Hvordan vores liv bliver, kan vi aldrig vide på forhånd, og hvordan vore relationer med andre skal gå, kan vi aldrig se forud. Denne usikkerhed i alting må vi lære at leve med. Det er et grundvilkår, som mennesker til alle tider og alle steder har levet med. Selv i de fattigste egne og de rigeste lande er mennesker præget af usikkerheden, og alt kan ændres på et splitsekund. Selvom vi til dagligt her i landet oplever stor tryghed, skal vi ikke kigge længere end til naboen eller nabolandet for at se og høre, hvor ondt livet kan gøre. Eller måske kan vi endda nøjes et spejl og tænke på, hvad vi selv har oplevet af svigt, smerte, synd og sorg. Alle vore planer kan kuldsejle, og alle vore håb og drømme kan briste.
Når man bliver sig bevidst om al den usikkerhed, kan man blive meget angst for sin tilværelse eller fyldt af frygt for fremtiden; bange for hvad der skal ske dem, man holder af. Når vi lærer verden bedre at kende, ved vi også, at der ikke kun findes gode og fornuftige folk. Jeg husker selv, hvordan jeg som barn kunne blive overmandet af en lamslående frygt for at miste min familie. Og jeg husker, hvordan frygten for mobning i skolen kunne gøre mig så dårligt tilpas, at jeg måtte lægge mig syg. Som barn hørte jeg også disse ord om, at Gud kunne trøste, og mere end én gang fandt jeg fred i at folde hænderne og bede den bøn, som Jesus selv har givet os.
I min afmagt fandt jeg en klippe i løftet fra Gud om, at han aldrig vil efterlade os til vores egen skæbne. Selvom ulykker skal overgå os, tror jeg fuldt og fast på, at Gud ikke har forladt os, men tværtimod altid går med og er os nær, også når selve livet truer os med sit fravær. Jeg har som præst siddet hos gamle, syge og døende, og der har trøsten ikke været en snak om de nye politiske tiltag i verden eller alt muligt andet, men kun dette: At Gud selv har givet os løfte om liv på trods af død, om tilgivelse på trods af synd og om glæde på trods af sorg. Det er trøstende ord, og det er lindring til en plaget sjæl – det er faktisk guddommelig kærlighed udøst på jord.
Det var dét, Jesu ville med os; han ville med kærlighed åbne troens mulighed for os, så også vi kunne få et håb at leve på. Håbet om livet, glæden og frelsen på trods af alt. Når døden banker på, og glædes bankes ned og frelsen synes fortabt, så tænder Jesus sit kærlighedslys for at jage mørket på flugt. Kærlighed og tilgivelse viser han os på trods af alle vore fejl og mangler. Så når vi vælger forkert til skade for os selv og hinanden; eller sårer hinanden med ord eller vold; når vi dummer os eller føler os fortabte, fordi vi kun kan tænkes lavt om os selv, så rækker han hånden ud og vil være vores Gud. Det var budskabet dengang, og det er budskabet i dag, som vi samles om her i kirken.
Budskabet gælder for gamle og for unge, for de tvivlende og troende, for syndere og salige. Det er da glædeligt, at Gud ønsker at være for os – for hvem kan så være imod os? Jesus selv bad sin far i himlen om at knytte os tættere sammen, så vi faktisk lærer at se hinanden som en del af en større helhed. Ingen er alene, og ingen bør være alene, for vi blev forbundet med hinanden både ved fødslen ind i menneskeheden her på jord og ved dåben ind i det kristne samfund. Lad os derfor leve i det fællesskab, vi blev givet og dér drage omsorg for hinanden; både for dem, der ligner os, og for dem, der slet ikke ligner os.
Sådan gik Jesus også omkring og opsøgte dem, der følte sig fortabte for at give dem endnu en chance i livet. Med sin bøn og sine ord rakte han håbets trøst og troens velsignelse til enhver, der måtte føle behov for det. Nu står vi i hans tjeneste, og derfor har vi fået en særlig gave i frelsen og en særlig opgave i næstekærligheden. Glæden skal blomstre, troen skal styrkes, og vi finder sammen i bøn og sang for at prise og takke Gud, der ved Jesus har givet os, hvad vi ikke kan give os selv. Lad bare verden komme an; vi holder os til vor frelsermand. ”Er Gud for os, hvem kan da være imod os?” Glædelig søndag. Amen.
Bibeltekster
Salmer: Hunderup (kirkekaffe) 1) DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd; 2) DDS 334: Guds kirkes grund alene; 3) DDS 300: Kom, sandheds Ånd og vidne giv; --- ; 4) DDS 289: Nu bede vi den Helligånd; 5) DDS 299: Ånd over ånder; 6) DDS 725: Det dufter lysegrønt af græs
Salmer: Vilslev (dåb) 1) DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd; 2) DDS 41: Lille Guds barn, hvad skader dig; 3) DDS 29: Spænd over os dit himmelsejl; --- ; 4) DDS 289: Nu bede vi den Helligånd; 5) DDS 299: Ånd over ånder; 6) DDS 725: Det dufter lysegrønt af græs
MEDDELELSER
Næste gudstjeneste
Næste gudstjeneste er på søndag d. 20. maj, Pinsedag, kl. 9.30 i Vilslev med kirkekaffe og kl. 11 i Hunderup.
Anden Pinsedag (mandag d. 21. maj) er der friluftsgudstjeneste kl. 14 ved Hjortlund kirke. Tag en stol og noget kaffe med, så vi kan hygge os efter gudstjenesten.
Altergang.
I forbindelse med altergang skal vi synge salme 439 ”O, du Guds lam”. Ved nadverbordet får vi brød og vin som et tegn på, at Jesus giver os sig selv – deri er der styrke for troen, for håbet og for glæden. Det kan vi alle have brug for, og derfor må alle deltage.
Kaffe – i Hunderup