Det er i dag Anden Søndag i Advent, og vi er halvvejs i advents-ventetiden. Ventetiden kan blive lang, så derfor fylder vi tiden ud med hyggelige og opbyggelige aktiviteter. Også i kirken har vi til adventstidens gudstjenester nogle særlige indslag. Vi begyndte i dag med det flotte Lucia-optog, hvor vi så at lys, der skinner i mørket er en fryd for øjet. For selvom det er mørkt meget af tiden, så kan vi heldigvis tænde lys, og lys har vi brug for så vi kan leve og trives. Derfor synger vi om lyset, både det symbolske lys i adventskransen og om solens lys på himlen og det åndeligt himmelske lys, der oplyser menneskers hjerter og sind.
Vi bliver nødt til at holde fast i lyset og fejringen af lyset, fordi mørket så nemt falder omkring os, både det ydre mørke og mørket, der kan sænke sig som sorg og vinterdepression i vort indre. Lyset må tændes, men nogle gange kan vi have svært ved at finde kontakten og tænde lys for os selv, og så er det utroligt livgivende og oplivende at mødes til det hyggelige og opbyggelige i kirken, hvor salmerne lukker os op og hvor de nådige ord lyder om, at selv i livets mørkeste vinternætter vil lysets engel gå med glans og trænge mørket tilbage.
Kampen mellem lys og mørke er et ældgammelt tema i natur såvel som kultur. Lys og mørke er også billeder på noget andet; hvor himlen er lysets hjem for den oplysende kærlighed, så er mørket syndens rum, hvor dystre tanker råder. Det kan man fortælle mange historier om, og det gjorde Jesus engang imellem. Også i dag fortæller Jesus en historie om lyset i mørket og om, hvordan man i sine gode timer skal forberede sig på de mørke stunder. Vi skal forberede os og gøre os klar til at have noget at stå imod med, når mørket sænker sig, så vi ikke farer vild i mørkets fortabelse eller kommer for sent til livets og evighedens fester og glædelige stunder.
Den historie, Jesus fortæller, kan forstås både som et billede på noget jordisk og dagligdags, men også som et billede på det, der skal ske på den anden side af døden. Hvad der skal ske på den anden side af døden kan være meget interessant at beskæftige sig med, fordi tankerne kan få frit løb – ingen kan jo vide noget derom med sikkerhed, men det er dog mere relevant at fokusere på, hvad vi skal med det liv, vi har fået at leve her og nu, imens vi venter på det, der skal komme.
De ti brudepiger ventede også med længsel efter den brudgom, som de skulle følges med ind til bryllupsfesten. Ventetiden blev lang, og de faldt i søvn, men da råbet lød og de vågnede, kunne nogle i en snæver vending blive klar til festen, mens andre slet ikke havde forberedt sig. De kom altså for sent til festen, og de havde ikke magtet den simple opgave at have olie nok til deres lamper. Selvom de nåede frem til bryllupsfesten, kom de altså for sent, og så måtte de stå fortabte i mørket, imens brylluppet blev fejret så godt det var muligt med kun fem kloge brudepiger. De fem tåbelige kunne kun stå dér med lange ansigter og med håret i postkassen, for de havde nok ikke regnet med at deres fravær eller manglende engagement betød så meget.
Ligesom de fem tåbelige piger, der ikke rigtigt havde forberedt sig eller havde forstået deres ansvar, sådan kan også vi nogle gange glemme, at vi rent faktisk betyder noget, og rent faktisk har en stor betydning i en bestemt sammenhæng, selvom der er så mange andre omkring os, der kan virke både klogere og bedre forberedte. Det var jo meningen, at alle ti brudepiger skulle have været til fest, og det er også meningen, at alle os – både her i kirken og uden for og folk fra fjern og nær – skal ind til livets fest både nu på jorden og i evighedens himmerig.
Derfor fortalte Jesus lignelsen til sit publikum, så de kunne nå at vågne op og begynde at forberede sig. Vi skal dog ikke kun forberede, at vi selv kommer med til festen, men også hjælpe andre med at forberede sig. Det er ikke meningen, at nogen skal efterlades i mørket, for vi er alle inviteret til at bære lysets lamper ind i festens sal.
Og der kommer en tid, hvor der ikke er mere tid, for en dag lyder kaldet, og så må vi svare. Da kaldet lød i midnattens mørke, at brudgommen var på vej, stod de ti piger op for at gøre sig klar. Da var deres ventetid ovre. Men fem piger havde troet, at ventetiden ikke var så lang, så deres olie rakte ikke til at gå ind til festen. Det var en grum skæbne, og Jesus fortalte historien for som advarsel at vække os alle til at forberede os på en lang ventetid.
En dag er ventetiden ovre, men vi ved ikke hvornår. Derfor må vi forberede os og altså bruge ventetiden på, at også vi en dag skal rykke ud med lysende lamper i midnatstimens mørke for at sprede lys og vise vej til festens hyggelige sal. Lysets engel går med glans og spreder øjets dis og mørkets magt; ligeså skal også vi gå i denne naturlige og menneskelige vintertid og bære olielampens skær ud til enhver, der sidder i mørket og mangler olie. Se, dér er nåde og adventsglæde, at nogen vil lyse for os, når vi ikke kan lyse for os selv. Glædelig advent. Amen.
Prædikentekster
Salmer 2. søndag i advent, Søndag 10. december kl. 15.30 Vilslev, kl. 17 Hunderup - 1. DDS 87: Det første lys; 2. DDS 747: Lysets engel går med glans; 3. DDS 77: O kom, o kom, Immanuel; --- ; 4. DDS 66: Lyslevende fra Himmerig; 6. DDS 733,7-9: Skyerne gråner og løvet falder
Vi bliver nødt til at holde fast i lyset og fejringen af lyset, fordi mørket så nemt falder omkring os, både det ydre mørke og mørket, der kan sænke sig som sorg og vinterdepression i vort indre. Lyset må tændes, men nogle gange kan vi have svært ved at finde kontakten og tænde lys for os selv, og så er det utroligt livgivende og oplivende at mødes til det hyggelige og opbyggelige i kirken, hvor salmerne lukker os op og hvor de nådige ord lyder om, at selv i livets mørkeste vinternætter vil lysets engel gå med glans og trænge mørket tilbage.
Kampen mellem lys og mørke er et ældgammelt tema i natur såvel som kultur. Lys og mørke er også billeder på noget andet; hvor himlen er lysets hjem for den oplysende kærlighed, så er mørket syndens rum, hvor dystre tanker råder. Det kan man fortælle mange historier om, og det gjorde Jesus engang imellem. Også i dag fortæller Jesus en historie om lyset i mørket og om, hvordan man i sine gode timer skal forberede sig på de mørke stunder. Vi skal forberede os og gøre os klar til at have noget at stå imod med, når mørket sænker sig, så vi ikke farer vild i mørkets fortabelse eller kommer for sent til livets og evighedens fester og glædelige stunder.
Den historie, Jesus fortæller, kan forstås både som et billede på noget jordisk og dagligdags, men også som et billede på det, der skal ske på den anden side af døden. Hvad der skal ske på den anden side af døden kan være meget interessant at beskæftige sig med, fordi tankerne kan få frit løb – ingen kan jo vide noget derom med sikkerhed, men det er dog mere relevant at fokusere på, hvad vi skal med det liv, vi har fået at leve her og nu, imens vi venter på det, der skal komme.
De ti brudepiger ventede også med længsel efter den brudgom, som de skulle følges med ind til bryllupsfesten. Ventetiden blev lang, og de faldt i søvn, men da råbet lød og de vågnede, kunne nogle i en snæver vending blive klar til festen, mens andre slet ikke havde forberedt sig. De kom altså for sent til festen, og de havde ikke magtet den simple opgave at have olie nok til deres lamper. Selvom de nåede frem til bryllupsfesten, kom de altså for sent, og så måtte de stå fortabte i mørket, imens brylluppet blev fejret så godt det var muligt med kun fem kloge brudepiger. De fem tåbelige kunne kun stå dér med lange ansigter og med håret i postkassen, for de havde nok ikke regnet med at deres fravær eller manglende engagement betød så meget.
Ligesom de fem tåbelige piger, der ikke rigtigt havde forberedt sig eller havde forstået deres ansvar, sådan kan også vi nogle gange glemme, at vi rent faktisk betyder noget, og rent faktisk har en stor betydning i en bestemt sammenhæng, selvom der er så mange andre omkring os, der kan virke både klogere og bedre forberedte. Det var jo meningen, at alle ti brudepiger skulle have været til fest, og det er også meningen, at alle os – både her i kirken og uden for og folk fra fjern og nær – skal ind til livets fest både nu på jorden og i evighedens himmerig.
Derfor fortalte Jesus lignelsen til sit publikum, så de kunne nå at vågne op og begynde at forberede sig. Vi skal dog ikke kun forberede, at vi selv kommer med til festen, men også hjælpe andre med at forberede sig. Det er ikke meningen, at nogen skal efterlades i mørket, for vi er alle inviteret til at bære lysets lamper ind i festens sal.
Og der kommer en tid, hvor der ikke er mere tid, for en dag lyder kaldet, og så må vi svare. Da kaldet lød i midnattens mørke, at brudgommen var på vej, stod de ti piger op for at gøre sig klar. Da var deres ventetid ovre. Men fem piger havde troet, at ventetiden ikke var så lang, så deres olie rakte ikke til at gå ind til festen. Det var en grum skæbne, og Jesus fortalte historien for som advarsel at vække os alle til at forberede os på en lang ventetid.
En dag er ventetiden ovre, men vi ved ikke hvornår. Derfor må vi forberede os og altså bruge ventetiden på, at også vi en dag skal rykke ud med lysende lamper i midnatstimens mørke for at sprede lys og vise vej til festens hyggelige sal. Lysets engel går med glans og spreder øjets dis og mørkets magt; ligeså skal også vi gå i denne naturlige og menneskelige vintertid og bære olielampens skær ud til enhver, der sidder i mørket og mangler olie. Se, dér er nåde og adventsglæde, at nogen vil lyse for os, når vi ikke kan lyse for os selv. Glædelig advent. Amen.
Prædikentekster
Salmer 2. søndag i advent, Søndag 10. december kl. 15.30 Vilslev, kl. 17 Hunderup - 1. DDS 87: Det første lys; 2. DDS 747: Lysets engel går med glans; 3. DDS 77: O kom, o kom, Immanuel; --- ; 4. DDS 66: Lyslevende fra Himmerig; 6. DDS 733,7-9: Skyerne gråner og løvet falder
