Uretfærdigheder synes at være uretfærdig fordelt. Retfærdigheder synes også at være uretfærdig fordelt. Fordeling er sket uden, at nogen har spurgt os til råds. Hvorfor har nogen meget og andre lidt? Hvorfor er nogle syge og andre raske? Hvorfor synes livet at lykkes for nogle og ikke for andre? Det er da også uheldigt, at vi ikke alle er lige heldige.
| Held og uheld, lykke og ulykke er en naturlig del af vores daglige sprog. Spilder man sin mælk, taler man om et uheld, og så er man uden skyld. Det kunne jo ske for enhver. Altså, enhver, der er så uheldig at være klodset. Men spilder man mælken med fuld overlæg, så har man ansvar og er skyldig, og så skal man have verbale øretæver. Man er altså kun skyldig, hvis man har ansvar for sine handlinger, og hvis man har en vis kontrol over det, man gør. Hvis man ikke har kontrol, kan man ikke tage ansvar, og så er man heller ikke skyldig. Kontrol, ansvar og skyld hænger sammen. Sådan hænger det hele sammen i lov og ret. | 21. søndag efter trinitatis Klik og læs Bibelteksterne her. Salmer: 1. DDS 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 2. DDS 392: Himlene Herre, fortælle din ære 3. DDS 593: En hyrde glemmer fåret ej --- 4. DDS 675: Gud vi er i gode hænder 5. DDS 473: Dit minde skal, o Jesus, stå 6. DDS 658: Når jeg er træt og trist |
Men hvad har man egentlig ansvaret for i sit liv og i sin dagligdag? Vejret kan vi ikke gøre noget ved, og skulle et stormvejr ødelægge vort hus, så er man også uskyldig. Eller hvis et lyn slår ned. Eller hvis mureren har lavet et dårligt stykke arbejde, så der kommer skimmelsvamp i bygningen. Der kan ske meget med vore huse, som man slet ikke har kontrol over, og det kan man ikke stilles til ansvar for. Men man kan jo skyde skylden på andre som fx mureren, tømreren, smeden eller andre, der har bygget på huset eller haft noget med det at gøre. Og så må de stå på skud for det ansvar, der skal placeres. Og er der sket skader på os som legemlige mennesker, så kan man skyde skylden på læger, psykologer, terapeuter, hjemmehjælper, eller ganske enkelt samfundet, staten og regeringen uanset farve. Nogen må jo have haft kontrol over det, der er sket, og de må derfor have ansvaret og skylden for det dårlige, der er sket. Men hvad nu, hvis der ud af det blå sker noget med os og vort legeme, som ingen kan tage ansvar for. Kunne det have noget at gøre med det mad, man har spist igennem flere år, kunne det have noget at gøre med for lidt eller for meget motion, kunne det være noget i underbevidstheden, eller kunne det være andre folks onde tanker, der pludselig har sat sig som gigt og hekseskud?
Nogle mennesker ser tegn i sol, måne og stjerner og kan forbinde forskellige hændelser på en måde, der lige præcist forklarer, hvorfor man i morges kom til at vælte sit glas med mælk. Pludselig er der en sammenhæng mellem det spildte mælk, og den sorte kat, der løb over vejen. Huskede man nu også at smide salt over højre skulder? Måske skyldes ægteparrets skænderier, at hesteskoen sidder forkert over hoveddøren? Ja, sådan kan man spekulere over mange ting, så alt pludselig giver mening på de mest fantasifulde måder.
Sådan spekulerede folk omkring Jesus også. De havde hørt om nogle grimme og grumme hændelser, der havde gjort dem bange. De mente nemlig, at der var en sammenhæng mellem ens tro og det, man blev udsat for i verden, Hvis man nu var meget troende og hele tiden bad til Gud og gik til gudstjeneste, så forventede man, at man kunne leve et lykkeligt liv uden at blive offer for ulykker og uheld. De mente altså, at de kunne tage deres liv og lykke i egen hånd og fuldstændigt være deres egen lykkes smed. Skulle livet lykkes måtte de gøre alt det gode og tro alt det gode. Og hvis noget gik galt, så havde de ikke troet nok eller gjort sig godt nok umage. Man kan stadig i dag høre nogle folk, der siger, at man bare skal tro på sig selv og gøre sit bedste, så skal livet nok lykkes; så skal man nok få dét gode liv, som man drømmer om.
Herved placeres alt ansvar på det enkelte menneskes små skuldre. Hvis man får held til at få et godt liv, kan man rose sig til skyerne og være stolt af sine evner. Men hvad nu hvis man ikke lykkes med de små og store ting, man sætter sig for? Ansvaret ville i så fald tvinge det enkelte menneske i knæ og tage modet fra ethvert forsøg på at få skabt sig et godt liv. Man ville nemt kunne begynde at slå sig til tåls med livets tilstand og tænke, at man ikke havde fortjent bedre. Hvis man alligevel ikke kan få et bedre liv, hvorfor skulle man så stille krav til livet og fremtiden, hvorfor skulle man tro på et håb om noget bedre? Hvorfor skulle man turde nære et håb om kærlighed? Man kan sagtens kæmpe hele livet igennem og dø for det, man kæmper for, selvom man aldrig får et bedre liv. Hvad er pointen så med det hele?
I vores tid forsøger man at spise sundere for at undgå sygdomme, men hvad så når man spiser sundt og alligevel bliver syg? Er det så, fordi man alligevel har syndet og spist et stykke slik for meget eller ikke har dedikeret sig nok til en sundere livsstil? Engang kunne man skyde skylden på samfundet og sige, at det var samfundets skyld, at man havde fået ødelagt sin krop af dårligt arbejdsmiljø eller at man ikke havde fået et godt liv, fordi samfundet ikke havde givet mulighed for det. I vores tid bliver ansvaret smidt tilbage i hovedet på hver enkelt af os: man står alene med ansvaret for global opvarmning, for kræftsygdomme og epidemier, og der følger en stor skyldfølelse med, så vi aldrig rigtig får lov at slappe af; hvis man køber billigt tøj, støtter man børnearbejde, men hvis man ikke køber billigt tøj, dør børnene af arbejdsløshed og sult. Det er ubærligt at tage andres skæbne på sine skuldre, når man stadig kæmper med sit eget liv. Kan man mon undgå det onde i sit eget liv ved at leve på en mere korrekt måde? Mon man kan sikre sig en god fremtid, hvis man holder sig på dydens smalle vej?
Jesus siger ”nej” til sådanne tanker. Jesus siger fra over for vore små filosofiske tanker om, hvordan verden hænger sammen. Man kan godt blive fanget i sine egne tanker om, hvordan ens skyld og synd påvirker verdens gang. Måske, hvis man bare troede mere, så ville ens familie ikke blive ramt af sygdom og smerte. Eller hvis man nu gik mere til gudstjeneste og gav flere penge til kirken, så ville Gud måske se mere nådigt til mennesker. Men Gud kræver ikke alt muligt til gengæld for sin kærlighed. Ligesom mange forældre elsker deres børn uden at kunne forklare hvorfor, så elsker Gud mennesker og ønsker det bedste for os. Meget af det onde, der sker i verden, skyldes, at vi mennesker gør onde ting imod hinanden. Måske skal man ikke undre sig så meget over alt det onde, der sker i verden, som man kan undre sig over, at der trods alt er meget godt i verden; tænk at tro, håb, glæde, fred og kærlighed finder sine smutveje og åndehuller i denne verden, hvor dagligdagen hurtigt kan gå med at tænke på de besværlige penge, den manglede tid og alle de forventninger og krav, der stilles samt de fremtidsdrømme, der synes at bukke under for alverdens luner.
Jesus afviser sine venners mange bange tanker om livet i en lunefuld verden. De skal ikke være bange. De skal ikke bekymre sig for hvert skridt de tager eller hvert åndedrag de drager, men de skal leve og tro, som de nu engang kan. Elske hinanden og glæde sig med andre så længe, de endnu er i live imellem hinanden. Og han peger på, at vi igen og igen får en mulighed mere; en mulighed for at håbe, tro og elske. Vi er som en træ i en have; måske har vi endnu ikke båret den frugt, vi egentlig skal, men så længe Jesus passer og plejer os, så længe vi henter næring og styrke hos ham fx i nadveren og fællesskabet, så får vi givet en mulighed mere for at sætte knop og blomst og frugt, når foråret så sagte kommer. Livet er ikke et tilfælde, og vi er ikke brikker i et spil, der spilles af højere magter. Vi får ikke som fortjent, men fra Jesus strømmer tilgivelse, velsignelse og endnu en mulighed for at leve det liv, ingen andre end Gud kan tage ansvar for at have givet os. Amen.
Nogle mennesker ser tegn i sol, måne og stjerner og kan forbinde forskellige hændelser på en måde, der lige præcist forklarer, hvorfor man i morges kom til at vælte sit glas med mælk. Pludselig er der en sammenhæng mellem det spildte mælk, og den sorte kat, der løb over vejen. Huskede man nu også at smide salt over højre skulder? Måske skyldes ægteparrets skænderier, at hesteskoen sidder forkert over hoveddøren? Ja, sådan kan man spekulere over mange ting, så alt pludselig giver mening på de mest fantasifulde måder.
Sådan spekulerede folk omkring Jesus også. De havde hørt om nogle grimme og grumme hændelser, der havde gjort dem bange. De mente nemlig, at der var en sammenhæng mellem ens tro og det, man blev udsat for i verden, Hvis man nu var meget troende og hele tiden bad til Gud og gik til gudstjeneste, så forventede man, at man kunne leve et lykkeligt liv uden at blive offer for ulykker og uheld. De mente altså, at de kunne tage deres liv og lykke i egen hånd og fuldstændigt være deres egen lykkes smed. Skulle livet lykkes måtte de gøre alt det gode og tro alt det gode. Og hvis noget gik galt, så havde de ikke troet nok eller gjort sig godt nok umage. Man kan stadig i dag høre nogle folk, der siger, at man bare skal tro på sig selv og gøre sit bedste, så skal livet nok lykkes; så skal man nok få dét gode liv, som man drømmer om.
Herved placeres alt ansvar på det enkelte menneskes små skuldre. Hvis man får held til at få et godt liv, kan man rose sig til skyerne og være stolt af sine evner. Men hvad nu hvis man ikke lykkes med de små og store ting, man sætter sig for? Ansvaret ville i så fald tvinge det enkelte menneske i knæ og tage modet fra ethvert forsøg på at få skabt sig et godt liv. Man ville nemt kunne begynde at slå sig til tåls med livets tilstand og tænke, at man ikke havde fortjent bedre. Hvis man alligevel ikke kan få et bedre liv, hvorfor skulle man så stille krav til livet og fremtiden, hvorfor skulle man tro på et håb om noget bedre? Hvorfor skulle man turde nære et håb om kærlighed? Man kan sagtens kæmpe hele livet igennem og dø for det, man kæmper for, selvom man aldrig får et bedre liv. Hvad er pointen så med det hele?
I vores tid forsøger man at spise sundere for at undgå sygdomme, men hvad så når man spiser sundt og alligevel bliver syg? Er det så, fordi man alligevel har syndet og spist et stykke slik for meget eller ikke har dedikeret sig nok til en sundere livsstil? Engang kunne man skyde skylden på samfundet og sige, at det var samfundets skyld, at man havde fået ødelagt sin krop af dårligt arbejdsmiljø eller at man ikke havde fået et godt liv, fordi samfundet ikke havde givet mulighed for det. I vores tid bliver ansvaret smidt tilbage i hovedet på hver enkelt af os: man står alene med ansvaret for global opvarmning, for kræftsygdomme og epidemier, og der følger en stor skyldfølelse med, så vi aldrig rigtig får lov at slappe af; hvis man køber billigt tøj, støtter man børnearbejde, men hvis man ikke køber billigt tøj, dør børnene af arbejdsløshed og sult. Det er ubærligt at tage andres skæbne på sine skuldre, når man stadig kæmper med sit eget liv. Kan man mon undgå det onde i sit eget liv ved at leve på en mere korrekt måde? Mon man kan sikre sig en god fremtid, hvis man holder sig på dydens smalle vej?
Jesus siger ”nej” til sådanne tanker. Jesus siger fra over for vore små filosofiske tanker om, hvordan verden hænger sammen. Man kan godt blive fanget i sine egne tanker om, hvordan ens skyld og synd påvirker verdens gang. Måske, hvis man bare troede mere, så ville ens familie ikke blive ramt af sygdom og smerte. Eller hvis man nu gik mere til gudstjeneste og gav flere penge til kirken, så ville Gud måske se mere nådigt til mennesker. Men Gud kræver ikke alt muligt til gengæld for sin kærlighed. Ligesom mange forældre elsker deres børn uden at kunne forklare hvorfor, så elsker Gud mennesker og ønsker det bedste for os. Meget af det onde, der sker i verden, skyldes, at vi mennesker gør onde ting imod hinanden. Måske skal man ikke undre sig så meget over alt det onde, der sker i verden, som man kan undre sig over, at der trods alt er meget godt i verden; tænk at tro, håb, glæde, fred og kærlighed finder sine smutveje og åndehuller i denne verden, hvor dagligdagen hurtigt kan gå med at tænke på de besværlige penge, den manglede tid og alle de forventninger og krav, der stilles samt de fremtidsdrømme, der synes at bukke under for alverdens luner.
Jesus afviser sine venners mange bange tanker om livet i en lunefuld verden. De skal ikke være bange. De skal ikke bekymre sig for hvert skridt de tager eller hvert åndedrag de drager, men de skal leve og tro, som de nu engang kan. Elske hinanden og glæde sig med andre så længe, de endnu er i live imellem hinanden. Og han peger på, at vi igen og igen får en mulighed mere; en mulighed for at håbe, tro og elske. Vi er som en træ i en have; måske har vi endnu ikke båret den frugt, vi egentlig skal, men så længe Jesus passer og plejer os, så længe vi henter næring og styrke hos ham fx i nadveren og fællesskabet, så får vi givet en mulighed mere for at sætte knop og blomst og frugt, når foråret så sagte kommer. Livet er ikke et tilfælde, og vi er ikke brikker i et spil, der spilles af højere magter. Vi får ikke som fortjent, men fra Jesus strømmer tilgivelse, velsignelse og endnu en mulighed for at leve det liv, ingen andre end Gud kan tage ansvar for at have givet os. Amen.
