Søndag den 12. september 2021, 15. søndag efter Trinitatis (I), Hunderup kl. 9.30 (dåb + 15-20 børn), Vilslev kl. 11 (gudstjeneste for hørehæmmede, prædikant Søren Skov). Hunderup: Salmer 747: Lysets engel går med glans, melodi: C. E. F. Weyse 1837 448: Fyldt af glæde, melodi: Egil Hovland 1976 674: Sov sødt, barnlille , melodi: Thomas Laub 1915 --- 41: Lille Guds barn , melodi: Dansk folkemelodi 1814 476: Kornet som dør i jorden, melodi: Harald Herrestahl 1976 752: Morgenstund har guld i mund, melodi: Thomas Laub 1916.
Intro til epistlen
For 2000 år siden skrev Paulus nogle breve, som kom med i Det nye Testamente. Vi skal nu høre et lille stykke fra et af hans breve, hvor han fortæller om, at vi som kristne skal leve i ånden og ikke i kødet; altså, vi skal have fokus på Guds rige og ikke på det jordiske; altså, vi skal leve i næstekærlighed og ikke selvoptagethed.
Prædiken
Se på himlens fugle, siger Jesus, de sår ikke ude på marken, og de høster ikke med mejetærsker eller samler korn sammen i en stor silo. Og vores far i himlen giver dem det, de har brug for at spise. Se på blomsterne – de gør ikke noget for at få tøj på, for de har allerede de fineste blade og farver, som sådanne blomster kan få. Vores far i himlen sørger godt for alt det, han har skabt. Han har også skabt os, og giver os mange ting. Han er vores far og han er også lige så omsorgsfuld og kærlig som en mor for os.
Forældre har det jo med at elske deres børn. Selv har jeg en datter på knap 1,5 år. Benedicte hedder hun, og selvom hun har givet mig grå hår i hovedet, så elsker jeg hende. Sådan er det jo at blive forældre; man elsker de små skrigehalse, selvom de skider og prutter, lugter og berøver os vores nattesøvn og sjælefred. Siden jeg blev far, har jeg hver eneste dag været fyldt med bekymring for min datters ve og vel. Og Jesus siger ellers at man ikke skal bekymre sig – men han fik jo heller ingen børn! Gud derimod har mange børn – alle os, der lever og tror, og som hernede på jorden bor.
Når Jesus siger, at vi ikke skal bekymre os, så er det jo for vores egen skyld; bekymringer er nervøse tanker, som på en måde stjæler af vores overskud. Som forældre bekymrer man sig for sine børn, men alle mennesker har deres egne bekymringer om et eller andet i deres liv; mine konfirmander kan være bekymrede for, hvordan det skal gå med deres fremtid og verdens klimaudfordringer, og de ældre i vores samfund kan bekymre sig om plejehjem og besparelser. Og så er der jo alle dem, der bekymrer sig om at få tøj på kroppen samt mad og drikke ind i munden og ned i maven. Der findes faktisk folk i Danmark, som ikke har råd til at få mad og tøj, og det undrer mig meget. Lever vi ikke i et kristent land? Burde vi ikke bære hinandens byrder? Elske hinanden? Hjælpe hinanden? Eller er vi også lidt for vilde med selv at have mange penge, så vi ikke gider bruge penge på andre end os selv?
Jesus siger helt klart og tydeligt, at penge ikke er vigtigere end mennesker. Det må de aldrig blive. For når penge bliver vigtigere end mennesker, så kan vi jo bare sælge mennesker for at få flere penge! Der ligger mange djævelske fristelser i at have penge; og jo flere penge man har, desto flere fristelser følger der med. Hele tiden må vi jo tænke på, hvordan vi bruger vores penge. Hvis vi nu brugte vore penge af kærlighed til hinanden, så var der jo aldrig en sjæl, der skulle mangle mad eller tøj eller alt det andet, vi har brug for i vores hverdag. Det er jo faktisk det, vi bede rom i Fadervor, når vi siger til Gud: ”Giv os i dag vort daglige brød” – det daglige brød er udtryk for alt det, vi har brug for i hverdagen. Der er nogle ting, vi har mere brug for end andet, og mest af alt har vi brug for det, som slet ikke kan købes for penge. Hvad er det?
Et godt bud er at sige kærlighed. Kærlighed er simpelthen det bedste i verden. I Bibelen står der, at Gud er kærlighed, og det kan ikke komme bag på os, at kærlighed er livets mening. Meningen med vores liv er ganske enkelt, at vi skal elske. Gud elsker os lidt på samme måde, som forældre elsker deres børn; så når vi kommer rendende til vores himmelske far med gråd i halsen og snottet hængende ud af næsen, sår på knæene og hulker over at have slået os eller er blevet slået, så tager han os i sin favn og trøster os – ligesom forældre tager deres små børn op på knæet og ind til kroppen for at de kan mærke, at der banker et hjerte for dem i brystet på en voksen. En voksen, som tager sig af alverdens små og store problemer; tager barnets bekymringer fra barnets skuldre og over på sig selv, så barnet kan lege frit og leve ubekymret. Er det ikke det, vi ønsker for vores børn? GID de altid må kunne leve frit og ubekymret, fulde af glæde og åbne for Guds og menneskers kærlighed.
En sådan fri og ubekymret fremtid kommer desværre ikke af sig selv, og jeg tænker, at alt, hvad vi som voksne gør, skal vi gøre for børnenes skyld. Hvorfor skulle vi ellers gøre det? For pengenes? Nej, det er jo ligesom luft, og djævelsk at sætte pengene over børnene. Børn er virkelig livets store gave. Min mor var en omsorgsfuld kvinde, og selvom vi børn blev voksne, blev hun ved med at prale af os som sine guldklumper. Det var naturligvis megapinligt, men set i bakspejlet, kommer jeg nok til at slægte hende på også på det punkt. Børnene er vores guldklumper, og de er fremtiden for vores samfund og land. Derfor giver vi dem det bedste med på vejen; et navn, en dåb, et håb, en opvækst og opdragelse, tryghed, nærvær, fællesskab, sammenhæng osv. Alle disse ting er jo sådan set dét ene, nemlig: Kærlighed. ”At elske og at være elsket er den største lykke på jord”, og når man bliver elsket og selv føler sig elsket ved man, at det er sandt.
Børn skal ikke bekymre sig, for vi vil ikke skade dem; vi skal ikke bekymre os, for Gud vil ikke skade os. Sådan er det så enkelt, og derfor skal vi ikke bekymre os. Vi skal derimod leve som himlens fugle og gro som blomsterne; frit flyve højt op med vores glædessang og alligevel være solidt plantet i den have, som er vores gave. En have med en mangfoldighed af blomster, hvor vi i fællesskab beriger hinanden i taknemmelighed til vores Gud, der stråler som en sol og giver os luft under troen, gødning til håbet og livskraft til kærligheden.
”Lad de små børn komme til mig”, hørte vi Jesus sige for lidt siden; og de kom hen til ham, og han velsignede dem. Jesus velsigner stadig børnene, og Gud velsigner os. Lad os derfor også være til velsignelse og leve til glæde og gavn for hinanden. Lad os bruge penge på hinanden, så ingen skal mangle noget af det daglige brød. Vi har ansvar for hinanden, og Gud glæder sig allermest over dén, der lever rig på kærlighed og fattig på penge. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn Lad os alle bede
Kære Far i himlene. Lyt til os og vore bønner om de er store eller små, om de er mange eller få. Giv os en overflod af tro, håb og kærlighed, så vi bliver ligeglade med penge. Lad ikke pengene stjæle vores opmærksomhed fra mennesker omkring os; lad ikke penge blive vigtigere end vor næste. Men styrk os til at bruge pengene til glæde og gavn for andre. Gud, skab vækst i os, så vi bliver enormt rige på næstekærlighed, så vi lever for at investere kærlighed i alle og alting. Så vil vi se dit rige blomstre som en rosengård, og vi vil opleve dit nærvær som retfærdighed og sandhed, der sætter os fri fra synd og sorg og smerte, så vi kan leve for dig at hele vort hjerte. Vi beder for de små og store, vi har iblandt os; vi beder for kongehus, folketing og regering, at de også må gribes af trangen til at være til glæde for mange for derved at ære vores himmelske Fader og din søn, Frelseren. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord. Velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
Meddelelser
Efter prædiken er der altergang, og da der er så mange børn, har vi i dag udskiftet vinen med druesaft. Alle er velkomne ved alterbordet.
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe og der er lidt for store og små. Til alle børnene er der en guldmønt. Invester den nu godt, så den kan give afkast af sød glæde!
På søndag den 19. september står jeg for gudstjenesterne kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Gredstedbro, hvor konfirmanderne fra 1970 fejrer deres guldkonfirmand-jubilæum.
Apostolsk velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Intro til epistlen
For 2000 år siden skrev Paulus nogle breve, som kom med i Det nye Testamente. Vi skal nu høre et lille stykke fra et af hans breve, hvor han fortæller om, at vi som kristne skal leve i ånden og ikke i kødet; altså, vi skal have fokus på Guds rige og ikke på det jordiske; altså, vi skal leve i næstekærlighed og ikke selvoptagethed.
Prædiken
Se på himlens fugle, siger Jesus, de sår ikke ude på marken, og de høster ikke med mejetærsker eller samler korn sammen i en stor silo. Og vores far i himlen giver dem det, de har brug for at spise. Se på blomsterne – de gør ikke noget for at få tøj på, for de har allerede de fineste blade og farver, som sådanne blomster kan få. Vores far i himlen sørger godt for alt det, han har skabt. Han har også skabt os, og giver os mange ting. Han er vores far og han er også lige så omsorgsfuld og kærlig som en mor for os.
Forældre har det jo med at elske deres børn. Selv har jeg en datter på knap 1,5 år. Benedicte hedder hun, og selvom hun har givet mig grå hår i hovedet, så elsker jeg hende. Sådan er det jo at blive forældre; man elsker de små skrigehalse, selvom de skider og prutter, lugter og berøver os vores nattesøvn og sjælefred. Siden jeg blev far, har jeg hver eneste dag været fyldt med bekymring for min datters ve og vel. Og Jesus siger ellers at man ikke skal bekymre sig – men han fik jo heller ingen børn! Gud derimod har mange børn – alle os, der lever og tror, og som hernede på jorden bor.
Når Jesus siger, at vi ikke skal bekymre os, så er det jo for vores egen skyld; bekymringer er nervøse tanker, som på en måde stjæler af vores overskud. Som forældre bekymrer man sig for sine børn, men alle mennesker har deres egne bekymringer om et eller andet i deres liv; mine konfirmander kan være bekymrede for, hvordan det skal gå med deres fremtid og verdens klimaudfordringer, og de ældre i vores samfund kan bekymre sig om plejehjem og besparelser. Og så er der jo alle dem, der bekymrer sig om at få tøj på kroppen samt mad og drikke ind i munden og ned i maven. Der findes faktisk folk i Danmark, som ikke har råd til at få mad og tøj, og det undrer mig meget. Lever vi ikke i et kristent land? Burde vi ikke bære hinandens byrder? Elske hinanden? Hjælpe hinanden? Eller er vi også lidt for vilde med selv at have mange penge, så vi ikke gider bruge penge på andre end os selv?
Jesus siger helt klart og tydeligt, at penge ikke er vigtigere end mennesker. Det må de aldrig blive. For når penge bliver vigtigere end mennesker, så kan vi jo bare sælge mennesker for at få flere penge! Der ligger mange djævelske fristelser i at have penge; og jo flere penge man har, desto flere fristelser følger der med. Hele tiden må vi jo tænke på, hvordan vi bruger vores penge. Hvis vi nu brugte vore penge af kærlighed til hinanden, så var der jo aldrig en sjæl, der skulle mangle mad eller tøj eller alt det andet, vi har brug for i vores hverdag. Det er jo faktisk det, vi bede rom i Fadervor, når vi siger til Gud: ”Giv os i dag vort daglige brød” – det daglige brød er udtryk for alt det, vi har brug for i hverdagen. Der er nogle ting, vi har mere brug for end andet, og mest af alt har vi brug for det, som slet ikke kan købes for penge. Hvad er det?
Et godt bud er at sige kærlighed. Kærlighed er simpelthen det bedste i verden. I Bibelen står der, at Gud er kærlighed, og det kan ikke komme bag på os, at kærlighed er livets mening. Meningen med vores liv er ganske enkelt, at vi skal elske. Gud elsker os lidt på samme måde, som forældre elsker deres børn; så når vi kommer rendende til vores himmelske far med gråd i halsen og snottet hængende ud af næsen, sår på knæene og hulker over at have slået os eller er blevet slået, så tager han os i sin favn og trøster os – ligesom forældre tager deres små børn op på knæet og ind til kroppen for at de kan mærke, at der banker et hjerte for dem i brystet på en voksen. En voksen, som tager sig af alverdens små og store problemer; tager barnets bekymringer fra barnets skuldre og over på sig selv, så barnet kan lege frit og leve ubekymret. Er det ikke det, vi ønsker for vores børn? GID de altid må kunne leve frit og ubekymret, fulde af glæde og åbne for Guds og menneskers kærlighed.
En sådan fri og ubekymret fremtid kommer desværre ikke af sig selv, og jeg tænker, at alt, hvad vi som voksne gør, skal vi gøre for børnenes skyld. Hvorfor skulle vi ellers gøre det? For pengenes? Nej, det er jo ligesom luft, og djævelsk at sætte pengene over børnene. Børn er virkelig livets store gave. Min mor var en omsorgsfuld kvinde, og selvom vi børn blev voksne, blev hun ved med at prale af os som sine guldklumper. Det var naturligvis megapinligt, men set i bakspejlet, kommer jeg nok til at slægte hende på også på det punkt. Børnene er vores guldklumper, og de er fremtiden for vores samfund og land. Derfor giver vi dem det bedste med på vejen; et navn, en dåb, et håb, en opvækst og opdragelse, tryghed, nærvær, fællesskab, sammenhæng osv. Alle disse ting er jo sådan set dét ene, nemlig: Kærlighed. ”At elske og at være elsket er den største lykke på jord”, og når man bliver elsket og selv føler sig elsket ved man, at det er sandt.
Børn skal ikke bekymre sig, for vi vil ikke skade dem; vi skal ikke bekymre os, for Gud vil ikke skade os. Sådan er det så enkelt, og derfor skal vi ikke bekymre os. Vi skal derimod leve som himlens fugle og gro som blomsterne; frit flyve højt op med vores glædessang og alligevel være solidt plantet i den have, som er vores gave. En have med en mangfoldighed af blomster, hvor vi i fællesskab beriger hinanden i taknemmelighed til vores Gud, der stråler som en sol og giver os luft under troen, gødning til håbet og livskraft til kærligheden.
”Lad de små børn komme til mig”, hørte vi Jesus sige for lidt siden; og de kom hen til ham, og han velsignede dem. Jesus velsigner stadig børnene, og Gud velsigner os. Lad os derfor også være til velsignelse og leve til glæde og gavn for hinanden. Lad os bruge penge på hinanden, så ingen skal mangle noget af det daglige brød. Vi har ansvar for hinanden, og Gud glæder sig allermest over dén, der lever rig på kærlighed og fattig på penge. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn Lad os alle bede
Kære Far i himlene. Lyt til os og vore bønner om de er store eller små, om de er mange eller få. Giv os en overflod af tro, håb og kærlighed, så vi bliver ligeglade med penge. Lad ikke pengene stjæle vores opmærksomhed fra mennesker omkring os; lad ikke penge blive vigtigere end vor næste. Men styrk os til at bruge pengene til glæde og gavn for andre. Gud, skab vækst i os, så vi bliver enormt rige på næstekærlighed, så vi lever for at investere kærlighed i alle og alting. Så vil vi se dit rige blomstre som en rosengård, og vi vil opleve dit nærvær som retfærdighed og sandhed, der sætter os fri fra synd og sorg og smerte, så vi kan leve for dig at hele vort hjerte. Vi beder for de små og store, vi har iblandt os; vi beder for kongehus, folketing og regering, at de også må gribes af trangen til at være til glæde for mange for derved at ære vores himmelske Fader og din søn, Frelseren. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord. Velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
Meddelelser
Efter prædiken er der altergang, og da der er så mange børn, har vi i dag udskiftet vinen med druesaft. Alle er velkomne ved alterbordet.
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe og der er lidt for store og små. Til alle børnene er der en guldmønt. Invester den nu godt, så den kan give afkast af sød glæde!
På søndag den 19. september står jeg for gudstjenesterne kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Gredstedbro, hvor konfirmanderne fra 1970 fejrer deres guldkonfirmand-jubilæum.
Apostolsk velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
