Palmesøndag, Hunderup Kirke
Palmesøndag (II), søndag den 10. april 2022 kl. 9.30 Hunderup (m. kirkekaffe) - FESTMESSEHAGEL – SALMER: 176 Se, hvor nu Jesus træder, - 863: Hvilken morgen, grønne grene (tillæg, 165 salmer) - 57 Herre, fordi du, mel: Börge Ring 1975 - — 151 Med sin alabasterkrukke - 192, 7 Hil dig frelser og forsoner - 172 Se, vi går op til Jerusalem
INTRO GT
Nu skal vi høre profeten Zakarias i Det gamle Testamente. Afsnittet er fyldt af glæde over, at der er en konge på vej til Guds udvalgte folk. Vi hører om ”Zions datter” og ”Jerusalems døtre”, og det er poetiske udtryk for israelitterne eller jøderne. Vi hører om, at denne konge vil komme ridende på et æsel – og at alt det, der bruges til krig, skal ødelægges, for nu skal freden findes hos alle folk.
INTRO NT
Vi hørte om æselrytteren i Det gamle Testamente og nu skal vi høre apostlen Paulus, der skrev om, hvordan Jesus var som person og menneske. Og som han var, skal vi også være; han er vores forbillede. Som han var over for andre, skal vi være over for hinanden. Hør bare:
PRÆDIKEN (Johannesevangeliet 12)
I disse tider går mange til julefrokost og på juleferie… Åh nej, jeg mener: til PÅSKEfrokost og på PÅSKEferie. Imens folk går til de ting, så rider Jesus langsomt ind i Jerusalem, for han skal også til en slags påskefrokost, som vi også fejrer Skærtorsdag Det er da sjovt, at når vi har en kirkelig højtid her i folkekirken, så skal vi straks se på, hvad menuen består af. Som om vi tænker og husker og tror med maven. Det kan godt være, at det er svært at svare på spørgsmål: ”Hvad handler påsken om?”, men spørger man, hvad der skal serveres til påskefrokosten, så er der jo ikke et øje tørt. Man gnidder sig i hænderne, munden løber i vand og maven rumler, når tankerne begynder at kredse om alt den lækre mad og alle de snaps og øl, der skal hales indenbords sammen med den udsøgte maden. Jeg ved ikke, om det er en typisk dansk værdi, at kristendommen skal ind med kniv og gaffel, men det er almindelig kendt, at vi ikke har en stærk madtradition omkring pinse – og sjovt nok er det den af de tre kirkelige højtider, som folk har allersværest ved at sætte ord på. Det skal vi dog ikke bryde hovederne med i dag, for i dag er der andre sager på menuen.
Der foregår mange ting i det stykke, jeg har læst fra Johannesevangeliet. Der er mange navne på spil og der sker meget, som måske er forvirrende. Jesus opvækkede engang en mand, Lazarus, fra de døde. Lazarus havde to søstre, Martha og Maria, der vel nærmest var modsætninger; Martha var flittig og arbejdsom, mens Maria mere… skal vi sige: tog tingene stille og roligt. Og så er der Judas, som jo er både ven og fjende; han gik lang tid sammen med Jesus, men endte med at forråde ham og solgte ham for nogle sølvpenge. Hans kærlighed til penge til roden til alt det onde, der kom over ham. Disse personer og nok en del flere var samlet for at spise sammen, da en anden og større flok samledes uden for huset, fordi de ville se Lazarus. For hvis de bare med deres egne øjne kunne se ham, der var død, men nu levede, så ville de tro på Jesus. At Lazarus var levende var dog et problem for andre, nemlig toppen af det religiøse samfund, som satte magt over sandhed, og de ville derfor slå Lazarus ihjel – sådan at han forhåbentligt kunne forblive død, så folk ikke skulle vende sig væk fra den gamle religion. Det var virkeligt en betændt og sprængfarlig situation; alt kunne ske.
Og så er det, at folk spontant (som en flash mob) begynder at tage palmegrene for at vifte med dem og lægge dem på vejen som en løber, som Jesus på æslet skulle ride ad – og vi kan jo godt konkludere, at han, der rider på et æsel, ikke kommer ridende ligesom en stolt kriger i fin rustning og med seje våben, siddende højt på en flot og stærk hest. Næh, se, her kommer han, der skal være himmelkonge, en fattig mand på et ildelugtende og dumtudseende arbejdsdyr af et æsel. Det er jo næsten som om, Jesus vil hånes eller måske vil han bare sende et spydigt signal til alle dem, der red rundt på flotte heste. Hvorfor skulle de egentligt være højt til hest? Måske ville de gerne ses som forbilleder og have flottes selfies til deres sociale medier?
Det må have set virkeligt mærkeligt ud med det optog, men sådan var det jo med Guds søn – han skulle bare gøre tingene anderledes, og han satte nærmest en dyd og ære i at komme på tværs; også selvom han blev til grin og folk så skævt til ham. ”Et æsel! Hvor latterligt!” kan man tænke, men hov!, der var jo egentlig rigtig mange omkring ham som kiggede på ham med respekt og så ham som en ny konge. Ikke en konge som alle de andre; ikke en stridskonge, der med vold og magt drog på korstog eller invaderede andre lande for olie, magt og guld; men de så ham som en fredskonge, altså en konge, der med sit æsel alene ønsker at sprede fred og glæde. Og folket hylede ham. De hyldede ikke dem, der red på flotte heste eller store kameler. Dengang var fred og glæde en mangelvare – det kan vi godt relatere til – og Jesus kom med det håb, som mange råbte på og længtes efter; de havde bedt til Gud igennem mange år, og nogle havde endda opgivet Gud og havde opgivet håbet om, at det ville blive bedre eller endda bare anderledes. Gud syntes langt væk, mens voldelige herskere syntes alt for tæt på med deres våben, krig og undertrykkelse.
Men nu var han der; kongen på æslet. Jesus var en anden slags konge; det var tydeligt. Der har været mange konger og kejsere uden en trevl på kroppen, men her kom han altså, en konge, som ikke pyntede sig – heller ikke med lånte fjer. Hvad kan man forvente af sig af sådan en frelser på æsel? Man kan ikke forvente krig i almindelig forstand, for æsler er ikke ligefrem driftsikre som kampvogne eller stridsheste. Han red heller ikke i bar overkrop med våben for at være macho; han udstrålede heller ikke ligefrem den slags storhedsvanvid, der har drømme om at vinde hele verden, selvom man skal betale med sjælen. Næh, han var de smås konge. Konge og frelse for dem, der ikke havde noget; de fattige, de udstødte, de mobbede, de grimme, de syndige, de fordømte, de forbandede, de usle, de dumme, de forhadte – alle dem, de andre ikke gad lege med. Disse usle løftede deres palmegrene, for de så en lysende ledestjerne i Jesus. Han var de sagtmodiges ven, og dermed de hovmodiges fjende. De sagtmodige kom i bevægelse omkring Jesus, for de blev bevæget af ham; han var den første bevægelse, der skabte ringe i deres vande, og deres bevægelse slog som, bølger imod murene hos de hovmodige; dem, der var stålsatte i deres liv og mening; dem, der var fastlåste i deres religions traditioner og rammer, der var, et magtscepter og en vogterstav for dem selv men blev et trangt fængsel og en ulidelig tilværelse for den jævne og almindeligt troende.
Den bølge, som Jesus dengang satte i bevægelse, bevæger sig stadig og stædigt her i området og i hele verden; vi ser den, når folk gribes af trangen til at hjælpe andre; gribes af trang til at gøre noget ved al den uretfærdighed og ondskab, der florerer. Vi er sat i bevægelse af den samme hellige Ånd, som inspirerede folk til at vifte med palmegrene. Den Ånd, der driver os ud i verden for at – ja, det er flot sagt, men for at ”have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus”. Hvad betyder det sådan helt konkret? Hvis I vil have det korte svar, så er det: Kærlighed, tilgivelse og et personlige ansvar for din næste. Et længere svar er: Hjælp enhver, som har brug for det; dertil har du fået livet. Bed for venner og fjender. Træn dig i at tilgive og bære over med dem, der er dumme. Bekæmp uretfærdighed. Stå vagt om sandhed. Vær ydmyg. Brug dine penge til at hjælpe både dem, der er tæt på og dem, der er langt væk; vi kan jo alligevel ikke tage noget med os herfra. Vi skal dele livets glæder med hinanden. Sorgerne skal nok komme af sig selv. Guds hjerte banker for os; Jesus red på et æsel for at vise, at kristendom ikke handler om at se flot og rigtig ud, men at gøre det rigtige. Den, der lever i kærlighed, kommer ikke helt på afveje. Vi kan ikke gøre alle tilfredse, men når vi lever med tro på Gud, så kan vi gå den vej, vi skal – stædigt som et æsel – og så må andre hylde eller håne os; det kommer ikke os ved. Palmesøndagens budskab og pointe er, at vi her i kirken hylder ham, der ikke hyldede sig selv, men gav alt, hvad han havde for at vi andre kan få et bedre liv at leve. Et stædigt æselskridt ad gangen. Glædelig Palmesøndag. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak, og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!
KIRKEBØN Lad os alle bede: Kære Gud, tak for dagen, vi fik lov at vågne til; for de grå skyer og den lyse morgensol, der tittede frem; tak for luften, vi indånder, for vinden i ansigtet, for lyden af andre menneskers stemmer. Vi beder for dem, der ved dåben er blevet podet ind på dit livstræ fuld af optimisme og trøst, livsvild energi og kærlighed. Lad flere finde frem til døbefonten og høre de løfterige ord fra dig om, at du aldrig vil lade en af dine mindste gå alene gennem livet. Vi beder for de unge, som lider under en alt for alvorlig verden; vi beder for dem, der rammes af frygt og angst og mismod – vær nær ved dem og lade dem mærke, at du med varme og opmærksomhed altid er deres Far og frelser. Vi beder for alle, der rammes af krigens rædsler; send os ud med hjælp til enhver ukrainer og russer, syrer og afghaner og alle andre, der trænger til vores hjælp, og som kommer til vort land for at finde ly for bomberegn. Velsign os alle med din hånd og lad os alle finde nyt gå på mod til trofast at kæmpe for det gode liv. Amen.
MEDDELELSER
De næste gudstjenester er Skærtorsdag den 14. april kl. 17 i Hunderup og Langfredag den 15. april kl. 11 i Gredstedbro med liturgisk gudstjeneste v. Katrine Gaub samt 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev, hvor vi har et par særlige gudstjenester. Nogle fra teatergruppen Drakomir i Ribe vil læse nogle bibeltekster for os og vi skal synge salmer imellem læsningerne.
BEGGE: Efter prædiken er der nadver, og alle er velkomne.
HUNDERUP: Jeg tager en fin dragt uden over præstekjolen. Det kaldes en messehagel, og vi bruger den her i kirken ved særligt festlige højtider og dage. Og sådan en dag er lige i dag; og I er så heldige at være her!
HUNDERUP: Efter gudstjenesten er der kirkekaffe.
BEGGE: Apropos altergang og fællesspisning i nadveren, så har vi torsdag den 14. april et særligt arrangement, hvor vi kl. 17 begynder med gudstjeneste i Hunderup Kirke og bagefter går over i et lokale (Samlingssalen) og spiser et påskemåltid. Det er gratis at deltage og man skal blot skaffe sig en spisebillet ved graveren.
APOSTOLSK VELSIGNELSE: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
INTRO GT
Nu skal vi høre profeten Zakarias i Det gamle Testamente. Afsnittet er fyldt af glæde over, at der er en konge på vej til Guds udvalgte folk. Vi hører om ”Zions datter” og ”Jerusalems døtre”, og det er poetiske udtryk for israelitterne eller jøderne. Vi hører om, at denne konge vil komme ridende på et æsel – og at alt det, der bruges til krig, skal ødelægges, for nu skal freden findes hos alle folk.
INTRO NT
Vi hørte om æselrytteren i Det gamle Testamente og nu skal vi høre apostlen Paulus, der skrev om, hvordan Jesus var som person og menneske. Og som han var, skal vi også være; han er vores forbillede. Som han var over for andre, skal vi være over for hinanden. Hør bare:
PRÆDIKEN (Johannesevangeliet 12)
I disse tider går mange til julefrokost og på juleferie… Åh nej, jeg mener: til PÅSKEfrokost og på PÅSKEferie. Imens folk går til de ting, så rider Jesus langsomt ind i Jerusalem, for han skal også til en slags påskefrokost, som vi også fejrer Skærtorsdag Det er da sjovt, at når vi har en kirkelig højtid her i folkekirken, så skal vi straks se på, hvad menuen består af. Som om vi tænker og husker og tror med maven. Det kan godt være, at det er svært at svare på spørgsmål: ”Hvad handler påsken om?”, men spørger man, hvad der skal serveres til påskefrokosten, så er der jo ikke et øje tørt. Man gnidder sig i hænderne, munden løber i vand og maven rumler, når tankerne begynder at kredse om alt den lækre mad og alle de snaps og øl, der skal hales indenbords sammen med den udsøgte maden. Jeg ved ikke, om det er en typisk dansk værdi, at kristendommen skal ind med kniv og gaffel, men det er almindelig kendt, at vi ikke har en stærk madtradition omkring pinse – og sjovt nok er det den af de tre kirkelige højtider, som folk har allersværest ved at sætte ord på. Det skal vi dog ikke bryde hovederne med i dag, for i dag er der andre sager på menuen.
Der foregår mange ting i det stykke, jeg har læst fra Johannesevangeliet. Der er mange navne på spil og der sker meget, som måske er forvirrende. Jesus opvækkede engang en mand, Lazarus, fra de døde. Lazarus havde to søstre, Martha og Maria, der vel nærmest var modsætninger; Martha var flittig og arbejdsom, mens Maria mere… skal vi sige: tog tingene stille og roligt. Og så er der Judas, som jo er både ven og fjende; han gik lang tid sammen med Jesus, men endte med at forråde ham og solgte ham for nogle sølvpenge. Hans kærlighed til penge til roden til alt det onde, der kom over ham. Disse personer og nok en del flere var samlet for at spise sammen, da en anden og større flok samledes uden for huset, fordi de ville se Lazarus. For hvis de bare med deres egne øjne kunne se ham, der var død, men nu levede, så ville de tro på Jesus. At Lazarus var levende var dog et problem for andre, nemlig toppen af det religiøse samfund, som satte magt over sandhed, og de ville derfor slå Lazarus ihjel – sådan at han forhåbentligt kunne forblive død, så folk ikke skulle vende sig væk fra den gamle religion. Det var virkeligt en betændt og sprængfarlig situation; alt kunne ske.
Og så er det, at folk spontant (som en flash mob) begynder at tage palmegrene for at vifte med dem og lægge dem på vejen som en løber, som Jesus på æslet skulle ride ad – og vi kan jo godt konkludere, at han, der rider på et æsel, ikke kommer ridende ligesom en stolt kriger i fin rustning og med seje våben, siddende højt på en flot og stærk hest. Næh, se, her kommer han, der skal være himmelkonge, en fattig mand på et ildelugtende og dumtudseende arbejdsdyr af et æsel. Det er jo næsten som om, Jesus vil hånes eller måske vil han bare sende et spydigt signal til alle dem, der red rundt på flotte heste. Hvorfor skulle de egentligt være højt til hest? Måske ville de gerne ses som forbilleder og have flottes selfies til deres sociale medier?
Det må have set virkeligt mærkeligt ud med det optog, men sådan var det jo med Guds søn – han skulle bare gøre tingene anderledes, og han satte nærmest en dyd og ære i at komme på tværs; også selvom han blev til grin og folk så skævt til ham. ”Et æsel! Hvor latterligt!” kan man tænke, men hov!, der var jo egentlig rigtig mange omkring ham som kiggede på ham med respekt og så ham som en ny konge. Ikke en konge som alle de andre; ikke en stridskonge, der med vold og magt drog på korstog eller invaderede andre lande for olie, magt og guld; men de så ham som en fredskonge, altså en konge, der med sit æsel alene ønsker at sprede fred og glæde. Og folket hylede ham. De hyldede ikke dem, der red på flotte heste eller store kameler. Dengang var fred og glæde en mangelvare – det kan vi godt relatere til – og Jesus kom med det håb, som mange råbte på og længtes efter; de havde bedt til Gud igennem mange år, og nogle havde endda opgivet Gud og havde opgivet håbet om, at det ville blive bedre eller endda bare anderledes. Gud syntes langt væk, mens voldelige herskere syntes alt for tæt på med deres våben, krig og undertrykkelse.
Men nu var han der; kongen på æslet. Jesus var en anden slags konge; det var tydeligt. Der har været mange konger og kejsere uden en trevl på kroppen, men her kom han altså, en konge, som ikke pyntede sig – heller ikke med lånte fjer. Hvad kan man forvente af sig af sådan en frelser på æsel? Man kan ikke forvente krig i almindelig forstand, for æsler er ikke ligefrem driftsikre som kampvogne eller stridsheste. Han red heller ikke i bar overkrop med våben for at være macho; han udstrålede heller ikke ligefrem den slags storhedsvanvid, der har drømme om at vinde hele verden, selvom man skal betale med sjælen. Næh, han var de smås konge. Konge og frelse for dem, der ikke havde noget; de fattige, de udstødte, de mobbede, de grimme, de syndige, de fordømte, de forbandede, de usle, de dumme, de forhadte – alle dem, de andre ikke gad lege med. Disse usle løftede deres palmegrene, for de så en lysende ledestjerne i Jesus. Han var de sagtmodiges ven, og dermed de hovmodiges fjende. De sagtmodige kom i bevægelse omkring Jesus, for de blev bevæget af ham; han var den første bevægelse, der skabte ringe i deres vande, og deres bevægelse slog som, bølger imod murene hos de hovmodige; dem, der var stålsatte i deres liv og mening; dem, der var fastlåste i deres religions traditioner og rammer, der var, et magtscepter og en vogterstav for dem selv men blev et trangt fængsel og en ulidelig tilværelse for den jævne og almindeligt troende.
Den bølge, som Jesus dengang satte i bevægelse, bevæger sig stadig og stædigt her i området og i hele verden; vi ser den, når folk gribes af trangen til at hjælpe andre; gribes af trang til at gøre noget ved al den uretfærdighed og ondskab, der florerer. Vi er sat i bevægelse af den samme hellige Ånd, som inspirerede folk til at vifte med palmegrene. Den Ånd, der driver os ud i verden for at – ja, det er flot sagt, men for at ”have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus”. Hvad betyder det sådan helt konkret? Hvis I vil have det korte svar, så er det: Kærlighed, tilgivelse og et personlige ansvar for din næste. Et længere svar er: Hjælp enhver, som har brug for det; dertil har du fået livet. Bed for venner og fjender. Træn dig i at tilgive og bære over med dem, der er dumme. Bekæmp uretfærdighed. Stå vagt om sandhed. Vær ydmyg. Brug dine penge til at hjælpe både dem, der er tæt på og dem, der er langt væk; vi kan jo alligevel ikke tage noget med os herfra. Vi skal dele livets glæder med hinanden. Sorgerne skal nok komme af sig selv. Guds hjerte banker for os; Jesus red på et æsel for at vise, at kristendom ikke handler om at se flot og rigtig ud, men at gøre det rigtige. Den, der lever i kærlighed, kommer ikke helt på afveje. Vi kan ikke gøre alle tilfredse, men når vi lever med tro på Gud, så kan vi gå den vej, vi skal – stædigt som et æsel – og så må andre hylde eller håne os; det kommer ikke os ved. Palmesøndagens budskab og pointe er, at vi her i kirken hylder ham, der ikke hyldede sig selv, men gav alt, hvad han havde for at vi andre kan få et bedre liv at leve. Et stædigt æselskridt ad gangen. Glædelig Palmesøndag. Amen.
LOVPRISNING
Lov og tak, og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!
KIRKEBØN Lad os alle bede: Kære Gud, tak for dagen, vi fik lov at vågne til; for de grå skyer og den lyse morgensol, der tittede frem; tak for luften, vi indånder, for vinden i ansigtet, for lyden af andre menneskers stemmer. Vi beder for dem, der ved dåben er blevet podet ind på dit livstræ fuld af optimisme og trøst, livsvild energi og kærlighed. Lad flere finde frem til døbefonten og høre de løfterige ord fra dig om, at du aldrig vil lade en af dine mindste gå alene gennem livet. Vi beder for de unge, som lider under en alt for alvorlig verden; vi beder for dem, der rammes af frygt og angst og mismod – vær nær ved dem og lade dem mærke, at du med varme og opmærksomhed altid er deres Far og frelser. Vi beder for alle, der rammes af krigens rædsler; send os ud med hjælp til enhver ukrainer og russer, syrer og afghaner og alle andre, der trænger til vores hjælp, og som kommer til vort land for at finde ly for bomberegn. Velsign os alle med din hånd og lad os alle finde nyt gå på mod til trofast at kæmpe for det gode liv. Amen.
MEDDELELSER
De næste gudstjenester er Skærtorsdag den 14. april kl. 17 i Hunderup og Langfredag den 15. april kl. 11 i Gredstedbro med liturgisk gudstjeneste v. Katrine Gaub samt 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev, hvor vi har et par særlige gudstjenester. Nogle fra teatergruppen Drakomir i Ribe vil læse nogle bibeltekster for os og vi skal synge salmer imellem læsningerne.
BEGGE: Efter prædiken er der nadver, og alle er velkomne.
HUNDERUP: Jeg tager en fin dragt uden over præstekjolen. Det kaldes en messehagel, og vi bruger den her i kirken ved særligt festlige højtider og dage. Og sådan en dag er lige i dag; og I er så heldige at være her!
HUNDERUP: Efter gudstjenesten er der kirkekaffe.
BEGGE: Apropos altergang og fællesspisning i nadveren, så har vi torsdag den 14. april et særligt arrangement, hvor vi kl. 17 begynder med gudstjeneste i Hunderup Kirke og bagefter går over i et lokale (Samlingssalen) og spiser et påskemåltid. Det er gratis at deltage og man skal blot skaffe sig en spisebillet ved graveren.
APOSTOLSK VELSIGNELSE: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
