Helbredelsen af den lamme. Maleri af Anthony van Dyck, ca. 1619. Wikimedia Commons.
Søndag den 10. oktober 2021 kl. 9.30 i Hunderup (med kirkekaffe) kl. 11 i Vilslev, 19. søndag efter Trinitatis (I). SALMER 745 Vågn op og slå på dine strenge 31 Til himlene rækker 289 Nu bede vi den helligånd. prædiken 435 Aleneste Gud - nadver: 192, v7 Du som har dig selv mig givet 752 Morgenstund har guld i mund
INTRO TIL GT
Esajas var som profet udsendt af Gud til at være mellemmand mellem Gud og mennesker. Der var sket det, ar Israels fjender, babylonerne, havde erobret Israel og bortført en stor gruppe af dens befolkning. Folket skal nu glæde sig over, at de bliver frigivet og får lov at vende hjem. Det er ikke skæbnen, der har gjort det, og orakelpræsterne er ikke Guds udsendte – derfor skal man ikke lytte til hvad som helst, men kun til Guds profet. Jerusalem og Juda var de vigtigste byer i Israel, men det var blevet ødelagt af krige. Idet Gud forbarmer sig over sit folk, skal byerne genopbygges. Når Gud taler, befaler han, og så sker det. Kyros var konge over det mægtige perserrige, og spillede en positiv rolle i Guds plan for jøderne.
INTRO TIL NT
Paulus var udsendt af den opstandne Jesus for at fortælle om kristendommen i det store Middelhavsområde. I dag hører vi fra hans brev til de kristne i Efesos, og han lægger især vægt på, at de skal opføre sig ordentligt og vende om fra deres hidtidige liv og måde at leve på, for i stedet at blive næstekærlige og arbejdsomme af Gudsfrygt for andres skyld.
PRÆDIKEN
Dagens episode er sådan set lige ud ad landevejen. Jesus vender tilbage til sin hjemegn, og rygtet om hans store og mirakuløse evner er løbet i forvejen som god sladder; han kommer hjem som en berømthed, og både venner, skeptikere og fjender samles i et hus for at se og høre, hvad Jesus kan finde på at sige og gøre. Om ikke andet er det vældigt underholdende i en tid uden internet eller sociale medier. De mange sammenstimlede gik ikke forgæves; de oplevede et mirakel, debat og omvendelser i stor stil. Det gik ikke stille for sig. Det kan måske virke uvedkommende, fordi det skete for 2000 år siden, og fordi Jesus ikke længere går rundt og fylder huse eller udvirker mirakler for øjnene af os. Så i dag vil jeg grave et spadestik dybere ned i den episode ved ganske enkelt at hæve den op på et andet niveau. Hvis vi hæver os ud af hændelsen og betragter den lidt ovenfra, så ser vi noget andet og mere end det helt konkrete; for på en måde skete der meget andet, end øjet kunne se og sindet kunne opfange. Formålet med det er at give os flere tanker om, hvad Jesus egentlig gjorde – og stadig gør, og det er en øvelse for åndeligheden og troen sådan at se nogle sammenhænge og pointer, som man i situationens øjeblik nok ikke lige havde blik for. Hvis jeg skyder helt ved siden af i dag, vil jeg på forhånd beklage, at jeg har spildt jeres tid; men så må I nyde salmerne og rummet og bære over med, at præsten her i kirken ikke altid rammer hovedet lige godt på sømmet. Nuvel, lad os kaste os ud i det.
Vi hørte i teksten, at der var 4 mænd, som bar deres ven. Dette firtal er vigtigt, for der er som bekendt også fire evangelier, og evangelierne bærer jo Jesus frem til os; deres fortællinger handler om den samme person, men de har fat i hver deres vinkel på sagen. Tænk, man bærer både den syge på båre, som ikke kan bære sig selv, og man bærer det hellige, som man af respekt og ære ikke vil besmudse med sine hænder. Det er måske fremmed for os i vores protestantiske kristendom, men se blot hvordan katolikkerne bærer statuerne af de hellige personer; de bæres ud i procession for at folket skal se og tro.
Den lamme person, som bæres af sine venner, er ikke et billede på Jesus, men på os. Det er jo sådan, at når vi læser evangelierne, bliver budskabet om Jesus ikke blot båret frem til os, men vi bæres sandelig også frem til Jesus. Vi har ligefrem brug for at blive båret hen til ham, og det sker ganske enkelt skridt for skridt, når vi læser side for side i Bibelen og følger Jesus på sidelinjen; pludselig er vi nær ved ham, både når han helbreder og diskuterer, og når han forkynder sit gode budskab.
Dog er der forhindringer når vi bæres frem; ligesom evangelisterne ikke altid kan få båret deres budskaber ind i vort hus og hjerterum, fordi der er fyldt med alt muligt andet, der møver og maser sig sammen og derved lukker Guds ord ude. Vores hjerte er fyldt med tanker og bekymringer. Evangelisterne må altså arbejde med en anden metode for at komme ind til os, når nu hoveddøren er blokeret. De bryder så at sige hul i taget og kommer ind å en uventet måde, dvs. de har hver deres vinkel, så vi rammes forskelligt alt efter, om vi læser eller hører Matthæus, Markus, Lukas eller Johannes – og budskabet skal på den måde nok finde sin vej. I ved, ligesom der kun skal en ganske lille sprække til, før lyset kan skinne ind. Oppefra og ned kommer budskabet, som var det en fredsdue, der fløj hen over os. Alle gode gaver kommer jo også oven ned.
Dette med at sænke noget ned, ligesom de fire venner sænkede den lamme ned igennem taghullet, minder os naturligvis om begravelse; man hejser nænsomt kisten ned i gravens mørke; nænsomt, fordi det døde menneske i kisten jo stadig er en af vore kære; ligesom vi jo også elsker den af vore kære, som ligger på båren om vedkommende så er ramt af lammelse eller sygdom. Sådan blev den lamme sænket ned fra sollyset på taget og ned i husets dunkle og overfyldte rum. Ned til Jesus. Ja, den lamme var som en død, og han blev sænket nedad som ved en begravelse. I dødsriget sænkes de døde ned, men som vi sagde i trosbekendelsen, har Jesus jo også været dér, selvom vi ingen steder kan læse, hvad han lavede dernede i dødsriget i de tre dage, hvor han lå død og indespærret i gravhulen. Mon ikke han forkyndte det gode håb, lod evighedslyset skinne for dem, der sad i dødens og mørkets skygge; fortalte om Guds barmhjertighed og nyt liv for de hensovede? Mon ikke det skete på samme måde, som han så på den lamme og straks tilgav ham alle hans synder? Tilgivelse – dernede i mørkets kulsorte, kuldefyldte rum – Jesu tilgivelse lyste som Guds almægtige og varme nærvær, kærlighed og barmhjertighed, og der blev en sprække i dødens gravmørke, hvorind morgenlyset fra Paradishaven skinnede, så den lamme og døde blev gennemlyst, oplyst og opvakt til et nyt liv i en genskabt krop uden synd, sygdom og smerte. Det tog nok ikke mere end 3 minutter for Jesus både at helbrede og diskutere med de stumme modstandere; 3 minutter tog det for den Jesus, som selv måtte ligge i gravhulens i 3 dage, inden han blev genrejst.
Når Gud virker med sit nådige lys i vores verden eller i dødens rige, så er der altid mørkemænd på spil, der skumler i deres hjertes forstokkethed og formørkede sind; de er dem, der skumler over livets umiddelbare glæder, som når børn løber rundt og hujer og skriger af barnlig glæde, eller når de unge råber og fester og glæder sig højlydt over alle de følelser, der bobler i dem, eller når modne, vokse og ældre finder smilet frem over småting i tilværelsen, hvori de ser glimt af erindring og forgange glæder. Mørkemænd findes i hobetal både i dødsriget, omkring Jesus og i dagens landsbysamfund, hvor de med deres forkvaklede forstokkethed og indelukkede sind skyder giftige pile mod det Gudgivne menneskelivs umiddelbar glæde; de er syge af synd og sorg og smerte, og de dræner og dræber livets lykke, lyst og glæde – nogle gange ved blot at være til stede. Jesus kan dog læse deres inderste tanker og fornemme deres hemmeligste følelser, og han kan svare, så de bliver tavse; mere af det, tak! Han sætter dem til vægs med al sin nåde, og om han så skal sige det ene eller det andet, så siger han begge dele for at understrege, at han har riget og magten og æren i evighed; han var med ved skabelsens begyndelse, ja, han var i sig selv begyndelsen. Uden Jesus er der tristmørke og dugfugtigklamt ubehag, men med ham er der liv og glade dage, for hans tilgivelse er en frisættelse fra alt, hvad vi kan komme til at slæbe på af negative energier, syndige erfaringer og forfærdelige gerninger. Han tilgiver os så langt mere, end vi kan forstå og fatte – når bare vi kommer til ham. Ligesom en læge også har brug for at tilse patienten. Nogle gange skal vi endda meget tæt på ham, så vi kan vise ham, hvor vores lammelse er, og så han kan række sin hånd ud til os og sige: Rejs dig.
Jesus tager imod os, men ikke for at samle folk omkring sig som en rockstjerne, der gerne vil hyldes; tværtimod sender han os afsted igen, ligesom vi i dag også skal gå ud af denne gamle kirke - med syndernes forladelse, Guds egen tilgivelse – og derude tage det liv på os, som vi nu engang er sat her for at leve. Se, nu er vi ikke længere lamme eller døde, for Jesus har selv talt til os og givet os liv ud af sit liv; han har belyst os med sin sol og oplyst os med sin kærlighed. Lad derfor mørkemanden i os og omkring os forstumme og blive tavs med al sin tvivl og vantro, så vi kan gå frit enhver til sit og stole på Guds nåde. For da får vi virkelig lyst og lykke til at gøre gavn som Gud det vil – på allerbedste måde. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn
Tilgiv os Fader, thi vi ved ikke altid, hvad vi gør.
Herre, du viser os frihedens vej.
Fri er kun den, som kan tjene,
den, som i kærlighed glemmer sig selv,
den, som fik tilgivet meget.
Vis os da vejen, du frihedens Herre,
og giv os mod til at gå den! (DDS 613, 2)
Tak for den lysende dag, der er gået,
gaven til os, dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt! (DDS 787, 2)
Kristendom er Guds nådes ord,
skænker os lyset og livet,
nåde dog kun på nåden tror,
som har os synden tilgivet;
nådeløs barm er skilt fra Gud,
tro er for den et lovens bud,
nåden et ord, den ej kender. (DDS 695, 3)
Amen.
Meddelelser
Jeg holder fri fra lørdag den 16. oktober til tirsdag den 19. oktober, så på søndag den 17. oktober står Katrine Gaub for gudstjeneste kl. 9.30 i Gredstedbro og kl. 11 i Hunderup.
Vilslev: Indsamling – se bogmærkerne, der ligger på bænkene. Tag gerne en med hjem og brug. På bogmærket står informationer om, hvordan man kan støtte Folkekirkens Nødhjælp.
Tirsdag den 12. oktober kl. 19 byder vi indenfor i Vilslev Kirke til koncert med Camenakoret. De vil tage os med på en rejse igennem corona-årene. De vil synge sange fra stilhedens, com coronaen skabte, bryllupperne og julen, der blev aflyst, men også om sammenholder, der opstod i krisen. Det er gratis at komme ind at høre dem, og det er ikke nødvendigt med tilmelding.
Torsdag den 14. oktober kl. 19 åbner vi Vilslev konfirmandstue til en spændende aften, hvor bedemanden Betty Jensen fra Skov Madsens bedemandsforretning kommer på besøg. Hun og jeg vil fortælle om de processer der træder i kraft, når en person dør. Hvad sker der egentlig, når man tager herfra? Altså, hvad skal de efterladte pårørende tage sig af? Hvad kan man selv gøre for at lette byrden for de pårørende? Tilmelding til mig er en god idé af hensyn til kaffen.
Apostolsk velsignelse
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
INTRO TIL GT
Esajas var som profet udsendt af Gud til at være mellemmand mellem Gud og mennesker. Der var sket det, ar Israels fjender, babylonerne, havde erobret Israel og bortført en stor gruppe af dens befolkning. Folket skal nu glæde sig over, at de bliver frigivet og får lov at vende hjem. Det er ikke skæbnen, der har gjort det, og orakelpræsterne er ikke Guds udsendte – derfor skal man ikke lytte til hvad som helst, men kun til Guds profet. Jerusalem og Juda var de vigtigste byer i Israel, men det var blevet ødelagt af krige. Idet Gud forbarmer sig over sit folk, skal byerne genopbygges. Når Gud taler, befaler han, og så sker det. Kyros var konge over det mægtige perserrige, og spillede en positiv rolle i Guds plan for jøderne.
INTRO TIL NT
Paulus var udsendt af den opstandne Jesus for at fortælle om kristendommen i det store Middelhavsområde. I dag hører vi fra hans brev til de kristne i Efesos, og han lægger især vægt på, at de skal opføre sig ordentligt og vende om fra deres hidtidige liv og måde at leve på, for i stedet at blive næstekærlige og arbejdsomme af Gudsfrygt for andres skyld.
PRÆDIKEN
Dagens episode er sådan set lige ud ad landevejen. Jesus vender tilbage til sin hjemegn, og rygtet om hans store og mirakuløse evner er løbet i forvejen som god sladder; han kommer hjem som en berømthed, og både venner, skeptikere og fjender samles i et hus for at se og høre, hvad Jesus kan finde på at sige og gøre. Om ikke andet er det vældigt underholdende i en tid uden internet eller sociale medier. De mange sammenstimlede gik ikke forgæves; de oplevede et mirakel, debat og omvendelser i stor stil. Det gik ikke stille for sig. Det kan måske virke uvedkommende, fordi det skete for 2000 år siden, og fordi Jesus ikke længere går rundt og fylder huse eller udvirker mirakler for øjnene af os. Så i dag vil jeg grave et spadestik dybere ned i den episode ved ganske enkelt at hæve den op på et andet niveau. Hvis vi hæver os ud af hændelsen og betragter den lidt ovenfra, så ser vi noget andet og mere end det helt konkrete; for på en måde skete der meget andet, end øjet kunne se og sindet kunne opfange. Formålet med det er at give os flere tanker om, hvad Jesus egentlig gjorde – og stadig gør, og det er en øvelse for åndeligheden og troen sådan at se nogle sammenhænge og pointer, som man i situationens øjeblik nok ikke lige havde blik for. Hvis jeg skyder helt ved siden af i dag, vil jeg på forhånd beklage, at jeg har spildt jeres tid; men så må I nyde salmerne og rummet og bære over med, at præsten her i kirken ikke altid rammer hovedet lige godt på sømmet. Nuvel, lad os kaste os ud i det.
Vi hørte i teksten, at der var 4 mænd, som bar deres ven. Dette firtal er vigtigt, for der er som bekendt også fire evangelier, og evangelierne bærer jo Jesus frem til os; deres fortællinger handler om den samme person, men de har fat i hver deres vinkel på sagen. Tænk, man bærer både den syge på båre, som ikke kan bære sig selv, og man bærer det hellige, som man af respekt og ære ikke vil besmudse med sine hænder. Det er måske fremmed for os i vores protestantiske kristendom, men se blot hvordan katolikkerne bærer statuerne af de hellige personer; de bæres ud i procession for at folket skal se og tro.
Den lamme person, som bæres af sine venner, er ikke et billede på Jesus, men på os. Det er jo sådan, at når vi læser evangelierne, bliver budskabet om Jesus ikke blot båret frem til os, men vi bæres sandelig også frem til Jesus. Vi har ligefrem brug for at blive båret hen til ham, og det sker ganske enkelt skridt for skridt, når vi læser side for side i Bibelen og følger Jesus på sidelinjen; pludselig er vi nær ved ham, både når han helbreder og diskuterer, og når han forkynder sit gode budskab.
Dog er der forhindringer når vi bæres frem; ligesom evangelisterne ikke altid kan få båret deres budskaber ind i vort hus og hjerterum, fordi der er fyldt med alt muligt andet, der møver og maser sig sammen og derved lukker Guds ord ude. Vores hjerte er fyldt med tanker og bekymringer. Evangelisterne må altså arbejde med en anden metode for at komme ind til os, når nu hoveddøren er blokeret. De bryder så at sige hul i taget og kommer ind å en uventet måde, dvs. de har hver deres vinkel, så vi rammes forskelligt alt efter, om vi læser eller hører Matthæus, Markus, Lukas eller Johannes – og budskabet skal på den måde nok finde sin vej. I ved, ligesom der kun skal en ganske lille sprække til, før lyset kan skinne ind. Oppefra og ned kommer budskabet, som var det en fredsdue, der fløj hen over os. Alle gode gaver kommer jo også oven ned.
Dette med at sænke noget ned, ligesom de fire venner sænkede den lamme ned igennem taghullet, minder os naturligvis om begravelse; man hejser nænsomt kisten ned i gravens mørke; nænsomt, fordi det døde menneske i kisten jo stadig er en af vore kære; ligesom vi jo også elsker den af vore kære, som ligger på båren om vedkommende så er ramt af lammelse eller sygdom. Sådan blev den lamme sænket ned fra sollyset på taget og ned i husets dunkle og overfyldte rum. Ned til Jesus. Ja, den lamme var som en død, og han blev sænket nedad som ved en begravelse. I dødsriget sænkes de døde ned, men som vi sagde i trosbekendelsen, har Jesus jo også været dér, selvom vi ingen steder kan læse, hvad han lavede dernede i dødsriget i de tre dage, hvor han lå død og indespærret i gravhulen. Mon ikke han forkyndte det gode håb, lod evighedslyset skinne for dem, der sad i dødens og mørkets skygge; fortalte om Guds barmhjertighed og nyt liv for de hensovede? Mon ikke det skete på samme måde, som han så på den lamme og straks tilgav ham alle hans synder? Tilgivelse – dernede i mørkets kulsorte, kuldefyldte rum – Jesu tilgivelse lyste som Guds almægtige og varme nærvær, kærlighed og barmhjertighed, og der blev en sprække i dødens gravmørke, hvorind morgenlyset fra Paradishaven skinnede, så den lamme og døde blev gennemlyst, oplyst og opvakt til et nyt liv i en genskabt krop uden synd, sygdom og smerte. Det tog nok ikke mere end 3 minutter for Jesus både at helbrede og diskutere med de stumme modstandere; 3 minutter tog det for den Jesus, som selv måtte ligge i gravhulens i 3 dage, inden han blev genrejst.
Når Gud virker med sit nådige lys i vores verden eller i dødens rige, så er der altid mørkemænd på spil, der skumler i deres hjertes forstokkethed og formørkede sind; de er dem, der skumler over livets umiddelbare glæder, som når børn løber rundt og hujer og skriger af barnlig glæde, eller når de unge råber og fester og glæder sig højlydt over alle de følelser, der bobler i dem, eller når modne, vokse og ældre finder smilet frem over småting i tilværelsen, hvori de ser glimt af erindring og forgange glæder. Mørkemænd findes i hobetal både i dødsriget, omkring Jesus og i dagens landsbysamfund, hvor de med deres forkvaklede forstokkethed og indelukkede sind skyder giftige pile mod det Gudgivne menneskelivs umiddelbar glæde; de er syge af synd og sorg og smerte, og de dræner og dræber livets lykke, lyst og glæde – nogle gange ved blot at være til stede. Jesus kan dog læse deres inderste tanker og fornemme deres hemmeligste følelser, og han kan svare, så de bliver tavse; mere af det, tak! Han sætter dem til vægs med al sin nåde, og om han så skal sige det ene eller det andet, så siger han begge dele for at understrege, at han har riget og magten og æren i evighed; han var med ved skabelsens begyndelse, ja, han var i sig selv begyndelsen. Uden Jesus er der tristmørke og dugfugtigklamt ubehag, men med ham er der liv og glade dage, for hans tilgivelse er en frisættelse fra alt, hvad vi kan komme til at slæbe på af negative energier, syndige erfaringer og forfærdelige gerninger. Han tilgiver os så langt mere, end vi kan forstå og fatte – når bare vi kommer til ham. Ligesom en læge også har brug for at tilse patienten. Nogle gange skal vi endda meget tæt på ham, så vi kan vise ham, hvor vores lammelse er, og så han kan række sin hånd ud til os og sige: Rejs dig.
Jesus tager imod os, men ikke for at samle folk omkring sig som en rockstjerne, der gerne vil hyldes; tværtimod sender han os afsted igen, ligesom vi i dag også skal gå ud af denne gamle kirke - med syndernes forladelse, Guds egen tilgivelse – og derude tage det liv på os, som vi nu engang er sat her for at leve. Se, nu er vi ikke længere lamme eller døde, for Jesus har selv talt til os og givet os liv ud af sit liv; han har belyst os med sin sol og oplyst os med sin kærlighed. Lad derfor mørkemanden i os og omkring os forstumme og blive tavs med al sin tvivl og vantro, så vi kan gå frit enhver til sit og stole på Guds nåde. For da får vi virkelig lyst og lykke til at gøre gavn som Gud det vil – på allerbedste måde. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn
Tilgiv os Fader, thi vi ved ikke altid, hvad vi gør.
Herre, du viser os frihedens vej.
Fri er kun den, som kan tjene,
den, som i kærlighed glemmer sig selv,
den, som fik tilgivet meget.
Vis os da vejen, du frihedens Herre,
og giv os mod til at gå den! (DDS 613, 2)
Tak for den lysende dag, der er gået,
gaven til os, dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt! (DDS 787, 2)
Kristendom er Guds nådes ord,
skænker os lyset og livet,
nåde dog kun på nåden tror,
som har os synden tilgivet;
nådeløs barm er skilt fra Gud,
tro er for den et lovens bud,
nåden et ord, den ej kender. (DDS 695, 3)
Amen.
Meddelelser
Jeg holder fri fra lørdag den 16. oktober til tirsdag den 19. oktober, så på søndag den 17. oktober står Katrine Gaub for gudstjeneste kl. 9.30 i Gredstedbro og kl. 11 i Hunderup.
Vilslev: Indsamling – se bogmærkerne, der ligger på bænkene. Tag gerne en med hjem og brug. På bogmærket står informationer om, hvordan man kan støtte Folkekirkens Nødhjælp.
Tirsdag den 12. oktober kl. 19 byder vi indenfor i Vilslev Kirke til koncert med Camenakoret. De vil tage os med på en rejse igennem corona-årene. De vil synge sange fra stilhedens, com coronaen skabte, bryllupperne og julen, der blev aflyst, men også om sammenholder, der opstod i krisen. Det er gratis at komme ind at høre dem, og det er ikke nødvendigt med tilmelding.
Torsdag den 14. oktober kl. 19 åbner vi Vilslev konfirmandstue til en spændende aften, hvor bedemanden Betty Jensen fra Skov Madsens bedemandsforretning kommer på besøg. Hun og jeg vil fortælle om de processer der træder i kraft, når en person dør. Hvad sker der egentlig, når man tager herfra? Altså, hvad skal de efterladte pårørende tage sig af? Hvad kan man selv gøre for at lette byrden for de pårørende? Tilmelding til mig er en god idé af hensyn til kaffen.
Apostolsk velsignelse
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
