Aftengudstjeneste i Vilslev Kirke, søndag den 20. november 2022. Foto: Ole Witte Madsen
Sidste Søndag i Kirkeåret (II) (20-11-2022), kl. 11 Hunderup, kl. 19 Vilslev. SALMER: 431: Herre Kristus dig til ære 380: Op, dog Zion 315: Helligånd, de frommes glæde — 675: Gud vi er i gode hænder, 192,7: Hil dig, frelser og forsoner 760: Dagen nu sin afsked tager
INTRO GT
I dette afsnit fra GT skal vi høre fra profeten Mika, der forudsiger, at når tiden ophører og enden er nær, så skal folk i hele verden rejse mod Guds hellige bjerg for at vende sig væk fra krig og ødelæggelse og leve sammen i fred og fordragelighed i opbyggeligt fællesskab. Rejs jer og hør, Denne hellige lektie skriver profeten Mika:
INTRO NT
Nu skal vi høre et stykke fra Paulus. Han opbyggede kristne fællesskaber i Middelhavsområdet, også i byen Korinth. Han lagde grundvolden eller fundamentet, men andre skulle bygge videre på det. Hver især har vi et fundament i Jesus Kristus, og vores liv bygger vi med de materialer, vi har mulighed for at bygge med. Vores bygning vil blive prøvet, og vores livsværk vil blive bedømt, og så afsløres det, hvad vi har brugt vores liv på. Det er i dette afsnit vi hører, at vi er Guds tempel og at Guds ånd bor i os, og derfor skal man også overveje, hvordan man behandler sin krop; hvad man udsætter sin krop og sjæl for. Rejs jer og hør: *Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til korintherne:
PRÆDIKEN
Så nåede vi endelig målstregen! I dag er det nemlig den sidste søndag i det gamle (kirke)år, der begyndte første søndag i advent 2021; det betyder dog ikke, at der ikke er flere søndage eller gudstjenester, men på søndag begynder vi på et nyt kirkeår; og så drejer årets hjul endnu engang. Vi er kommet igennem et kirkeår med masser af gudstjenester, enkelte dåb, et par gode konfirmationer, en del begravelser, men dog næsten ingen vielser. I dag kan vi se tilbage på alt det arbejde, vi ansatte og frivillige ved kirken har lagt i at vedligeholde kirkegården, kirkebygningen og ikke mindst menigheden. Vedligeholde, underbygge og opbygge. I Vilslev er der endda blevet bygget et nyt redskabshus! Det er rart med synlige resultater, for ellers kan det se ud som om, der ikke rigtig sker noget; altså, ikke andet end at vi er blevet ældre, mere slidte, tyngede af tidens tand og hverdagens synd og sorg og smerte. Vi kan dog konkludere, at også i løbet af dette år har folk søgt til kirken i både glædelige og triste situationer. Vi håber, de har fået noget godt med sig herfra. Det er i hvert fald det håb, vi går på arbejde med, tror jeg godt, jeg kan sige på vegne af organisten, kirkesangeren, graveren og gravermedhjælperen. Disse personer har deltaget trofast som kirkens betjening og personale, men de har jo også været (en del af) menigheden. Jeg er glad for, at de har holdt ud trods de mange gamle salmer og mere eller mindre forståelige prædikener. Lidt mere gemt i kulissen er menighedsrådet, der dog ikke skal gå en tak forbi, for de har igennem talrige møder sikret både en flot kirkebygning, og at de kirkelige aktiviteter her i sognet har fundet sted på gode og ordentlige måder. Når jeg tænker tilbage på kirkeåret, der er gået, tænker jeg tilbage med taknemmelighed og glæde over, at kirken står her endnu - både fysisk og i folks bevidsthed. At der herinde endnu er et roligt rum for alle dem, der har brug for at komme et sted hen og sænke skuldrene; sidde i stilhed eller bare mærke efter, hvordan de har det - og ikke mindst at finde fred med sig selv.
Vi har brug for sådan et rum. Ja, vi moderne, oplyste, kloge mennesker i Danmark anno 2022 har brug for kirkens rum og budskab, hvor vi kan gå hen og høre, at Gud stadig vil have med os at gøre. Her kan vi hvile og slappe af; der er ingen eksaminer herinde, ingen krav om at man skal forbedre sig for at kunne klare en konkurrence med kineserne; her er intet, der skal sælges eller købes; ingen spørgeskemaer, ingen problemstillinger. Nej, herind skal vi komme for at være og hvile, som Jesus siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«” Hertil vil jeg da gerne tilføje mit eget ydmyge ønske om, at budskabet om Guds barmhjertighed især vil bryde igennem de steder og hos de personer, lande og folk, der for alvor har brug for det, og derfor også vil værdsætte, lovprise og takke for den sjælefred, som kristendommen fører med.
Det er ikke os alle, der arbejder fysisk hårdt hver dag eller slider os ned til sokkeholderne. Men Jesus ved godt, at vi hver især har noget, der trykker os. Det kan være hårdt fysisk arbejde, sygdomme i kroppen eller sindet, men det kan også være alle de bekymringer og bange tanker, der flyver rundt i hovedet og hjertet. Det kan godt være, det ikke løser alle vores problemer at gå i kirke, men når vi er her, behøver vi ikke bekymre os – vi kan jo alligevel ikke gøre noget ved nogen ting, så længe vi sidder tungt på bænkene, så lad os derfor bruge tiden herinde på at lade skuldrene sænke sig og åndedrættet falde til ro. Nogle vil begynde at gabe, og det ser jeg som et sundhedstegn, for det betyder, at kroppen og sindet virkelig trænger til at slappe af og at hjernen har brug for mere ilt/luft. Man bliver træt, når man slapper af og finder hvile, og det betyder jo også, at vi herinde ikke skal være på vagt. Adrenalinen kan endelig sænkes, og det har vi sandelig behov for, inden december måned rammer os med alle forventningens glæder, stress, jag og juletravlhed.
Der er en tid til stress og jag, og der er en tid til at holde hviledag. Vi er gode til at stresse og jage og fylde kalenderen med mange ting og hovedet med mange bekymringer. Vi forsøger at bygge vores liv og dagligdag på en måde, så vi kan få mest muligt ud af det og være gladest mulige. Eller, det håber jeg da, alle gør. Vores grundlag er dog den samme, nemlig dåben; tre håndfulde vand for at leve et åndfuldt liv. Jesus Kristus er det fundament, vi bygger videre på; troen på ham bliver et fundament af noget, der ligner diamant. Ovenpå det fundament bygger vi hver især tilværelsen op med forskellige materialer, kan man sige. Nogle opbygger sin hverdag med noget, der ligner guld, andre med sølv, ædelsten, træ, hø, halm. Alt efter evner, talenter og muligheder i vores omskiftelige og uretfærdige verden. ”De, der har bygget sådan, at deres arbejde består ildprøven, vil blive belønnet for det. Men de, hvis arbejde ikke består prøven, vil ingen løn få. Dog vil de selv komme frelst igennem, ligesom et menneske bliver reddet ud af et brændende hus.” (Bibelen på hverdagsdansk). Vi kan godt se billedet for os af de forskellige huse bygget af forskellige materialer; dvs. vi alle har opbygget vores liv på forskellige måder. Vi kan måske kigge misundeligt på hinandens liv og muligheder, og det kan godt være, at det ydre fylder, men igen er det dog det indre, der tæller.
Gud har høje tanker om os. Vi er Guds tempel og Guds ånd bor i os. Derfor må vi ikke ødelægge husene for hinanden; ikke krænke eller ødelægge hinandens glæde; ikke stjæle eller slå ned, være misundelige eller jaloux – tværtimod. Hvis nogen før har stjålet af andres glæde eller ødelagt ting, tillid og tro for andre, skal man i stedet gøre det gode for dem, man før har såret. Med vore gamle øjne skal vi se med et nyt blik på hinanden; vi skal også se hinanden som templer for Guds ånd. Nu er vi trods alt kommet herind i kirken; vi har lagt vore våben i våbenhuset, vi har forsaget Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen, og vi har vendt både sind og tanke og hjerte væk fra hverdagen for at samles om noget større, nemlig at Gud vil have med os at gøre. Han vil vise os sine veje, og vi skal gå ad hans stier.
Vi skal opleve en ny glæde, en ny fred, et nyt liv; en ny morgen. I dag siger vi tak for alt det gamle i kirkeåret, der rinder ud. Og vi ser med glæde frem mod det, der skal komme, for hvad der end kommer imod os, så har vi et sted at gå hen, når vi har slidt og slæbt for at gøre livet godt for os selv og hinanden. Herinde kan vi blive fyldt op igen, for Jesus selv er vores ven. Vi er i gode hænder, Guds hænder, og han vender alt det onde, så det bliver godt. Det ønsker vi for os selv og for hinanden og for enhver, der måtte længes efter det. Må Gud skænke sådan en julegave til alle, der lider og slider, så vi alle må omsluttes af kærlighedens hænder to og i kærlighed, håb og tro, i krop og sind finde den gode ro. Glædelig sidste søndag i kirkeåret. Amen.
LOVSPRISNING Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN – (Fadervor iflg. Bibelen på hverdagsdansk, 2015) Lad os alle bede: ”Far i Himlen. Må du blive æret. Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden, som den sker i Himlen. Giv os det, vi har brug for i dag. Tilgiv os, hvor vi har svigtet, ligesom vi selv har tilgivet dem, der har svigtet os. Lad os ikke bukke under for fristelsen, men red os fra den Ondes angreb.” Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord, velsign os med din egen hånd. Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
MEDDELELSER
Hunderup
Vilslev
APOSTOLSK VELSIGNELSE Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
INTRO GT
I dette afsnit fra GT skal vi høre fra profeten Mika, der forudsiger, at når tiden ophører og enden er nær, så skal folk i hele verden rejse mod Guds hellige bjerg for at vende sig væk fra krig og ødelæggelse og leve sammen i fred og fordragelighed i opbyggeligt fællesskab. Rejs jer og hør, Denne hellige lektie skriver profeten Mika:
INTRO NT
Nu skal vi høre et stykke fra Paulus. Han opbyggede kristne fællesskaber i Middelhavsområdet, også i byen Korinth. Han lagde grundvolden eller fundamentet, men andre skulle bygge videre på det. Hver især har vi et fundament i Jesus Kristus, og vores liv bygger vi med de materialer, vi har mulighed for at bygge med. Vores bygning vil blive prøvet, og vores livsværk vil blive bedømt, og så afsløres det, hvad vi har brugt vores liv på. Det er i dette afsnit vi hører, at vi er Guds tempel og at Guds ånd bor i os, og derfor skal man også overveje, hvordan man behandler sin krop; hvad man udsætter sin krop og sjæl for. Rejs jer og hør: *Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til korintherne:
PRÆDIKEN
Så nåede vi endelig målstregen! I dag er det nemlig den sidste søndag i det gamle (kirke)år, der begyndte første søndag i advent 2021; det betyder dog ikke, at der ikke er flere søndage eller gudstjenester, men på søndag begynder vi på et nyt kirkeår; og så drejer årets hjul endnu engang. Vi er kommet igennem et kirkeår med masser af gudstjenester, enkelte dåb, et par gode konfirmationer, en del begravelser, men dog næsten ingen vielser. I dag kan vi se tilbage på alt det arbejde, vi ansatte og frivillige ved kirken har lagt i at vedligeholde kirkegården, kirkebygningen og ikke mindst menigheden. Vedligeholde, underbygge og opbygge. I Vilslev er der endda blevet bygget et nyt redskabshus! Det er rart med synlige resultater, for ellers kan det se ud som om, der ikke rigtig sker noget; altså, ikke andet end at vi er blevet ældre, mere slidte, tyngede af tidens tand og hverdagens synd og sorg og smerte. Vi kan dog konkludere, at også i løbet af dette år har folk søgt til kirken i både glædelige og triste situationer. Vi håber, de har fået noget godt med sig herfra. Det er i hvert fald det håb, vi går på arbejde med, tror jeg godt, jeg kan sige på vegne af organisten, kirkesangeren, graveren og gravermedhjælperen. Disse personer har deltaget trofast som kirkens betjening og personale, men de har jo også været (en del af) menigheden. Jeg er glad for, at de har holdt ud trods de mange gamle salmer og mere eller mindre forståelige prædikener. Lidt mere gemt i kulissen er menighedsrådet, der dog ikke skal gå en tak forbi, for de har igennem talrige møder sikret både en flot kirkebygning, og at de kirkelige aktiviteter her i sognet har fundet sted på gode og ordentlige måder. Når jeg tænker tilbage på kirkeåret, der er gået, tænker jeg tilbage med taknemmelighed og glæde over, at kirken står her endnu - både fysisk og i folks bevidsthed. At der herinde endnu er et roligt rum for alle dem, der har brug for at komme et sted hen og sænke skuldrene; sidde i stilhed eller bare mærke efter, hvordan de har det - og ikke mindst at finde fred med sig selv.
Vi har brug for sådan et rum. Ja, vi moderne, oplyste, kloge mennesker i Danmark anno 2022 har brug for kirkens rum og budskab, hvor vi kan gå hen og høre, at Gud stadig vil have med os at gøre. Her kan vi hvile og slappe af; der er ingen eksaminer herinde, ingen krav om at man skal forbedre sig for at kunne klare en konkurrence med kineserne; her er intet, der skal sælges eller købes; ingen spørgeskemaer, ingen problemstillinger. Nej, herind skal vi komme for at være og hvile, som Jesus siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«” Hertil vil jeg da gerne tilføje mit eget ydmyge ønske om, at budskabet om Guds barmhjertighed især vil bryde igennem de steder og hos de personer, lande og folk, der for alvor har brug for det, og derfor også vil værdsætte, lovprise og takke for den sjælefred, som kristendommen fører med.
Det er ikke os alle, der arbejder fysisk hårdt hver dag eller slider os ned til sokkeholderne. Men Jesus ved godt, at vi hver især har noget, der trykker os. Det kan være hårdt fysisk arbejde, sygdomme i kroppen eller sindet, men det kan også være alle de bekymringer og bange tanker, der flyver rundt i hovedet og hjertet. Det kan godt være, det ikke løser alle vores problemer at gå i kirke, men når vi er her, behøver vi ikke bekymre os – vi kan jo alligevel ikke gøre noget ved nogen ting, så længe vi sidder tungt på bænkene, så lad os derfor bruge tiden herinde på at lade skuldrene sænke sig og åndedrættet falde til ro. Nogle vil begynde at gabe, og det ser jeg som et sundhedstegn, for det betyder, at kroppen og sindet virkelig trænger til at slappe af og at hjernen har brug for mere ilt/luft. Man bliver træt, når man slapper af og finder hvile, og det betyder jo også, at vi herinde ikke skal være på vagt. Adrenalinen kan endelig sænkes, og det har vi sandelig behov for, inden december måned rammer os med alle forventningens glæder, stress, jag og juletravlhed.
Der er en tid til stress og jag, og der er en tid til at holde hviledag. Vi er gode til at stresse og jage og fylde kalenderen med mange ting og hovedet med mange bekymringer. Vi forsøger at bygge vores liv og dagligdag på en måde, så vi kan få mest muligt ud af det og være gladest mulige. Eller, det håber jeg da, alle gør. Vores grundlag er dog den samme, nemlig dåben; tre håndfulde vand for at leve et åndfuldt liv. Jesus Kristus er det fundament, vi bygger videre på; troen på ham bliver et fundament af noget, der ligner diamant. Ovenpå det fundament bygger vi hver især tilværelsen op med forskellige materialer, kan man sige. Nogle opbygger sin hverdag med noget, der ligner guld, andre med sølv, ædelsten, træ, hø, halm. Alt efter evner, talenter og muligheder i vores omskiftelige og uretfærdige verden. ”De, der har bygget sådan, at deres arbejde består ildprøven, vil blive belønnet for det. Men de, hvis arbejde ikke består prøven, vil ingen løn få. Dog vil de selv komme frelst igennem, ligesom et menneske bliver reddet ud af et brændende hus.” (Bibelen på hverdagsdansk). Vi kan godt se billedet for os af de forskellige huse bygget af forskellige materialer; dvs. vi alle har opbygget vores liv på forskellige måder. Vi kan måske kigge misundeligt på hinandens liv og muligheder, og det kan godt være, at det ydre fylder, men igen er det dog det indre, der tæller.
Gud har høje tanker om os. Vi er Guds tempel og Guds ånd bor i os. Derfor må vi ikke ødelægge husene for hinanden; ikke krænke eller ødelægge hinandens glæde; ikke stjæle eller slå ned, være misundelige eller jaloux – tværtimod. Hvis nogen før har stjålet af andres glæde eller ødelagt ting, tillid og tro for andre, skal man i stedet gøre det gode for dem, man før har såret. Med vore gamle øjne skal vi se med et nyt blik på hinanden; vi skal også se hinanden som templer for Guds ånd. Nu er vi trods alt kommet herind i kirken; vi har lagt vore våben i våbenhuset, vi har forsaget Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen, og vi har vendt både sind og tanke og hjerte væk fra hverdagen for at samles om noget større, nemlig at Gud vil have med os at gøre. Han vil vise os sine veje, og vi skal gå ad hans stier.
Vi skal opleve en ny glæde, en ny fred, et nyt liv; en ny morgen. I dag siger vi tak for alt det gamle i kirkeåret, der rinder ud. Og vi ser med glæde frem mod det, der skal komme, for hvad der end kommer imod os, så har vi et sted at gå hen, når vi har slidt og slæbt for at gøre livet godt for os selv og hinanden. Herinde kan vi blive fyldt op igen, for Jesus selv er vores ven. Vi er i gode hænder, Guds hænder, og han vender alt det onde, så det bliver godt. Det ønsker vi for os selv og for hinanden og for enhver, der måtte længes efter det. Må Gud skænke sådan en julegave til alle, der lider og slider, så vi alle må omsluttes af kærlighedens hænder to og i kærlighed, håb og tro, i krop og sind finde den gode ro. Glædelig sidste søndag i kirkeåret. Amen.
LOVSPRISNING Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN – (Fadervor iflg. Bibelen på hverdagsdansk, 2015) Lad os alle bede: ”Far i Himlen. Må du blive æret. Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden, som den sker i Himlen. Giv os det, vi har brug for i dag. Tilgiv os, hvor vi har svigtet, ligesom vi selv har tilgivet dem, der har svigtet os. Lad os ikke bukke under for fristelsen, men red os fra den Ondes angreb.” Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord, velsign os med din egen hånd. Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
MEDDELELSER
Hunderup
- Næste gudstjeneste søndag kl. 9.30 med fredslys. Første Søndag i Advent.
- Nyt kirkeblad er på vej.
- Indsamling: Fra høst til juleaften samler vi ind til Børnesagens Fællesråd, der arbejder på at forbedre udsatte danske børns rettigheder og vilkår, f.eks. ved at give dem en bedre jul. Vi takker for enhver gave dertil.
Vilslev
- Næste gudstjeneste søndag kl. 11 med skolekor fra Gredstedbro – Første søndag i advent
- Nyt kirkeblad er på vej.
- Indsamling til Julemærkefonden Vi takker for enhver gave til Julemærkehjemmets arbejde, der går ud på at hjælpe børn til et liv uden mobning, ensomhed og mistrivsel.
APOSTOLSK VELSIGNELSE Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
