Vilslev Kirke i fuldmåneskær, 9. december 2022. Foto: Ole Witte Madsen
4. søndag i advent (18-12-2022) kl. 9.30 Hunderup (De 9 læsninger m. Decemberkor og kirkekaffe)
Præludium: Når julen stille nærmer sig (mel. Halleluja af L. Cohen)
1. læsning: SKABELSE - 1. Mos.1,1-4, 27-28 og 31a
Fællessalme: Der er noget i luften ( se bagsiden )
2. læsning: SYNDEFALD 1. Mos.3,4-7 og 23-24
Orgelsolo
3. læsning: PROFETI Esajas 9,1-6a
Fællessalme: 117: En rose så jeg skyde
4. læsning: PROFETI Esajas 35,1-6
Decemberkor: Maria gennem torne går
5. læsning: BEBUDELSE Luk. 1,26-35
Orgelsolo
6- læsning: JESU FØDSEL Matt-1.18-21 og 24-25
Fællessalme: 104: Et barn er født i Betlehem
7. læsning: DE VISE MÆND Matt. 2,1-11
Decemberkoret: Kom I hyrder
8. læsning: ORDET Johs. 1,1-5 og 14
Fællessalme: 87: Det første lys
9. læsning BEKENDELSE TIL KRISTUS Fil. 2,5-11
Fadervor og velsignelse
postludium: 112: Kom alle kristne (hele kirken står op og synger)
Søndag den 18. december 2022 kl. 11 Vilslev Kirke, 4. søndag i advent (18-12-2022) - FØRSTE TEKSTRÆKKE
Præludium: Når julen stille nærmer sig (mel. Halleluja af L. Cohen)
Indgangsbøn - Villiam
Fællessalme: Der er noget i luften (fotokopi)
Hilsen
Kollekt – Andreas
GT-Læsning - Jeppe
Fællessalme: 87: Det første lys
NT-læsning – Cecilie
Trosbekendelse (siges) - Naja
Decemberkor: Maria gennem torne går
Evangelium – Lea
Prædiken
Lovprisning – Melanie
Kirkebøn – Valdemar
Meddelelser – Johan
Apostolsk velsignelse – Patryk
Fællessalme: 104: Et barn er født i Betlehem
Fadervor - Michael
Velsignelse
Decemberkor: Kom I hyrder
Udgangsbøn - Oliver
postludium: 112: Kom alle kristne (hele kirken står op og synger)
PRÆDIKEN
Det er i dag en glædelig dag. Ikke blot fordi vi har tændt det 4. lys i adventskransen og således ved, at det snart er juleaften, men også fordi vi fik lov at vågne til endnu en ny dag. Der er så meget, vi kan glæde os over og være taknemmelige for, ikke mindst at vi lever i fred uden krig i vores samfund, og selvom krisen kradser og priserne stiger, så har vi stadig tag over hovedet og får noget at spise hver dag. Men som sagt er vi lige på nippet til juleaften, hvor vi fejrer fødslen af ham, der begynder med J - ikke Julemanden, men Jesus. Og selvom decembermåned i højere grad vies til en fest for julemanden, så ville vi dog ikke kunne fejre julemåneden uden Jesu fødsel i stalden i Betlehem. Det var med ham, det hele begyndte. Men faktisk var hans fødsel ikke det helt afgørende. Jesus voksede nemlig op og skulle lære at være menneske, ligesom vi alle skal, og han traf de valg han bedst kunne, ligesom vi alle gør. Indtil han blev omkring 30 år gammel, var der åbenbart ikke så meget der tydede på, at han var Guds Søn eller verdens frelser. Der står i hvert fald ikke så meget om hans barndom og ungdom i Bibelen. Men som 30-årig blev han døbt, og derfor døber vi stadig her 2000 år senere i vores kirke. Inden Jesus blev døbt, var han altså ret ukendt i sin samtid og sit lokalsamfund, men der var en meget kendt mand, som gik foran Jesus ligesom en reklamesøjle eller en PR-medarbejder, der skulle sørge for at vække folks interesse.
Johannes var mildest en mærkelig mand. Han var klædt i tøj, der var lavet af kamelers uld og hår, og han levede af det, han kunne finde i ørkenen, det vil sige honning og græshopper. Han var altså med på den klimagrønne bølge længe før, den blev moderne. Honningen fandt han i huler og i træers grene, hvor end de vilde bier havde bygget deres bistader og kæmpede for at holde sultne mundes lange fingre væk. Man kan forestille sig, at han lignede en vildmand, og det var godt, han stod i Jordanflodens vande, så han kunne blive vasket for en gangs skyld. En vildmand, en mand af Guds vilje, som havde givet sig Gud i vold. Han var ikke bange for noget menneske, for hvad kan et menneske gøre? Dræbe kroppen - ha! Men Gud kan både skabe liv og tage liv, og han har livsånden i sit hjerte. Han kan skabe mennesker af ler og jord. Hvad kan et menneske gøre?
Jo, vi kan sandelig gøre meget ondt imod hinanden, og sandelig, meget ondt har der altid været, hvor mennesker er kommet sammen i samfund og fællesskab. Det ligger forbavsende nemt til os at gøre noget dumt og ondt imod andre, måske endda ved at opbygge systemer, der kun tilgodeser én del af menneskeheden, mens en anden systematisk undertrykkes eller underkues, får mindre i løn og ikke oplever en ligestilling eller en følelse af ligeværd - men sådan bør det ikke være. Johannes talte imod de onde systemer og den måde, som mennesker blev undertrykt, og den måde, som magteliten værnede om deres rigdom ved at holde en stor del i fattigdom. ”Så lad dog være”, sagde Johannes, ”er pengene og magten mere værd end et menneskes liv, ve og vel? Nej vel?!” Og mange folk kom ud i Jordansflodens vand for at blive døbt og få vasket synd og skyld af sig, så de med Guds tilgivelse i hjertet kunne begynde et liv på en ny måde. Vi har jo fået livet for at udleve det, og nogle gange gør vi noget forkert imod hinanden eller Gud, og så begynder samvittigheden at nage. Det føles skidt at have gjort noget forkert, for samvittigheden er et kompas. Det er nødvendigt at navigere, ligesom kaptajnen på et skib på havet. Vi skal have noget at styre efter, ligesom et fyrtårn, så vi kan se land uanset hvor meget havet er i oprør. Johannes var sådan et lys for dem, der følte, at deres liv var usikkert pga. omvæltninger og forandringer i samfundet.
Stjernen over stalden i Betlehem lyste, så de vise mænd kunne finde vej, og engle sang for hyrderne, så de kunne finde barnet i krybben. Juletræet får en stjerne i toppen, for vi har også en ledestjerne, et lys i mørket, så vi med vores skib har noget at sejle efter. Det er lyset, vi ser frem til; det er glæden, vi søger – og derfor er december fyldt med en masse, så hyggen kan sprede sig og alle folk kan glæde sig. Vi begyndte at gå på glædens vej, da vi blev døbt, og selvom vi hverken er så kendte eller fromme som Jesus og Johannes, så er vi hver især som små julelys på det store juletræ; sat her for at skinne, lyse og glæde hinanden – dét er julehjertets hemmelighed. Glædelig 4. søndag i advent. Amen.
Præludium: Når julen stille nærmer sig (mel. Halleluja af L. Cohen)
1. læsning: SKABELSE - 1. Mos.1,1-4, 27-28 og 31a
Fællessalme: Der er noget i luften ( se bagsiden )
2. læsning: SYNDEFALD 1. Mos.3,4-7 og 23-24
Orgelsolo
3. læsning: PROFETI Esajas 9,1-6a
Fællessalme: 117: En rose så jeg skyde
4. læsning: PROFETI Esajas 35,1-6
Decemberkor: Maria gennem torne går
5. læsning: BEBUDELSE Luk. 1,26-35
Orgelsolo
6- læsning: JESU FØDSEL Matt-1.18-21 og 24-25
Fællessalme: 104: Et barn er født i Betlehem
7. læsning: DE VISE MÆND Matt. 2,1-11
Decemberkoret: Kom I hyrder
8. læsning: ORDET Johs. 1,1-5 og 14
Fællessalme: 87: Det første lys
9. læsning BEKENDELSE TIL KRISTUS Fil. 2,5-11
Fadervor og velsignelse
postludium: 112: Kom alle kristne (hele kirken står op og synger)
Søndag den 18. december 2022 kl. 11 Vilslev Kirke, 4. søndag i advent (18-12-2022) - FØRSTE TEKSTRÆKKE
Præludium: Når julen stille nærmer sig (mel. Halleluja af L. Cohen)
Indgangsbøn - Villiam
Fællessalme: Der er noget i luften (fotokopi)
Hilsen
Kollekt – Andreas
GT-Læsning - Jeppe
Fællessalme: 87: Det første lys
NT-læsning – Cecilie
Trosbekendelse (siges) - Naja
Decemberkor: Maria gennem torne går
Evangelium – Lea
Prædiken
Lovprisning – Melanie
Kirkebøn – Valdemar
Meddelelser – Johan
Apostolsk velsignelse – Patryk
Fællessalme: 104: Et barn er født i Betlehem
Fadervor - Michael
Velsignelse
Decemberkor: Kom I hyrder
Udgangsbøn - Oliver
postludium: 112: Kom alle kristne (hele kirken står op og synger)
PRÆDIKEN
Det er i dag en glædelig dag. Ikke blot fordi vi har tændt det 4. lys i adventskransen og således ved, at det snart er juleaften, men også fordi vi fik lov at vågne til endnu en ny dag. Der er så meget, vi kan glæde os over og være taknemmelige for, ikke mindst at vi lever i fred uden krig i vores samfund, og selvom krisen kradser og priserne stiger, så har vi stadig tag over hovedet og får noget at spise hver dag. Men som sagt er vi lige på nippet til juleaften, hvor vi fejrer fødslen af ham, der begynder med J - ikke Julemanden, men Jesus. Og selvom decembermåned i højere grad vies til en fest for julemanden, så ville vi dog ikke kunne fejre julemåneden uden Jesu fødsel i stalden i Betlehem. Det var med ham, det hele begyndte. Men faktisk var hans fødsel ikke det helt afgørende. Jesus voksede nemlig op og skulle lære at være menneske, ligesom vi alle skal, og han traf de valg han bedst kunne, ligesom vi alle gør. Indtil han blev omkring 30 år gammel, var der åbenbart ikke så meget der tydede på, at han var Guds Søn eller verdens frelser. Der står i hvert fald ikke så meget om hans barndom og ungdom i Bibelen. Men som 30-årig blev han døbt, og derfor døber vi stadig her 2000 år senere i vores kirke. Inden Jesus blev døbt, var han altså ret ukendt i sin samtid og sit lokalsamfund, men der var en meget kendt mand, som gik foran Jesus ligesom en reklamesøjle eller en PR-medarbejder, der skulle sørge for at vække folks interesse.
Johannes var mildest en mærkelig mand. Han var klædt i tøj, der var lavet af kamelers uld og hår, og han levede af det, han kunne finde i ørkenen, det vil sige honning og græshopper. Han var altså med på den klimagrønne bølge længe før, den blev moderne. Honningen fandt han i huler og i træers grene, hvor end de vilde bier havde bygget deres bistader og kæmpede for at holde sultne mundes lange fingre væk. Man kan forestille sig, at han lignede en vildmand, og det var godt, han stod i Jordanflodens vande, så han kunne blive vasket for en gangs skyld. En vildmand, en mand af Guds vilje, som havde givet sig Gud i vold. Han var ikke bange for noget menneske, for hvad kan et menneske gøre? Dræbe kroppen - ha! Men Gud kan både skabe liv og tage liv, og han har livsånden i sit hjerte. Han kan skabe mennesker af ler og jord. Hvad kan et menneske gøre?
Jo, vi kan sandelig gøre meget ondt imod hinanden, og sandelig, meget ondt har der altid været, hvor mennesker er kommet sammen i samfund og fællesskab. Det ligger forbavsende nemt til os at gøre noget dumt og ondt imod andre, måske endda ved at opbygge systemer, der kun tilgodeser én del af menneskeheden, mens en anden systematisk undertrykkes eller underkues, får mindre i løn og ikke oplever en ligestilling eller en følelse af ligeværd - men sådan bør det ikke være. Johannes talte imod de onde systemer og den måde, som mennesker blev undertrykt, og den måde, som magteliten værnede om deres rigdom ved at holde en stor del i fattigdom. ”Så lad dog være”, sagde Johannes, ”er pengene og magten mere værd end et menneskes liv, ve og vel? Nej vel?!” Og mange folk kom ud i Jordansflodens vand for at blive døbt og få vasket synd og skyld af sig, så de med Guds tilgivelse i hjertet kunne begynde et liv på en ny måde. Vi har jo fået livet for at udleve det, og nogle gange gør vi noget forkert imod hinanden eller Gud, og så begynder samvittigheden at nage. Det føles skidt at have gjort noget forkert, for samvittigheden er et kompas. Det er nødvendigt at navigere, ligesom kaptajnen på et skib på havet. Vi skal have noget at styre efter, ligesom et fyrtårn, så vi kan se land uanset hvor meget havet er i oprør. Johannes var sådan et lys for dem, der følte, at deres liv var usikkert pga. omvæltninger og forandringer i samfundet.
Stjernen over stalden i Betlehem lyste, så de vise mænd kunne finde vej, og engle sang for hyrderne, så de kunne finde barnet i krybben. Juletræet får en stjerne i toppen, for vi har også en ledestjerne, et lys i mørket, så vi med vores skib har noget at sejle efter. Det er lyset, vi ser frem til; det er glæden, vi søger – og derfor er december fyldt med en masse, så hyggen kan sprede sig og alle folk kan glæde sig. Vi begyndte at gå på glædens vej, da vi blev døbt, og selvom vi hverken er så kendte eller fromme som Jesus og Johannes, så er vi hver især som små julelys på det store juletræ; sat her for at skinne, lyse og glæde hinanden – dét er julehjertets hemmelighed. Glædelig 4. søndag i advent. Amen.
