Den anden dag var jeg i Brugsen for at hente nogle frosne majs til aftensmaden, og på hylden med blade og aviser blev mine øjne fanget af en lille bog, der hedder: ”Tænk hvis du vandt”, og den består af fortællinger fra de seneste 30 år om, hvordan livet er blevet ændret for dem, der har vundet millioner i Lotto. Det var som om, jeg blev ramt af en åbenbaring, for pludseligt havde jeg en idé til min prædiken i dag. Ja, sådan arbejder Helligånden også: Han inspirerer præster på de mærkeligste måder.
Tænk, hvis du vandt en masse millioner! Ja, det kan jo være godt nok, men i bogen fortæller mange om, at de er bange for at sige noget til deres venner og familie af frygt for, at de så vil bede om penge eller forskud på arven. Nogle vindere brugte pengene på oplevelser, andre på at købe sig tid til familien og igen andre fik afbetalt en stor gæld. Fælles for vinderne er dog den enormt store glæde de følte, da det gik op for dem, at de pludseligt havde uanede muligheder, fordi de ikke længere behøvede at bekymre sig om, hvorvidt pengene ville slå til. Pengene i sig selv var altså ikke det vigtige, men det afgørende og glædelige var alt det, de kunne gøre for deres mange millioner.
I mit arbejde møder jeg nogle gange døende, der ligger på det sidste, og jeg møder pårørende i sorgens stund. Smilene og glæden bobler dog altid frem, når vi begynder at tale om alt det, som den ene har været for de mange. På dødslejet er der mange, som lægger mest vægt på den kærlighed og glæde, de har følt både til ægtefællen, familien, vennerne og så videre. De pårørende kan sagtens føle det som om, de i livet havde vundet stor rigdom i form af en person, som det giver dem stor sorg at tage afsked med. Men tænk, hvilken velsignelse disse mennesker har følt i deres liv; lidt som om, de havde vundet millioner, men bare i kød og blod samt omsorg og nærhed i et menneske, de har kær.
Når nu Jesus i dag helbreder på den ugentlige hviledag, hvor det var strengt forbudt at udføre noget som helst arbejde, så griber han ind i den syges liv og giver ham på en måde en vinderkupon med mange millioner, dog i form af raskhed og nyt liv. Tænk, manden vandt livet! Men andre var misundelige og sure, fordi Jesus jo havde brudt reglerne og lovene som deres samfund igennem århundreder havde bygget på. De holdt sig til de sikre love og kunne ikke engang finde ud af, om de måtte redde et barn, der var i livsfare! Disse mennesker kan sammenlignes med dem, som er sure over, at de aldrig vinder noget, og som brænder inde med deres frustrerede følelser over, at alle andre får i pose og sæk, mens de selv bliver forfordelt og forbigået. Sandheden er nok nærmere, at de bare ikke kan se, hvor heldige vindere de selv er, og at de har i overflod af godt helbred, frihed, liv og en god familie, sammenhold og et trygt samfund. Måske trænger de i virkeligheden til selv at blive helbredt for deres negative sindelag. Han, der kom som syg til Jesus, gik rask og glad over at have vundet sig et nyt liv, og han gik ud og brugte af sin gevinst til glæde for mange.
Jesus vendte sin opmærksomhed mod de indbudte til festen, hvor der var mange stole men ingen bordkort. Gæsterne skyndte sig derfor at finde de bedste pladser ved bordet – tæt ved maden og tæt på værten, men Jesus mente ikke, det var god bordskik. I stedet anbefalede han, at gæsterne satte sig på de dårligste pladser, så de kunne blive fremhævet og æret, når festens vært indbød dem til at sætte sig højere op. (Jeg kan se, at I kender den regel, eftersom I meget ydmygt har sat jer på de bagerste bænke.) Igen handler det om at vinde, for festens vært kan jo så at sige trække nogle vindere ud af flokken af gæster ved at bede nogle enkelte om at indtage de bedste pladser. Når værten kalder en gæst for sin ven og beder gæsten sætte sig højere op på de gode pladser, så må gæsten gerne glæde sig over at være udvalgt og fremhævet; det ligger dybt i os, at vi gerne vil anerkendes. Også selvom de andre gæster vil føle sig misundelige og sure over, at de ikke blev kaldt længere frem på de gode pladser.
Sådan en søndag formiddag når vi går i kirke, er det måske ikke alle, der føler sig som vindere, selvom vi faktisk er det, og vi har de bedste pladser. Ligesom vi kan føle os som vindere, når vores hold i sport løber af med sejren, sådan har også Jesus vundet over synd og død og givet en hædersplads og sejrsmedalje til os, der hepper på ham. Vi er vindere, fordi Han vandt. Derfor skal vi ikke skamme os over at være kristne, men netop føle glæde over, at vi har fået vinderkuponen i hænderne direkte at Gud selv. Vi kan nemt glæde os over de mange ting, vi får og vinder, men hvad med de gaver vi får i troen på håbet om, at kærligheden vil vinde og sejre i dag og alle dage? Måske skal vi øve os i at heppe og i at se, at Gud siger til hver enkelt af os: ”Min ven, sæt dig højere op.”
Når vi nu er vindere, skal vi så leve som hooligans, der banker taberne og møder talstærkt op i parker for at tæve dem, der hepper på nogle andre? Eller være nogle grove karle, der bruger rygmærker og råber for at vise, hvem vi er? (I så fald ville vore gudstjenester se noget anderledes ud!) Nej, tværtimod skal vi lade os inspirere af Jesus og af, hvordan han levede. Han var jo eliteguldmedaljevinderen i livet, og alligevel var han en simpel tjener, der brugte tid på at hjælpe andre frem; derfor helbredte han, derfor vejledte han, derfor hjalp han dem, der ville hjælpes til at se det store i det små, til at se det mirakuløse i det almindelige. Ja, han vil lære os at forstå, at rigdomme i livet ikke afhænger af tallene på lønkontoen, men af troen på, at Guds medfølelse vil sejre for os. Det gør os automatisk ydmyge, og så bliver virkeligheden større for os; så træder Kristus frem for os som et rigtigt menneske, og så bliver de gamle ord levende med ny kraft til også at føre os ind på livets rige veje fyldt med gevinster. Og derfor kan vi fylde synge godt med på den næste salme om, at Gud giver os, hvad vi ikke kan give os selv; han skænker os millioner i form af kød og blod, nåde og sandhed. Amen.
Søndag den 13. oktober 17. søndag efter Trinitatis (I), Hunderup kl. 9.30 (kirkekaffe), kl. 11 Gredstedbro
1) 392: Himlene Herre, fortælle din ære Læsning 2) 108: Lovet være du, Jesus Krist Læsning Trosbekendelse + 123, v. 7: Lad verden ej… 3) 331: Uberørt af byens travlhed --- prædiken 4) 321: O kristelighed Altergang 5) 484: Du, som vejen er og livet Velsignelse 6) 405: Søndag er vor Herres dag
Indledning til gudstjenesten
I dagens evangelium, som jeg prædiker over, stiller Jesus spørgsmål om, hvorvidt man må helbrede på en sabbat (altså, den hellige hviledag) og om, hvordan man skal placere sig ved festbordet. Mit tema for prædiken er ”Tænk, hvis du vandt”, for det handler nemlig om, at vi er vindere, fordi Jesus har vundet. [I Gredstedbro siger vi trosb.]
Indledning til GT.
I Salmernes Bog i Det Gamle Testamente kan man læse mange poetiske stykker om troen på Gud og naturens underværker og Israels storhed. I dette afsnit lyder det som om, naturen i sig selv er et bevis for, at Gud findes. Noget så storslået som naturen, må være skabt af en endnu større magt. Salmisten skriver:
Indledning til NT.
Paulus var en travl mand, der rejste mange steder i Middelhavsområdet for at udbrede kristendommen. Han grundlagde kirker og menigheder mange steder, og han skrev breve til dem for at opmuntre dem til at holde fast i troen, og nogle gange skrev han for at holde dem i ørene. I dette brev til menigheden i Efesos, befaler han menighedens medlemmer, at de i deres almindelige liv skal vise, at de tilhører Kristus. Epistlen skriver apostlen Paulus til efeserne:
MEDDELSER
Hunderup
Efter gudstjenesten er der kaffe.
Søndag den 20. oktober holder jeg fri, og Katrine Gaub vikarierer i mit sted. Der er gudstjeneste ved hende i Vilslev kl. 9.30 og i Jernved kl. 11.
Tænk, hvis du vandt en masse millioner! Ja, det kan jo være godt nok, men i bogen fortæller mange om, at de er bange for at sige noget til deres venner og familie af frygt for, at de så vil bede om penge eller forskud på arven. Nogle vindere brugte pengene på oplevelser, andre på at købe sig tid til familien og igen andre fik afbetalt en stor gæld. Fælles for vinderne er dog den enormt store glæde de følte, da det gik op for dem, at de pludseligt havde uanede muligheder, fordi de ikke længere behøvede at bekymre sig om, hvorvidt pengene ville slå til. Pengene i sig selv var altså ikke det vigtige, men det afgørende og glædelige var alt det, de kunne gøre for deres mange millioner.
I mit arbejde møder jeg nogle gange døende, der ligger på det sidste, og jeg møder pårørende i sorgens stund. Smilene og glæden bobler dog altid frem, når vi begynder at tale om alt det, som den ene har været for de mange. På dødslejet er der mange, som lægger mest vægt på den kærlighed og glæde, de har følt både til ægtefællen, familien, vennerne og så videre. De pårørende kan sagtens føle det som om, de i livet havde vundet stor rigdom i form af en person, som det giver dem stor sorg at tage afsked med. Men tænk, hvilken velsignelse disse mennesker har følt i deres liv; lidt som om, de havde vundet millioner, men bare i kød og blod samt omsorg og nærhed i et menneske, de har kær.
Når nu Jesus i dag helbreder på den ugentlige hviledag, hvor det var strengt forbudt at udføre noget som helst arbejde, så griber han ind i den syges liv og giver ham på en måde en vinderkupon med mange millioner, dog i form af raskhed og nyt liv. Tænk, manden vandt livet! Men andre var misundelige og sure, fordi Jesus jo havde brudt reglerne og lovene som deres samfund igennem århundreder havde bygget på. De holdt sig til de sikre love og kunne ikke engang finde ud af, om de måtte redde et barn, der var i livsfare! Disse mennesker kan sammenlignes med dem, som er sure over, at de aldrig vinder noget, og som brænder inde med deres frustrerede følelser over, at alle andre får i pose og sæk, mens de selv bliver forfordelt og forbigået. Sandheden er nok nærmere, at de bare ikke kan se, hvor heldige vindere de selv er, og at de har i overflod af godt helbred, frihed, liv og en god familie, sammenhold og et trygt samfund. Måske trænger de i virkeligheden til selv at blive helbredt for deres negative sindelag. Han, der kom som syg til Jesus, gik rask og glad over at have vundet sig et nyt liv, og han gik ud og brugte af sin gevinst til glæde for mange.
Jesus vendte sin opmærksomhed mod de indbudte til festen, hvor der var mange stole men ingen bordkort. Gæsterne skyndte sig derfor at finde de bedste pladser ved bordet – tæt ved maden og tæt på værten, men Jesus mente ikke, det var god bordskik. I stedet anbefalede han, at gæsterne satte sig på de dårligste pladser, så de kunne blive fremhævet og æret, når festens vært indbød dem til at sætte sig højere op. (Jeg kan se, at I kender den regel, eftersom I meget ydmygt har sat jer på de bagerste bænke.) Igen handler det om at vinde, for festens vært kan jo så at sige trække nogle vindere ud af flokken af gæster ved at bede nogle enkelte om at indtage de bedste pladser. Når værten kalder en gæst for sin ven og beder gæsten sætte sig højere op på de gode pladser, så må gæsten gerne glæde sig over at være udvalgt og fremhævet; det ligger dybt i os, at vi gerne vil anerkendes. Også selvom de andre gæster vil føle sig misundelige og sure over, at de ikke blev kaldt længere frem på de gode pladser.
Sådan en søndag formiddag når vi går i kirke, er det måske ikke alle, der føler sig som vindere, selvom vi faktisk er det, og vi har de bedste pladser. Ligesom vi kan føle os som vindere, når vores hold i sport løber af med sejren, sådan har også Jesus vundet over synd og død og givet en hædersplads og sejrsmedalje til os, der hepper på ham. Vi er vindere, fordi Han vandt. Derfor skal vi ikke skamme os over at være kristne, men netop føle glæde over, at vi har fået vinderkuponen i hænderne direkte at Gud selv. Vi kan nemt glæde os over de mange ting, vi får og vinder, men hvad med de gaver vi får i troen på håbet om, at kærligheden vil vinde og sejre i dag og alle dage? Måske skal vi øve os i at heppe og i at se, at Gud siger til hver enkelt af os: ”Min ven, sæt dig højere op.”
Når vi nu er vindere, skal vi så leve som hooligans, der banker taberne og møder talstærkt op i parker for at tæve dem, der hepper på nogle andre? Eller være nogle grove karle, der bruger rygmærker og råber for at vise, hvem vi er? (I så fald ville vore gudstjenester se noget anderledes ud!) Nej, tværtimod skal vi lade os inspirere af Jesus og af, hvordan han levede. Han var jo eliteguldmedaljevinderen i livet, og alligevel var han en simpel tjener, der brugte tid på at hjælpe andre frem; derfor helbredte han, derfor vejledte han, derfor hjalp han dem, der ville hjælpes til at se det store i det små, til at se det mirakuløse i det almindelige. Ja, han vil lære os at forstå, at rigdomme i livet ikke afhænger af tallene på lønkontoen, men af troen på, at Guds medfølelse vil sejre for os. Det gør os automatisk ydmyge, og så bliver virkeligheden større for os; så træder Kristus frem for os som et rigtigt menneske, og så bliver de gamle ord levende med ny kraft til også at føre os ind på livets rige veje fyldt med gevinster. Og derfor kan vi fylde synge godt med på den næste salme om, at Gud giver os, hvad vi ikke kan give os selv; han skænker os millioner i form af kød og blod, nåde og sandhed. Amen.
Søndag den 13. oktober 17. søndag efter Trinitatis (I), Hunderup kl. 9.30 (kirkekaffe), kl. 11 Gredstedbro
1) 392: Himlene Herre, fortælle din ære Læsning 2) 108: Lovet være du, Jesus Krist Læsning Trosbekendelse + 123, v. 7: Lad verden ej… 3) 331: Uberørt af byens travlhed --- prædiken 4) 321: O kristelighed Altergang 5) 484: Du, som vejen er og livet Velsignelse 6) 405: Søndag er vor Herres dag
Indledning til gudstjenesten
I dagens evangelium, som jeg prædiker over, stiller Jesus spørgsmål om, hvorvidt man må helbrede på en sabbat (altså, den hellige hviledag) og om, hvordan man skal placere sig ved festbordet. Mit tema for prædiken er ”Tænk, hvis du vandt”, for det handler nemlig om, at vi er vindere, fordi Jesus har vundet. [I Gredstedbro siger vi trosb.]
Indledning til GT.
I Salmernes Bog i Det Gamle Testamente kan man læse mange poetiske stykker om troen på Gud og naturens underværker og Israels storhed. I dette afsnit lyder det som om, naturen i sig selv er et bevis for, at Gud findes. Noget så storslået som naturen, må være skabt af en endnu større magt. Salmisten skriver:
Indledning til NT.
Paulus var en travl mand, der rejste mange steder i Middelhavsområdet for at udbrede kristendommen. Han grundlagde kirker og menigheder mange steder, og han skrev breve til dem for at opmuntre dem til at holde fast i troen, og nogle gange skrev han for at holde dem i ørene. I dette brev til menigheden i Efesos, befaler han menighedens medlemmer, at de i deres almindelige liv skal vise, at de tilhører Kristus. Epistlen skriver apostlen Paulus til efeserne:
MEDDELSER
Hunderup
Efter gudstjenesten er der kaffe.
Søndag den 20. oktober holder jeg fri, og Katrine Gaub vikarierer i mit sted. Der er gudstjeneste ved hende i Vilslev kl. 9.30 og i Jernved kl. 11.
