Man kan være lam på mange måder, og vi kender vist alle til at tabe mælet og blive mundlamme. De unge siger, at man er lam at høre på, hvis de synes, man er dum. Man kan være handlingslammet, når man ikke ved, hvad man skal gøre. Man kan selvfølgelig og desværre også være fysisk lammet helt eller delvist, så kroppens lemmer hænger som ubrugelige kødklumper. Den lamme, vi hører om i dag, var så godt som død, for havde han været alene i livet, ville han ikke have overlevet; han havde nemlig brug for hjælp til alt lige fra at spise, til at gå på toilet, til at vaske sig, til at komme omkring osv. Han var uden bevægelse i sin krop og måtte hjælpes til hver en lille bevægelse. Det var et mirakel, at han ikke døde pga. sin sygdom, men det skyldtes nok, at han havde mange gode venner omkring sig, som trådte til og hjalp ham med at gøre det, han ikke selv kunne gøre. På den måde blev hans venner også hans lemmer, for de gjorde, som han havde brug for, og var levende hænder for hans egne lamme hænder. Hans livskvalitet afhang alene af hans venners omsorg og medlidenhed; og de sørgede godt for ham. Selvom han var fanget i sin krop, må vi håbe, han fik glæde ved livet pga. sine venner.
Når vi oplever, at en i vores omgangskreds bliver ramt af sygdom og modgang, så kan vi hurtigt tænke, at det er selvforskyldt; altså at han eller hun har levet på en måde, der har ført sygdom med sig, eller at den tunge skæbne i livet og det store kors i tilværelsen måske endda skyldes, at Gud har sendt en straf over lige præcist dette menneske. Det er dog ikke en tanke, der har noget med kristendom at gøre, for hvis Gud skulle straffe os i dette liv med sygdomme og modgang alt efter vore synder, så ville langt de fleste af os være ramt ganske hårdt. Vi må altså afvise, at den ene persons sygdom og modgang skulle have noget med Guds straf at gøre. Men vi kan sagtens leve på en måde, der straffer os engang; vi kan have slidt og slæbt, så kroppen lider af sliddet, og vi kan have spist og drukket os til mange livsstilssygdomme. I disse år udgives der i massevis af kogebøger og bøger om kostvejledninger og slankekure, og de sælges i stor stil; men danskerne lever, som vi altid har gjort. Selvom vi jo godt ved, vi ikke burde gøre dét eller dét, så gør vi det alligevel, for man skal jo heller ikke blive for ekstrem. Der er jo altid en lille sult og en lille synd, der skal tilfredsstilles. Og pludselig en dag mærker vi følgerne på egen krop. Nu er jeg dog ikke trådt herop på prædikestolen for at prædike om helsemad eller sund levevis; jeg regner med, at I kan se fornuften i at leve sundt og godt, og at der også skal være plads til hygge. Når Gud altså ikke rammer os med sygdomme for at straffe vore synder, så var den lamme mand heller ikke selv skyld i, at han bare lå der og krævede hjælp i dyb afhængighed af andre. Mennesker både fødes med og rammes af en mangfoldighed af handicaps og sygdomme og skavanker på måder, vi ikke kan overskue eller forklare. Tænk, der fødes mennesker, som ikke rigtig bliver til andet end deres sygdom; det er da en tung skæbne for os at tænke på, at vores vilkår er så ujævne og urimeligt fordelte, og engang imellem vender vi os da også til Gud med vrede over, at han ikke har givet os bedre vilkår i livet; Han er vel skaber og almægtig – kunne han så ikke også helbrede os for alt det, vi tumler med? Ja, skælde ud på Gud kan vi, og det gør vi, når det hele bliver rigtig træls. Men søger vi også hans råd og vejledning i bøn og taknemmelighed?
Den lamme mands venner levede i håbet om bedre tider, og de plejede og passede den lamme og da de hørte om, at Jesus kunne helbrede, så de bragte straks den lamme derhen og brød endda igennem taget for at lægge deres ven for fødderne af ham, som de satte al deres håb til. Som var det et lille barn ved dåben, lagde vennerne den lamme over i Jesu hænder. Jesus blev forundret over deres tro; der var sandelig ikke mange andre, der havde gjort så meget for deres syge ven. Deres tro på, at Jesus virkelig kunne gøre noget for den lamme, havde fået dem til at glemme al høflighed, og de trængte sig på og bildte sig ind, at det var okay; og ligesom børn kan tigge om slik, bad de Jesus om helbredelse. Jesus trak ikke tiden ud, men helbredte manden på stedet. Ligesom Gud i begyndelsen satte det hele i bevægelse, sådan satte Jesus den lamme i bevægelse og gav ham livet igen på en ny måde. Pludselige var han fri fra sin sygdom, og han var på en ny måde blevet bundet til det liv, hvor hans venner var; og nu måtte han finde ud af at leve et liv uden lammelse; et liv, hvor han kunne gøre alting selv; spise, leve og være et helt menneske iblandt andre mennesker. Det er en rørende historie, og vi misunder den lamme for den helbredelse, han oplevede på egen krop. Men er det dét? En rørende historie om en mand, der engang blev helbredt, og som fik livet igen; fik en ny chance med en sygdomsfri tilværelse? Er dette bare som et eventyr, vi kan varme os lidt ved, inden vi igen skal tilbage til det liv, hvor vores egen krop smerter og værker af sygdom og modgang?
Jeg må indrømme, at jeg nogle gange har svært ved at prædike over disse fortællinger om helbredelser i Bibelen, når jeg samtidigt i mine menigheder kan se så mange, der lider. Hvad er formålet med at bruge en søndag formiddag på at høre om den lamme mand, der helbredes? Jeg ville ønske, Helligånden i al sin kraft og styrke ville blæse igennem menigheden nu og sende helbredelsens ånd og ild igennem os alle. Jeg ville ønske, at Jesus trådte frem fra skyerne og befriede os fra alle vore tunge synder og hårde skæbner, så vi i hans guddommelige soleklare stråleglans kunne blive gennemvarmet af kærlighedens barmhjertighedshelbredende energier.
Men skulle det ikke ske i dag, så har vi dog stadig noget at klynge os til; og ligesom den lammes venner i mange, mange år måtte vente, inden Gud ved Jesus greb ind i mandens liv, sådan må også vi leve og vente på, at Gud vender vores sorg til glæde og vores sygdom til raskhed; ja, at han ligefrem vender vores død til liv. Vi har et glimt af evigheden i dette håb, og derfor samles vi her, for at håbet kan få næring til at vokse, så vi bliver stærkere i troen på, at Jesus også er frelser for os. Søndag efter søndag bevæger Gud os til at blive stærkere i håbet og vokse i troen; og det bliver synligt, når kærligheden blomstrer, og vi for alvor bliver levende lemmer for hinanden, sådan som den lammes venner var for ham. Må Gud give os inspiration til at være til glæde for hinanden i alle ting; være et medmenneske for hinanden; være en hjælpende hånd, en støttende arm og én, der ydmygt bærer med på andres byrder. Derved skal glæden blomstre og lyset skinne helt fra Paradis til vores liv og menighed. Og derfor kan vi frie og lettede og glade synge med på salmen ”Guds fred er glæden i dit sind”. Amen.
Søndag den 27. oktober 2019 kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev (19. s.e.T.). Efter gudstjenesten i Vilslev har jeg møde i præstegården med repræsentanter fra foreninger i Vilslev sogn. 1) 356: Almagts Gud velsignet vær 2) 375: Alt står i Gud Faders hånd 3) 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig --- 4) 678: Guds fred er glæden i dit sind 5) 308: Helligånd vor sorg du slukke 6) 675: Gud, vi er i gode hænder
Indledning til GT-læsningen
Esajas var en stor profet i Israel, dvs. at Gud talte til ham, og så skulle han fortælle til Israels folk, hvad Gud havde sagt. I dette afsnit hører vi om, hvordan Gud er den, som tilgiver synder på samme måde som han har indrettet jorden og sat alting i bevægelse. Det er hans almægtighed og barmhjertighed, vi skal juble over. Der er mange, som vil udtale sig på vegne af Gud, både oralkelpræster, spåmænd og vismænd, men Gud tager afstand fra dem alle, fordi de bare taler ud af sig selv og altså ikke er tro imod Guds ord.
Indledning til NT-læsningen
Paulus var kaldet af Jesus til at danne menigheder og grundlægge kirker i Middelhavsområdet, og Paulus skrev derfor til sine menigheder for at opmuntre dem og for at vejlede dem. Paulus mente, at man blev et nyt menneske, når man blev omvendt og døbt. Derfor skal man også aflægge sig den måde man var på, før man blev kristen. Som kristen skal man hele tiden stræbe efter at gøre noget godt for andre og derved ære Gud i himlen.
Kirkebøn Kære Far, lad din fred og frelse skinne ind i vort hjem og hjerte / på livets dage såvel som i dødens smerte. Kære Jesus, hjælp os til at forstå, / at vi på alle livets veje må gå / for i kærlighed at bringe tro på dit håb / ved vores dåb. Gør os til dine tjenere i ånd og kød / hver en dag og til vores død. Lad os i dit nadvermåltid finde glæde og energi til at gøre godt / på hver en sti. Kære Helligånd, lad din styrke og fornuft bevæge os til at bevæge andre i retning af mere tro, håb og kærlighed. Lad det være vores gave og opgave her i dette liv. Treenige, almægtige Gud i det høje, bevar os alle i dine hænder / hver en dag til vores verden ender. Vær med os og velsign os såvel her i sogn og kirke som hos dronningen og folketinget og regering. Amen.
MEDDELELSER
Vilslev menighedsråd inviterer sognet ind at høre om menighedsrådets arbejde gennem de seneste par år. Det foregår i konfirmandstuen tirsdag den 29. oktober kl. 19 hvor der også er kaffe og kage til de fremmødte. Jeg vil desuden fortælle lidt om, hvordan det er gået med at være præst herude siden jeg blev ansat for 6 år siden.
Reformationen skal markeres og det gør vi med en speciel gudstjeneste torsdag den 31. oktober kl. 19 i Hunderup Kirke. Jeg vil fortælle om reformator Martin Luthers liv og tanker, og vi skal synge go’e gamle lutherske salmer og nye salmer.
Brætspilscaféen holder åbent igen på fredag den 1. november, og hvis nogen vil bage lidt kage til det eller være med til at spille brætspil med en flok skolebørn, skal I bare henvende jer til mig.
Vi afprøver lørdagsdåb som en gudstjeneste på en lørdag, hvor gudstjenesten er fokuseret omkring dåben, og det gør vi lørdag den 2. november kl. 11 i Hunderup Kirke og lørdag den 7. marts i Vilslev Kirke.
Endelig når vi frem til Allehelgen, hvor vi mindes og ærer dem, vi har mistet i det forgangne år, og det sker søndag den 3. november kl. 9.30 i Vilslev, hvor vi mindes 15 personer og kl. 11 i Hunderup, hvor vi mindes 4 personer. Kirkekoret medvirker og vi tænder lys for dem, vi tænker på.
Når vi oplever, at en i vores omgangskreds bliver ramt af sygdom og modgang, så kan vi hurtigt tænke, at det er selvforskyldt; altså at han eller hun har levet på en måde, der har ført sygdom med sig, eller at den tunge skæbne i livet og det store kors i tilværelsen måske endda skyldes, at Gud har sendt en straf over lige præcist dette menneske. Det er dog ikke en tanke, der har noget med kristendom at gøre, for hvis Gud skulle straffe os i dette liv med sygdomme og modgang alt efter vore synder, så ville langt de fleste af os være ramt ganske hårdt. Vi må altså afvise, at den ene persons sygdom og modgang skulle have noget med Guds straf at gøre. Men vi kan sagtens leve på en måde, der straffer os engang; vi kan have slidt og slæbt, så kroppen lider af sliddet, og vi kan have spist og drukket os til mange livsstilssygdomme. I disse år udgives der i massevis af kogebøger og bøger om kostvejledninger og slankekure, og de sælges i stor stil; men danskerne lever, som vi altid har gjort. Selvom vi jo godt ved, vi ikke burde gøre dét eller dét, så gør vi det alligevel, for man skal jo heller ikke blive for ekstrem. Der er jo altid en lille sult og en lille synd, der skal tilfredsstilles. Og pludselig en dag mærker vi følgerne på egen krop. Nu er jeg dog ikke trådt herop på prædikestolen for at prædike om helsemad eller sund levevis; jeg regner med, at I kan se fornuften i at leve sundt og godt, og at der også skal være plads til hygge. Når Gud altså ikke rammer os med sygdomme for at straffe vore synder, så var den lamme mand heller ikke selv skyld i, at han bare lå der og krævede hjælp i dyb afhængighed af andre. Mennesker både fødes med og rammes af en mangfoldighed af handicaps og sygdomme og skavanker på måder, vi ikke kan overskue eller forklare. Tænk, der fødes mennesker, som ikke rigtig bliver til andet end deres sygdom; det er da en tung skæbne for os at tænke på, at vores vilkår er så ujævne og urimeligt fordelte, og engang imellem vender vi os da også til Gud med vrede over, at han ikke har givet os bedre vilkår i livet; Han er vel skaber og almægtig – kunne han så ikke også helbrede os for alt det, vi tumler med? Ja, skælde ud på Gud kan vi, og det gør vi, når det hele bliver rigtig træls. Men søger vi også hans råd og vejledning i bøn og taknemmelighed?
Den lamme mands venner levede i håbet om bedre tider, og de plejede og passede den lamme og da de hørte om, at Jesus kunne helbrede, så de bragte straks den lamme derhen og brød endda igennem taget for at lægge deres ven for fødderne af ham, som de satte al deres håb til. Som var det et lille barn ved dåben, lagde vennerne den lamme over i Jesu hænder. Jesus blev forundret over deres tro; der var sandelig ikke mange andre, der havde gjort så meget for deres syge ven. Deres tro på, at Jesus virkelig kunne gøre noget for den lamme, havde fået dem til at glemme al høflighed, og de trængte sig på og bildte sig ind, at det var okay; og ligesom børn kan tigge om slik, bad de Jesus om helbredelse. Jesus trak ikke tiden ud, men helbredte manden på stedet. Ligesom Gud i begyndelsen satte det hele i bevægelse, sådan satte Jesus den lamme i bevægelse og gav ham livet igen på en ny måde. Pludselige var han fri fra sin sygdom, og han var på en ny måde blevet bundet til det liv, hvor hans venner var; og nu måtte han finde ud af at leve et liv uden lammelse; et liv, hvor han kunne gøre alting selv; spise, leve og være et helt menneske iblandt andre mennesker. Det er en rørende historie, og vi misunder den lamme for den helbredelse, han oplevede på egen krop. Men er det dét? En rørende historie om en mand, der engang blev helbredt, og som fik livet igen; fik en ny chance med en sygdomsfri tilværelse? Er dette bare som et eventyr, vi kan varme os lidt ved, inden vi igen skal tilbage til det liv, hvor vores egen krop smerter og værker af sygdom og modgang?
Jeg må indrømme, at jeg nogle gange har svært ved at prædike over disse fortællinger om helbredelser i Bibelen, når jeg samtidigt i mine menigheder kan se så mange, der lider. Hvad er formålet med at bruge en søndag formiddag på at høre om den lamme mand, der helbredes? Jeg ville ønske, Helligånden i al sin kraft og styrke ville blæse igennem menigheden nu og sende helbredelsens ånd og ild igennem os alle. Jeg ville ønske, at Jesus trådte frem fra skyerne og befriede os fra alle vore tunge synder og hårde skæbner, så vi i hans guddommelige soleklare stråleglans kunne blive gennemvarmet af kærlighedens barmhjertighedshelbredende energier.
Men skulle det ikke ske i dag, så har vi dog stadig noget at klynge os til; og ligesom den lammes venner i mange, mange år måtte vente, inden Gud ved Jesus greb ind i mandens liv, sådan må også vi leve og vente på, at Gud vender vores sorg til glæde og vores sygdom til raskhed; ja, at han ligefrem vender vores død til liv. Vi har et glimt af evigheden i dette håb, og derfor samles vi her, for at håbet kan få næring til at vokse, så vi bliver stærkere i troen på, at Jesus også er frelser for os. Søndag efter søndag bevæger Gud os til at blive stærkere i håbet og vokse i troen; og det bliver synligt, når kærligheden blomstrer, og vi for alvor bliver levende lemmer for hinanden, sådan som den lammes venner var for ham. Må Gud give os inspiration til at være til glæde for hinanden i alle ting; være et medmenneske for hinanden; være en hjælpende hånd, en støttende arm og én, der ydmygt bærer med på andres byrder. Derved skal glæden blomstre og lyset skinne helt fra Paradis til vores liv og menighed. Og derfor kan vi frie og lettede og glade synge med på salmen ”Guds fred er glæden i dit sind”. Amen.
Søndag den 27. oktober 2019 kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev (19. s.e.T.). Efter gudstjenesten i Vilslev har jeg møde i præstegården med repræsentanter fra foreninger i Vilslev sogn. 1) 356: Almagts Gud velsignet vær 2) 375: Alt står i Gud Faders hånd 3) 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig --- 4) 678: Guds fred er glæden i dit sind 5) 308: Helligånd vor sorg du slukke 6) 675: Gud, vi er i gode hænder
Indledning til GT-læsningen
Esajas var en stor profet i Israel, dvs. at Gud talte til ham, og så skulle han fortælle til Israels folk, hvad Gud havde sagt. I dette afsnit hører vi om, hvordan Gud er den, som tilgiver synder på samme måde som han har indrettet jorden og sat alting i bevægelse. Det er hans almægtighed og barmhjertighed, vi skal juble over. Der er mange, som vil udtale sig på vegne af Gud, både oralkelpræster, spåmænd og vismænd, men Gud tager afstand fra dem alle, fordi de bare taler ud af sig selv og altså ikke er tro imod Guds ord.
Indledning til NT-læsningen
Paulus var kaldet af Jesus til at danne menigheder og grundlægge kirker i Middelhavsområdet, og Paulus skrev derfor til sine menigheder for at opmuntre dem og for at vejlede dem. Paulus mente, at man blev et nyt menneske, når man blev omvendt og døbt. Derfor skal man også aflægge sig den måde man var på, før man blev kristen. Som kristen skal man hele tiden stræbe efter at gøre noget godt for andre og derved ære Gud i himlen.
Kirkebøn Kære Far, lad din fred og frelse skinne ind i vort hjem og hjerte / på livets dage såvel som i dødens smerte. Kære Jesus, hjælp os til at forstå, / at vi på alle livets veje må gå / for i kærlighed at bringe tro på dit håb / ved vores dåb. Gør os til dine tjenere i ånd og kød / hver en dag og til vores død. Lad os i dit nadvermåltid finde glæde og energi til at gøre godt / på hver en sti. Kære Helligånd, lad din styrke og fornuft bevæge os til at bevæge andre i retning af mere tro, håb og kærlighed. Lad det være vores gave og opgave her i dette liv. Treenige, almægtige Gud i det høje, bevar os alle i dine hænder / hver en dag til vores verden ender. Vær med os og velsign os såvel her i sogn og kirke som hos dronningen og folketinget og regering. Amen.
MEDDELELSER
Vilslev menighedsråd inviterer sognet ind at høre om menighedsrådets arbejde gennem de seneste par år. Det foregår i konfirmandstuen tirsdag den 29. oktober kl. 19 hvor der også er kaffe og kage til de fremmødte. Jeg vil desuden fortælle lidt om, hvordan det er gået med at være præst herude siden jeg blev ansat for 6 år siden.
Reformationen skal markeres og det gør vi med en speciel gudstjeneste torsdag den 31. oktober kl. 19 i Hunderup Kirke. Jeg vil fortælle om reformator Martin Luthers liv og tanker, og vi skal synge go’e gamle lutherske salmer og nye salmer.
Brætspilscaféen holder åbent igen på fredag den 1. november, og hvis nogen vil bage lidt kage til det eller være med til at spille brætspil med en flok skolebørn, skal I bare henvende jer til mig.
Vi afprøver lørdagsdåb som en gudstjeneste på en lørdag, hvor gudstjenesten er fokuseret omkring dåben, og det gør vi lørdag den 2. november kl. 11 i Hunderup Kirke og lørdag den 7. marts i Vilslev Kirke.
Endelig når vi frem til Allehelgen, hvor vi mindes og ærer dem, vi har mistet i det forgangne år, og det sker søndag den 3. november kl. 9.30 i Vilslev, hvor vi mindes 15 personer og kl. 11 i Hunderup, hvor vi mindes 4 personer. Kirkekoret medvirker og vi tænder lys for dem, vi tænker på.
