Dagens fortælling om Maria, der bliver gravid, står egentlig blandt de fortællinger, der hører juletiden til. Først blev Maria gravid, og senere skulle både hun og Josef drage til Betlehem for at lade sig indskrive. Dét er en historie, vi kender særdeles godt, fordi den samme fortælling om Jesu fødsel lyder hvert år til juleaften. Men i dag opholder vi os altså lige et øjeblik ved det, der skete, da Maria blev gravid.
Læs Bibelteksterne til Mariæ Bebudelsesdag her. Salmerne: 1. DDS 751: Gud, ske tak og lov, 2. DDS 441: Alle mine kilder, 3. DDS 71: Nu kom der bud fra englekor, ---, 4. DDS 108: Lovet være du, Jesus Krist, 5. DDS 456: Vor Herre Jesus i den nat, 6. DDS 201: Det hellig kors, vor Herre selv bar
At blive gravid er der sådan set ikke noget forbavsende ved; vi ved vist alle, hvordan sådan noget går til, og vi sidder kun her i dag, fordi vi selv engang blev født af vores mor. At en kvinde bliver gravid og føder et barn, har altså ikke ændret sig siden Marias tid. Hvis vi tænker et par generationer tilbage i vores tid og kultur, så var det dog ikke altid uproblematisk at få et barn. Selvom hvert barn er et mirakel og hvert menneske et under, så kunne det hedde sig, at man som ung kvinde var kommet i ulykkelige omstændigheder, hvis hun altså var blevet gravid uden at være gift – eller, hvis hun som gift var blevet gravid med en anden end sin ægtefælle. Så kunne hun råbe og skrige nok så meget op om, at det virkeligt var et kærlighedsbarn, men lige lidt ville det hjælpe over for et samfund, der så med strenge, fordømmende øjne på mennesker, som tillod sig at elske livet mere end de elskede småborgerlig moral. Selv i dag er det ikke nemt at få et barn eller være enlig mor uanset hvor meget kærlighedsbarn den lille nyfødte så end er. Og det er nok hellere ikke nemt at være barn og ung i utraditionelle familieforhold. Maria levede også i en tid, hvor der blev meget set strengt på, om man blev gravid uden for ægteskab – og det blev hun jo. Godt nok var hun forlovet med Josef, men sex før ægteskab var bestemt ikke tilladt, og da Josef fandt ud af, at Maria var blevet gravid, uden at han havde del og lod i det, blev han ramt på sin stolthed og ære, og overvejede faktisk at ophæve forlovelsen. Til al held for Maria ombestemte han sig, og de blev gift og fik flere børn. På den tid blev en enlig mor ellers bare overladt til sig selv.
At Maria som ung kvinde sagde ja til at bære Guds barn, er ikke umiddelbart indlysende, for hun har været i overhængende fare for at blive svigtet af alle. Josef overvejede at forlade hende, og måske ville hendes familie slå hånden af hende, når hun kom med den historie om, at det var Helligåndens fortjeneste, at der nu bankede et lille hjerte i hendes liv. Kvinder har igennem tiden på mange måder forsøgt at bortforklare pludselige graviditeter, men at Gud selv skulle have været på spil må være en af de sværeste at tro på for naturlige mennesker, der nok ved, hvad der skal til, før en kvinde bliver gravid. For Maria må den pludselige graviditet også have fyldt hendes hoved og hjerte med såvel spænding som nervøsitet og tanker om, -hvordan hun ville blive som ung mor. Hvordan skulle hendes fremtid forme sig? Hvad ville Josef sige til det hele? Og hvordan ville sådan et barn egentlig være? Ingen mor ville vel i sin vildeste fantasi kunne forestille sig den skæbne, der lå på Jesu skuldre. Vi kan her i bagklogskabens lys spørge, om det i virkeligheden var en luksusfælde at blive mor til Jesus?
At blive udvalgt af selveste Gud til at blive mor til et uplanlagt barn er nok ikke enhver ung kvindes drøm, men Maria tog opgaven på sig som en kvinde. Ikke fordi det kunne blive en spændende oplevelse, men fordi selveste Gud bad hende om hjælp. For Gud skulle blive menneske og det kunne han kun blive ved at fødes ind i vores verden. Men selvom Maria skulle blive mor til Guds Søn og verdens frelser, fik hun dog ikke en nemmere vej i livet, måske tværtimod. Ligesom alle os andre almindelige mennesker, var også Maria underlagt sine omstændigheder. Hun kunne ikke give sit barn alt det, hun gerne ville. For det første måtte hun og Josef søge tilflugt i en uhumsk stald. Da fødslen var ovre, måtte hun svøbe sin nyfødte søn i klude og lægge ham i en krybbe. Krybben var sådan et trug, som dyrene i stalden fik deres foder i, og den har nok ikke været særligt ren eller hygiejnisk, men den blev alligevel brugt som barneseng til Guds søn. Stalden var heller ikke topmoderne eller udstyret med anden varme end den, dyrene gav fra sig. En lugt af dyr og møg har hængt tungt i luften i stalden, og det var helt klart mere af nød end af lyst, at Maria måtte føde Guds Søn og sin førstefødte under de omstændigheder.
Selvom Jesus fik en hård start på livet, voksede han op og var åbenbart så normalt og almindeligt et barn, at det først var, da han var blevet voksen, at man begyndte at fortælle og skrive om de ting, han gjorde og sagde. Da Jesus var barn var Marias moderskab nok ikke det værste i verden. Mange forældre virker glade for deres små børn, selvom børn også kan have dårlige dage med skrig og skrål og opkast i stride strømme. Det er utroligt at se, hvor langt forældre er villige til at gå for at tage sig af deres børn. Der er en nærmest medfødt villighed til at ofre en del af sig selv – ikke mindst nattesøvnen – for at kunne kere sig om barnets ve og vel. Det er meget forståeligt, at et stærkt bånd opbygges mellem mor og barn, når hun igennem 9 måneder har båret barnet under sit hjerte. Det sværeste ved et barn er nok ikke dets barndom, men ungdom og voksenalder, hvor børnene går deres egne veje – måske væk fra deres forældre. Det er ikke alle forældre, der er stolte af de valg, deres børn træffer i løbet af livet, og det er heller ikke alle børn der er stolte af deres forældre.
De værste konflikter her i livet opstår mellem de mennesker, der har haft hinanden mest kær. En skilsmisse kan helt ødelægge mennesker, og et opgør mellem børn og forældre kan skade mennesker for altid. Der er altså stærke kræfter på spil i familierelationer og andre forhold, hvor man er udleveret til hinandens kærlighed, nåde og barmhjertighed. Der er en tendens til at gøre Jesu barndom idyllisk, og man tegner nærmest et glansbillede af hans opvækst hos sine forældre, med den hjemmegående Maria og tømreren Josef. Dengang var der dog ingen velfærd, og man overlevede sygdomme ved held, og klarede sig økonomisk ved at arbejde hårdt og længe. Fagforeninger var der ingen af, og hvis huset skulle restaureres, måtte Josef klare det selv. Der var intet rindende vand i husene, ingen automatisk varme, ja, der var i det hele taget ingen sikkerhed for at få et langt og lykkeligt liv. Og til trods for alt det, vi kan synes, der manglede dengang, brokkede de sig åbenbart ikke ret meget.
Det var jo heller ikke sådan, at Maria sukkede dybt med himmelvendte øjne, og bad englen om at finde en anden til opgaven. Nej, hun tog opgaven på sig. En opgave med en stor gave, der gav hende medgang og meget modgang i livet. Hvis vi kunne spørge hende i dag, mon hun så alligevel ikke som en stolt mor ville sige, at det havde være det hele værd – alle tårer, alle fødselssmerter, søvnløse nætter og så videre? Men vi kan også tænke, om Maria mon ville have været glad for englens besøg, hvis hun vidste, hvad hun måtte lægge øre og øjne til? Hvis hun vidste, hvad Jesus skulle gå igennem af hån, spot, svigt og korsfæstelse? Det virker næsten uforsigtigt af hende at gå med til, at hun skal blive gravid, uden at hun ved, hvad der skal ske med barnet. Maria traf et valg om at blive Guds mor. Valget traf hun ud fra troen på, at Gud ikke ønskede hende noget ondt, selvom livet og kærligheden kan gøre ondt indtil døden. Ja, døden er sandelig stedet, hvor vi alle lander. I løbet af påsken skal vi høre, hvordan livet dog bryder dødens mørke. Og dette kan ske, fordi Maria engang sagde ja til at føde livslyset ind i dødens verden. Amen.
