlen har kærlighed nok til, at vi alle kan få en plads i Guds plan og Guds rige. Jesus sidder deroppe ved vor Faders højre hånd, for så kan han bedre overskue det hele.
Selvom vi er døbt i Jesus’ navn, og selvom vi er kaldet af Gud til et helligt liv i næstekærlighedens gerninger, så har vi ikke fået disse superkræfter til at helbrede eller uddrive dæmoner. Alligevel er vi en del af Guds plan, for vi har stadig mange gode ting at give videre. Vi har vores tid, vores nærvær; og vi har dette glædelige budskab med os i hverdagen om, at intet i verden kan rive os ud af Guds kærlige hænder, der holder om os selvom vores verden ender. Vi ved, at der en dag ikke er flere dage for os; og vi ved, at alt det gode, vi oplever i livet, på et splitsekund kan ødelægges. Det er vores livserfaring.
Da Jesus fór til himmels lagde han meget ansvar over til os, hans elever, brødre og søstre. Nu er det op til os at bære det nådige budskab ud i den verden, der på den ene side hårdt trænger til barmhjertighed og på den anden side ikke vil lytte til dét budskab, som bringer tilgivelse og giver håb, og sætter syndere fri af frygt og dårlig samvittighed. Vi lever stadig i en verden, hvor vi tror, at vi er klogere på livet, end livets egen Herre. Derfor er vores tilstedeværelse som kristne i verden også præget af andres modstand og ligegyldighed, og derfor vender vi os både til kirken og Kristus for at styrke troen på og håbet om, at kærligheden en dag må sejre her på jord, hvor vi lever og bor. Kristus fór nemlig ikke til himmels for at slippe for os, men for atter engang at træde i vores tjeneste. Han går i forbøn hos vores Fader i det høje. Og vi har brug for hans forbøn om, at Gud vil være os nådige, for vi ved ikke, hvad vi gør. Når Jesus går i forbøn for os, skylder vi også at gå i forbøn for hinanden, og at hjælpe hinanden på livets vej, samt at være til gavn og glæde for hinanden og i det hele taget styrke hinanden i den kristne kærlighed, der kun har fokus på at tjene sin næste, som Jesus tjener os alle. Amen.
Kristi Himmelfartsdag, Hunderup kl. 9.30, torsdag den 30. maj - 1) 261: Halleluja for lysets drot - 2) 894: Kastanjen stod i går med lys (tillæg: Lysets utålmodighed) - 3) 257: Vaj nu Dannebrog på voven, mel: Laub - --- - 4) 256: På denne dag - 5) 752 v. 4: Morgenstund har guld i mund - 6) 427: Tak for al din fødsels glæde
Lovprisning
Lov og tak, og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn lad os alle bede
Kære Gud. Du er vores far, og vi er dine børn; uanset hvor gamle vi er i menneskeår, har du givet os børnekår. Vi beder om, at du vil gøre vort hjerte fri fra sorg og savn, gør vore tanker glade og lette. Skænk os din fred i hjerte, sind og sjæl. Send os ud i hverdagen så vi kan tjene dig ved at bringe håb og glæde, tro og tilgivelse, kærlighed og frihed. Vi beder for Hunderup kirke og sogn og for alle dem, der gør en stor indsats her i området; vi takker for alle gode folk, vi har omkring os. Tak også for regn og solskin, tak for livet, du dagligt giver os.
Vi beder for vort fædreland og modersmål, for Dronning Margrethe II, og hele hendes hus. Vi beder for Folketing og regering, at de må bestride deres embede retfærdigt og godt og at de må tage vare på landet efter bedste evne. Velsign os alle med din hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
MEDDELELSER
Hunderup
Inden Jesus drog af sted til sin Faders himmel, fortalte han først sine disciple om Talsmanden, altså Helligånden, som vi fejrer i pinsen. Helligånden skal give os styrke og mod i vores daglige hverdagstro. Det skal vi høre mere om på søndag kl. 11 her i Hunderup. Pinsedag, den 9. juni fejrer vi gudstjeneste kl. 9.30 med kirkekaffe, og mandag den 10. juni samles vi til friluftsgudstjeneste i Vilslev præstegårdshave. Min hustru har lovet at bage tro, håb og kærlighed i form af forskellige kager.
Onsdag den 5. juni kl. 14 holder vi Grundlovsmøde på Kjærgård, og taleren er Eva Kjer Hansen.
Nu er vi her i en verden, hvor Jesus ikke er fysisk iblandt os. Alligevel samles vi for at mindes og reflektere over det, han stod for og det, han kom til verden for at gøre. Hans eget projekt var at skabe en direkte vej for os fra denne jord til hans himmelske Paradis, og da den nu er grundlagt med dåb og nadver, med håb og tro, så må vi spørge, hvad vi skal bruge ventetiden til, indtil han kommer igen?
Lige inden Jesus for til himmels fortalte han sine disciple, hvad de skulle gøre, og man bliver jo helt bange, når vi hører, at de skulle være i stand til at uddrive dæmoner, tale med nye tunger, tage fat i slanger og endda drikke gift for ikke at tale om, at de skulle kunne helbrede syge. Med sådanne evner skulle man tro, at de snart ville have kunnet erobre verden eller i hvert fald bruge deres nye superkræfter til at gøre noget stort og vildt!
Men faktisk ved vi ikke så meget om hans disciple andet, end at de gik ud i hele deres verden og fortalte om Jesus og om hans betydning for hvert enkelt menneske. De levede, de prædikede, og de døde. Nogle blev tortureret til døde, andre blev smidt for løverne til underholdning for dem, der ikke var kristne, og andre nåede langt omkring i Middelhavsområdet, før de døde på forskellige måder; heller ikke Jesus’ disciple levede et evigt jordisk liv. Selvom Jesus havde givet dem nogle store evner, så undgik de altså ikke døden. Alligevel skal vi takke disse jævne mennesker, der dengang blev tændt af en glødende glæde og en uslukkelig længsel efter at bringe Jesus’ eget budskab ud til så mange som muligt. Og med tiden kom kristendommen også herop til os i det høje nord.
Disciplene havde set Jesus fare op til himlen, og de vidste, at det ville gøre en verden til forskel for de mange, som endnu ikke havde hørt om Jesus. De gik derfor ud til de syge og dem, ingen andre ville være sammen med; forbrydere, syndere, fattige, udstødte. Og de gik ind i byerne til de rige og respekterede borgere, til de travle og fortravlede sjæle. For alle havde brug for at høre dette glædelige budskab fra Gud om, at himlen har kærlighed nok til, at vi alle kan få en plads i Guds plan og Guds rige. Jesus sidder deroppe ved vor Faders højre hånd, for så kan han bedre overskue det hele.
Selvom vi er døbt i Jesus’ navn, og selvom vi er kaldet af Gud til et helligt liv i næstekærlighedens gerninger, så har vi ikke fået disse superkræfter til at helbrede eller uddrive dæmoner. Alligevel er vi en del af Guds plan, for vi har stadig mange gode ting at give videre. Vi har vores tid, vores nærvær; og vi har dette glædelige budskab med os i hverdagen om, at intet i verden kan rive os ud af Guds kærlige hænder, der holder om os selvom vores verden ender. Vi ved, at der en dag ikke er flere dage for os; og vi ved, at alt det gode, vi oplever i livet, på et splitsekund kan ødelægges. Det er vores livserfaring.
Da Jesus fór til himmels lagde han meget ansvar over til os, hans elever, brødre og søstre. Nu er det op til os at bære det nådige budskab ud i den verden, der på den ene side hårdt trænger til barmhjertighed og på den anden side ikke vil lytte til dét budskab, som bringer tilgivelse og giver håb, og sætter syndere fri af frygt og dårlig samvittighed. Vi lever stadig i en verden, hvor vi tror, at vi er klogere på livet, end livets egen Herre. Derfor er vores tilstedeværelse som kristne i verden også præget af andres modstand og ligegyldighed, og derfor vender vi os både til kirken og Kristus for at styrke troen på og håbet om, at kærligheden en dag må sejre her på jord, hvor vi lever og bor. Kristus fór nemlig ikke til himmels for at slippe for os, men for atter engang at træde i vores tjeneste. Han går i forbøn hos vores Fader i det høje. Og vi har brug for hans forbøn om, at Gud vil være os nådige, for vi ved ikke, hvad vi gør. Når Jesus går i forbøn for os, skylder vi også at gå i forbøn for hinanden, og at hjælpe hinanden på livets vej, samt at være til gavn og glæde for hinanden og i det hele taget styrke hinanden i den kristne kærlighed, der kun har fokus på at tjene sin næste, som Jesus tjener os alle. Amen.
Kristi Himmelfartsdag, Hunderup kl. 9.30, torsdag den 30. maj - 1) 261: Halleluja for lysets drot - 2) 894: Kastanjen stod i går med lys (tillæg: Lysets utålmodighed) - 3) 257: Vaj nu Dannebrog på voven, mel: Laub - --- - 4) 256: På denne dag - 5) 752 v. 4: Morgenstund har guld i mund - 6) 427: Tak for al din fødsels glæde
Lovprisning
Lov og tak, og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn lad os alle bede
Kære Gud. Du er vores far, og vi er dine børn; uanset hvor gamle vi er i menneskeår, har du givet os børnekår. Vi beder om, at du vil gøre vort hjerte fri fra sorg og savn, gør vore tanker glade og lette. Skænk os din fred i hjerte, sind og sjæl. Send os ud i hverdagen så vi kan tjene dig ved at bringe håb og glæde, tro og tilgivelse, kærlighed og frihed. Vi beder for Hunderup kirke og sogn og for alle dem, der gør en stor indsats her i området; vi takker for alle gode folk, vi har omkring os. Tak også for regn og solskin, tak for livet, du dagligt giver os.
Vi beder for vort fædreland og modersmål, for Dronning Margrethe II, og hele hendes hus. Vi beder for Folketing og regering, at de må bestride deres embede retfærdigt og godt og at de må tage vare på landet efter bedste evne. Velsign os alle med din hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
MEDDELELSER
Hunderup
Inden Jesus drog af sted til sin Faders himmel, fortalte han først sine disciple om Talsmanden, altså Helligånden, som vi fejrer i pinsen. Helligånden skal give os styrke og mod i vores daglige hverdagstro. Det skal vi høre mere om på søndag kl. 11 her i Hunderup. Pinsedag, den 9. juni fejrer vi gudstjeneste kl. 9.30 med kirkekaffe, og mandag den 10. juni samles vi til friluftsgudstjeneste i Vilslev præstegårdshave. Min hustru har lovet at bage tro, håb og kærlighed i form af forskellige kager.
Onsdag den 5. juni kl. 14 holder vi Grundlovsmøde på Kjærgård, og taleren er Eva Kjer Hansen.
