Søndag 9. maj 2021 5. søndag efter Påske (I), kl. 9.30 i Gredstedbro og kl. 11 i Vilslev
Gredstedbro: 234: Som forårssolen morgenrød - 360: Arbejd til natten kommer 417: Herre Jesus, vi er her --- prædiken 588: Herre, gør mit liv til bøn 634: Du ved det nok, mit hjerte 586: Stol du kun på dit fadervor
Vilslev: 743 Nu rinder solen op af østerlide 635 Vær stærk min sjæl 417 Herre Jesus vi er her prædiken 588 Herre gør mit liv til bøn Altergang: 236 Påskeblomst v. 5 234 Som forårssolen morgenrød
Indledning til GT
Inden jeg læser teksten fra Første Mosebog, vil jeg kort fortælle lidt om, hvad vi skal høre. Vi skal høre om Jakobs kamp med en engel. Jakob er søn af Isak og bror til Esau; det er Jakob, som snyder Esau for dennes førstefødselsret, og Jakob bliver derfor sendt til sin morbror Labans hus, hvor han skal vogte får. Der forelsker han sig i Rakel, og han går med til at arbejde i 7 år gratis for så at måtte gifte sig med den smukke Rakel. Men Laban er en laban og snyder Jakob, som så ufrivilligt bliver gift med den ældre og knap så kønne søster, Lea, om hvem man sagde, at hun havde matte øjne. Jakob bliver vred, men går med til igen at arbejde 7 år gratis for så at få Rakel til hustru. Jakobs liv bliver yderligere indviklet, men på et tidspunkt vil han forsone sig med sin bror, Esau, og det er imens, han er alene ude i ødemarken, at der kommer en engel fra Gud og pludseligt kæmper med Jakob.
Indledning til NT
Inden jeg læser teksten fra Jakobsbrevet i det Nye Testamente, vil jeg kort fortælle lidt om, hvad vi skal høre. Vi skal nemlig høre, at ord og gerning må høre sammen, hvis man skal være et sandt menneske i balance med sig selv. Det dur ikke, at man siger ét og gør noget andet; nej, der må være sammenhæng mellem, hvad man siger, og hvad man gør – og altså også imellem, hvad man tror, og hvad man gør.
Prædiken
Hvor er det dejligt at synge sammen med jer igen. Det har været en prøvelse for mange, at corona-restriktionerne har lagt bånd på vore forsamlinger og fællesskaber her i kirken, men nu lysner med mere genåbning, hvis man må være forsigtig optimist. I dag er det glædeligt at skulle prædike, for vi har hørt tre tekster fra Bibelen, og de kredser om velsignelse og fuldkommen glæde, så vi kan høre, at vi i dag skal opbygges i troen, håbet og kærligheden. Kirken bliver på den måde et religiøst frirum for os; et sted, hvor vi bare kan modtage opbyggelige budskaber i fred og ro, selvom vi ved, at verdens magt, synd og ondskab buldrer afsted derude bag murerne. Nogle gange har vi bare brug for at have et helle og være til stede sammen uden at der stilles krav til os og uden at der kræves en masse engagement og svar fra os. Herinde må vi bare være sammen i troen på Gud, vor far i himlene.
At Jakob kæmpede med en engel for at få Guds velsignelse er godt at høre for os, som føler, at det nogle gange er en kamp at få vristet glæde og velsignelse ud af livet og hverdagen. Ikke alle har det lige nemt, men igennem strid, slid og kamp kan man være heldig at opnå velsignelse og sjælefred. Hvad Jakob blev udsat for, skal altså give os mod til, at vi også selv gør, som det lyder: ”kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder”. Den salme stod jeg og andre omkring præstegårdens flagstang og sang om morgenen den 5. maj, da blæsten viftede med Dannebrog, så den blafrende velsignede os med sit hvide kors. Modstandsbevægelse må der til, og nogle gange brydes vi ikke kun med hverdagen eller hinanden men såmænd også med Gud. Jeg synes, det er ret fedt, at vi har en Gud, der ikke er bange for at lægge arm med os, og hvis vi holder ud i kampen, så er der velsignelse og sejr at hente, også selvom vi bliver såret undervejs. Man kan sige det samme om livet eller tilværelse: At vi nogle gange skal kæmpe for at nå til sejr. Og Jakob kan skrive under på, at vi bare skal kaste os ud i det. Salige er nemlig de, der holder ud, for de skal vinde velsignelse og fred.
Fra Jakobskampen kom vi til Jakobsbrevet, hvorfra jeg oplæste, at hvad vi hører, skal vi også gøre. ’At høre’ betyder i denne sammenhæng også at tro, for troen kommer af det, der høres, og enhver der har ører at høre med, skal høre efter. Hvad vi tror, skal vi handle efter. Der må altså ikke være plads til dobbeltmoral hos os; hvad vi tror på, må også afspejle sig i vore handlinger; i vort liv og levned. Det dur ikke, at vi går rundt og siger, vi tror på næstekærlighed, hvis ikke det afspejler sig i rundhåndet omsorg for vores næste. Det nytter ikke at tro på Gud, hvis vi aldrig kommer i kirke eller skænker ham en tanke i det daglige. For så er vi dobbeltmoralske og det ikke er ikke bare en syndig måde at leve på, men en løgnagtig og fej måde at bedrage sine medmennesker – og endda sig selv – på. Nej, vi må være ærlige, først og fremmest over for os selv, så vi tør være ærlige over for Gud og over for dem, vi har omkring os.
Ærlige skal vi være over for Gud; ja, vi kan såmænd slet ikke slippe af sted med at lyve over for ham, for han har dannet os i moders liv, og som kender vore tanker, før der kommer ud som ord af vor mund. Gud, den almægtige, himlens og jordens skaber – vores Far! – ham skal vi være ærlige over for, både når vi lever iblandt hinanden, og når vi bevidste eller ubevidste beder ud af det liv, vi lever. Om det så er i gode eller dårlige situationer, at vi i tanker eller ord beder af taknemmelighed eller af behov for trøst, så lytter Gud og skænker os, som han vil.
Nok siger Jesus, at hvis blot vi beder Gud om noget i Jesu navn, så vil Gud give os det. Og selvom Jesus ikke satte betingelser op, så vi faktisk kunne bede om både en ny bil, at de døde blev levende, om en million kroner og et 100 års liv med godt helbred, så har vi nok erfaringen imod os. Personligt har jeg prøvet at bede inderligt om noget i Jesu navn, uden at Gud har skænket mig det; og jeg har været fortvivlet over den tavshed, jeg følte, Gud lod mig leve med. Jeg bad og bad og oplevede kun, at der ikke kom svar. Det var ikke fordi jeg kun bad om egoistiske ting, men bad også for andres liv og helbred, velsignelse og sjælefred. Nu kunne man jo forsøge at forklare det på mange måder med, at jeg ikke troede nok, imens jeg bad, eller måske bad jeg på en forkert måde; måske var min bøn bare ikke i linje med Guds vilje; måske svarede Gud på en anden måde, end jeg havde forventet osv. Man kan altid forsøge at forklare, hvorfor ens bøn ikke blev besvaret, og hvis ikke man skal miste troen, må man finde et svar, som man kan leve med.
Jakob lod ikke Gud være tavs men kæmpede længe og tappert, indtil han fik svar. Det er ikke alle, der kan holde til at skulle kæmpe med Gud, og jeg tror, det er derfor, vi samles til gudstjeneste. Her er vi en køn forsamling af troende tvivlere og tvivlende troende. Selvom vi hver for sig er svage, så bliver vi styrket her i vores lille menighedsfællesskab; for herinde ser vi, at vi ikke er alene om at tro på Gud, også selvom det bestemt ikke er nemt. Det nemmeste ville være, at Jesus stadig gik rundt iblandt os, men den barske realitet er, at det gør han ikke. I stedet har vi altså fællesskabet her i kirken ved gudstjenester. Hvor 2 eller 3 er forsamlet i Jesu navn, er han selv til stede som den glæde, at vi bliver set, hørt og inkluderet.
Nogle gange kan det føles som om, Gud kun har lukkede ører for vore bønner, men vore følelser kan sagtens være lumske og løgnagtige, og netop derfor skal vi være godt til at lytte til hinanden så vi ikke fortvivler i mismodighed. Vi skal huske at gå i kirke, så vi igen og igen giver tvivlen modspil; herinde må vi tro, / for herinde skænker rummet os ro. Salmerne synges indefra og ud, / og om lidt går vi til nadver i tak til Gud. Herre, gør vor liv til bøn! / Så vort liv leves for Jesus, din Søn. / Da får vi tydeligt bønnesvar / af dig som os i livet bar. Amen.
Lovprisning Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn Lad os alle bede.
Kære Far. Nogle gange føles du langt væk, som om du er døv for vore bekymrede bønner og fjernt fra de ting, vi som dine børn kæmper med. Gud, træd tydeligt frem for os igennem andres omsorg, så vor tvivl bliver til skamme. Besvar vore bønner så tydeligt, at vi ikke fortvivler, men altid kan tro.
Kære Jesus, Guds søn, vor bror. Tak fordi du åbnede vejen for os til Gud; tak, fordi du lærer os at kalde ham far. Du viser os, at Gud elsker os meget mere end nogen jordisk forældre kan elske sine børn. Jesus, skænk os af din tro, når vi tvivler; giv os din fred, når vi er urolige; giv os dit liv, når vi dør.
Kære Helligånd, hør vor bøn, om den er dum eller from. Du skal bevæge os til at leve med glæde til gavn for andre. Grib os om hjertet og befri vore tanker for alt det dumme, vi fylder hovedet med. Nok er vi syndere og tvivlere, men styrk os i troen på, at Gud har tilgivet os alle vore fejl og dumheder. Gør os glade i håbet og styrk vore hænder i næstekærlighedens gerninger. Amen.
Meddelelser
Så skal jeg meddele, at jeg holder en uges ferie, der bl.a. skal bruges på forårsarbejde i haven og fejring af min datters 1-års fødselsdag. På torsdag den 13. maj er det Kristi Himmelfartsdag, og da står Katrine Gaub for gudstjenester kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Jernved. Søndag den 16. maj har hun gudstjenester kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hjortlund.
Der er et nyt kirkeblad på vej igennem redaktionen, og den lander ude i postkasserne inden 1. juni.
En glædelig nyhed: Man skal ikke længere melde sig til gudstjenesterne i Gredstedbro, Jernved, Hjortlund eller Vilslev – kun i Hunderup holder man lidt endnu fast i tilmeldingerne.
Apostolsk velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden:
Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Gredstedbro: 234: Som forårssolen morgenrød - 360: Arbejd til natten kommer 417: Herre Jesus, vi er her --- prædiken 588: Herre, gør mit liv til bøn 634: Du ved det nok, mit hjerte 586: Stol du kun på dit fadervor
Vilslev: 743 Nu rinder solen op af østerlide 635 Vær stærk min sjæl 417 Herre Jesus vi er her prædiken 588 Herre gør mit liv til bøn Altergang: 236 Påskeblomst v. 5 234 Som forårssolen morgenrød
Indledning til GT
Inden jeg læser teksten fra Første Mosebog, vil jeg kort fortælle lidt om, hvad vi skal høre. Vi skal høre om Jakobs kamp med en engel. Jakob er søn af Isak og bror til Esau; det er Jakob, som snyder Esau for dennes førstefødselsret, og Jakob bliver derfor sendt til sin morbror Labans hus, hvor han skal vogte får. Der forelsker han sig i Rakel, og han går med til at arbejde i 7 år gratis for så at måtte gifte sig med den smukke Rakel. Men Laban er en laban og snyder Jakob, som så ufrivilligt bliver gift med den ældre og knap så kønne søster, Lea, om hvem man sagde, at hun havde matte øjne. Jakob bliver vred, men går med til igen at arbejde 7 år gratis for så at få Rakel til hustru. Jakobs liv bliver yderligere indviklet, men på et tidspunkt vil han forsone sig med sin bror, Esau, og det er imens, han er alene ude i ødemarken, at der kommer en engel fra Gud og pludseligt kæmper med Jakob.
Indledning til NT
Inden jeg læser teksten fra Jakobsbrevet i det Nye Testamente, vil jeg kort fortælle lidt om, hvad vi skal høre. Vi skal nemlig høre, at ord og gerning må høre sammen, hvis man skal være et sandt menneske i balance med sig selv. Det dur ikke, at man siger ét og gør noget andet; nej, der må være sammenhæng mellem, hvad man siger, og hvad man gør – og altså også imellem, hvad man tror, og hvad man gør.
Prædiken
Hvor er det dejligt at synge sammen med jer igen. Det har været en prøvelse for mange, at corona-restriktionerne har lagt bånd på vore forsamlinger og fællesskaber her i kirken, men nu lysner med mere genåbning, hvis man må være forsigtig optimist. I dag er det glædeligt at skulle prædike, for vi har hørt tre tekster fra Bibelen, og de kredser om velsignelse og fuldkommen glæde, så vi kan høre, at vi i dag skal opbygges i troen, håbet og kærligheden. Kirken bliver på den måde et religiøst frirum for os; et sted, hvor vi bare kan modtage opbyggelige budskaber i fred og ro, selvom vi ved, at verdens magt, synd og ondskab buldrer afsted derude bag murerne. Nogle gange har vi bare brug for at have et helle og være til stede sammen uden at der stilles krav til os og uden at der kræves en masse engagement og svar fra os. Herinde må vi bare være sammen i troen på Gud, vor far i himlene.
At Jakob kæmpede med en engel for at få Guds velsignelse er godt at høre for os, som føler, at det nogle gange er en kamp at få vristet glæde og velsignelse ud af livet og hverdagen. Ikke alle har det lige nemt, men igennem strid, slid og kamp kan man være heldig at opnå velsignelse og sjælefred. Hvad Jakob blev udsat for, skal altså give os mod til, at vi også selv gør, som det lyder: ”kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder”. Den salme stod jeg og andre omkring præstegårdens flagstang og sang om morgenen den 5. maj, da blæsten viftede med Dannebrog, så den blafrende velsignede os med sit hvide kors. Modstandsbevægelse må der til, og nogle gange brydes vi ikke kun med hverdagen eller hinanden men såmænd også med Gud. Jeg synes, det er ret fedt, at vi har en Gud, der ikke er bange for at lægge arm med os, og hvis vi holder ud i kampen, så er der velsignelse og sejr at hente, også selvom vi bliver såret undervejs. Man kan sige det samme om livet eller tilværelse: At vi nogle gange skal kæmpe for at nå til sejr. Og Jakob kan skrive under på, at vi bare skal kaste os ud i det. Salige er nemlig de, der holder ud, for de skal vinde velsignelse og fred.
Fra Jakobskampen kom vi til Jakobsbrevet, hvorfra jeg oplæste, at hvad vi hører, skal vi også gøre. ’At høre’ betyder i denne sammenhæng også at tro, for troen kommer af det, der høres, og enhver der har ører at høre med, skal høre efter. Hvad vi tror, skal vi handle efter. Der må altså ikke være plads til dobbeltmoral hos os; hvad vi tror på, må også afspejle sig i vore handlinger; i vort liv og levned. Det dur ikke, at vi går rundt og siger, vi tror på næstekærlighed, hvis ikke det afspejler sig i rundhåndet omsorg for vores næste. Det nytter ikke at tro på Gud, hvis vi aldrig kommer i kirke eller skænker ham en tanke i det daglige. For så er vi dobbeltmoralske og det ikke er ikke bare en syndig måde at leve på, men en løgnagtig og fej måde at bedrage sine medmennesker – og endda sig selv – på. Nej, vi må være ærlige, først og fremmest over for os selv, så vi tør være ærlige over for Gud og over for dem, vi har omkring os.
Ærlige skal vi være over for Gud; ja, vi kan såmænd slet ikke slippe af sted med at lyve over for ham, for han har dannet os i moders liv, og som kender vore tanker, før der kommer ud som ord af vor mund. Gud, den almægtige, himlens og jordens skaber – vores Far! – ham skal vi være ærlige over for, både når vi lever iblandt hinanden, og når vi bevidste eller ubevidste beder ud af det liv, vi lever. Om det så er i gode eller dårlige situationer, at vi i tanker eller ord beder af taknemmelighed eller af behov for trøst, så lytter Gud og skænker os, som han vil.
Nok siger Jesus, at hvis blot vi beder Gud om noget i Jesu navn, så vil Gud give os det. Og selvom Jesus ikke satte betingelser op, så vi faktisk kunne bede om både en ny bil, at de døde blev levende, om en million kroner og et 100 års liv med godt helbred, så har vi nok erfaringen imod os. Personligt har jeg prøvet at bede inderligt om noget i Jesu navn, uden at Gud har skænket mig det; og jeg har været fortvivlet over den tavshed, jeg følte, Gud lod mig leve med. Jeg bad og bad og oplevede kun, at der ikke kom svar. Det var ikke fordi jeg kun bad om egoistiske ting, men bad også for andres liv og helbred, velsignelse og sjælefred. Nu kunne man jo forsøge at forklare det på mange måder med, at jeg ikke troede nok, imens jeg bad, eller måske bad jeg på en forkert måde; måske var min bøn bare ikke i linje med Guds vilje; måske svarede Gud på en anden måde, end jeg havde forventet osv. Man kan altid forsøge at forklare, hvorfor ens bøn ikke blev besvaret, og hvis ikke man skal miste troen, må man finde et svar, som man kan leve med.
Jakob lod ikke Gud være tavs men kæmpede længe og tappert, indtil han fik svar. Det er ikke alle, der kan holde til at skulle kæmpe med Gud, og jeg tror, det er derfor, vi samles til gudstjeneste. Her er vi en køn forsamling af troende tvivlere og tvivlende troende. Selvom vi hver for sig er svage, så bliver vi styrket her i vores lille menighedsfællesskab; for herinde ser vi, at vi ikke er alene om at tro på Gud, også selvom det bestemt ikke er nemt. Det nemmeste ville være, at Jesus stadig gik rundt iblandt os, men den barske realitet er, at det gør han ikke. I stedet har vi altså fællesskabet her i kirken ved gudstjenester. Hvor 2 eller 3 er forsamlet i Jesu navn, er han selv til stede som den glæde, at vi bliver set, hørt og inkluderet.
Nogle gange kan det føles som om, Gud kun har lukkede ører for vore bønner, men vore følelser kan sagtens være lumske og løgnagtige, og netop derfor skal vi være godt til at lytte til hinanden så vi ikke fortvivler i mismodighed. Vi skal huske at gå i kirke, så vi igen og igen giver tvivlen modspil; herinde må vi tro, / for herinde skænker rummet os ro. Salmerne synges indefra og ud, / og om lidt går vi til nadver i tak til Gud. Herre, gør vor liv til bøn! / Så vort liv leves for Jesus, din Søn. / Da får vi tydeligt bønnesvar / af dig som os i livet bar. Amen.
Lovprisning Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn Lad os alle bede.
Kære Far. Nogle gange føles du langt væk, som om du er døv for vore bekymrede bønner og fjernt fra de ting, vi som dine børn kæmper med. Gud, træd tydeligt frem for os igennem andres omsorg, så vor tvivl bliver til skamme. Besvar vore bønner så tydeligt, at vi ikke fortvivler, men altid kan tro.
Kære Jesus, Guds søn, vor bror. Tak fordi du åbnede vejen for os til Gud; tak, fordi du lærer os at kalde ham far. Du viser os, at Gud elsker os meget mere end nogen jordisk forældre kan elske sine børn. Jesus, skænk os af din tro, når vi tvivler; giv os din fred, når vi er urolige; giv os dit liv, når vi dør.
Kære Helligånd, hør vor bøn, om den er dum eller from. Du skal bevæge os til at leve med glæde til gavn for andre. Grib os om hjertet og befri vore tanker for alt det dumme, vi fylder hovedet med. Nok er vi syndere og tvivlere, men styrk os i troen på, at Gud har tilgivet os alle vore fejl og dumheder. Gør os glade i håbet og styrk vore hænder i næstekærlighedens gerninger. Amen.
Meddelelser
Så skal jeg meddele, at jeg holder en uges ferie, der bl.a. skal bruges på forårsarbejde i haven og fejring af min datters 1-års fødselsdag. På torsdag den 13. maj er det Kristi Himmelfartsdag, og da står Katrine Gaub for gudstjenester kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Jernved. Søndag den 16. maj har hun gudstjenester kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hjortlund.
Der er et nyt kirkeblad på vej igennem redaktionen, og den lander ude i postkasserne inden 1. juni.
En glædelig nyhed: Man skal ikke længere melde sig til gudstjenesterne i Gredstedbro, Jernved, Hjortlund eller Vilslev – kun i Hunderup holder man lidt endnu fast i tilmeldingerne.
Apostolsk velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden:
Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
