LITURGI
Klokkeringning
Præludium (kun musik)
Nådeshilsen v. præsten
Læsning fra Esajas
Trosbekendelse (siges i fællesskab)
Salme 192, v.1-3: Hil dig frelser og forsoner
Evangelium, Matt (med korsvar v. kirkesangeren ”Gud være lovet…”) + prædiken + lovprisning (i fællesskab) + kirkebøn + meddelelser + apostolsk velsignelse (i fællesskab)
Salme 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte
Fadervor i fællesskab
Velsignelse (med korsvar v. kirkesangeren – 3x Amen)
Postludium (kun musik)
Prædiken
Et kors er to planker, der krydser hinanden. Det var egentligt et torturinstrument og henrettelsesredskab for usle forbrydere. Man tog forbryderen, bandt armene ud til hver side og bankede store søm igennem hænder eller håndled. Fødderne blev lagt på kryds – hæl over hæl, og et langt søm blev slået igennem, så det gik igennem hælene og ind i planken; arkæologer har fundet en sådan hæleknogle med et søm igennem. Forbryderens smerte må have været ubeskrivelig. De romerske myndigheder brugte nok denne metode for at afskrække andre forbrydere, men som vi udmærket ved, kan man ikke med vold, tortur eller henrettelse skræmme folk fra at begå forbrydelser; synden i os er simpelthen for stærk. Og som vi også ved, rammer straf og henrettelser nogle gange de forkerte. Jesus blev henrettet ved korsfæstelse, men måske var det ikke forkert?
I søndags red Jesus på sit æsel omringet af Palmesøndagens fryderåd og forventningsfulde skarer af børn og voksne, kvinder og mænd, unge og ældre. I går, Skærtorsdag, fejrede han sit sidste påskemåltid og første nadver med sine apostle og forudså denne lange fredag, hvor alle hans venner og nærmeste begik de onde synder, som ingen havde lyst til. Det gode, som de ville, det gjorde de ikke, men det onde, som de ikke ville, det gjorde de. De svigtede deres dyre ord og løfter, og frygten drev dem væk fra deres korsfæstede ven og frelser; da han led på korset, løb de hjem og ind i huse, låste dørene og gemte sig med forfærdelige samvittighedskvaler. Dér bag låste døre og for nedrullede gardiner indså de med forfærdelse, at deres tro var så lille, at den kunne krybe i et musehul.
Imens hang Jesus dér på korset og svedte under solen, hvor han blødte for de svigtende syndere, der havde gemt sig, og han led for dem, der råbte hånlige bemærkninger og skældsord; han var naglet fast som en lus mellem Gud og mennesker og hans pinsler steg, efterhånden som livet dryppede ud af ham. Frygt og fortvivlelse ramte ham, ensomhedens angst lagde sig tungt over hans sind; mørket fra urdybet sneg sig ind i hans tanker, og han råbte på sin Gud i et sidste panisk forsøg på at råbe om nåde for hele verdens syndere. Uskyldigt blev han henrettet. For vores skyld. Vi havde ikke bedt ham om det, men han gjorde det af kærlighed, og han gjorde det for os. Hvad skal vi nu gøre af os selv? Vi skal i hvert fald ikke dukke nakken af dårlig samvittighed og ikke bøje hovedet i skam; tværtimod skal vi takke ham, fordi han ofrede sit liv for os, så vi kan leve for ham. Hvordan skal vi leve? I kærlighed. Så simpelt er det.
Jesus ofrede sit liv for at betale den synd og skyld, der havde hvilet over menneskeheden siden syndefaldet. Menneskeheden stod i gæld til Gud; en gæld som intet menneske kunne betale; mange prøvede, men alle fejlede. Til sidst gik Gud selv ind og gjorde det umulige; blev menneske, levede et liv i kærlighed og ofrede sig selv for vores skyld. Gud blev menneske, og vi kender ham som Jesus. Født i en stald, opvokset hos en tømrer, korsfæstet som en forbryder, fordi han gik imod den organiserede religions hårdhjertethed; helbredte syge, gav de sultne brød og de fattige håb, og sagde, at Han var Guds søn og ham, der skulle redde mennesker fra synd, undergang og fortabelse. Guds kærlighed mødte folk i øjenhøjde, men frygtsomme mennesker svarede igen ved at torturere, håne og dræbe Guds kærlighed.
Hvad Jesus gennemlevede af tortur er måske nok en mild omgang i forhold til, hvad mennesker siden har gjort ved hinanden; det er altså ikke måden, Jesus døde på, der er særlig – men det er hans offervillighed. Han vidste, at folk – ja, endda hans venner, betroede og elskede - ville svigte ham og forråde ham, og alligevel opgav han sit liv. Og det gjorde han ved at elske og ved at give af sig selv, til der ikke var mere at give af; Skærtorsdag havde han endda givet sit legeme og blod; og til sidst lod han sit blod og sin livsånd flyde for at sikre, at der igen kunne være en direkte forbindelse mellem den almægtige Gud i himlene og de syndige mennesker på jorden. Korset blev en bro; en planke over et afgrundsdybt skel.
I dag er alterlysene slukket, flaget er på halvt, for vi dvæler ved tankerne om at Han, der levede for andre, også levede for os; at Han også døde for os, og at han gjorde det frivilligt. Det er en gave, han rækker os, så vi nu ved, at Gud ikke kræver vores blod eller død for de synder, vi slæber rundt på og tynges af. Jesus er trådt op foran os for at tage den straf, der var tiltænkt os. Vi har ikke bedt ham om det, men han skal nu alligevel have tak for, at han gjorde det. Lad os derfor leve i hverdagen med hinanden og tænke på den kamp, Jesus kæmpede og den død, han døde – for at vi kan leve i frihed, glæde og taknemmelighed. Glædelig Langfredag. Amen.
+ lovprisning (i fællesskab)
Lad os i fællesskab sige: Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
+ kirkebøn
Lad os alle bede:
Vi takker dig, Gud Fader, at du har givet os din enbårne Søn, Jesus Kristus, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Vi takker dig, Jesus Kristus, at du på dit hellige legeme har båret alle vore synder og med dit blod udslettet alle vore overtrædelser. Vi takker dig, du gode Helligånd, at du har givet os den tro i vore hjerter, at vi intet andet véd til salighed end den korsfæstede Jesus Kristus. Giv os, gud, din nåde, at vi af hjertet tror, at alle vore synder er os for Jesu Kristi lidelses og døds skyld forladt, og oplys os ved din Helligånd, så vi daglig ved Jesu døds kraft afstår fra synd og aldrig slipper Jesus af vore hjerter, førend vi ser ham klarligt i det evige liv, hvor han med dig og Helligånden lever og regerer fra evighed og til evighed. Amen.
+ meddelelser
Næste gudstjeneste: Påskedag fejrer vi opstandelsen med andagter kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev. Anden påskedag fejrer vi, at Jesus som den korsfæstede og opstandne frelser igen møder sine disciple, og der er andagt kl. 11 i Gredstedbro Kirke. Det er fortsat en god idé at tilmelde sig gudstjenesterne, og det kan man gøre hos mig.
- Hvis nogen ønsker altergang, kan man lave en aftale med mig. Hvis I kender til nogen, som er syge eller ensomme, og som gerne vil tale med mig, må I også gerne lade mig det vide.
Husk at tage salmebøgerne med ned i plastikkassen og sedlerne må I gerne tage med hjem
+ apostolsk velsignelse (i fællesskab) Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.