 Vilslev Kirke, 13. marts 2022 |  Altertavle i Hjortlund Kirke, 13. marts 2022 |
Anden søndag i fasten (II), Søndag 13. marts 2022 kl. 9.30 Vilslev (nadver og kirkekaffe), kl. 11 Hjortlund. SALMER 392 Himlene, Herre, fortælle din ære - 388 Herrens røst var over vandet, Johann Schop 1642 - 299 Ånd over ånder, kom ned fra det høje --- 677 Nu glæd dig i Herren, mit hjerte - 192,7: Hil dig, frelser og forsoner - 580 Jesus, dødens overvinder, melodi: Kærlighed til fædrelandet
INTRO GT
I dette stykke fra Første Mosebog i Det gamle Testamente skal vi høre om dengang, Gud skabte mennesket og skabte dem som mand og kvinde. I Guds billede blev vi skabt. Og han gav mennesket nogle opgaver: Bliv talrige og hersk over skaberværket. Begge dele kan vi vist godt sætte flueben ved. Men - dette afsnit kan godt bruges som argument af veganere, for vi hører, at Gud skabte alle planter og træer for at vi skal have det som føde. Sådan var det i Paradis.
INTRO NT
Nu skal vi høre fra Hebræerbrevet i Det nye Testamente. For det gik jo ikke for mennesket at leve i Paradis; fristelsen blev for stor. Uden for Paradis har vi brug for en, der kan tale vores sag over for Gud. I Israel på Jesu tid havde man en ypperstepræst; det var dén øverste præst, udvalgt, hellig og ren som måtte komme helt ind i det helligste rum i templet. Det er selvfølgelig Jesus, der er vores allerypperste præst; han føler med os og går i forbøn for os. At Jesus levede som et menneske uden synd og tvivl blev bevist ved, at han opstod fra de døde.
PRÆDIKEN
Hvordan har I det? Normalt ville man hurtigt – og måske lidt nervøst - sige noget i retning af, at ”det går fint” og ”hvordan går det med dig” osv. Men vi er afsløret! Ifølge en ny dansk undersøgelse har flere danskere det mentalt og psykisk dårligere end for bare 4 år siden. Flere er stressede, sover dårligt, spiser usundt og er overvægtige. Værst ser det ud for personer mellem 16 og 24 år. Sådan lyder den tunge konklusion på undersøgelsen Sundhedsprofilen 2021, som over 180.000 danskere over hele landet har deltaget i hen over foråret 2021, da corona-restriktioner og nedlukninger fyldte meget og bestemte, hvordan vi indrettede vores dagligdag. Undersøgelsen viste kort sagt, at flere har det dårligt og særligt vigtigt er, at flere unge har det dårligere. Undersøgelsen viste også, at hvis man har det dårligt, så får man det dårligere – det er en ond cirkel; for når man har det dårligt, træffer man dårligere valg og lever mere usundt, får mindre motion osv.
Vi ved godt, hvad der er sundt og usundt, men har man tankemylder, frygt eller angst, så lokker nogle ting mere end andre. Det er ikke viden, vi mangler, men en stærk vilje til at gøre noget godt for sig selv, som f.eks. at komme ud af huset, være fysisk tilstede i sociale sammenhænge og få hyggelige relationer og opbyggelige fællesskaber, få motion, vind i håret og sol i øjnene. Vores vilje kan desværre bøjes, så vi ikke gør alt det gode, vi gerne vil. Dynen kan føles som et lunt jerntæppe en tidlig morgen, hvor sengen og puden lokker os i sød søvn; slik og chips, sodavand, øl og vin frister mere end et glas rent vand; et kviklån varmer i øjeblikket, og hvem tænker på kedelige renter og gebyrer, når bare man har det sjovt. Jo, viljen er bøjelig og det betyder desværre, at vi ikke altid gør alt det gode, som vi gerne vil gøre, uanset om det er for os selv eller for hinanden. Desværre har nogle det endda sådan, at hvis de én gang er kommet til at gøre noget dårligt, så kan det hele også være lige meget – og hvorfor ændre sig, hvis der ikke er 100% garanti for, at man får det bedre? Det er ikke nemt.
Måske lægger vi alt for meget pres på os selv. Måske afhænger det ikke kun af hver enkelt konfirmand, voksne eller ældre at have det godt. Vi har lige hørt om en dreng, der var besat af en ond ånd, som var i gang med at nedbryde drengens sjæl og ånd og ødelægge hans krop og legeme. Hvad i alverden skulle den dreng selv kunne gøre for at slippe af med den onde ånd? Han selv og hans forældre var magtesløse. Alle de andre voksne, ja, endda læger, soldater og præster – alle!, var magtesløse.
Selv dem, som Jesus havde kaldet til sig for at give sin visdom videre til dem, stod magtesløse over for den lidende dreng. De kunne godt se, at en dæmon var på spil, men selvom de efterlignede Jesus, kunne de intet gøre for drengen. De kunne intet gøre imod den onde ånd. Og de blev fortvivlede. Men så kom Jesus, helten, og han trådte frem fra mængden af fortvivlede, og selvom han lignede en mand som alle de andre, så så den onde ånd, at her kom Guds Søn. Nu var det den onde ånds tur til at blive fortvivlet og bange, angst og ked, for menneskers sind skal jo ikke bebos af urene ånder; og den vidste det godt og hylede og skreg, fordi den udmærket godt vidste, at Jesus er nådesløs mod det onde. Jesus befalede, ånden fór ud – og drengen var befriet, endelig forløst, reddet og frelst.
Men hvad var forskellen på de andres tro og så Jesus’ tro? Ikke så meget andet, end at Jesus aldrig tvivlede. Det kan vi ikke forstå, og vi kan ikke tro ligesom Jesus, for han gik på vandet, fastede i 40 dage, opvækkede døde og uddrev dæmoner. Tro uden tvivl. Det kan kun Gud. Vi mennesker kan derimod ikke tro uden at tvivle. Som præst er jeg også ”kun” et menneske, og selvom den flotte præstekjole for mange er et tegn på, at der kommer en person, som tror, så er manden bag kjolen også én, der kender til tvivl; ja, den tvivl, der kan gøre mig så uendelig modløs og få mig til at føle mig fortabt for dem, jeg holder af; fortabt for Gud i himlen og – fortabt for mig selv. Præstekjolen er ikke ligesom en superheltedragt; jeg er ikke en supermand, især ikke når det drejer sig om tro. Tværtimod er jeg glad for, at jeg ikke er eller skal være bedre til at tro, end alle andre, der kommer herind i kirken sådan en søndag formiddag. Men som drengens far sagde: Jeg tror, hjælp min vantro! For Gud kender os godt nok, han ser jo på os med Jesu øjne, og han ved, at vi kæmper med at tro på trods af tvivl; derfor forsager vi også Djævelen som det første i trosbekendelsen, for vi ønsker jo ikke at tvivle, og det er jo ikke fordi vi gerne vil være onde og dumme imod hinanden. Men når vi tror, så hænger tvivlen ved.
Det ser vi tydeligt, når vi har med andre at gøre. Lad os løftet blikket og se mod øst. I østen stiger solen op, men lige nu stiger røgen også op fra alt det onde og dumme, der foregår derovre, som vi er ganske magtesløse overfor. Det er svært at gøre noget herfra ud over at sende flere penge afsted, men vi kan dog gøre noget medmenneskeligt og jordnært, når folk søger hjælp i vores land. Om det så er mennesker fra nord, syd, øst eller vest, så kan vi faktisk hjælpe. Se bare al den tillid og kærlighed, der samler sig om de ukrainske flygtninge; sjældent har nationen stået så stærkt sammen om en sag. Der er nærmest blind tillid til, at de er næsten lige som os, og at de selvfølgelig vil bo her og integrere sig, lære sproget og arbejde, så vi alle vinder. Men hvor er den åbenhed, hjertelige modtagelse og hjælpsomhed i forhold til de flygtninge, der er kommet til landet gennem de seneste år? Der er åbenbart ikke noget problem med at give med den ene hånd og afvise med den anden. Det var dog næppe sådan, Jesus ville have handlet. Det er nogle gange meget forvirrende, hvad man skal mene og gøre, og de politiske meninger drejer sig, som folkestemningen blæser. Den store verden kommer tæt på med problemer, vi ofte står magtesløse overfor. Er der noget at sige til, at flere har det dårligere rent mentalt? Mange tanker myldrer frem, når mørket falder på; man vil gerne sove og hvile, men hvem kan finde ro? Den kan den, der tør tro.
Når vi tror, så rækker vi jo vores frygt og angst og tvivl op til Gud, som hellere end gerne lytter, tager imod, tilgiver og giver os sin fred. Når vi tvivler, mister vi freden og (t)roen, men jeg er bange for at det er sådan, det må være herude vest for Paradis. I løbet af ugen kan jeg stresse over mange ting og bekymre mig om alt muligt, men om søndagen kaldes jeg tilbage til virkeligheden som jo er, at Gud er her, for uden ham ville der ikke være noget som helst. Tro er ikke bare noget ligegyldigt eller luftigt noget, men det er et håb om, at vi ikke står alene med vores liv og eksistens. Vi skal ikke tage ansvar for alting. Hvem formede os som menneskevæsner? Hvem pustede liv i vores næsebor? Hvem rejste solen os gav os dagen? - Vi har lov at være små! Og vi må være glade, ja, vi må! For Jesus lever og er her med sin Ånd, og han rækker os brød og vin med sin hånd. Løfter sine hænder og velsigner os. Det er ham, der hjælper os til bedre liv. Det er Gud, der gør os en tjeneste – ved hver eneste gudstjeneste. Det er universets hersker, der vil være vores ven. Han har al tro og håb og kærlighed, og han gi’r til enhver – ja, han bliver’ ved og ved og ved… Nå, hvordan har I det? Gud ser jer; Gud hører jer. Gud er her – for jer. Han elsker os allerede før, vi ved, om vi tror på ham. Og derfor kan vi sige til ham med ærlighed: Vi tror, hjælp vores vantro. Glædelig 2. søndag i fasten. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak, og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!
KIRKEBØN
Lad os alle bede: Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time. I denne tid beder vi særligt for ofre for krig og dem, der må flygte fra hus og hjem. Vi beder for såvel ukrainere som russere, ligesom vi beder for alle over hele verden, hvis liv trues af krig, nød og elendighed. Velsign og bevar din hellige, almindelige kirke og os i den. Velsign og bevar dine hellige sakramenter (dåben og nadveren), og lad dit ord have frit løb iblandt os, for at dit rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge. Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed, velsign og bevar vor dronning Margrethe II og hele dronningens hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen!
MEDDELELSER
De næste gudstjenester er søndag 20. marts kl. 9.30 i Gredstedbro og kl. 11 i Jernved ved Katrine Gaub samt kl. 9.30 i Vilslev (uden nadver) og kl. 11 i Hunderup.
Efter prædiken er der nadver, og alle er velkomne.
Tirsdag den 22. marts er der foredrag i sognehuset ved Sven Erik Henningsen med titlen: Overgang uden undergang”. Sven Erik Henningsen vil fortælle om, hvordan man får en god overgang fra arbejdsliv til pensionsliv. Det er kl. 19 i Sognehuset tirsdag den 22. marts, og der er ingen tilmelding.
VILSLEV: kirkekaffe, og der er nok te og kaffe og småkager til alle.
Og så vil jeg benytte muligheden til at sige tak til personalet her i kirken, Dorte, Jørn og ikke mindst Hanne, fordi I gennemførte fastelavnsgudstjenesten, selvom jeg var fraværende og isoleret i præstegården med corona. Det viser jo, at menigheden og personalet sagtens kan mødes og holde gudstjeneste, selvom manden i sort og hvidt ikke kan være med. Og det betyder jo også, at vi ikke bare bliver nødt til at aflyse gudstjenester, selvom præsten bliver syg. Hanne trådte den søndag i mit sted og påtog sig meget ekstraarbejde foruden også at være kirkesanger. Tak for din store indsats, Hanne.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
INTRO GT
I dette stykke fra Første Mosebog i Det gamle Testamente skal vi høre om dengang, Gud skabte mennesket og skabte dem som mand og kvinde. I Guds billede blev vi skabt. Og han gav mennesket nogle opgaver: Bliv talrige og hersk over skaberværket. Begge dele kan vi vist godt sætte flueben ved. Men - dette afsnit kan godt bruges som argument af veganere, for vi hører, at Gud skabte alle planter og træer for at vi skal have det som føde. Sådan var det i Paradis.
INTRO NT
Nu skal vi høre fra Hebræerbrevet i Det nye Testamente. For det gik jo ikke for mennesket at leve i Paradis; fristelsen blev for stor. Uden for Paradis har vi brug for en, der kan tale vores sag over for Gud. I Israel på Jesu tid havde man en ypperstepræst; det var dén øverste præst, udvalgt, hellig og ren som måtte komme helt ind i det helligste rum i templet. Det er selvfølgelig Jesus, der er vores allerypperste præst; han føler med os og går i forbøn for os. At Jesus levede som et menneske uden synd og tvivl blev bevist ved, at han opstod fra de døde.
PRÆDIKEN
Hvordan har I det? Normalt ville man hurtigt – og måske lidt nervøst - sige noget i retning af, at ”det går fint” og ”hvordan går det med dig” osv. Men vi er afsløret! Ifølge en ny dansk undersøgelse har flere danskere det mentalt og psykisk dårligere end for bare 4 år siden. Flere er stressede, sover dårligt, spiser usundt og er overvægtige. Værst ser det ud for personer mellem 16 og 24 år. Sådan lyder den tunge konklusion på undersøgelsen Sundhedsprofilen 2021, som over 180.000 danskere over hele landet har deltaget i hen over foråret 2021, da corona-restriktioner og nedlukninger fyldte meget og bestemte, hvordan vi indrettede vores dagligdag. Undersøgelsen viste kort sagt, at flere har det dårligt og særligt vigtigt er, at flere unge har det dårligere. Undersøgelsen viste også, at hvis man har det dårligt, så får man det dårligere – det er en ond cirkel; for når man har det dårligt, træffer man dårligere valg og lever mere usundt, får mindre motion osv.
Vi ved godt, hvad der er sundt og usundt, men har man tankemylder, frygt eller angst, så lokker nogle ting mere end andre. Det er ikke viden, vi mangler, men en stærk vilje til at gøre noget godt for sig selv, som f.eks. at komme ud af huset, være fysisk tilstede i sociale sammenhænge og få hyggelige relationer og opbyggelige fællesskaber, få motion, vind i håret og sol i øjnene. Vores vilje kan desværre bøjes, så vi ikke gør alt det gode, vi gerne vil. Dynen kan føles som et lunt jerntæppe en tidlig morgen, hvor sengen og puden lokker os i sød søvn; slik og chips, sodavand, øl og vin frister mere end et glas rent vand; et kviklån varmer i øjeblikket, og hvem tænker på kedelige renter og gebyrer, når bare man har det sjovt. Jo, viljen er bøjelig og det betyder desværre, at vi ikke altid gør alt det gode, som vi gerne vil gøre, uanset om det er for os selv eller for hinanden. Desværre har nogle det endda sådan, at hvis de én gang er kommet til at gøre noget dårligt, så kan det hele også være lige meget – og hvorfor ændre sig, hvis der ikke er 100% garanti for, at man får det bedre? Det er ikke nemt.
Måske lægger vi alt for meget pres på os selv. Måske afhænger det ikke kun af hver enkelt konfirmand, voksne eller ældre at have det godt. Vi har lige hørt om en dreng, der var besat af en ond ånd, som var i gang med at nedbryde drengens sjæl og ånd og ødelægge hans krop og legeme. Hvad i alverden skulle den dreng selv kunne gøre for at slippe af med den onde ånd? Han selv og hans forældre var magtesløse. Alle de andre voksne, ja, endda læger, soldater og præster – alle!, var magtesløse.
Selv dem, som Jesus havde kaldet til sig for at give sin visdom videre til dem, stod magtesløse over for den lidende dreng. De kunne godt se, at en dæmon var på spil, men selvom de efterlignede Jesus, kunne de intet gøre for drengen. De kunne intet gøre imod den onde ånd. Og de blev fortvivlede. Men så kom Jesus, helten, og han trådte frem fra mængden af fortvivlede, og selvom han lignede en mand som alle de andre, så så den onde ånd, at her kom Guds Søn. Nu var det den onde ånds tur til at blive fortvivlet og bange, angst og ked, for menneskers sind skal jo ikke bebos af urene ånder; og den vidste det godt og hylede og skreg, fordi den udmærket godt vidste, at Jesus er nådesløs mod det onde. Jesus befalede, ånden fór ud – og drengen var befriet, endelig forløst, reddet og frelst.
Men hvad var forskellen på de andres tro og så Jesus’ tro? Ikke så meget andet, end at Jesus aldrig tvivlede. Det kan vi ikke forstå, og vi kan ikke tro ligesom Jesus, for han gik på vandet, fastede i 40 dage, opvækkede døde og uddrev dæmoner. Tro uden tvivl. Det kan kun Gud. Vi mennesker kan derimod ikke tro uden at tvivle. Som præst er jeg også ”kun” et menneske, og selvom den flotte præstekjole for mange er et tegn på, at der kommer en person, som tror, så er manden bag kjolen også én, der kender til tvivl; ja, den tvivl, der kan gøre mig så uendelig modløs og få mig til at føle mig fortabt for dem, jeg holder af; fortabt for Gud i himlen og – fortabt for mig selv. Præstekjolen er ikke ligesom en superheltedragt; jeg er ikke en supermand, især ikke når det drejer sig om tro. Tværtimod er jeg glad for, at jeg ikke er eller skal være bedre til at tro, end alle andre, der kommer herind i kirken sådan en søndag formiddag. Men som drengens far sagde: Jeg tror, hjælp min vantro! For Gud kender os godt nok, han ser jo på os med Jesu øjne, og han ved, at vi kæmper med at tro på trods af tvivl; derfor forsager vi også Djævelen som det første i trosbekendelsen, for vi ønsker jo ikke at tvivle, og det er jo ikke fordi vi gerne vil være onde og dumme imod hinanden. Men når vi tror, så hænger tvivlen ved.
Det ser vi tydeligt, når vi har med andre at gøre. Lad os løftet blikket og se mod øst. I østen stiger solen op, men lige nu stiger røgen også op fra alt det onde og dumme, der foregår derovre, som vi er ganske magtesløse overfor. Det er svært at gøre noget herfra ud over at sende flere penge afsted, men vi kan dog gøre noget medmenneskeligt og jordnært, når folk søger hjælp i vores land. Om det så er mennesker fra nord, syd, øst eller vest, så kan vi faktisk hjælpe. Se bare al den tillid og kærlighed, der samler sig om de ukrainske flygtninge; sjældent har nationen stået så stærkt sammen om en sag. Der er nærmest blind tillid til, at de er næsten lige som os, og at de selvfølgelig vil bo her og integrere sig, lære sproget og arbejde, så vi alle vinder. Men hvor er den åbenhed, hjertelige modtagelse og hjælpsomhed i forhold til de flygtninge, der er kommet til landet gennem de seneste år? Der er åbenbart ikke noget problem med at give med den ene hånd og afvise med den anden. Det var dog næppe sådan, Jesus ville have handlet. Det er nogle gange meget forvirrende, hvad man skal mene og gøre, og de politiske meninger drejer sig, som folkestemningen blæser. Den store verden kommer tæt på med problemer, vi ofte står magtesløse overfor. Er der noget at sige til, at flere har det dårligere rent mentalt? Mange tanker myldrer frem, når mørket falder på; man vil gerne sove og hvile, men hvem kan finde ro? Den kan den, der tør tro.
Når vi tror, så rækker vi jo vores frygt og angst og tvivl op til Gud, som hellere end gerne lytter, tager imod, tilgiver og giver os sin fred. Når vi tvivler, mister vi freden og (t)roen, men jeg er bange for at det er sådan, det må være herude vest for Paradis. I løbet af ugen kan jeg stresse over mange ting og bekymre mig om alt muligt, men om søndagen kaldes jeg tilbage til virkeligheden som jo er, at Gud er her, for uden ham ville der ikke være noget som helst. Tro er ikke bare noget ligegyldigt eller luftigt noget, men det er et håb om, at vi ikke står alene med vores liv og eksistens. Vi skal ikke tage ansvar for alting. Hvem formede os som menneskevæsner? Hvem pustede liv i vores næsebor? Hvem rejste solen os gav os dagen? - Vi har lov at være små! Og vi må være glade, ja, vi må! For Jesus lever og er her med sin Ånd, og han rækker os brød og vin med sin hånd. Løfter sine hænder og velsigner os. Det er ham, der hjælper os til bedre liv. Det er Gud, der gør os en tjeneste – ved hver eneste gudstjeneste. Det er universets hersker, der vil være vores ven. Han har al tro og håb og kærlighed, og han gi’r til enhver – ja, han bliver’ ved og ved og ved… Nå, hvordan har I det? Gud ser jer; Gud hører jer. Gud er her – for jer. Han elsker os allerede før, vi ved, om vi tror på ham. Og derfor kan vi sige til ham med ærlighed: Vi tror, hjælp vores vantro. Glædelig 2. søndag i fasten. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak, og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!
KIRKEBØN
Lad os alle bede: Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time. I denne tid beder vi særligt for ofre for krig og dem, der må flygte fra hus og hjem. Vi beder for såvel ukrainere som russere, ligesom vi beder for alle over hele verden, hvis liv trues af krig, nød og elendighed. Velsign og bevar din hellige, almindelige kirke og os i den. Velsign og bevar dine hellige sakramenter (dåben og nadveren), og lad dit ord have frit løb iblandt os, for at dit rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge. Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed, velsign og bevar vor dronning Margrethe II og hele dronningens hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen!
MEDDELELSER
De næste gudstjenester er søndag 20. marts kl. 9.30 i Gredstedbro og kl. 11 i Jernved ved Katrine Gaub samt kl. 9.30 i Vilslev (uden nadver) og kl. 11 i Hunderup.
Efter prædiken er der nadver, og alle er velkomne.
Tirsdag den 22. marts er der foredrag i sognehuset ved Sven Erik Henningsen med titlen: Overgang uden undergang”. Sven Erik Henningsen vil fortælle om, hvordan man får en god overgang fra arbejdsliv til pensionsliv. Det er kl. 19 i Sognehuset tirsdag den 22. marts, og der er ingen tilmelding.
VILSLEV: kirkekaffe, og der er nok te og kaffe og småkager til alle.
Og så vil jeg benytte muligheden til at sige tak til personalet her i kirken, Dorte, Jørn og ikke mindst Hanne, fordi I gennemførte fastelavnsgudstjenesten, selvom jeg var fraværende og isoleret i præstegården med corona. Det viser jo, at menigheden og personalet sagtens kan mødes og holde gudstjeneste, selvom manden i sort og hvidt ikke kan være med. Og det betyder jo også, at vi ikke bare bliver nødt til at aflyse gudstjenester, selvom præsten bliver syg. Hanne trådte den søndag i mit sted og påtog sig meget ekstraarbejde foruden også at være kirkesanger. Tak for din store indsats, Hanne.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
