Søndag den 2. maj fejrede vi konfirmation i Hunderup Kirke. Liturgien var afkortet, så der blev kun sunget følgende: 69: Du fødtes på jord - 52: Du, Herre Krist - Gud er tre, Han er treenighed (sang skrevet af mig) - 371: Du fylder mig med glæde
Af søndagens tekster blev kun evangeliet læst, og vi holdt nadver.
Af søndagens tekster blev kun evangeliet læst, og vi holdt nadver.
Evangelium
Dette hellige evangelium til 4. søndag efter påske (første tekstrække) skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: »Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt. Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.« (Johannesevangeliet 16,5-15) Amen.
Prædiken
Kort før Jesus blev taget til fanget, pisket og korsfæstet, mødtes han med sine nærmeste venner og fortalte dem, at de ikke skulle være bange. Godt nok skulle Jesus dø, men der ville komme en anden fra Gud, som ville skabe glæde i deres hjerter. En talsmand, altså én, som skal tale til os på vegne af Gud. Og denne talsmand, som er Helligånden, skal overbevise os om 3 ting: om synd, om retfærdighed og om dom. Pyh, sikke tunge emner på denne konfirmationsdag. Men faktisk er det ikke så tungt eller træls; det er faktisk skønt og glædeligt.
Helligånden skal for det første overbevise os om, at vi er syndere. Synden er, at vi nogle gange gør det onde, som vi ikke vil – og at vi ikke gør det gode, som vi gerne vil. Nogle gange begår vi dumheder og fejl både over for Gud og over for mennesker, vi holder af. Det er synd, når vi ikke formår at elske hinanden, som vi burde; det er synd, når vi ikke formår at tro på Gud, som vi burde. Ja, der er meget synd, men vi stopper ikke ved synden – for der er også tilgivelse. Tilgivelse betyder, at vi får endnu en chance, endnu en mulighed – ligesom når vi vågner op til en ny dag og kan bruge dagen til at gøre gode gerninger såsom at tro på Gud og elske vores næste. Når vi altså indser, at vi er syndere, skal vi også huske, at Gud tilgiver os og giver os en ny mulighed.
Helligånden skal for det andet overbevise os om, at Gud er retfærdig. Det hænger sammen med det, vi har lært om synd; vi er syndere, og det betyder, at vi gør dumme ting, men Gud er retfærdig og det betyder, at han ikke kan gøre dumme ting. Og alligevel elsker han os syndere, og man kan diskutere, om det nu også er så smart. Tænk på et par forældre, der har nogle børn. Hvis nu børnene opfører sig rigtig dumt, hvor længe vil forældrene så elske dem? Hvor langt strækker en forældres kærlighed, før den ikke kan holde til alle de dumme ting, fejl og ondskab, som et barn kan gøre? Det kan godt være, der er grænser for, hvad forældre kan holde til at blive budt af deres børn, men Guds kærlighed hører aldrig op. Tænk, hvordan vi mennesker igennem verdenshistorien har begået alle mulige slags onde handlinger imod hinanden – men Gud elsker os alligevel og tilgiver os, så vi får en ny chance for at vende om fra vores synd, tro på Gud og elske vores næste.
Helligånden skal for det tredje overbevise os om, at der engang skal holdes dom. Jesus kommer igen fra himlen og alle levende som døde samles foran ham, og så holder han dom over onde og gode. Vi skal ikke begynde at gøre os kloge på, hvordan Jesus vil dømme, men vi ved, han dømmer retfærdigt med tilgivelse ud af en grænseløs kærlighed.
Når nu Helligånden arbejder her i kirken ved både dåb og nadver på at få os til at indse, at vi alle er lige meget menneske og lige meget syndere, og at Gud elsker os og vil tilgive os alle dumheder og fejl, så må vi også se på os selv og sige: Okay, jeg er ikke perfekt, men jeg er et menneske i Guds kærlighed. Hvad betyder det? Jo, det betyder, at vi skal lade være med at slå os selv i hovedet med vore dumheder og fejl; vi skal lære at elske os selv og hinanden, ligesom også Gud elsker os. Og så skal vi gå i kirke for netop at høre, at der er plads til enhver af os i Guds rige.
Vi skal ikke prøve at holde dom over hinanden, for dommen skal Jesus stå for. Vi skal leve her på jorden, og vi skal blive bedre til det dag for dag. Derfor har vi fået denne dag som en gave for at vi også i dag må arbejde på at tro på Gud og elske den person, vi har foran os eller ved siden af os. Den person skal vi hjælpe, med alt hvad vi kan; den person skal vi have omsorg for – som om, det var vores eget elskede barn. Vi må altså ikke være ligeglade med hinanden, for Gud er ikke ligeglad med os. Men vi skal være glade for at leve, og leve for at glæde hinanden med tro, håb og kærlighed. Amen.
Dette hellige evangelium til 4. søndag efter påske (første tekstrække) skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: »Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt. Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.« (Johannesevangeliet 16,5-15) Amen.
Prædiken
Kort før Jesus blev taget til fanget, pisket og korsfæstet, mødtes han med sine nærmeste venner og fortalte dem, at de ikke skulle være bange. Godt nok skulle Jesus dø, men der ville komme en anden fra Gud, som ville skabe glæde i deres hjerter. En talsmand, altså én, som skal tale til os på vegne af Gud. Og denne talsmand, som er Helligånden, skal overbevise os om 3 ting: om synd, om retfærdighed og om dom. Pyh, sikke tunge emner på denne konfirmationsdag. Men faktisk er det ikke så tungt eller træls; det er faktisk skønt og glædeligt.
Helligånden skal for det første overbevise os om, at vi er syndere. Synden er, at vi nogle gange gør det onde, som vi ikke vil – og at vi ikke gør det gode, som vi gerne vil. Nogle gange begår vi dumheder og fejl både over for Gud og over for mennesker, vi holder af. Det er synd, når vi ikke formår at elske hinanden, som vi burde; det er synd, når vi ikke formår at tro på Gud, som vi burde. Ja, der er meget synd, men vi stopper ikke ved synden – for der er også tilgivelse. Tilgivelse betyder, at vi får endnu en chance, endnu en mulighed – ligesom når vi vågner op til en ny dag og kan bruge dagen til at gøre gode gerninger såsom at tro på Gud og elske vores næste. Når vi altså indser, at vi er syndere, skal vi også huske, at Gud tilgiver os og giver os en ny mulighed.
Helligånden skal for det andet overbevise os om, at Gud er retfærdig. Det hænger sammen med det, vi har lært om synd; vi er syndere, og det betyder, at vi gør dumme ting, men Gud er retfærdig og det betyder, at han ikke kan gøre dumme ting. Og alligevel elsker han os syndere, og man kan diskutere, om det nu også er så smart. Tænk på et par forældre, der har nogle børn. Hvis nu børnene opfører sig rigtig dumt, hvor længe vil forældrene så elske dem? Hvor langt strækker en forældres kærlighed, før den ikke kan holde til alle de dumme ting, fejl og ondskab, som et barn kan gøre? Det kan godt være, der er grænser for, hvad forældre kan holde til at blive budt af deres børn, men Guds kærlighed hører aldrig op. Tænk, hvordan vi mennesker igennem verdenshistorien har begået alle mulige slags onde handlinger imod hinanden – men Gud elsker os alligevel og tilgiver os, så vi får en ny chance for at vende om fra vores synd, tro på Gud og elske vores næste.
Helligånden skal for det tredje overbevise os om, at der engang skal holdes dom. Jesus kommer igen fra himlen og alle levende som døde samles foran ham, og så holder han dom over onde og gode. Vi skal ikke begynde at gøre os kloge på, hvordan Jesus vil dømme, men vi ved, han dømmer retfærdigt med tilgivelse ud af en grænseløs kærlighed.
Når nu Helligånden arbejder her i kirken ved både dåb og nadver på at få os til at indse, at vi alle er lige meget menneske og lige meget syndere, og at Gud elsker os og vil tilgive os alle dumheder og fejl, så må vi også se på os selv og sige: Okay, jeg er ikke perfekt, men jeg er et menneske i Guds kærlighed. Hvad betyder det? Jo, det betyder, at vi skal lade være med at slå os selv i hovedet med vore dumheder og fejl; vi skal lære at elske os selv og hinanden, ligesom også Gud elsker os. Og så skal vi gå i kirke for netop at høre, at der er plads til enhver af os i Guds rige.
Vi skal ikke prøve at holde dom over hinanden, for dommen skal Jesus stå for. Vi skal leve her på jorden, og vi skal blive bedre til det dag for dag. Derfor har vi fået denne dag som en gave for at vi også i dag må arbejde på at tro på Gud og elske den person, vi har foran os eller ved siden af os. Den person skal vi hjælpe, med alt hvad vi kan; den person skal vi have omsorg for – som om, det var vores eget elskede barn. Vi må altså ikke være ligeglade med hinanden, for Gud er ikke ligeglad med os. Men vi skal være glade for at leve, og leve for at glæde hinanden med tro, håb og kærlighed. Amen.
