Påskemåltid i Samlingssalen i Hunderup den 14. april 2022
Skærtorsdag (II), torsdag den 14. april 2022 kl. 17 i Hunderup Kirke + kirkekor + påskemåltid SALMER: 365 Guds kærlighed ej grænse ved (5 vers) - 321 O kristelighed (7 vers) - 455: Mindes vi en fuldtro ven (4 vers) — 470 Lad os bryde brødet sammen (3 vers) - 217 Min Jesus, lad mit hjerte få (4 vers) - 613: Herre du vandrer forsoningens vej (4 vers)
INTRO GT
Fra Det gamle Testamente skal vi nu høre kong Davids hymne eller salme nr. 116; en hyldestsalme og glædessang til Gud over, at David blev reddet fra den nød, han stod i, og den angst og frygt, han var fyldt af.
INTRO NT
Nu vil jeg læse et afsnit fra Paulus’ brev til menigheden i byen Korinth, der dengang var en vigtig handelsby i Grækenland. Vi har i det nye testamente 2 af Paulus’ breve til denne menighed, og i dette afsnit hører vi om hvad han selv har lært om nadveren fra Jesus og givet videre til menigheden.
PRÆDIKEN
I dag er vi mødt frem her i kirken denne skønne forårseftermiddag for at spise sammen… nej, vent – det er jo først bagefter. Er det mon så for at høre koncert ved kirkekoret? Jovist, men var der ikke også noget andet... nu ved jeg det! Det er for vaske hinandens fødder. Ja, der var den. - Tror I, jeg laver sjov? (tager vaskebalje, håndklæde og børste frem). Jamen sådan er skik og brug jo her hos os – vi må vaske os, før vi spiser sammen. Altså fødderne. Vi begynder med at vaske fødderne, før vi spiser med hinanden, ikke sandt?
Nå, nu hører jeg i min øresnegl, at menighedsrådsformanden siger, jeg skal holde op med det pjat. Jamen kære formand, Jesus gjorde det jo selv, og han sagde jo, at vi skulle vaske hinandens fødder!
Ja ja, jeg ved godt, at han ikke mente det bogstaveligt. Min formand får ret – igen. Nej, selvom Jesus faktisk gik under bordet for at vaske sine venners fødder, så betød det ikke, at vi skal gøre det samme helt konkret her i dag. - Eller gør det? Nogle af os kunne måske godt trænge til at få vasket og plejet fødderne lidt, klippet negle, filet lidt hård hud af. Vi går jo på dem dagen lang, de stakkels undersåtter, der skal bære hele vores korpus; lukket inde i strømper og sko. Jesus bar sandaler for han gik ind for rene tæer og føddernes frihed!
Det plejer at være en tilbagevendende begivenhed nogle steder og til nogle festivaler, at en præst i fuldt ornat vasker folks fødder, altså som en bogstavelig tolkning af Jesu egen gerning. Men om de også beder for folk under håndspålæggelse, går på vandet eller uddriver dæmoner melder historien dog ikke noget om. Og kære menighed, I kan være rolig. Jeg vil heller ikke i dag begynde at optræde som fodvasker.
Det er jo kun dét, der er beskidt, der trænger til at blive vasket. Det gælder både tallerkener, tøj og mennesker, og når regnen siler ned over vort land, kan man også tænke, at det hele lige bliver skyllet af og rengjort; det dufter jo så dejligt efter en tordenskyld. Der er dog det særlige ved os, at uanset hvor meget vi skrubber og skurer udvendigt på hud og hår, så kan man sagtens indvendigt være fyldt med skidt og snavs og gamle sår. Derfor ved vi også, at det, Jesus gjorde, var et billede på noget andet; Peter skulle ikke vaskes over hele kroppen, for hans tro var oprigtig ligesom hans hjerte, og derfor var han ren, selvom han måske havde beskidte hænder. Og derfor ville Judas aldrig blive ren, om han så fik vasket hår og hænder og fødder, for hans hjerte var allerede blevet fristet til at synde.
Men selvom Jesus vidste, at Judas Iskariot ville forråde ham for et velbetalt kys, så vaskede han alligevel hans fødder og han sagde til de andre, at de nu skulle vaske hinandens fødder – det betyder, at de skulle tilgive hinanden. For der ville blive nok, der skulle tilgives. Tilgivelse er som at blive vasket indvendigt. Når Jesus vasker sine venners fødder denne skærtorsdag aften, så siger han dermed, at han tilgiver dem for deres synd, allerede inden de forrådte ham og flygtede og forsvandt. Den tilgivelse på forhånd betyder, at selvom de ville komme til at svigte ham, ville han ikke svigte dem. Det er simpelthen kærlighed så det batter!
I vores almindelige hverdag er der også hårdt brug for tilgivelse, men hvem vil frivilligt af næstekærlighed bøje sig for at gøre det, der synes at være nedværdigende og ydmygende, nemlig at vaske fødderne og tilgive den, der har gjort noget dumt og ondt? Undersøgelser viser, at danskere generelt er meget egoistiske.
Forleden kunne man i Berlingskes netavis høre og se et interview med Dr. Sarah Holst Kjær, som er etnolog med speciale i parforhold. Hun arbejder til dagligt på Stockholms universitet og har i mange år forsket i kærlighed og relationer. Hun satte spot på, hvorfor der er så mange enlige i Danmark, ja, faktisk er der over 1,7 millioner enlige, dvs. personer, der ikke bor sammen med en, de har et parforhold til. Antallet af enlige er altså ikke 1:1 lig med antallet af singler.
Sarah Holst Kjær mener, at der er så mange enlige, fordi: ”Vi tjener vores egne penge og er ikke afhængige af hinanden i samme grad som før.” Det er jo én side af sagen, at vi har råd til at være individualistiske, men hun peger også på en kulturel ændring blandt danskerne: ”Vi har simpelthen sværere ved at parkere egoet.”! Så er det sagt! Vore individualistiske kultur har gjort os mere egoistiske, og det at vi mest er os selv nærmest og hinanden fjernest, er dødsgift for kærlighed og sameksistens. Sarah Holst Kjær afslutter interviewet med at sige: ”Kærlighed handler om at komme hinanden i møde og parkere sit ego i garderobeskabet.” Er det nogen overraskelse? Nej vel. Det er heller ingen overraskelse, at kærlighed er livets mening – for kan vi overhovedet forestille os noget større eller bedre at bruge tiden og livet på?
Alligevel synes vore garderobeskabe ikke store nok til de egoer, mange bærer rundt på, men tiden og livet synes at være lange nok til, at man på de sociale medier kan brokke sig gevaldigt over småting eller henslæbe sin tilværelse med snuden i fjernsynet eller på de sociale medier, imens livets kukur troligt tæller ned til den dag, da der ikke er flere klokkeslag.
Er det da ikke ærgerligt, at kærligheden har så trange kår – altså, den levende kærlighed, fællesskab på kryds og tværs, respekt, den oprigtige og respektfulde omgang med hinanden. Måske er der for meget vægt på at have rene og polerede fødder udvendigt, at vi glemmer det indvendige. Vi er tilgivet, og vi skylder at tilgive. Vi er jo én gang blevet vasket med vand – ikke fra fodenden, men ved dåbens vand på hovedet. Gud er barmhjertig, og vi er døbt til fællesskab med ham og hans søn, der jo ikke ligefrem var selvoptaget eller egoistisk; han tilgav gerne både Peter og Judas. Selvom vi vil gøre det så godt og leve så pænt, så er vi ligesom tallerkener og tøj, der bliver beskidte, når de bruges – det kan ikke undgås; dag for dag kommer der skidt og snavs i os og på os. Netop fordi vi ikke er rene, hverken om fødderne eller hjerterne, kommer vi her til gudstjeneste for at høre, at Gud stadig vil have med os at gøre. Han er ikke bange for ildelugtende strømper eller sure sokker; men han sætter sig troligt ned for at vaske vore fødder, tilgive vore synder, og hans hjertevarme livsglæde smitter os med antistressende hellig Ånd og troens overskud. Når vi således bliver tilgivet, skal vi ikke blive ved med at hænge fast i den skyld, det synd og snavs, der engang bandt sig til os. Mon en tallerken eller en skjorte har tankemylder over al dens beskidthed inden, den blev vasket?
Herinde kan vi gå til nadver for at spise et lille brød og drikke en mundfuld vin – og de småtterier vokser indvendigt og giver os styrke til både at bære på vort eget liv og bære over med andres. Når vi efter gudstjenesten skal nyde påskemåltid, så skal tænderne arbejde for føden, men herinde har Jesus allerede arbejdet for os, for at vi her skal nyde glædens bord og salmernes lyde. Her til kirke vil Jesus selv os byde. Her er vi fælles, her træder vores ego i baggrunden, for her tager vi fællesskabets ord i munden - og her tager vi en bid af livet! Glædelig Skærtorsdag. Amen.
PS: Da jeg kom hjem fra gudstjenesten kom jeg til at tænke på, at der jo findes mange, som er enlige - uden selv at være skyld i det; f.eks. enker og dem, som ingen vil have til partner. Derfor burde jeg have modsagt Sarah Holst Kjærs forenklede pointe, og jeg håber, at prædiken alligevel kan læses med den pointe, at ligesom tøj, tallerkener og fødder skal vaskes engang imellem, så trænger vi også til tilgivelse.
LOVPRISNING Lov og tak, og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!
KIRKEBØN
Kære Herre Jesus Kristus,
Vi priser dig, fordi du gav os dit legeme og blod i din nadver, at du trods den tilsyneladende adskillelse er os så nær, at du lader dit blod rulle i vore årer, når vi drikker den vin, du skænker!
Tak fordi du lod dig blive som en slave for hele verden for at bringe forsoning og tilgivelse og fred og glæde i Helligåndens kraft!
Tak fordi du med dit løfte i nadveren om tilgivelse af vore synder har givet os nøglen midt i al elendighed, al ulykke, til frihed fra alle lænker til dit nye liv med din opstandelses kraft!
Hjælp os til at være nærværende over for hinanden, som du var, så vi af hjertet tilgiver andre deres gæld til os. Styrk os i kærligheden, som kommer fra dig, som er Kærligheden og Livet,
Du, som med Faderen lever og regerer i Helligåndens enhed, én sand Gud fra evighed til evighed. Amen.
MEDDELELSER
- Efter prædiken er der altergang; efter gudstjenesten er der påskemåltid i Samlingssalen.
- I morgen er det Langfredag, og det fejrer vi 11 i Gredstedbro Kirke med liturgisk gudstjeneste v. Katrine Gaub. I Hunderup er det kl. 9. 30 og kl. 11 i Vilslev – og begge steder får vi besøg af nogle fra teatret Drakomir, som vil læse Bibeltekster for os, så vi kan tygge drøv på alt det, der skete med Jesus på den lange fredag. Imellem læsningerne skal vi synge salmer, så det bliver stemningsfyldte gudstjenester i morgen.
- Udflugt til Kongernes Jelling – tilmeld inden 21. april
APOSTOLSK VELSIGNELSE Lad os med apostlen Paulus tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Kilder: Berlingske, 10. april 2022,
https://www.berlingske.dk/samfund/aldrig-har-saa-mange-danskere-vaeret-enlige-mange-har-svaert-ved-at
