1) 336: Vor Gud Han er så fast en borg
2) 624: Gud er Gud, før jorden skabtes
3) 639: Når i den største nød vi stå
--
4) Guds nåde er en vintergæk (kopiark)
5) 337: Behold os, Herre, ved dit ord // Hjortlund: 69,5-6
6) 634: Du ved det nok, mit hjerte
Lørdagsdåb, (25-02-2023) med tekster til 1. søndag i fasten kl. 11 Hunderup
1) 730: Vi pløjed og vi så’de (ønsket af dåbsfamilien)
2) 448: Fyldt af glæde
3) 674: Sov sødt, barnlille
--
4) 70: Du kom til vor runde jord (ønsket af dåbsfamilien)
5) 121: Dejlig er jorden
6) 787: Du, som har tændt millioner af stjerner (ønsket af dåbsfamilien)
* INTRO GT
I begyndelsen af Bibelen hører vi om, hvordan Gud skaber alting og han ser, hvor godt det hele er. Paradisets fred og glæde varer dog ikke længe. Mennesket skabes og snart kommer syndefaldet, hvor de lokkes og fristes af Djævelen, der er klædt ud som en slange, til at gøre oprør imod Gud. Man har tolket denne historie på mange måder, men i hvert fald er virkeligheden, at vi i vores verden tydeligt mærker, at vi er blevet adskilt fra Gud. Rejs jer blot og hør: Denne hellige lektie skrives i Første Mosebog…
INTRO NT
På ganske få linjer vil Paulus minde os om, at vi er Guds medarbejdere på at lade nåden række videre ud til andre, der har brug for tilgivelse og en ny begyndelse. Nu er dagen her jo med friske ubrugte timer; lad os bruge dem på det bedste nemlig kærlighed til vor næste. Rejs jer blot og hør: Epistlen skriver apostlen Paulus i sit andet brev til korintherne…
PRÆDIKEN
Jeg sidder og kigger ud på min terrasse. Fuglene flyver rundt derude omkring de næsten-spiste mejsekugler og det næsten tomme fuglefoderbræt. Jeg skriver en note til mig selv om, at jeg må huske at fodre de små dyr. Dejligt, at foråret så småt er på vej; det kan jeg se på hovederne af krokusplanterne, jeg satte for et par år siden, og som nu pynter i græsplænen, ligesom vintergækkerne står rundt omkring og viser hvide smil; jo, de smiler og minder om Guds nåde – altså, at noget godt er på vej. Foråret er allerede godt på vej; det bliver tidligt lysere om morgenen, og det er skønt. Vejret er mildt; det har lige regnet, og det er heldigt, for jeg spredte hestemøg i min have for et par dage siden. Jeg finder Bibelteksterne frem til gudstjenesten i dag, for jeg skal jo have præstekjole og krave på, fordi der skal holdes gudstjeneste. Teksten fra Det gamle Testamente er lang, tænker jeg, mon menigheden nu kan holde koncentrationen? ”Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt”, okay – men skabte Gud så den slange med al sin giftige ondskab, der lokkede og fristede mennesker til at falde i synd og blive jaget ud af Paradis? Eller med andre ord: Var Gud selv skyld i, at det gik så dårligt? Knap nok har slangen forgiftet sindet hos de første mennesker ved at så tvivlens små frø, før Gud puster sig op og forbander slangen; han lover og garanterer kvinden mange pinsler og manden mange besværligheder; vi lider stadig under det. Og så afsluttes stykket med det opmuntrende: ”Ja, jord er du, og til jord skal du blive.” Pyh. Jeg måtte lige ud i køkkenet og fylde min kaffekop godt op denne gang, for det kræver forskellige slags bønner at læse i Bibelen.
Så sætter jeg mig igen ved bordet. Nu er vi som kristne jo nok mest optaget af Det nye Testamente, for det er jo dér, vi hører om Jesus, det gode menneske, der som Guds søn og verdens frelser, arbejder for at redde os ud af synd og død og helveds angst, fortvivlelse og smerte. Så jeg læser den tekst fra det evangelium, der blev skrevet af Matthæus, og som hører til denne dag. Igen handler det om Satan, den gamle slange, der denne gang ikke frister en kvinde og mand med et æble, men forsøger at friste selveste Jesus. Slipper han godt fra det? Nej. Satan, den djævel, havde nok tænkt, at han igennem mange tusinde år har haft held med at så tvivlens ivrige kræftfrø i menneskers skrøbelige sind og sjæl – og det gik jo godt lige fra allerførste gang med de allerførste mennesker, Eva og Adam. Så rene var de, nyskabte, født i går på en måde. Og så naive at de troede på den talende djævel, der havde udklædt sig som slange; naive og godtroende som små børn, der har alt for meget tillid til deres omverden. Næh, Gud burde have lært sine skabninger, de højtelskede mennesker, at de egentligt ikke bør stole på – nogen som helst, egentlig, og endda især ikke sig selv. Satan ved godt, at hvis vi lærte at tro mere på Gud og stole mere på den højere magt, have mere tillid til hinanden, så ville hans lokkende tale og mange fristelser aldrig kunne nå ind i vores hjerte, sjæl og sind. Men nu er det jo så som så med vores klippefaste tro og tillid på Gud, hvor meget han end har gjort for os. Og derfor har Satan et stort råderum i vores nutid. Det kan godt være, vi kan tvivle på Gud og hans godhed imod os, men Satans ondskab og fordærvede fristelser kan vi jo se udfolde sig rundt om os i mange afskygninger. Kampen mellem lys og mørke er så gammel som livet selv, og vi står midt i det. Ude omkring os og endda inde i os er der også en kamp mellem det gode, vi vil, og det onde, vi ikke vil. Men hvorfor gør vi så det onde, vi ikke vil, og hvorfor gør vi ikke det gode, som vi gerne vil?
Jesus var dog ikke helt som alle andre. Og det skal han have tak for. Derude i ørkenen kæmpede han i al ensomhed og forladthed. Kæmpede mod sulten og tørsten, og først da han var udmattet ind til marven, kom Djævelen krybende som en snedig slange, for den gamle Satan tør kun tage kampen op imod et i forvejen svækket og svagt menneske; sådan ved man, at når man er allermest nede, så lokkes han frem fra sit skjul. Satan lokker med det ene og det andet og Jesus afværger hvert et træk og vinder kampen; han er en dygtig strateg. Bibelcitaterne flyver gennem luften som krudt og kugler, men den enes tale var som Fanden, der læste Bibelen for at ødelægge og nedbryde, mens den anden læste Bibelen for at styrke troen og bevare håbet på den kærlighed, der er fuld af nåde og barmhjertighed. Det var ikke forgæves, at Jesus tog kampen op, og han kæmpede ikke kun for sin egen skyld, men mest for vores skyld – os, der er så nemme ofre for den snedige slange og ham, der er en fjende af alt det gode, det skønne og det sande.
Hvorfor kæmpede Jesus for os? Fordi han ser, at vi er fulde af fejl og mangler, men at vi alligevel er gode nok til også at modtage Guds kærlighed. Der er ingen grund til at skamme sig over, at man fejler eller falder i synd og dumhed, for der er én, som gik helt ind i mørket for at bryde mørkets rum op med en forårssolstråle af livgivende lys. Eller, Jesus er den, der går igennem ild og vand, død og Helvede for at give os en ny chance. Vi skal ikke skamme os. Vi er gode nok til at blive en del af hans flok og fællesskab. Vi skal ikke flygte ind i os selv af fortvivlelse eller frygt, for der er nogle, som regner med, at vi kæmper for dem. Men hvad skal vi kæmpe med, hvad er vores våben? Jo, vi skal kæmpe som Jesus selv, med tro på håb om mere kærlighed, og dåben er vores våben. Satan vil stadig kæmpe imod vores livsglæde og sjælefred, men Jesus kæmper for os, så vi kan kæmpe for andre. Ligesom foråret viser sine hvide smiletænder i de små vintergækker, der står og stråler og lyser som om de ville sige: Der er nu altså også plads til dig i Guds himmerige. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
KIRKEBØN
Kære Gud, vort himmelske lys på jord / lad os juble over dit glædelige ord / at kristendom for syndere og hedninge til jorden kom / for at frelse os og redde os fra andres og vor egen dom. / Jesus lyste for mange engang / lad ham også bliver vores håbslys og glædessang / vi længes efter tro, håb og kærlighed, så tak at du selv kom helt herned. / Helligånd, du er vor livskraft / og for vores tro en livgivende saft. / Gud, giv os din styrke og mod / til at stå det onde imod. / Vær du lys for vore fødder / giv vor tro dybe rødder / og lad håb og kærlighed nå alle mennesker fra evighed og til evighed. / Amen.
MEDDELELSER
HUNDERUP (lørdag) Nadver med druesaft – for alle
- På søndag den 5. marts holder vi én gudstjeneste for alle 5 kirker, og det er i Gredstedbro kirke kl. 9.30.
- Onsdag den 1. marts kl. 10-12 er der Onsdagsklub i Sognehuset. Onsdagsklubben er en hyggeklub, hvor man kan komme og få en kop kaffe. Én gang om måneden er der foredrag og på onsdag er det Alice Børsting, som vil fortælle om at lave smykker. Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.
- På torsdag begynder Babysalmesang for børn på 0-1 år med en forælder. Det begynder den 2. marts kl. 10 i Vilslev Kirke, og man skal tilmelde sig hos organisten Dorte. Alle er velkomne.
APOSTOLSK VELSIGNELSE
Lad os med apostlen Paulus ønske for os med hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.