"Af mørke skal lys skinne frem." Foto: Unsplash.
Søndag den 12. december 2021, 3. søndag i advent (II), kl. 15.30 Hunderup, kl. 17 Vilslev.
I Hunderup er der ikke Luciaoptog, men som præludium synger menigheden Luciasangen, imens Ole går ind med et tændt stearinlys og sætter det på midten af alterskranken. I Vilslev er der Luciaoptog som præludium. I Vilslev får Luciapigerne en slikpose + lussebrød efter gudstjenesten. Der er ingen altergang i nogen af kirkerne. I begge kirker skal personale fremvise coronapas til én fra menighedsrådet, og i Vilslev skal kirkegængerne fremvise coronapas til én fra menighedsrådet, da der er mulighed for, at der deltager flere end 100 personer.
SALMER: 78: Blomstre som en rosengård - Læsning - 80: Tak og ære være Gud - Læsning + trosbekendelse (synges) - 115: Lad det klinge sødt i sky --- prædiken osv. - 652: Vor Herre! til dig må jeg ty - Fadervor + velsignelse - 74: Vær velkommen, Herrens år
INTRO GT
Nu skal vi høre noget som Esajas har skrevet. Han lyttede til Gud og skrev det ned, som Gud sagde til ham. Gud fortalte bl.a. om, at der en dag skulle komme en mand og råbe i ørkenen; han skulle komme først, og så ville Jesus komme bagefter. Det er selvfølgelig Johannes Døberen, det handler om, men det vidste Esajas ikke, for han levede 800 år før Johannes og Jesus blev født.
INTRO NT
Nu skal vi høre noget, Paulus skrev til de kristne i byen Korinth i Grækenland. Han skrev til dem for at de ikke skulle være kede af det, selvom de havde mange udfordringer. Og jeg synes faktisk, at det er opmuntrende at læse, nu hvor vi også igen skal have mange udfordringer pga. corona. For selvom vi skal bøvle med mange ting, så har Gud ikke overladt os til vores egen skæbne eller efterladt os her på jorden. Han er med os alle dage, indtil verdens ende.
PRÆDIKEN
Derhjemme i præstegården fylder musik og sang meget, især efter at jeg har fået en datter, for hun elsker at lytte til musik og sang, og hun lytter opmærksomt, om man så synger salmer eller børnesange. Sådan tror jeg, det er for de fleste børn, men det kræver alligevel noget overskud at synge for sit barn. Man kan ikke rigtig synge, hvis man selv er syg eller har det dårligt med sig selv, er stresset eller på anden måde ved siden af sig selv. Derfor kræver sang også, at man selv er til stede i nuet med sit barn eller med dem, man synger sammen med.
Det, jeg lige har læst fra Bibelen for jer, kaldes en lovsang, dvs. at teksten er en sang til Gud. En sang fyldt med glæde og begejstring over, hvad Gud har gjort og vil gøre. Lovsang er et gammelt ord, men det betyder, at man synger sin glæde og taknemmelig ud til Gud. Og det var lige netop det, Zakarias gjorde. For han havde oplevet et mirakel, altså noget, der ikke burde kunne ske. Han var en gammel mand og hans kone, Elisabeth, var også gammel, så de troede ikke, at de skulle opleve at få børn. Men en dag sagde Gud til Zakarias, at Elisabeth skulle blive gravid. Zakarias tvivlede selvfølgelig på det. Som tegn på, at Gud virkeligt mente, hvad han havde sagt, gjorde han Zakarias stum. Og det var han lige indtil hans søn skulle have et navn. Drengen kom til at hedde Johannes, og Zakarias fik sin stemme igen. For første gang i mange måneder kunne han tale, og det første han gjorde var at synge en takkesang og en forudsigelse om både sin søn Johannes og om den dreng, der skulle fødes et halvt år efter Johannes. Det er selvfølgelig Jesus. Derfor fejrer vi Sankt Hans (Johannes) midt om sommeren samt jul og Jesu fødsel midt om vinteren.
I dag vil jeg gerne fokusere på lovsang og glæden ved at synge. Musik og sang fylder jo meget på mange måder omkring os. Ikke kun her i kirken ved alle gudstjenester, men også til mange af vore fester og sammenkomster ude omkring, fx Sankt Hans eller konfirmation, eller en sangaften i konfirmandstuen, Lucia-optog på skolen osv. De unge hører højt musik på anlæg og har samlet mange timers musik og afspilningslister på Spotify og youtube. Ja, og de laver selv klip med dans til musik på TikTok – og sikkert meget andet, vi gamle ikke kender til. Musik og sang gi’r glæde, men man ikke kan rigtig synge, hvis man fx er deprimeret eller trist, føler sig fortabt eller forkert. Til gengæld kan sang og musik være med at til løfte humøret, enten ved at man selv synger eller lytter til andres sang. Også af den grund er det godt at gå til gudstjeneste, fordi vi her har orgelet, der kan spille melodier på mange forskellige måder, og vi har en kirkesanger, der synger for os, når vi ikke selv kan eller vil løfte vores røst til fællessang. Nogle gange er der endda et kor på, så vi kan få sangene serveret med flere stemmer og dermed høre, hvad vore egne indbyggede instrumenter i halsen egentlig kan udrette. Det er godt at synge, og jeg kan kun ønske, at fællessang breder sig i vores hverdagskultur, så fællessang ikke kun er forbeholdt særlige lejligheder eller et fodboldstadion. Tænk, hvis man begyndte dagen med fællessang på alle skoler og arbejdspladser. Tænk, hvis flere turde synge sammen. Videnskabelige undersøgelser viser, at fællessang køn løfte humøret og sænke stressniveau; når vi synger, frigives der endorfiner i hjernen, der giver følelse af velvære og sangen stimulerer dannelsen af signalstoffer som dopamin og serotonin, der har en positiv effekt på vores humør og energiniveau. Der er altså argumenter nok for, at arbejdsgivere bør fokusere på fællessang. Selvom man kan være en hård dommer over sin egen stemme og sangevner må jeg bare sige, at øvelse gør mester, og fællessang er altså ikke en konkurrence i skønsang, for enhver synger med sit eget næb ligesom krager og solsorter i vore haver – og der skal være plads til alle.
Så syng da, Danmark, lad hjertet tale! Ligesom Zakarias gjorde, da han endelig fik stemmen igen. Han takkede Gud, ikke kun for at have fået sin stemme igen, men fordi han endelig forstod, at Gud igennem hundredvis af år har forberedt, at Jesus skulle fødes til et liv på jord – og da det skete julenat, sang alle engle i himlene, for de var vældig glade over Guds julegave til os. Der fulgte flere gaver med den ene gave; Jesus blev født, og hyrderne fik englesang, og vise mænd fulgte en ledestjerne. Verden blev aldrig den samme igen.
Nu er vi samlet her i dag til gudstjeneste, hvor vi igen synger sammen og lader sangenes ord blive læst ad øjet ind i hovedet, så munden kan åbne sig og tungen forme de ord, der med lungernes luft synges ud. På den måde tager vi de gamle ord i vores mund, og vi er sammen om at genoplive sangene. Man kan sige, at vi sammen kan bære mere, og helt konkret må man sige, at fællessang kun kan lade gøre, hvis flere synger med. Ellers bliver det en forkølet omgang, og jeg tror ikke, vi gider bruge for meget tid på at høre eller tale mere om forkølelse og virus og sådan noget. Nej, lad os holde fokus på musik og sangglæden, lovsangen af mennesker til Guds ære.
Vi har sunget nogle kendte julesalmer inden prædiken, og efter prædiken skal vi synge en salme, som ikke er helt så kendt. Den handler om, at når vi møder modgang og besværligheder, så må vi vende os til Gud i himlene, fordi han engang vendte sig mod os og gav os sin søn. Så når vi føler os syndige, syge og sorgfulde, så er der opløftning, opmuntring og glæde at hente i at henvende sig til Fader vor – eller vor Far i himlene. Han er her (stadig), ja, faktisk er han nærmere på os, end vi selv er. Vi er ikke alene i vintermørket, og vi er ikke efterladte i kulden. Gud er jo ikke som mennesker, for vi kan være meget dumme og onde ved hinanden; det behøver vi ikke se lang efter for at få beviser for. Tror I, at de dumme og onde synger glade lovsange til Gud? Jeg tror det ikke. Man kan ikke synge om Guds kærlighed og julegave, og så behandle andre skidt. Man kan ikke synge sammen i glæde og samvær for bagefter at udsulte, forfølge eller bekrige dem, man har sunget sammen med. Og hvis man kan, så har man da ingen samvittighed.
Vi, som har samvittighed og hjerte i livet, er ikke bare samlet her for at synge for os selv, men også for at synge for andres skyld. Når vi går hjem herfra, så har musikken og fællessangen lagt sig i os, så sangene synger af sig selv inde i os i de dage, der kommer. På den måde rækker Gud ud efter andre i vores hverdag igennem os. Han rækker glædessang og adventslys videre fra kirken og ud til dem, der har brug for varme i kulden, lys i mørke, glæde i håbløshed osv. Vi skal gå, ligesom Santa Lucia, med lys i hænder eller på hoved og med glædessang i sind og hjerte. For det er en kold tid, som vi lever i, men ingen behøver gå rundt at fryse. Vi har jo lys og varme – lad os dele ud af det. Glædelig 3. søndag i advent. Amen.
LOVPRISNING Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede: Kære Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, hellige treenighed. Vi beder i Jesu navn om, at adventstiden vil blive en tid, hvor vi finder ro til tro, og hvor vi må sprede lys og varme til enhver, der har brug for det. Vi beder om at håbet må skinne for alle, og at alle må se det håb, der peger hen på Jesus som Søn, som broder, som frelser og forsoner, som ham, der gi’r.
Vi beder for kirken her og for dem, som er kommet til gudstjeneste i dag. Lad os være små lys af håb i hverdagen. Vi beder om styrke til at bære, hvad vi må, og være, hvor vi skal, så vi kan leve i glæde og frihed og leve af taknemmelighed over øjeblikket og i glædelig forventning om det, der skal komme til os.
Må alle og enhver om de er syge, fattige, flygtninge, fremmede og forhadte finde fred, frihed og forsoning her i Guds kirke og til hver en tid altid finde håb, der gi’r mod til at tro og elske. Vi trænger til barmhjertighed, og vi beder om at de store løfter fra gamle dage må regne ned til velsignelse over os og dem, vi har nær og kær. Lad der også blive tændt glædessang og adventslys i os på denne tredje søndag i advent. Amen.
MEDDELELSER
Hunderup: Først vil jeg takke Lone for hendes adventsgaver til kirken.
Vilslev: Først vil jeg takke de seje piger, har gået Luciaoptog for os. I var så gode til at synge og gå så fint op og ned ad kirkegulvet. Efter gudstjenesten er der lidt godter til jer, som I får med hjem at hygge med.
Og så skal jeg meddele, at Vilslev Kirke i morgen aften åbner dørene til en koncert med Gredstedbro Egnskor. Det er kl. 19.30 og det er gratis. Husk coronapas.
Søndag den 19. december medvirker konfirmanderne til gudstjenester kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev. Vi skal høre 9 læsninger fra Bibelen og indimellem skal vi synge fællessange og også lytte til Decemberkoret, som vil synge for os. I Hunderup er der kirkekaffe efter gudstjenesten.
Torsdag den 16. december kl. 19 er der studiekreds i konfirmandstuen. Emnet er: Tåbelige trends og trætte traditioner, hvor vi ser på, om ungdommen er ved at afskaffe de gamle traditioner til fordel for amerikanske. Der lægges op til samtale og debat.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
I Hunderup er der ikke Luciaoptog, men som præludium synger menigheden Luciasangen, imens Ole går ind med et tændt stearinlys og sætter det på midten af alterskranken. I Vilslev er der Luciaoptog som præludium. I Vilslev får Luciapigerne en slikpose + lussebrød efter gudstjenesten. Der er ingen altergang i nogen af kirkerne. I begge kirker skal personale fremvise coronapas til én fra menighedsrådet, og i Vilslev skal kirkegængerne fremvise coronapas til én fra menighedsrådet, da der er mulighed for, at der deltager flere end 100 personer.
SALMER: 78: Blomstre som en rosengård - Læsning - 80: Tak og ære være Gud - Læsning + trosbekendelse (synges) - 115: Lad det klinge sødt i sky --- prædiken osv. - 652: Vor Herre! til dig må jeg ty - Fadervor + velsignelse - 74: Vær velkommen, Herrens år
INTRO GT
Nu skal vi høre noget som Esajas har skrevet. Han lyttede til Gud og skrev det ned, som Gud sagde til ham. Gud fortalte bl.a. om, at der en dag skulle komme en mand og råbe i ørkenen; han skulle komme først, og så ville Jesus komme bagefter. Det er selvfølgelig Johannes Døberen, det handler om, men det vidste Esajas ikke, for han levede 800 år før Johannes og Jesus blev født.
INTRO NT
Nu skal vi høre noget, Paulus skrev til de kristne i byen Korinth i Grækenland. Han skrev til dem for at de ikke skulle være kede af det, selvom de havde mange udfordringer. Og jeg synes faktisk, at det er opmuntrende at læse, nu hvor vi også igen skal have mange udfordringer pga. corona. For selvom vi skal bøvle med mange ting, så har Gud ikke overladt os til vores egen skæbne eller efterladt os her på jorden. Han er med os alle dage, indtil verdens ende.
PRÆDIKEN
Derhjemme i præstegården fylder musik og sang meget, især efter at jeg har fået en datter, for hun elsker at lytte til musik og sang, og hun lytter opmærksomt, om man så synger salmer eller børnesange. Sådan tror jeg, det er for de fleste børn, men det kræver alligevel noget overskud at synge for sit barn. Man kan ikke rigtig synge, hvis man selv er syg eller har det dårligt med sig selv, er stresset eller på anden måde ved siden af sig selv. Derfor kræver sang også, at man selv er til stede i nuet med sit barn eller med dem, man synger sammen med.
Det, jeg lige har læst fra Bibelen for jer, kaldes en lovsang, dvs. at teksten er en sang til Gud. En sang fyldt med glæde og begejstring over, hvad Gud har gjort og vil gøre. Lovsang er et gammelt ord, men det betyder, at man synger sin glæde og taknemmelig ud til Gud. Og det var lige netop det, Zakarias gjorde. For han havde oplevet et mirakel, altså noget, der ikke burde kunne ske. Han var en gammel mand og hans kone, Elisabeth, var også gammel, så de troede ikke, at de skulle opleve at få børn. Men en dag sagde Gud til Zakarias, at Elisabeth skulle blive gravid. Zakarias tvivlede selvfølgelig på det. Som tegn på, at Gud virkeligt mente, hvad han havde sagt, gjorde han Zakarias stum. Og det var han lige indtil hans søn skulle have et navn. Drengen kom til at hedde Johannes, og Zakarias fik sin stemme igen. For første gang i mange måneder kunne han tale, og det første han gjorde var at synge en takkesang og en forudsigelse om både sin søn Johannes og om den dreng, der skulle fødes et halvt år efter Johannes. Det er selvfølgelig Jesus. Derfor fejrer vi Sankt Hans (Johannes) midt om sommeren samt jul og Jesu fødsel midt om vinteren.
I dag vil jeg gerne fokusere på lovsang og glæden ved at synge. Musik og sang fylder jo meget på mange måder omkring os. Ikke kun her i kirken ved alle gudstjenester, men også til mange af vore fester og sammenkomster ude omkring, fx Sankt Hans eller konfirmation, eller en sangaften i konfirmandstuen, Lucia-optog på skolen osv. De unge hører højt musik på anlæg og har samlet mange timers musik og afspilningslister på Spotify og youtube. Ja, og de laver selv klip med dans til musik på TikTok – og sikkert meget andet, vi gamle ikke kender til. Musik og sang gi’r glæde, men man ikke kan rigtig synge, hvis man fx er deprimeret eller trist, føler sig fortabt eller forkert. Til gengæld kan sang og musik være med at til løfte humøret, enten ved at man selv synger eller lytter til andres sang. Også af den grund er det godt at gå til gudstjeneste, fordi vi her har orgelet, der kan spille melodier på mange forskellige måder, og vi har en kirkesanger, der synger for os, når vi ikke selv kan eller vil løfte vores røst til fællessang. Nogle gange er der endda et kor på, så vi kan få sangene serveret med flere stemmer og dermed høre, hvad vore egne indbyggede instrumenter i halsen egentlig kan udrette. Det er godt at synge, og jeg kan kun ønske, at fællessang breder sig i vores hverdagskultur, så fællessang ikke kun er forbeholdt særlige lejligheder eller et fodboldstadion. Tænk, hvis man begyndte dagen med fællessang på alle skoler og arbejdspladser. Tænk, hvis flere turde synge sammen. Videnskabelige undersøgelser viser, at fællessang køn løfte humøret og sænke stressniveau; når vi synger, frigives der endorfiner i hjernen, der giver følelse af velvære og sangen stimulerer dannelsen af signalstoffer som dopamin og serotonin, der har en positiv effekt på vores humør og energiniveau. Der er altså argumenter nok for, at arbejdsgivere bør fokusere på fællessang. Selvom man kan være en hård dommer over sin egen stemme og sangevner må jeg bare sige, at øvelse gør mester, og fællessang er altså ikke en konkurrence i skønsang, for enhver synger med sit eget næb ligesom krager og solsorter i vore haver – og der skal være plads til alle.
Så syng da, Danmark, lad hjertet tale! Ligesom Zakarias gjorde, da han endelig fik stemmen igen. Han takkede Gud, ikke kun for at have fået sin stemme igen, men fordi han endelig forstod, at Gud igennem hundredvis af år har forberedt, at Jesus skulle fødes til et liv på jord – og da det skete julenat, sang alle engle i himlene, for de var vældig glade over Guds julegave til os. Der fulgte flere gaver med den ene gave; Jesus blev født, og hyrderne fik englesang, og vise mænd fulgte en ledestjerne. Verden blev aldrig den samme igen.
Nu er vi samlet her i dag til gudstjeneste, hvor vi igen synger sammen og lader sangenes ord blive læst ad øjet ind i hovedet, så munden kan åbne sig og tungen forme de ord, der med lungernes luft synges ud. På den måde tager vi de gamle ord i vores mund, og vi er sammen om at genoplive sangene. Man kan sige, at vi sammen kan bære mere, og helt konkret må man sige, at fællessang kun kan lade gøre, hvis flere synger med. Ellers bliver det en forkølet omgang, og jeg tror ikke, vi gider bruge for meget tid på at høre eller tale mere om forkølelse og virus og sådan noget. Nej, lad os holde fokus på musik og sangglæden, lovsangen af mennesker til Guds ære.
Vi har sunget nogle kendte julesalmer inden prædiken, og efter prædiken skal vi synge en salme, som ikke er helt så kendt. Den handler om, at når vi møder modgang og besværligheder, så må vi vende os til Gud i himlene, fordi han engang vendte sig mod os og gav os sin søn. Så når vi føler os syndige, syge og sorgfulde, så er der opløftning, opmuntring og glæde at hente i at henvende sig til Fader vor – eller vor Far i himlene. Han er her (stadig), ja, faktisk er han nærmere på os, end vi selv er. Vi er ikke alene i vintermørket, og vi er ikke efterladte i kulden. Gud er jo ikke som mennesker, for vi kan være meget dumme og onde ved hinanden; det behøver vi ikke se lang efter for at få beviser for. Tror I, at de dumme og onde synger glade lovsange til Gud? Jeg tror det ikke. Man kan ikke synge om Guds kærlighed og julegave, og så behandle andre skidt. Man kan ikke synge sammen i glæde og samvær for bagefter at udsulte, forfølge eller bekrige dem, man har sunget sammen med. Og hvis man kan, så har man da ingen samvittighed.
Vi, som har samvittighed og hjerte i livet, er ikke bare samlet her for at synge for os selv, men også for at synge for andres skyld. Når vi går hjem herfra, så har musikken og fællessangen lagt sig i os, så sangene synger af sig selv inde i os i de dage, der kommer. På den måde rækker Gud ud efter andre i vores hverdag igennem os. Han rækker glædessang og adventslys videre fra kirken og ud til dem, der har brug for varme i kulden, lys i mørke, glæde i håbløshed osv. Vi skal gå, ligesom Santa Lucia, med lys i hænder eller på hoved og med glædessang i sind og hjerte. For det er en kold tid, som vi lever i, men ingen behøver gå rundt at fryse. Vi har jo lys og varme – lad os dele ud af det. Glædelig 3. søndag i advent. Amen.
LOVPRISNING Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede: Kære Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, hellige treenighed. Vi beder i Jesu navn om, at adventstiden vil blive en tid, hvor vi finder ro til tro, og hvor vi må sprede lys og varme til enhver, der har brug for det. Vi beder om at håbet må skinne for alle, og at alle må se det håb, der peger hen på Jesus som Søn, som broder, som frelser og forsoner, som ham, der gi’r.
Vi beder for kirken her og for dem, som er kommet til gudstjeneste i dag. Lad os være små lys af håb i hverdagen. Vi beder om styrke til at bære, hvad vi må, og være, hvor vi skal, så vi kan leve i glæde og frihed og leve af taknemmelighed over øjeblikket og i glædelig forventning om det, der skal komme til os.
Må alle og enhver om de er syge, fattige, flygtninge, fremmede og forhadte finde fred, frihed og forsoning her i Guds kirke og til hver en tid altid finde håb, der gi’r mod til at tro og elske. Vi trænger til barmhjertighed, og vi beder om at de store løfter fra gamle dage må regne ned til velsignelse over os og dem, vi har nær og kær. Lad der også blive tændt glædessang og adventslys i os på denne tredje søndag i advent. Amen.
MEDDELELSER
Hunderup: Først vil jeg takke Lone for hendes adventsgaver til kirken.
Vilslev: Først vil jeg takke de seje piger, har gået Luciaoptog for os. I var så gode til at synge og gå så fint op og ned ad kirkegulvet. Efter gudstjenesten er der lidt godter til jer, som I får med hjem at hygge med.
Og så skal jeg meddele, at Vilslev Kirke i morgen aften åbner dørene til en koncert med Gredstedbro Egnskor. Det er kl. 19.30 og det er gratis. Husk coronapas.
Søndag den 19. december medvirker konfirmanderne til gudstjenester kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev. Vi skal høre 9 læsninger fra Bibelen og indimellem skal vi synge fællessange og også lytte til Decemberkoret, som vil synge for os. I Hunderup er der kirkekaffe efter gudstjenesten.
Torsdag den 16. december kl. 19 er der studiekreds i konfirmandstuen. Emnet er: Tåbelige trends og trætte traditioner, hvor vi ser på, om ungdommen er ved at afskaffe de gamle traditioner til fordel for amerikanske. Der lægges op til samtale og debat.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
