Julen har englelyd – og i dag slår vi ørerne ud for at lytte til englebud fra vores Fader og Gud. Julen står for døren, og den har stået derude og banket på i 24 dage. I dag åbner vi den sidste låge i julekalenderen, og vi lukker julegæsten ind, så vi kan feste og fejre juleglæden i hvert et menneskes barnesind. Himlens glæde er jordens gæst i dag med himmelkongen den lille, og vi ønsker og beder til at julefreden nu endelig må sænke sig; at julesorger må slukkes, og at stridigheder må lukkes, så vi med fred og glæde i sind kan gå til Jesusbarnet ind; og at vore skuldre dér må sænkes, hænderne finde ro og tankerne finde hvile.
Her ved Jesusbarnets vuggende krybbe kan vi bede en stille bøn om, at al stress og jag må fare ud af os, og at glæde og fred må finde ind i hvert et husrum og hjerterum. Lad denne juleaften blive til frihed, fred og glæde for alle her til lands og til hvert et land på jord – det er jo her, vi lever og elsker; her vi går og håber; her vi bor og tror. Jorden er vores hjem, og i dag fejrer vi jordens himmelgæst; men da han kom, var intet herberg men kun stalden tom, og krybben stod som vugge, derover kunne jomfru Maria kun sukke. Det var ikke gode kår, men for Gudsbarnet nu nok det går – han gæster vores hytte, om den er høj eller lav, om kruset er af ler og kagen er tør. For nok var han den mindste lille fattige barn født iblandt dyr og skarn, men han var og er og bliver dog den højeste Guds søn, om end han måtte fødes af en fattig jomfru, der sad i løn (altså: skjul). Julekrybben er så hyggelig, rolig og fyldt med tid til bare at beundre det lille barn. Hele julen kalder os ind til en stund med tid til afslappet eftertanke og hyggeligt og nærværende samvær. Og det kan provokere og irritere, for hvem har egentlig tid til at hygge sig og til at tænke efter? Der er altid en lille stemme inden i os, der hvisker og tisker.
”Har vi nu også tid?”, spørger den lille lokkende stemme blid. ”Har vi egentlig tid til at dvæle?”, frister den lille tidsdjævel, ”Skal ikke snart skynde os i en fart, for gæsterne og gaverne kommer jo snart!” - ”Vi kommer for sent, for sent, for sent!” – uf, den lille stemme stresser med os og skynder på os, men imod al stress og jag kæmper vores himmelkonge også i dag, for tid er der såmænd nok af, når bare vi forstår af bruge den til velbehag. Selvom vi jo godt ved, at vi ikke kan blive ved at spæne efter urets viser, er urets viser som en lænke spændt i armbåndsuret om hånden, og tiden kæmper bravt mod Ånden, men viserne tikker hverken i mol eller dur – åh nej, det jo slet ikke dur, at vi stresser og snerrer når uret med os jager. For det er nok vores største nød, dette at komme i tidsnød, og det er en svær nød at knække. Vi må huske, at alting har sin tid, og vi må mindes om at noget er vigtigere end andet; ellers bliver tilværelsen kold og tom. Sandelig, nogen er vigtigere end al vores arbejde, og selv i det mindste og korteste øjeblik kan man øjne en mulighed for denne glædelige julefred. Selvom meget truer med angst og frygt, for hverdagen kan være alt andet end trygt. Klimaforandringer og krige rundt omkring, nød og fattigdom og elendighed – hvad kommer andres helvede egentlig os ved?
Sådan spørges der i denne tid, og den politiske tonen er hård mod dem, man ikke kan lide. Men andres liv og levned, vores frelse og eksistens kom jo Gud ved, og det kom Jesus ved, og derfor ved vi, at det også kommer os ved. Vi har en opgave i næstekærlighed. Det nytter ikke at blive stødt, over at Jesus blev født; han kom jo fordi, vi skal lære både i tro og håb at være – og ikke mindst men altid at gå til hvert et sted, der trænger til Guds næstekærlighed. Han begyndte i det små med bare at ligge der på strå, og Jesus blev ikke gæstet af præsidenter, konger eller kejsere, men at fremmede vismænd og fattige hyrder – hvilken mageløs morsom forsamling af forunderlige folk, men det kræver ingen lærd tolk at forså, at den syge har brug for læge og den fortabte har brug for sin frelser. Og det var netop til dem, at Jesus han gik hen; også til dem i dag, der må kæmpe for deres sag, går Jesus lige ind, for at give glæde og fred i sind. For når vi hører ham sige ”Lad de små børn komme til mig, ja, det gælder også dig, og dig og dig.” så taler om han Guds rige, og aldrig har vi hørt lige.
Hvad hverken konger, kejsere, præsidenter eller de klogeste forstod, det fik fattige hyrder og fremmede vismænd i overflod. Vi er heller ikke højt på strå, men her i dag vi høre må, at Gud blev Jesus, for at jage al smerte, angst, fortabelse og den frygt af os ud, som truer vores tro på Gud. Det er da en dejlig julegave, bedre end meget andet man kan have. Dog kan det ikke i bånd og sløje pakkes ind, men må gemmes i tanker, hjerte og sind.
Julen er hjerternes tid, selvom det også er tid til hændernes slid, at nå det alt sammen i hus og hjem, så vi i kirken kan gå hen og sige amen til det ord, at Jesus jo blev født på jord. Her synger vi med fattige og rige, for her i kirken er vi alle lige. Her oplyses vi af Betlehemsstjerne, adventskrans og juletræ - for Gud ord er sandelig for folk og fæ. Se, der i stalden er æsel og ko, de skryder og muher om den tro, som åbner vore hjerter og styrer vore hænder, så vi tør gå derud, selv hvor verden ender. Dér skal de også høre, at Gud vil mennesker røre og velsigne og give en fred og en tro, som opstår og er til stede endda i en forsamling af sølle to. Englene sang for hyrderne på marken, de fattige og forarmede, at fred var kommet til jord, men ak, endnu lever vi forsagt og håber og beder at det engang må blive så, som himlens herre lod spå: At fredens rige vil ende alle krige, og nød og sorg forgå. Dejlig er den himmel blå, for julen har bragt velsignet bud. Nu kan vi fejre den glade jul, dejlige jul, for himlen synger ”velkommen igen Guds engle små” til os alle der under himlen bor, og her kan synge og synes at dejlig er vor jord. Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og håber, I får en dejlig aften med den julefred, som hører med. Amen.
Juleaften, mandag 24. dec kl. 14.30 Hunderup, kl. 16 Vilslev
DDS 136: Dejlig er den himmel blå; DDS 119: Julen har bragt velsignet bud; DDS 120: Glade jul; --- DDS 99: Velkommen igen; DDS 121: Dejlig er jorden – lyset slukkes i kirken
MEDDELELSER
I morgen er det 1. juledag og vi skal endnu engang dvæle ved Jesu fødsel dengang i Betlehem. For hvad betyder det egentligt for os i dag, at Gud blev født som menneske dengang? Er det bare en god historie, eller er der mon en grund til, at kristendommen har givet tro, håb og kærlighed til folk over hele verden igennem 2000 år? Vi fejrer gudstjeneste kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup.
På onsdag skal vi høre om den første kristne martyr, Sankt Stefan. En martyr er en person, som er blevet slået ihjel for at tro på Jesus. Det er drabelige sager, men det hører med her i julen og i kristendommen. Vi fejrer gudstjeneste kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Gredstedbro.
Hunderup
Indsamling
Her i julen samler vi her i kirken ind til Børnesagens fællesråd, der arbejder med at forbedre udsatte danske børns vilkår og rettigheder, og i denne tid sker det bl.a. ved at uddele julehjælp. Man kan betale med mobile pay og nummeret står på sangarket, og man kan betale kontant i indsamlingsbøssen ved udgangen. Vi takker for enhver gave dertil.
Fredag den 28. december kl. 19.30 er der mellemjulekoncert. Vi skal høre Annemette Jørgensen synge nogle sange for os, og vi skal synge Kim Larsen sange med hinanden. Alle er velkomne, det er gratis, og der er rådvinsdrik undervejs.
Vilslev
Indsamling
Her i julen samler vi her i kirken ind til Bibelselskabet, som arbejder med at uddele Bibler og materiale om Biblen til fængsler, hospitaler, flygtninge og andre, der har brug og behov for håb. Man kan betale med mobile pay og nummeret står på sangarket, og man kan betale kontant i indsamlingsbøssen ved udgangen. Vi takker for enhver gave dertil.
Her ved Jesusbarnets vuggende krybbe kan vi bede en stille bøn om, at al stress og jag må fare ud af os, og at glæde og fred må finde ind i hvert et husrum og hjerterum. Lad denne juleaften blive til frihed, fred og glæde for alle her til lands og til hvert et land på jord – det er jo her, vi lever og elsker; her vi går og håber; her vi bor og tror. Jorden er vores hjem, og i dag fejrer vi jordens himmelgæst; men da han kom, var intet herberg men kun stalden tom, og krybben stod som vugge, derover kunne jomfru Maria kun sukke. Det var ikke gode kår, men for Gudsbarnet nu nok det går – han gæster vores hytte, om den er høj eller lav, om kruset er af ler og kagen er tør. For nok var han den mindste lille fattige barn født iblandt dyr og skarn, men han var og er og bliver dog den højeste Guds søn, om end han måtte fødes af en fattig jomfru, der sad i løn (altså: skjul). Julekrybben er så hyggelig, rolig og fyldt med tid til bare at beundre det lille barn. Hele julen kalder os ind til en stund med tid til afslappet eftertanke og hyggeligt og nærværende samvær. Og det kan provokere og irritere, for hvem har egentlig tid til at hygge sig og til at tænke efter? Der er altid en lille stemme inden i os, der hvisker og tisker.
”Har vi nu også tid?”, spørger den lille lokkende stemme blid. ”Har vi egentlig tid til at dvæle?”, frister den lille tidsdjævel, ”Skal ikke snart skynde os i en fart, for gæsterne og gaverne kommer jo snart!” - ”Vi kommer for sent, for sent, for sent!” – uf, den lille stemme stresser med os og skynder på os, men imod al stress og jag kæmper vores himmelkonge også i dag, for tid er der såmænd nok af, når bare vi forstår af bruge den til velbehag. Selvom vi jo godt ved, at vi ikke kan blive ved at spæne efter urets viser, er urets viser som en lænke spændt i armbåndsuret om hånden, og tiden kæmper bravt mod Ånden, men viserne tikker hverken i mol eller dur – åh nej, det jo slet ikke dur, at vi stresser og snerrer når uret med os jager. For det er nok vores største nød, dette at komme i tidsnød, og det er en svær nød at knække. Vi må huske, at alting har sin tid, og vi må mindes om at noget er vigtigere end andet; ellers bliver tilværelsen kold og tom. Sandelig, nogen er vigtigere end al vores arbejde, og selv i det mindste og korteste øjeblik kan man øjne en mulighed for denne glædelige julefred. Selvom meget truer med angst og frygt, for hverdagen kan være alt andet end trygt. Klimaforandringer og krige rundt omkring, nød og fattigdom og elendighed – hvad kommer andres helvede egentlig os ved?
Sådan spørges der i denne tid, og den politiske tonen er hård mod dem, man ikke kan lide. Men andres liv og levned, vores frelse og eksistens kom jo Gud ved, og det kom Jesus ved, og derfor ved vi, at det også kommer os ved. Vi har en opgave i næstekærlighed. Det nytter ikke at blive stødt, over at Jesus blev født; han kom jo fordi, vi skal lære både i tro og håb at være – og ikke mindst men altid at gå til hvert et sted, der trænger til Guds næstekærlighed. Han begyndte i det små med bare at ligge der på strå, og Jesus blev ikke gæstet af præsidenter, konger eller kejsere, men at fremmede vismænd og fattige hyrder – hvilken mageløs morsom forsamling af forunderlige folk, men det kræver ingen lærd tolk at forså, at den syge har brug for læge og den fortabte har brug for sin frelser. Og det var netop til dem, at Jesus han gik hen; også til dem i dag, der må kæmpe for deres sag, går Jesus lige ind, for at give glæde og fred i sind. For når vi hører ham sige ”Lad de små børn komme til mig, ja, det gælder også dig, og dig og dig.” så taler om han Guds rige, og aldrig har vi hørt lige.
Hvad hverken konger, kejsere, præsidenter eller de klogeste forstod, det fik fattige hyrder og fremmede vismænd i overflod. Vi er heller ikke højt på strå, men her i dag vi høre må, at Gud blev Jesus, for at jage al smerte, angst, fortabelse og den frygt af os ud, som truer vores tro på Gud. Det er da en dejlig julegave, bedre end meget andet man kan have. Dog kan det ikke i bånd og sløje pakkes ind, men må gemmes i tanker, hjerte og sind.
Julen er hjerternes tid, selvom det også er tid til hændernes slid, at nå det alt sammen i hus og hjem, så vi i kirken kan gå hen og sige amen til det ord, at Jesus jo blev født på jord. Her synger vi med fattige og rige, for her i kirken er vi alle lige. Her oplyses vi af Betlehemsstjerne, adventskrans og juletræ - for Gud ord er sandelig for folk og fæ. Se, der i stalden er æsel og ko, de skryder og muher om den tro, som åbner vore hjerter og styrer vore hænder, så vi tør gå derud, selv hvor verden ender. Dér skal de også høre, at Gud vil mennesker røre og velsigne og give en fred og en tro, som opstår og er til stede endda i en forsamling af sølle to. Englene sang for hyrderne på marken, de fattige og forarmede, at fred var kommet til jord, men ak, endnu lever vi forsagt og håber og beder at det engang må blive så, som himlens herre lod spå: At fredens rige vil ende alle krige, og nød og sorg forgå. Dejlig er den himmel blå, for julen har bragt velsignet bud. Nu kan vi fejre den glade jul, dejlige jul, for himlen synger ”velkommen igen Guds engle små” til os alle der under himlen bor, og her kan synge og synes at dejlig er vor jord. Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og håber, I får en dejlig aften med den julefred, som hører med. Amen.
Juleaften, mandag 24. dec kl. 14.30 Hunderup, kl. 16 Vilslev
DDS 136: Dejlig er den himmel blå; DDS 119: Julen har bragt velsignet bud; DDS 120: Glade jul; --- DDS 99: Velkommen igen; DDS 121: Dejlig er jorden – lyset slukkes i kirken
MEDDELELSER
I morgen er det 1. juledag og vi skal endnu engang dvæle ved Jesu fødsel dengang i Betlehem. For hvad betyder det egentligt for os i dag, at Gud blev født som menneske dengang? Er det bare en god historie, eller er der mon en grund til, at kristendommen har givet tro, håb og kærlighed til folk over hele verden igennem 2000 år? Vi fejrer gudstjeneste kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup.
På onsdag skal vi høre om den første kristne martyr, Sankt Stefan. En martyr er en person, som er blevet slået ihjel for at tro på Jesus. Det er drabelige sager, men det hører med her i julen og i kristendommen. Vi fejrer gudstjeneste kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Gredstedbro.
Hunderup
Indsamling
Her i julen samler vi her i kirken ind til Børnesagens fællesråd, der arbejder med at forbedre udsatte danske børns vilkår og rettigheder, og i denne tid sker det bl.a. ved at uddele julehjælp. Man kan betale med mobile pay og nummeret står på sangarket, og man kan betale kontant i indsamlingsbøssen ved udgangen. Vi takker for enhver gave dertil.
Fredag den 28. december kl. 19.30 er der mellemjulekoncert. Vi skal høre Annemette Jørgensen synge nogle sange for os, og vi skal synge Kim Larsen sange med hinanden. Alle er velkomne, det er gratis, og der er rådvinsdrik undervejs.
Vilslev
Indsamling
Her i julen samler vi her i kirken ind til Bibelselskabet, som arbejder med at uddele Bibler og materiale om Biblen til fængsler, hospitaler, flygtninge og andre, der har brug og behov for håb. Man kan betale med mobile pay og nummeret står på sangarket, og man kan betale kontant i indsamlingsbøssen ved udgangen. Vi takker for enhver gave dertil.
