74: Vær velkommen - 84: Gør døren høj - 146: Velkommen de Jesus i Nazaret bød --- 78: Blomstre som en rosengård - Altergang: 69, v. 5-6: Du fødtes på jord - Kopiark: Hvad er det, der gør jul til noget særligt
Intro før bedeslag. Fortælle om ændringen af gudstjenesten og hvad folk kan se frem til: En almindelig, opbyggelig, hyggelig højmesse med fokus på den første søndag i advent, og den første dag i ventetiden på Herrens komme, altså hans fødsel såvel i Betlehem som i hvert et menneskes hjem. Pga. diverse udfordringer kan fredslysets indbæring desværre ikke gennemføres og ligeledes kan skolekoret fra Gredstedbro heller ikke optræde.
INTRO GT
Vi skal nu høre et afsnit fra en mand, der hed Esajas. Han var profet, dvs. at hans job var at lytte til Gud og så fortælle folk, hvad Gud havde sagt. Gud fortalte bl.a. om sin søn Jesus, og selvom Jesus først blev født mange hundrede år efter, at Esajas havde levet, så gav det Esajas håb at høre, at Gud ikke var færdig med at være Gud for mennesker.
INTRO NT
Paulus hed manden, som blev udpeget af Jesus til at fortælle om kristendom i bl.a. Tyrkiet, Grækenland og Italien. Pga. ham opstod der små fællesskaber af kristne, det vi kalder menigheder, og når han tog videre fra en menighed til en anden, så skrev han breve til dem for at gøre dem glade og holde dem fast i troen på Jesus. I dag skal vi høre et afsnit af det brev, han skrev til de kristne i Rom, hvor han lige minder dem om, at de ikke skal drikke sig fulde og bare bruge deres tid og penge på kærester og flirterier (det er vel særligt relevant her i vores julefrokosttid), men at de skal huske på deres tro, bede, synge salmer og derved styrke deres sjæl og ånd.
PRÆDIKEN
Det er lidt svært at forstå, hvad der lige skete der i synagogen i Nazareth. Hvorfor blev publikum først glade og så sure? Der er en naturlig forklaring. Jesus var jøde og levede som jøde, og derfor gik han en dag ind i et af jødernes hellige huse, der kaldes en synagoge. Først læste Jesus fra den hellige bog, som vi kalder Det gamle Testamente, og folk blev glade, fordi han sagde, at Guds gamle løfter nu endelig var gået i opfyldelse. Folk havde jo hørt om Jesus og hans mirakler, så de forventede, at han ville gøre store og spændende mirakler den dag i deres synagoge. Løfterne om at alt skulle blive godt skulle endelig gå i opfyldelse, og de skulle opleve det – fedt! Folk jublede og var glade, for det var et glædeligt budskab for dem; det var dejligt at høre, og det kildede inde i deres ører, der strittede og lyttede spændte og forventningsfulde til, hvilke velsignelser de skulle få af alt det gode, der skulle ske. Men så siger Jesus noget, der straks får dem ud af deres glade forventninger, så deres ører bliver røde af skuffelse og vrede og deres sind begynder at koge af ophidselse, så de var lige ved at skubbe Jesus ud over klippekanten og ned i den vise død. Men hvad var det dog, Jesus havde sagt, som i et splitsekund vendte folks jublende glæde til drabslysten vrede?
Jo, altså, dem Jesus talte til i synagogen var jødiske mænd, og det, han oplæste fra den hellige bog, mente de kun skulle gælde dem; altså, at det var dem, der i synagogen, som ville komme til at opleve alle de gode løfter. For de var jo Guds udvalgte folk; som jøder havde de jo vandret under Guds tilsyn i århundreder. Nu skulle de endelig få det himmelske rige, som de vel havde fortjent ved at være trofaste over for Guds ti bud og templet i Jerusalem. Men nej, Jesus pegede på, at de gode, gamle løfter, som Gud har givet, slet ikke (kun) skal regne ned over jøderne, men over hedningerne, altså ikke-jøder; dem, som jøderne så ned på og hadede og udstødte, fordi de var afgudsdyrkere og troede på alt muligt andet end den ene Gud i himlen. Nu skulle Guds barmhjertighed regne ned over alle dem, der ikke havde fortjent det; nu skulle der ske noget nyt, ja, nu skulle Jesus-tiden begynde. Det var for de jødiske mænd som et få en lussing med en kold spand vand, og de jødiske mænd blev så rasende over Jesu ord, at de klar til at slå ham ihjel. De blev en rasende og frådende mængde med ét ønske i sindet: At dræbe ham, der forkyndte barmhjertighed for alle mennesker.
Ja, kære menighed, så er vi sandelig kommet i gang med det nye kirkeår, når vi nu dag fejrer 1. søndag i advent ved at tænde det første lys i adventskransen og se julekrybben opstillet med den hyggelige forestilling om Jesusbarnet i staldens krybbe. Og vi begynder altså adventstiden og den hyggelige julemåned med en konflikt, der bryder ud i lys lue, og som bliver ved med at være en uløselig konflikt imellem Jesus og jøderne igennem resten af hans jordiske liv. Konflikten er blot én af de mange, der kommer til, jo mere Jesus fortæller om Guds gode løfter for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge, alle de syge og sorgfulde, af de syndige og fortabte; alle dem, der ikke var værdige til at kaldes jøder eller rettroende eller gode borgere. Men Jesus hadede ikke jøderne, og vi finder ikke nogen grund til at blive antisemitter. Jøderne havde i hundredvis af år levet under Guds barmhjertighed, men nu skulle der ske noget nyt; Guds løfter og barmhjertighed skulle igennem Jesus og hans tilhængere nå ud til flere og til andre end jøderne – uden at jøderne dog skulle glemmes af den grund.
Nu skulle alle gode gaver også komme oven ned til alle dem, der havde en anden tro eller ingen tro og til dem, der levede forkert og forkasteligt, levede usselt og var store syndere. For ligesom solen står op over retfærdige og uretfærdige og regnen rammer de gode som de onde, sådan skal også det glædelige budskab fra himlen rækkes med tilbud om frelse til ethvert menneske under himlen; ethvert menneske hernede på jord, hvor vi jo lever alle sammen og bor.
Hvad er det så, Gud igennem Jesus rækker ud imod os? Jo, det er det, som Jesus læste op: Godt budskab til fattige, frigivelse for fanger, syn til blinde, at undertrykte får frihed, ja, at alle må opleve et nådeår fra Herren. Det er jo skønne ting, og vi skal ikke bare tænke, at det kun er jordisk og kødeligt, men i høj grad også åndeligt forstået, så at det gode budskab også gælder dem, der er fattige i ånden og i troen; at frigivelse også gælder de fanger, som er fængslede af deres begær, vantro, synder eller sorg, og at de blinde også er dem, der ser og ser, men egentligt ikke rigtigt ser; alle mennesker skal have muligheden for at opleve et nådeår fra Herren, dvs. en evighed med glæde, fred og velsignelse fra Gud. Det handler om frelse. Gud vil igennem Jesus tilbyde frelse til alle dem, der føler sig fortabte. Det er stærke sager!
Hvordan rækker Jesus os det igennem tid og rum? Det sker på flere måder, og man kunne jo pege på Bibelens sider og åndelige dybder, men også kirkens liv er en oase, hvor de tørstige og sultne kan finde noget at indtage; i gudstjenesten kan man bogstaveligt talt gå til nadver og få vin og brød at styrke sig på. En oase er kirken midt i en foranderlig, forunderlig og nogle gange forvirrende verden (om verden så er global eller helt lokal), og ved denne oase kan man altid hente håb. Ja, det var jo egentlig dét, opsummeret, som Jesus kom med: HÅB. Håb for de fattige, de blinde, de fængslede osv.; håb om at Gud griber ud og griber ind i hvert et menneskesind. Vi kan ikke selv skabe det håb, for vi kan jo se omkring os, hvordan det går, når vi forsøger at forvalte alting og være Herre over det hele. Kan det blive smukkere og bedre, end når Gud selv vil plante håb hos os her i lavlandet? Håb om, at tingene bliver bedre, ja, endda, at vi bliver salige, når vi står igennem al den modgang og lidelse som er fordelt så ujævnt hen over os.
På den dag i synagogen fortalte Jesus, at håbet skulle rækkes ud til andre, og det er også ordene til os her i dag. Vi må aldrig låse håbet inde i kirken og vogte den som en urørlig skat; tværtimod skal håbet ud at arbejde derude i den kolde verden, hvor almindelige dødelige har brug for det. Derfor samles vi her for at blive tanket op til den opgave, der ligger for os i ethvert medmenneskes ansigt, når vi går ud herfra for at være, hvor vi skal, og bære, hvad vi må. Ét lys er tændt i adventskransen, og det lys tænder sig også i os. Glædelig 1. søndag i advent. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN
Kære Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, hellige treenighed. Vi beder i Jesu navn om, at adventstiden vil blive en tid, hvor især håbet skinner fra hvert et lys vi tænder for at sprede mørket. Vi beder om at håbet må skinne for alle, og at alle må se det håb, der peger hen på Jesus som Søn, som broder, som frelser og forsoner, som ham, der gi’r.
Vi beder for kirken her og for dem, som er kommet til gudstjeneste i dag. Lad os være små lys af håb i hverdagen. Vi beder om styrke til at bære, hvad vi må, og være, hvor vi skal, så vi kan leve i glæde og frihed og af taknemmelighed over øjeblikket og i glædelig forventning om det, der skal komme til os.
Må alle og enhver om de er syge, fattige, flygtninge, fremmede og forhadte finde fred, frihed og forsoning her i Guds kirke og til hver en tid altid finde håb, der gi’r mod til at tro og elske. Vi trænger til barmhjertighed, og vi beder om at de store løfter fra gamle dage må regne ned til velsignelse over os og dem, vi har nær og kær. Lad der også blive tændt et lys i os på denne første søndag i advent. Amen.
MEDDELELSER
På søndag er det 2. søndag i advent, hvor vi tænder det andet lys i adventskransen, og jeg står for gudstjenester kl. 9.30 i Jernved Kirke og kl. 11 i Hunderup. I Hunderup får deltagerne lov til at vælge salmerne, vi skal synge.
Der er kommet et nyt kirkeblad ud i postkasserne. Hold øje med alle de gode ting, man kan deltage i lige fra gudstjenester til sangaftener og studiekreds og meget andet. Vi følger corona-situationen fra dag til dag og håber, vi kan holde kirkerne åbne og gudstjenesterne kørende.
Hunderup
Menighedsrådet har konstitueret sig: Valg af formand Jan Skovsgaard Christensen
- Valg af næstformand Lejf Bjerrum Jørgensen
- Valg af kirkeværge Anne Sørensen
- Valg af kasserer Birthe Kristensen
- Valg af sekretær Ole Witte Madsen
- Valg af kontaktperson Inga Jensen
- Valg af bygningskyndig Anker Ravn Knudsen
- Valg af underskriftbemyndigede Birthe Kristensen og Jan Skovsgaard Christensen
Mandag den 6. december kl. 19 er der sangaften i Vilslev konfirmandstue, hvor alle er velkomne. Vi synger fra højskolesangbogen. Dorte og Roll står for musikken.
Mandag den 13. december kl. 19.30 får vi i Vilslev Kirke besøg af Gredstedbro Egnskor, der vil holde julekoncert for os. Det er gratis at deltage.
- Nadver
- Salmevalgskasse
Vilslev:
Mandag den 6. december kl. 19 er der sangaften i Vilslev konfirmandstue, hvor alle er velkomne. Vi synger fra højskolesangbogen. Dorte og Roll står for musikken.
Mandag den 13. december kl. 19.30 får vi i Vilslev Kirke besøg af Gredstedbro Egnskor, der vil holde julekoncert for os. Det er gratis at deltage.
- Nadver
- Salmevalgskasse
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.