Søndag den 23. maj 2021 kl. 9.30 Hunderup, kl. 11 Vilslev (dåb), Pinsedag (I), festmessehagel v. nadver
Salmer: 290: I al sin glans - 299: Ånd over ånder - 318: Stiftet Guds Søn --- prædiken - 291: Du som går ud - Altergang: 298 Helligånden trindt på jord v. 3 - 4 - 29: Spænd over os dit himmelsejl
Indledning GT
I Første Mosebog hører vi om Babelstårnet, som var et tårn, alle mennesker var enige om at bygge, så de kunne nå op til himlen. De havde én vilje, der gik opad. De gjorde det for deres egen æres skyld og gik derfor imod Gud, for de var hovmodige i hjertet. Dengang havde alle folk ét sprog, men Gud forvirrede deres sprog, så ingen forstod hinanden. Det er modsat det, der sker Pinsedag, som vi skal høre om lidt fra Apostlenes Gerninger, hvor apostlene pludseligt kan tale på alle sprog.
Indledning NT
I Apostlenes Gerninger hører vi om, at de 11 apostle sidder bag lukkede døre, og pludseligt mærker alle et kraftigt vindpust og ser tunger af ild fordele sig. Guds éne vilje bredte sig nedad og udad. Pludseligt kan de tale på forskellige sprog, så fremmede og turister kan forstå de 11 apostles tale om Gud og hans frelse igennem Jesus. Hvor alle ved Babelstårnet blev forvirrede over ikke at kunne forstå noget, blev alle i Jerusalem forundrede over faktisk at kunne forstå!
Prædiken
Ved I, hvad spiritus er? I behøver ikke svare, jeg kan se på jer, at I godt kender til det. Det er jo nok ikke for ingenting, at filmen Druk med Mads Mikkelsen vandt mange priser. Spiritus har igennem årtier været en del af den danske kultur, om man kan lide det eller ej. Mange kan godt lide et glas vin, øl eller sågar en lille gibbernakker, mens andre ikke kan lide det. Og jeg synes egentlig, at alle burde kunne nyde det, der på latin kaldes spiritus, og som på dansk oversættes med ÅND. Hvis man har prøvet at indtage flydende spiritus i en vis mængde, ja, så har man en fornemmelse af, hvad ånd er; jeg kan nævne erfaringer som frihed, mod, livslyst, glæde, frisind, snaksalighed, danseglæde osv. Og det er ikke helt ved siden af, hvad Ånden – altså Guds Ånd eller Helligånden – også kan drive os til.
I dag er det pinsedag, og det er i denne tid, vi fejrer Helligånden, selvom vi har svært ved at indfange præcist, hvad den ånd er; for som vinden usynligt kan bevæge trætoppe og endda udvikle sig til storm og tornadoer, sådan er Ånden også usynlig tilstede der, hvor mennesker bliver bevæget i følelser af glæde over livets under, at vi lever, morgenstund og solopgang, det lille barn og livets store mirakel. Ånden kan også være som ild, en stille flamme, der brænder nydeligt og ydmygt, eller et opflammende væsen, der fortærer skove og heder; Åndens flamme er det, der tænder trosgnister og glædesgløder dybt inde i os, så vi får mod til at kæmpe for alt, hvad vi har kært og dø, om så det gælder. Helligånden er Guds styrke og kraft, og Ånden bevæger vores tro, opflammer vort håb og levendegør vores kærlighed til dem, der er nær ved og langt væk.
Forleden var ved læge med min datter til 1-års undersøgelse og vaccination, og imens vi sad i venteværelset, sad Benedicte først helt stille på bænken og kiggede rundt på de fremmede maskebærende ansigter, men der gik ikke langt tid, før hun ville ned at kravle. Der er en naturlig uro i hende, en lyst til at udforske og til at se nærmere på de andre mennesker – sådan er det jo, når man mest går derhjemme og ser de samme forældreansigter. Nye mennesker er spændende, synes hun, men også lidt farlige. Og det sjove er, at disse gamle og syge kvinder og mænd straks begyndte at smile til Benedicte, da hun pludrende pegede og snakkede og uden mundbind kunne vise dem alle sine 4 fine tænder. Og som en arbejdsskade tænkte jeg straks på prædiken til i dag: Jamen, det er jo lige sådan, Jesus siger, vi skal være: Som små børn, der spreder glæde. Tanken slog mig: Mon glæde kan helbrede? Ja, jeg tror det!
Benedicte tænkte næppe store teologiske tanker, selvom hun ofte har hørt farmand prædike, men hun levede ganske enkelt der på gulvet alene for at smile og bare være et barn af Guds nåde. I tillid til, at jeg sad der i baggrunden, og at hun altid kunne kravle tilbage i sikker favn, hvis hun blev usikker eller bange for noget. For verden er stor, når man er så lille, men hvor lille ens smil så end er, ja, så kan det smitte på en måde, der ikke kan bremses af mundbind eller håndsprit. Den måde, hun tillidsfuldt kravlede rundt på – ubevidst om sin egen sårbarhed – og bare smilede og var, som hun nu engang er – det blev et tydeligt vidnesbyrd for mig om, at sådan vil Helligånden også omdanne os til glade mennesker, ja, frimodighed i vores tro på Jesus. Det skal ikke være tungt at være kristen, tværtimod skal det give os mod og rygrad nok til, at vi tør møde hele verdens udfordringer og ondskab, om det skal være. For Jesus levede, led og døde for os, så vi skal leve for ham; og han opstod fra døden, så vi ikke mere skal frygte døden. Derfor er vi frie til at leve det jordiske liv, vi kan finde ud af i troen på ham, der brød vores frygt og angst, i tillid og håb om tilgivelse og en ny chance og af taknemmelig kærlighed over at være et menneske iblandt mennesker. Som et barn, der trygt kravler rundt blandt fremmede, skal også vi være tillidsfulde til Gud i det liv, vi lever blandt fremmede og kendte.
Mange lever som de bedst kan, men nogle gange kommer tingene til at sejle lidt; der træffes forhastede beslutninger, dumheder begås, fejlene fejer benene væk under én, og ligesom mange gode ting kan ske i det almindelige liv, sådan kan mange ting også gå galt. Nogle lever et hæsblæsende liv uden tid eller ro til stilhed og tro. En dag rammes man pludseligt, standser op som om, man blev stoppet af Gud selv, og får en ny chance for at tænke sig om. Casper Christensen, som er kendt fra fjernsynets underholdningsprogrammer, havde levet et vildt liv, men en dag vågnede vi op til en omvendt Casper, som havde fortrudt mange ting i sit liv og selv var vågnet op til en ny virkelighed, hvor kristendommen var blevet sandhed for ham. Den bevægelse, hvor man går et rodet og vildt liv til at besinde sig på kristendom, dét er Helligåndens bevægende vind og opflammende ild. Casper fik mod til at stå frem med sit upopulære budskab om, at han faktisk var blevet kristen og at han havde fået nyt indhold i sin tilværelse. Jo, der er grund til at glæde sig over pinsen, for Ånden er virkelig, og bevæger os hen imod Jesus og kirke. Kirken er et specielt hus, men her er plads til enhver, der har brug for ro til tro og savner at blive rummet. Kirken er virkelig inklusion især af urolige mennesker med rod i livet og bøvl med tilværelsen; herinde vil glæde helbrede, ro gi’r tro, og ud af dåb gror håb om herlighed og evighed.
I den gamle Danmark-sang af Gnags lyder omkvædet: ”Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er / Så velkommen her”, og jeg vil tillade mig at bruge det som en pointe ved pinsen. Lige meget hvilken kulturel, religiøs, social, etnisk, politisk eller seksuel orientering man kommer fra eller har, så er kristendommen og kirken stedet, hvor vi med dåbens vandmærke og håbets korstegn bliver velsignet og får Fadervor i ryggen til at rejse os og gå derud, hvor livet gør ondt og kærligheden gør godt for at sætte livet på spil i modspil og samklang med dem, vi lever sammen med. Vi har denne ene klode og dette ene liv; kære venner, lad os ikke slås for andet, end at troen må løfte os, håbet bevare os og kærligheden befri os. Så kan vi da leve med Åndens bevægelse og elske vor næste; med Åndens glød at kæmpe for vor næstes liv og sag, og på den måde virkeligt blevet mere og mere medmenneske dag for dag – i evighed. Glædelig pinse. Amen!
+ Lovprisning
Siges i fællesskab af hele menigheden: Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud; Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
+ Kirkebøn Lad os alle bede
Gud, vi beder dig: Lad dit lys skinne for os - og i os - og giv os dit skub i ryggen, så vi kan finde vej ud i livet. Og fortæl os, at vejen aldrig er vor egen, men er vejen ud til andre mennesker, som kan gå et stykke vej sammen med os. Lær os, at livet aldrig fås til ejendom, men altid til låns - og at det er ved at slide på det, at vi finder meningen med livet - den mening, vi aldrig kommer til at forstå. Og når vi er slidt op, send os da din Helligånd, så vi kan mærke, at livet
stadig er levende - om ikke her på jorden, så i dine hænder, som aldrig giver slip på os. Lad os være lysbærere og smittespredere for din kærlighed, Gud - så også andre kan få del i den - især dem, der er ramt af meningsløshed, elendighed, håbløshed, mismod - og af sorg, sult, krig og sygdom. Vi beder for alle, der har magt til at regere - og for dronning Margrethe og hele hendes familie. Vi beder for alle, der har opgaver, de skal løse - store som små - at de må kunne se længere end til deres egen næse. Vi beder for din kirke, Gud: at den må lære at rejse sig og gå ud i verden med dit glade budskab, så pinsens under kan nå ud til alverden. AMEN. Pinsedag - II - 1996 (ApG. 2,1-13) Mogens Agerbo
+ Meddelelser
I morgen, mandag den 24. maj, fejrer vi Anden Pinsedag. Hvis det bliver tørvejr, holder vi gudstjenesten uden for på det gamle stadion i Gredstedbro, men regner og rusker det, går holdes gudstjenesten i Gredstedbro Kirke. Man tager selv en klapstol med og en kaffekurv, så vi kan hygge og varme os med kaffe og samvær efter gudstjenesten.
Næste weekend tager jeg på tur med mine konfirmander fra sidste år. Vi skal til København og besøge både kirker og synagogen og naturligvis også Tivoli. En opbyggelig og hyggelig tur, der bygger ovenpå det, konfirmanderne lærte til konfirmationsforberedelse. Derfor kan jeg desværre ikke stå for gudstjenesterne på søndag, men Katrine står for gudstjeneste kl. 9.30 i Gredstedbro Kirke og kl. 11 i Hunderup. Kun i Hunderup Kirke holder man endnu lidt fast ved tilmeldinger, mens man i de andre kirker bare skal dukke op.
+ Apostolsk velsignelse
Præsten siger: Lad os med apostlen tilønske hinanden
Menigheden siger i fælleskab: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Salmer: 290: I al sin glans - 299: Ånd over ånder - 318: Stiftet Guds Søn --- prædiken - 291: Du som går ud - Altergang: 298 Helligånden trindt på jord v. 3 - 4 - 29: Spænd over os dit himmelsejl
Indledning GT
I Første Mosebog hører vi om Babelstårnet, som var et tårn, alle mennesker var enige om at bygge, så de kunne nå op til himlen. De havde én vilje, der gik opad. De gjorde det for deres egen æres skyld og gik derfor imod Gud, for de var hovmodige i hjertet. Dengang havde alle folk ét sprog, men Gud forvirrede deres sprog, så ingen forstod hinanden. Det er modsat det, der sker Pinsedag, som vi skal høre om lidt fra Apostlenes Gerninger, hvor apostlene pludseligt kan tale på alle sprog.
Indledning NT
I Apostlenes Gerninger hører vi om, at de 11 apostle sidder bag lukkede døre, og pludseligt mærker alle et kraftigt vindpust og ser tunger af ild fordele sig. Guds éne vilje bredte sig nedad og udad. Pludseligt kan de tale på forskellige sprog, så fremmede og turister kan forstå de 11 apostles tale om Gud og hans frelse igennem Jesus. Hvor alle ved Babelstårnet blev forvirrede over ikke at kunne forstå noget, blev alle i Jerusalem forundrede over faktisk at kunne forstå!
Prædiken
Ved I, hvad spiritus er? I behøver ikke svare, jeg kan se på jer, at I godt kender til det. Det er jo nok ikke for ingenting, at filmen Druk med Mads Mikkelsen vandt mange priser. Spiritus har igennem årtier været en del af den danske kultur, om man kan lide det eller ej. Mange kan godt lide et glas vin, øl eller sågar en lille gibbernakker, mens andre ikke kan lide det. Og jeg synes egentlig, at alle burde kunne nyde det, der på latin kaldes spiritus, og som på dansk oversættes med ÅND. Hvis man har prøvet at indtage flydende spiritus i en vis mængde, ja, så har man en fornemmelse af, hvad ånd er; jeg kan nævne erfaringer som frihed, mod, livslyst, glæde, frisind, snaksalighed, danseglæde osv. Og det er ikke helt ved siden af, hvad Ånden – altså Guds Ånd eller Helligånden – også kan drive os til.
I dag er det pinsedag, og det er i denne tid, vi fejrer Helligånden, selvom vi har svært ved at indfange præcist, hvad den ånd er; for som vinden usynligt kan bevæge trætoppe og endda udvikle sig til storm og tornadoer, sådan er Ånden også usynlig tilstede der, hvor mennesker bliver bevæget i følelser af glæde over livets under, at vi lever, morgenstund og solopgang, det lille barn og livets store mirakel. Ånden kan også være som ild, en stille flamme, der brænder nydeligt og ydmygt, eller et opflammende væsen, der fortærer skove og heder; Åndens flamme er det, der tænder trosgnister og glædesgløder dybt inde i os, så vi får mod til at kæmpe for alt, hvad vi har kært og dø, om så det gælder. Helligånden er Guds styrke og kraft, og Ånden bevæger vores tro, opflammer vort håb og levendegør vores kærlighed til dem, der er nær ved og langt væk.
Forleden var ved læge med min datter til 1-års undersøgelse og vaccination, og imens vi sad i venteværelset, sad Benedicte først helt stille på bænken og kiggede rundt på de fremmede maskebærende ansigter, men der gik ikke langt tid, før hun ville ned at kravle. Der er en naturlig uro i hende, en lyst til at udforske og til at se nærmere på de andre mennesker – sådan er det jo, når man mest går derhjemme og ser de samme forældreansigter. Nye mennesker er spændende, synes hun, men også lidt farlige. Og det sjove er, at disse gamle og syge kvinder og mænd straks begyndte at smile til Benedicte, da hun pludrende pegede og snakkede og uden mundbind kunne vise dem alle sine 4 fine tænder. Og som en arbejdsskade tænkte jeg straks på prædiken til i dag: Jamen, det er jo lige sådan, Jesus siger, vi skal være: Som små børn, der spreder glæde. Tanken slog mig: Mon glæde kan helbrede? Ja, jeg tror det!
Benedicte tænkte næppe store teologiske tanker, selvom hun ofte har hørt farmand prædike, men hun levede ganske enkelt der på gulvet alene for at smile og bare være et barn af Guds nåde. I tillid til, at jeg sad der i baggrunden, og at hun altid kunne kravle tilbage i sikker favn, hvis hun blev usikker eller bange for noget. For verden er stor, når man er så lille, men hvor lille ens smil så end er, ja, så kan det smitte på en måde, der ikke kan bremses af mundbind eller håndsprit. Den måde, hun tillidsfuldt kravlede rundt på – ubevidst om sin egen sårbarhed – og bare smilede og var, som hun nu engang er – det blev et tydeligt vidnesbyrd for mig om, at sådan vil Helligånden også omdanne os til glade mennesker, ja, frimodighed i vores tro på Jesus. Det skal ikke være tungt at være kristen, tværtimod skal det give os mod og rygrad nok til, at vi tør møde hele verdens udfordringer og ondskab, om det skal være. For Jesus levede, led og døde for os, så vi skal leve for ham; og han opstod fra døden, så vi ikke mere skal frygte døden. Derfor er vi frie til at leve det jordiske liv, vi kan finde ud af i troen på ham, der brød vores frygt og angst, i tillid og håb om tilgivelse og en ny chance og af taknemmelig kærlighed over at være et menneske iblandt mennesker. Som et barn, der trygt kravler rundt blandt fremmede, skal også vi være tillidsfulde til Gud i det liv, vi lever blandt fremmede og kendte.
Mange lever som de bedst kan, men nogle gange kommer tingene til at sejle lidt; der træffes forhastede beslutninger, dumheder begås, fejlene fejer benene væk under én, og ligesom mange gode ting kan ske i det almindelige liv, sådan kan mange ting også gå galt. Nogle lever et hæsblæsende liv uden tid eller ro til stilhed og tro. En dag rammes man pludseligt, standser op som om, man blev stoppet af Gud selv, og får en ny chance for at tænke sig om. Casper Christensen, som er kendt fra fjernsynets underholdningsprogrammer, havde levet et vildt liv, men en dag vågnede vi op til en omvendt Casper, som havde fortrudt mange ting i sit liv og selv var vågnet op til en ny virkelighed, hvor kristendommen var blevet sandhed for ham. Den bevægelse, hvor man går et rodet og vildt liv til at besinde sig på kristendom, dét er Helligåndens bevægende vind og opflammende ild. Casper fik mod til at stå frem med sit upopulære budskab om, at han faktisk var blevet kristen og at han havde fået nyt indhold i sin tilværelse. Jo, der er grund til at glæde sig over pinsen, for Ånden er virkelig, og bevæger os hen imod Jesus og kirke. Kirken er et specielt hus, men her er plads til enhver, der har brug for ro til tro og savner at blive rummet. Kirken er virkelig inklusion især af urolige mennesker med rod i livet og bøvl med tilværelsen; herinde vil glæde helbrede, ro gi’r tro, og ud af dåb gror håb om herlighed og evighed.
I den gamle Danmark-sang af Gnags lyder omkvædet: ”Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er / Så velkommen her”, og jeg vil tillade mig at bruge det som en pointe ved pinsen. Lige meget hvilken kulturel, religiøs, social, etnisk, politisk eller seksuel orientering man kommer fra eller har, så er kristendommen og kirken stedet, hvor vi med dåbens vandmærke og håbets korstegn bliver velsignet og får Fadervor i ryggen til at rejse os og gå derud, hvor livet gør ondt og kærligheden gør godt for at sætte livet på spil i modspil og samklang med dem, vi lever sammen med. Vi har denne ene klode og dette ene liv; kære venner, lad os ikke slås for andet, end at troen må løfte os, håbet bevare os og kærligheden befri os. Så kan vi da leve med Åndens bevægelse og elske vor næste; med Åndens glød at kæmpe for vor næstes liv og sag, og på den måde virkeligt blevet mere og mere medmenneske dag for dag – i evighed. Glædelig pinse. Amen!
+ Lovprisning
Siges i fællesskab af hele menigheden: Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud; Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
+ Kirkebøn Lad os alle bede
Gud, vi beder dig: Lad dit lys skinne for os - og i os - og giv os dit skub i ryggen, så vi kan finde vej ud i livet. Og fortæl os, at vejen aldrig er vor egen, men er vejen ud til andre mennesker, som kan gå et stykke vej sammen med os. Lær os, at livet aldrig fås til ejendom, men altid til låns - og at det er ved at slide på det, at vi finder meningen med livet - den mening, vi aldrig kommer til at forstå. Og når vi er slidt op, send os da din Helligånd, så vi kan mærke, at livet
stadig er levende - om ikke her på jorden, så i dine hænder, som aldrig giver slip på os. Lad os være lysbærere og smittespredere for din kærlighed, Gud - så også andre kan få del i den - især dem, der er ramt af meningsløshed, elendighed, håbløshed, mismod - og af sorg, sult, krig og sygdom. Vi beder for alle, der har magt til at regere - og for dronning Margrethe og hele hendes familie. Vi beder for alle, der har opgaver, de skal løse - store som små - at de må kunne se længere end til deres egen næse. Vi beder for din kirke, Gud: at den må lære at rejse sig og gå ud i verden med dit glade budskab, så pinsens under kan nå ud til alverden. AMEN. Pinsedag - II - 1996 (ApG. 2,1-13) Mogens Agerbo
+ Meddelelser
I morgen, mandag den 24. maj, fejrer vi Anden Pinsedag. Hvis det bliver tørvejr, holder vi gudstjenesten uden for på det gamle stadion i Gredstedbro, men regner og rusker det, går holdes gudstjenesten i Gredstedbro Kirke. Man tager selv en klapstol med og en kaffekurv, så vi kan hygge og varme os med kaffe og samvær efter gudstjenesten.
Næste weekend tager jeg på tur med mine konfirmander fra sidste år. Vi skal til København og besøge både kirker og synagogen og naturligvis også Tivoli. En opbyggelig og hyggelig tur, der bygger ovenpå det, konfirmanderne lærte til konfirmationsforberedelse. Derfor kan jeg desværre ikke stå for gudstjenesterne på søndag, men Katrine står for gudstjeneste kl. 9.30 i Gredstedbro Kirke og kl. 11 i Hunderup. Kun i Hunderup Kirke holder man endnu lidt fast ved tilmeldinger, mens man i de andre kirker bare skal dukke op.
+ Apostolsk velsignelse
Præsten siger: Lad os med apostlen tilønske hinanden
Menigheden siger i fælleskab: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
