751 Gud ske tak og lov
163 Fuglen har rede
292 Kærligheds og sandheds ånd
--- prædiken
652 Vor herre, til dig må jeg ty
473: Dit minde skal, o Jesus stå
24 En vej eller anden, mel: Croft
INTRO GT
Nu skal vi høre et stykke fra Femte Mosebog i GT. Det handler om, at israelitterne eller jøderne skal tage et land, Kana’aens land i besiddelse og fordrive kana’anæerne, som bor der. For de er et urent folk, der gør en masse onde ting, siger Gud. Israelitterne skal derimod holde sig til den sande Gud og vandre med ham. I den danske oversættelse står der, at israelitterne skal være ”udadlelige”, men det er en lidt uheldig oversættelse af det hebraiske ord tamim.[1] Med ’udadlelig’ tænker man på et nærmest perfekt menneske, som ingen kan kritisere, men i virkeligheden handler det om, at man skal være et helt menneske foran Gud selvom man både indeholder det gode og det onde, noget godt og noget skidt. Rejs jer derfor og hør: * Denne hellige lektie skrives i Femte Mosebog:
INTRO NT
Fra NT skal vi høre fra Paulus, der forsøger at opmuntre os til at leve på en måde, der viser, hvilken relation vi har til Gud – og han har til os. Engang var vi i mørket, men nu er vi i lyset, og derfor skal vi leve som lysets børn, for frugten af sådan et liv er godhed, retfærdighed og sandhed. Rejs jer derfor og hør: Epistlen skriver apostlen Paulus til efeserne:
PRÆDIKEN
Da jeg gik i folkeskolens små klasser, havde jeg en skoletaske med en latinsk sætning, der var syet på rundt i kanten af tasken. Jeg har ikke siden kunnet finde en lignende taske, så den var nok ikke så populær. Jeg ved så ikke, om dens manglende popularitet skyldes den latinske tekst eller taskens sorte farve eller udformning. Den var fin for mig, og jeg mindes, at jeg sled den op. Men det var nu ikke så meget pga. den latinske tekst, som det var fordi, mine forældre ikke havde råd til at købe skoletasker i tide og utide. Nå, men på tasken stod der: ”Anima sana in copore sano”, og det lyder da flot, ik? Man får næsten lyst til at købe en skoletaske alene pga. det slogan. På dansk betyder det: ”En sund sjæl i et sundt legeme.” Det er nok den mest nørdede skoletaske, jeg nogensinde har haft, for der var bestemt ikke andre elever, der ville være sådan en duksedreng, at de ligefrem reklamerede for, hvad skolen burde være: Et sted, hvor der drages omsorg for både sjælen og legemet.
Når jeg i dag tillader mig at dykke ned i sådan et minde, så er det fordi, vi i vores samfund har ekstremt meget fokus på det sunde legeme. Og det vil jeg ikke som sådan sige noget ondt om, for legemet er vigtigt, og det er utroligt vigtigt, at vi holder os sunde og raske, så godt vi kan. Ikke kun for vores egen skyld, men især for andres. Jeg er dog selv ret elendig til at dyrke motion; mine gåture er for det meste mellem mit kontor og kaffemaskinen eller over til dagplejen og hjem igen; styrketræningen handler om at løfte en tung bog, et barn eller skubbe barnevognen, så jeg har bestemt ingen glorie at pudse. Men jeg har nogle gange for sjovt tænkt, om vi skulle lave en aktivitetsgudstjeneste; eller måske en fitnessgudstjeneste; zumbagudstjeneste, måske? Ja, idéerne mangler ikke! Det fylder dog meget i vores tid, at vi skal have et sundt legeme, og der er da vist også mange, der er gode til at gøre det gode for deres krop. I Bibelen står der ligefrem, at kroppen er et tempel[2], så der er både bibelsk og videnskabeligt belæg for, at vi bør gøre noget godt for den kødklump, vi slæber rundt på. Det er jo i legemet, i kroppen, i dette corpus, at Ånden bor.
Og netop det åndelige er jo det, vi arbejder med her i kirken. Det åndelige er alt det ufattelige, uhåndgribelige, ubegribelige, uforståelige, og alt dét starter vel egentlig med, at vi overhovedet har fået en krop og en bevidsthed; at vi er blevet født og er kommet til verden, født af vores mor – for det kunne jo lige så godt have været sådan, at vi slet ikke var blevet til? Gud gav os livet, værs’go’! Og så skal vi sørge for at holde kroppen i orden, ligesom vores hus og køretøj, og hvad vi ellers besidder og holder af. Ånden skal have et sted at bo, for Ånden giver os lyst til at tro på Gud.
Hvad hjælper det at have verdens lækreste krop og flotteste tempel, hvis ikke indholdet svarer til indpakningen? Hvis ikke der bor en Ånd af godhed, glæde, mod, Gudstro, evighedshåb og næstekærlighed derinde i kroppen, ja, hvad nytter det så, at kødhjertet banker, hvis ikke det banker for en sag? Men der vil bo en ånd derinde, og man kan skarpt stille det op og sige, at hvis huset ikke bebos af det gode, ja, så bebos det af det onde. Man kan ikke have et smukt ydre og et grimt indre; det hænger ikke sammen. Det vil blive afsløret på sigt, og så falder dobbeltmoralen fra hinanden. Man kan heller ikke fordrive det onde med noget andet ondt. Man fjerner ikke livssmerte ved at bedøve sig med snus, smøger eller alkohol – for så behandler man kun symptomerne i det ydre. Hvis man virkelig vil ændre noget i det ydre, må man begynde i det indre. Det er gammel visdom, at velvære, selvværd og trivsel kommer indefra, og derfor er kirken stadig lige aktuel som stedet, hvor vi hører, at Gud kender os indefra og ud, og at han elsker os, uanset hvor grimme vi er. For vi blev ikke skabt grimme hverken udenpå eller indeni; men mange dæmoniske kræfter vil lokke og friste, og når først man falder i og besættes af afhængighed, så lukker man sige mere og mere om sig selv, indtil al lys lukkes ude, og der kun er mørke og de dæmoniske stemmer indeni, der hele tiden visker om, hvor dårlig og ussel og grim man er. Det skaber en ond cirkel af negativitet.
Men dæmoner lyver - altid. De er løgnagtige ånder, der taler med slangens tvedelte tunge, og de taler kun for at så tvivl og skabe splid og splittelse mellem ellers gode venner og gamle naboer. Man kan godt tvivle på, at dæmoner er virkelige, men vi ved, at der findes onde kræfter, som fordrejer både hoved og hjerte, så mennesker bliver grimme indeni og udenpå. Grimme i deres måde at leve på og deres måde at behandle andre mennesker på, for i deres indre er der ingen plads til den gode Ånd; den ånd, der giver et liv med lutter godhed, retfærdighed og sandhed. En sund sjæl er den, som ikke lukker sig om sig selv, men som lader sig oplyse og belyse af Solen fra evigheden; Guds sol; menneskers kærlighed; Kristendommens sandhed. En sund sjæl er den, der lader sig omfavne af en højere magt og en større virkelighed; af Gud i det høje, som kigger på os med sit kærlige øje.
Vi er ikke ligegyldige for Gud. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi har det i kroppen og sjælen. Nogle gange er der dog for stor fokus på, om kroppen er i orden, for vigtigere er det dog, om sjælen er det. Om vi indvendigt i vores sind og tanker er fyldt af tro og håb og kærlighed, eller om det er ligegyldighedens løgne og sorte tjære, der får lov at lov at fylde som galdeblære; vi ser jo, hvordan negative mennesker kan udspy deres onde tanker og inderste modbydeligheder ved at være dumme og onde på de sociale medier og ved at sende folk i døden for tomhedens skyld i en søgen efter magt.
Jo, der er en stadig kamp imellem det gode og det onde, det kan vi ikke nægte eller se bort fra, og derfor er kirken og kristendommen stadig relevant, selvom man jo kan diskutere, om den bedste måde at holde lyset højt på, er ved at samles søndag formiddag i landsbykirken for at høre på en mand i en klædningsdragt fra 1600-tallet. Men uanset hvordan vi i det ydre med bygninger og gudstjenesteform holder kristendommens fane højt i vores tid og samfund, så er der heldigvis én, som på det personlige plan og globalt set kæmper på vores side. Én som allerede har trådt Djævelen under sin fod, sprængt dødens port og sendt synden ad Helvede til. Jesus har vundet, og vi er vindere med ham. Den Jesus, som vi kan have det så svært med, fordi han på den ene side lover os en evighed af kærlighed, og på den anden side kalder os til kamp imod ligegyldigheden i vores liv. For vi får hverken en sund sjæl eller et sundt legeme ved at være ligeglade med legemet eller sjælen. Tværtimod kræver det noget af os. Gud kræver noget af os. Han kræver ikke alt muligt forskelligt eller forvirrende af os, som vi kan stresse over, men tværtimod kræver han én ting; for ét er fornødent! At vi hører Guds kærligheds ord og bevarer det. Amen.
LOVPRISNING
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN Lad os alle bede: Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time. Velsign og bevar din hellige, almindelige kirke og os i den. Velsign og bevar dine hellige sakramenter (dåben og nadveren), og lad dit ord have frit løb iblandt os, for at dit rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge. Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed, velsign og bevar vor dronning Margrethe II og hele dronningens hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen!
MEDDELELSER
- På søndag den 19. marts står Katrine Gaub for gudstjenester i Jernved Kirke kl. 9.30 og i Gredstedbro kl. 11. Jeg står for gudstjenesterne kl. 9.30 i Vilslev m. kirkekaffe og kl. 11 i Hunderup.
- Onsdag den 15. marts er der lille onsdagsklub i Sognehuset, hvor alle er velkomne til at møde op til et par timers hyggeligt samvær med kaffe. Det er kl. 10-12.
- Torsdag den 6. april har vi påskemåltid, og allerede nu kan man sikre sig en gratis madbillet som kan hentes hos graveren.
APOSTOLSK VELSIGNELSE Lad os med apostlen Paulus ønske for og med hinanden: Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen. (2 Kor 13,13)
[1] https://www.kvvv.dk/tredje-soendag-i-fasten-2/
[2] 1 Kor 6,19-20