INTRO GT: Nu skal vi høre et afsnit fra Salmernes Bog i Det gamle Testamente. Forfatteren omtales altid som salmisten, men de fleste salmer er – ligesom denne – skrevet af David, som begyndte med at være en ukendt fårehyrde og som endte med at blive en mægtig konge over Israel. I dette afsnit prises Gud for, at mennesket har fået en helt særlig placering i skaberværket. Ja, selv fra et barns mund kan der komme forsvar imod Guds modstandere.
INTRO NT: Da Paulus havde grundlagt en kirke i byen Kolossæ i det nuværende Tyrkiet, rejste han videre. Men han blev fanget og sat i fængsel, og derfra skrev han et brev til kirken i Kolossæ for at holde de kristne fast på den rette tro på, at Jesus er det menneskelige ansigt på den usynlige Gud i himlene. Jesus er desuden hovedet på kirken, uanset hvad senere paver, biskopper og kirkeministre måtte mene om deres job, magt og position.
PRÆDIKEN
Psykologer og læger har igennem de seneste par år udtalt sig med stigende bekymring om børn og unges mentale sundhed eller mangel på samme som følge af corona-nedlukningerne og mediernes nærmest dommedagsivrige tilgang til bl.a. corona, krige og klima; for medierne er altid klar med angstindgydende fortællinger om især virussens nådesløse hærgen. Hjemmeundervisning og dermed afbrydelse af de unges hverdagsrutineprægede eksistens med dertilhørende samvær med kammerater, venner og kærester har ramt mange børn og unge på deres mentale helbred og sundhed, idet de sociale omgange er blevet udskiftet med et øget forbrug af de digitale; de såkaldt sociale medier. Det har overraskende nok medført, at en del unge i flere lande har fået tics og tourettes-lignende symptomer. Årsagen er, at de unge har set (for) mange videoer med unge, der rigtigt er syge med bl.a. tics og tourettes – og så har de igennem opslugtheden via de sociale medier overtaget symptomerne. Favre nye verden, må man sige. Heldigvis findes der en behandling, men det handler faktisk ikke først og fremmest om bare at slukke mobilen eller slette TikTok, men i højere grad om at træne hjernen til ikke automatisk med efterligninger at gøre og sige ting, der er uhensigtsmæssige (Det er såmænd god træning i alle sammenhænge). De sociale medier i sig selv er ikke gift for de unges sind og hjerner, men hvis man ukritisk tager alt ind under huden og ind i hjertet, ja, så bliver man syg af de sociale medier, facebook og såmænd også af fjernsynet.
Børn og unge er en sårbar gruppe, da de hverken fysisk eller kognitivt er fuldt ud modne, og samfundet skal naturligvis gøre alt for, at børn får en god opvækst, dygtiggørende skolegang og i det hele taget får de bedste betingelser for, at de kan vokse op og bliver gode samfundsborgere; og her menes ikke borgere, der kan lire udenadslære af eller gå i takt, men som får selvtillid og selvværd nok til at turde tænke selvstændigt og udfordre uretfærdigheden i verden. Der er såmænd nok at tage fat på, og hver generation må tage sine livtag med uretfærdigheder og dårligdomme. Derfor skal der fortsat fødes børn ind i verden, hvor håbløs og rodet det end ser ud, for hvert barn giver håb. For børnenes skyld må vi indrette vort samfund fornuftigt, for hvis ikke vi gør det for børnenes skyld, hvorfor skulle vi så overhovedet gøre noget?
For børnenes skyld satte Jesus sig en dag på hug og sagde til folkeskaren: ”Lad de små børn komme til mig”, for han ville så gerne velsigne dem og ønske dem alt det bedste i livet; dvs. Guds nåde og fred. Forældrene kom med deres små til Jesus, for i ham så de et lys og et håb for verden, som de gerne ville give videre til deres børn. Men hans nærmeste venner og disciplene forstod igen ikke, hvad Jesus ville, så de blev vrede over, at folk kom slæbende med deres børn, der var, som børn nu engang altid har været. Hvorfor skulle de små børn dog forstyrre deres store mester, deres Messias, Kristus, frelser og selveste Guds søn? Var hans tid ikke mere værd; var der ikke vigtigere ting at gøre end at være pædagog for fremmede folks afkom?
Disciplene havde ikke høje tanker om de små børn, og det forstår man godt, når man tænker på, at igennem det meste af vores historie er børn blevet opdraget under devisen om, at de nok skulle ses, men ikke høres, og det er egentlig ikke så mange år siden at det blev forbudt for lærere at udøve korporlig afstraffelse på eleverne (1966-67) og forbudt for forældre at slå deres børn (1997). Som om fornuft og kundskab kan bankes ind med linealer, spanskrør, livrem, lussinger og en endefuld. Hvis det virkeligt havde virket, ville verden så ikke have set meget bedre ud i dag? Psykolog og opdragelsesforsker Ole Varming havde i 1997 en artikel på folkeskolen.dk, hvori han skrev: ”Straf kan måske afholde børn fra at gøre noget forkert, men det får dem ikke til at gøre det rigtige. [Lige]Som voksne kræver børn respekt, tillid, kærlighed, opmuntring, positive forventninger og forståelse for at udvikles og trives.” Det er jo lige netop den vinkel og tilgang, Jesus her lægger for dagen.
Jesus provokerer sin samtid og sine venner ved med et umådeligt klarsyn for Guds skaberværk at vise sine små medmennesker ”respekt, tillid, kærlighed, opmuntring” ved at sætte sig på hug og i de små børn se langt mere, end hans udvalgte apostle kunne se; han så netop det, som vi hørte fra Salmernes Bog, at disse små mennesker er kronen på skaberværket, er figuren på toppen af kransekagen og prikken over i’et. Han spurgte ikke først ind til børnenes tro eller opførsel; han var ikke som julemanden, der kun gav gaver til de artige børn, for vi er alle i udgangspunktet lige over for Gud.
Vi trænger til hans velsignelse, hans nådige barmhjertighed, og derfor afrunder vi da også enhver gudstjeneste med at få lyst velsignelsen over os; den velsignelse, der siger, at Herren vil velsigne og bevare os, Herren vil lade sit ansigt lyse over os og være os nådig, Herren vil løfte sit åsyn på os og give os sin fred. Om man så sidder i kirken med en from tro eller en satans tvivl; om man har blod på hænderne efter at have myrdet sin næste eller givet sit liv for en fremmed, så lyses Herrens velsignelse dog over enhver af os, synder såvel som retfærdig. Som om vi var de umælende børn, der blev bragt hen til Jesus uden anden grund end dog at modtage velsignelse; modtage Guds eget ønske om, at vi må få fred med vores samvittighed, fred med Gud i himlen og fred med mennesker på jorden; at vi må møde al himlens tilgivende kærlighed og deraf vide os elskede, så vi også ser vore synder i øjnene og angrer alt det forkerte, vi har gjort og alt det gode, vi ikke fik gjort. Igen er det faktisk provokerende, at Jesus virkelig vil velsigne sådan nogle som os, der jo bærer alt muligt rundt inde i os, og noget af det vil vi knapt nok være os bekendt. Men måske er det netop det, som vores samfund og nutid savner; / den Gud som os alle favner?
Gud er blevet væk i samfundets daglige liv og kollektive hukommelse, og sjælen lider under det; der er hos mange et tomrum, og mange søger efter mening og fred, men det findes altså ikke i underholdningsindustriens ulidelige lethed, selvom det kan dulme samvittighed og sjælelængsel for en stund. Det er tankevækkende, at biograferne flere gange har slået rekorder i antal solgte billetter ved en ny storfilm, samtidigt med at antallet stiger af børn og unge med ondt i psyke, sjæl og sind. Flere unge bliver åndeligt hjemløse og forsøger med bl.a. euforiserende stoffer at finde en måde at kunne være i sig selv. Disse problemer er såmænd også tydelige i vores område, og provsten i Ribe har flere gange udtrykt bekymring over de unges hashforbrug i Danmarks ældste by. Desuden mærker Folkekirkens Hus i Esbjerg en stigende søgning fra de unge, som dropper skole, hjem og familie, fordi de føler, at de ikke passer ind noget sted, og fordi de føler, at de er forkerte uanset, hvor de er, og at de kun accepteres som skæve blandt de skæve.
Derfor er det så vigtigt med dagens pædagogiske indspark fra Jesus, for han sætter sig ikke bare på hug for at give børnene et knus, men for i øjenhøjde at velsigne dem med al himlens barmhjertighed. I hans favn er der plads til enhver, der føler sig rigtig eller forkert, forladt, forrådt, ensom eller angst – eller som føler sig helt normal og ovenpå. ”Lad de små børn komme til mig, der må I ikke hindre dem i”, siger Jesus både til sine disciple dengang og til os i dag, ”for Guds rige er deres. (…) Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Sådan sagde han virkelig, og han skældte de voksne ud, som stillede sig i vejen for, at de små i troen og de fattige i selvværd og selvtillid kunne komme til Jesus, men det er jo netop dem, der er små, som har brug for den store, og ingen er for lille til Herrens velsignelse. Det er netop også os som mennesker, der har brug for en Gud foroven, der altid er der for os med sin velsignelse, uanset, hvad vi må gå igennem her på jorden. Lad derfor også enhver af os komme til Jesus, det må ingen hindre os i. Glædelig 1. søndag efter Helligtrekonger. Amen.
LOVPRISNING Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN
Herre, vor Fader! Du skabte os og drager omsorg for os. Hør os derfor, når vi beder dig om at styrke os, så vi kan ære dig ved at være til gavn for mennesker. Helbred de syge, vær nær hos de døende, styrk troen hos de tvivlende, hjælp os at tro, giv os glæde og kærlighed til ugen, der kommer. Kristus, vor Frelser! Vis os din vej, og giv os mod til at vandre den. Vis os, hvad frelse er i dag i vort eget liv. Gør livet med dig til et konkret liv i tro og tillid. Du gode Helligånd! Gør os til levende mennesker med håbet for øje. Håbet om at lære sandheden at kende. Styrk vore hjerter, og giv os opbyggelige ord, så vi kan tale med hinanden. Kære Gud! Vær med vort folk og fædreland og al vor øvrighed. Velsign og bevar vor dronning og hele kongehuset. Vær med regering og Folketing. Styrk enhver i tjeneste til ære for dig og til gavn for befolkningen. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen.
MEDDELELSER
Og så skal jeg meddele…
Søndag den 16. januar er der gudstjeneste kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Jernved – begge ved Katrine Gaub, da jeg holder friweekend.
Tirsdag den 11. januar er der studiekreds i Vilslev konfirmandstue, hvor vi stiller skarpt på spørgsmålet om, hvor rummelig folkekirken egentlig er. Det er kl. 19 til 21. Man er velkommen de gange, man har lyst til at deltage i studiekredsen. Der er kaffe og kage og god mulighed for samtale og debat.
Torsdag den 13. januar har vi her i kirken fortællekoncert kl. 19. Vi får besøg af en trio med Helene Bak i spidsen som sangskriver og sanger. Hun sætter ord på nogle af de smertelige erfaringer, der hører til i det levede liv, og helt specifikt at miste et barn under graviditeten, og imellem sangene får jeg et par minutter til at udfolde sangenes tekster med kristendommens budskaber. Det er gratis og tilmelding er ikke nødvendig, da vi må være 90 her i kirken.
Salmevalgskasse
APOSTOLSK VELSIGNELSE - Lad os med apostlen Paulus ønske for hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.