Første side af artiklen i Lokalårbogen for Bramming-egnen, som kan købes her: https://www.lokalhistbramming.dk/lokalhistorisk-aarbog-for-bramming-egnen/
Tættere på et svar!
Nogle dage efter receptionen på årbogen modtog Lone Bruun, Michael Blæsberg og jeg en mail fra Elisabeth Rasmussen:
"Jeg har et bidrag til mystikken om nedgravede gravsten. Det viser sig, at også i Darum har vi haft et eksempel! En af deltagerne i fredags - Jens Helle fra Darum - kom i tanke om en artikel fra "Darum Sogn" der omtaler hvad man nu næsten kan kalde en skik."
Spændende!
Artiklen kan downloades og læses herunder:
"Jeg har et bidrag til mystikken om nedgravede gravsten. Det viser sig, at også i Darum har vi haft et eksempel! En af deltagerne i fredags - Jens Helle fra Darum - kom i tanke om en artikel fra "Darum Sogn" der omtaler hvad man nu næsten kan kalde en skik."
Spændende!
Artiklen kan downloades og læses herunder:
| nedgravet_gravsten_darum.pdf |
Oplæg på Egnsmuseet
Fredag den 26. november 2021 kl. 16 på Egnsmuseet, Bramming. Oplæg om: Hvorfor blev tre gravsten begravet på Hunderup kirkegård?
Jeg hedder Ole Witte Madsen og har siden den 15. november 2013 været sognepræst i Hunderup og Vilslev sogne, og i næsten al den tid har jeg været engageret i de lokalhistoriske anliggender. For det er interessant hvad man både i jorden og i arkiverne kan grave frem om de personer, der kom før os og dermed har præget det samfund og den kultur vi nu nyder at leve i – både nationalt og lokalt. Vi står så at sige på skuldrene af dem, som har levet før os, og jo mere man er opmærksom på sine forgængere og forfædres betydninger, desto mere ydmyg bliver man også samt mere fokuseret på også selv at levere noget til både nutid og eftertid.
Det er efterhånden længe siden, at Lone en dag stødte på de tre gravsten, og nu står vi altså her foran jer for at fælle om noget ganske usædvanligt. Det er ikke hver dag, man graver på kirkegården og finder begravede gravsten, og derfor er det kun godt, hvis flere vil undre sig sammen med os. For vi har endnu ikke fundet de endelige svar på, hvorfor disse 3 gravsten blev begravet på Hunderup kirkegård.
Hvordan kom vi fra 3 gravsten på Hunderup kirkegård til i dag at få en artikel bragt i Bramming lokalhistoriske årbog og stå her foran jer for at fortælle om vores artikel, om fundet og vejen hertil?
Jo, det begyndte som sagt med, at Lone var på arbejde. Da hun havde fundet de 3 gravsten ville vi jo gerne finde ud af, hvem personerne var - og hvorfor deres gravsten var blevet begravet.
Lone kontaktede mig, og jeg kontaktede Michael Blæsberg, fordi jeg vidste, at han var meget interesseret i lokalhistoriske forhold og driver 4 hjemmesider, hvor han lægger en del op om sine slægtsforbindelser og lokalhistorier fra Sønderjylland. Han bor i Hunderup med sin familie, men kunne desværre ikke være her i dag pga. sygdom. Michael har også igennem tiden kigget nærmere på Hunderups lokalhistoriske forhold og han ville meget gerne være med til at grave dybere i sagen om de 3 gravsten og om de personer, hvis navne, der stod på de hvide gravsten.
På hver af de 3 gravstene står den afdødes fulde navn plus dato og sted for fødsel samt dato og sted for død. Der var Jens Sørensen og Karen Marie Sørensen og Else Jensen. Det var faktisk gode oplysninger, som man ikke altid kan forvente at finde på gravsten; mange steder ser man nu f.eks. kun et navn eller et navn og årstal, men dengang i 1800-tallet skulle man ikke overholde nogen GDPR/Persondataforordning, så der var mange detaljer at gå videre med.
Michael kastede sig straks over at søge på arkiv.dk samt søge sognekort og matrikelkort og folketællinger og konsulterede Trap Danmark. Desuden dykkede han ned i lokalbøger og brochurer skrevet af lokale borgere, herunder Hans Pedersen fra Frøsiggård og tidligere sognepræst Arendse Dyssel. Selv gik jeg i kast med at studere de fysiske kirkebøger, der står i et jernskab på mit præstekontor, og når det ikke lykkedes mig at afkode mine forgængeres knudrede håndskrift, så kunne Lone og Michael heldigvis komme mig til undsætning. Det er nok ikke alle præster, der har fået UG for deres håndskrift. Præsterne angav sjovt nok karakterer i kirkebogen for konfirmandernes kundskaber og opførsel, men selv blev de ikke bedømt.
Biskoppen i Ribe Stift er Elof Westergaard og han er ud af en kendt stenhuggerfamilie fra Lemvig og han er formand for Foreningen for Kirkegårdskultur. Ham kontaktede jeg også for at høre, om han i sin embedsperiode har hørt om nedgravede gravsten, og han mente at have hørt noget engang, men vi fik desværre aldrig fulgt op på det.
Selvom Lone bogstaveligt havde gravet de 3 gravsten op af mulden, bevirkede det efterfølgende gravearbejde i bøger og internettet at de døde efterhånden fik nyt liv for os; de tre ukendte begyndte at falde på plads i kultur og kontekst, samfund og sammenhæng, og vi begyndte at få en fornemmelse for det liv, der blev levet engang for ca. 150 år siden. Der findes ingen billeder af disse 3 afdøde personer, som var i familie med hinanden, og selvom deres menneskelige træk efterhånden er gået i glemmebogen, er de på en måde ikke helt glemt, nu da de er blevet gravet frem af glemslen og er blevet hevet frem i lyset hos os, der endnu lever. Vi læser deres navne og vi læser om deres livsforhold, og vores fantasi begynder at forestille sig det liv, de har levet. Et liv, hvor man arbejdede hårdt ved landbruget i det, man kunne kalde ”en pagt med naturen”, selvom vi godt ved, at naturen ikke overholder nogen pagt. De levede et liv, hvor f.eks. brystbetændelse, halssyge eller tæring var sygdomsnavne, der i kirkebogen blev anført under dødsårsag. Og de ord dækkede over ting, som først blev opklaret mange årtier senere. De levede på så mange forskellige måder i forhold til os, og dog finder vi fællestræk og ser, at de også blev døbt, konfirmeret og viet, og vi kan forestille os, at de ligesom vi også drømte og levede med håb for øje og livslyst i hjertet. De drømte om familie, kærlighed, venskaber, børn osv. og de fik relationer, selvom det skete under ganske anderledes og noget hårdere vilkår, end vi oplever nu i et rigt velfærdssamfund.
Noget, vi ikke har beskrevet i artiklen, er de samtidige sociale og politiske samfundsforhold i midten af 1800-tallet under de enevældige konger Frederik 6., Christian 8. og Frederik 7., og nogle af disse forhold vil jeg opridse. Familien Sørensen fra Mulvad levede i en tid, hvor efterdønningerne fra Statsbankerotten i 1813 og Napoleonskrigene fra 1804-1815 måske stadig kunne mærkes. I hvert kunne det mærkes, hvis man i Hunderup sogn i 1850’erne og frem ikke opførte sig ordentligt og f.eks. tiggede uden for sit eget sogn eller på anden måde var til gene for gårdejere og ordentlige folk, for så kunne man få stodderkongen Mads’ morgenstjerne at føle! Stodderkongen var en slags landbetjent, som ikke gik af vejen for at bruge vold for at holde skik på folk. Da jeg forleden købte et Hus Forbi kunne jeg læse om en anden slags stodderkonge, nemlig én som var en slags høvding for landevejens riddere. Føles i Sydvestjylland kunne det formodentligt også, da grundloven afløste enevælden i 1849, selvom det foregik ovre på Sjælland, hvor Grundtvig og Kierkegaard huserede dengang. Herovre i det sydvestjyske tænkte man mere på det lokale, og her steg priserne i 1830’erne på landbrugsvarer heldigvis efter nogle forfærdeligt strenge år efter Napoleonskrigene og mergling blev et vendepunkt i agerdyrkning på de kalkfattige jorder. Endelig kom også jernbanen til, og stationsbyerne begyndte at vokse. Skoleloven fra 1814 havde påbudt alle børn at gå i skole, og i 1842 blev der bygget skole i Hunderup, hvor bl.a. den navnkundige Asmus Jæger var lærer – og kirkesanger i kirken, begge dele fra 1875 til 1912. Det var også i 1800-tallet, at andelsbevægelsen opstod og i flok og fællesskab løftede landbrug- og fødevareproduktion. I alt dette skal kirken og kristendommen naturligvis ikke glemmes, for i 1800-tallet opstod de såkaldte gudelige vækkelser, som var demokratiske, religiøse bevægelser båret frem af almuen eller menigmand, og der var i hvert fald tre retninger; Indre Mission (1861), grundtvigianisme (1850’erne) og luthersk mission (1868). Men hvordan alle disse politiske, religiøse og økonomiske forhold påvirkede personerne, hvis navne står på de tre gravsten, får vi nok aldrig at vide. Det er næsten som om, at jo mere vi ved, desto flere spørgsmål melder der sig.
Lone, Michael og jeg studerede og tænkte sammen men hver for sig og mails blev sendt frem og tilbage med nye informationer og overvejelser indtil vi syntes, at vi efterhånden havde tænkt og grublet og undersøgt så godt vi kunne. Der var jo også andre ting at se til med arbejde og familie.
I august 2020 sendte vi så en sammenskrevet artikel til Elisabeth Rasmussen, som iflg. sin svarmail var vældig begejstret for vores arbejde. Der var bare nogle småting, der skulle rettes, og siden har vi ellers ventet på denne dag, hvor vi endelig skulle se vores artikel trykt i en anerkendt lokalhistorisk årbog. Vi glæder os til at læse de andre artikler i bogen, og hvis nogle har kommentarer eller oplysninger til vores artikel, hører vi naturligvis meget gerne fra jer. En sådan undersøgelse udi fortidens dunkle dage vil aldrig været helt afsluttet, for der er altid nogle tråde og vinkler, man kan trække frem og belyse. Sådan er amatørhistorikernes arbejde og hvem ved, måske kan vi bidrage med noget unikt og godt for eftertiden? Vi håber!
For som I nok kan høre, så lykkedes det os ikke at finde én simpel forklaring på, hvorfor de tre gravsten var blevet begravet. Måske er der slet ikke nogen dybere forklaring. De var jo mennesker ligesom os; er der altid en dybere forklaring med alt det, vi gør? Det er jo trods alt Black Friday i dag…
Tak for ordet.
Jeg hedder Ole Witte Madsen og har siden den 15. november 2013 været sognepræst i Hunderup og Vilslev sogne, og i næsten al den tid har jeg været engageret i de lokalhistoriske anliggender. For det er interessant hvad man både i jorden og i arkiverne kan grave frem om de personer, der kom før os og dermed har præget det samfund og den kultur vi nu nyder at leve i – både nationalt og lokalt. Vi står så at sige på skuldrene af dem, som har levet før os, og jo mere man er opmærksom på sine forgængere og forfædres betydninger, desto mere ydmyg bliver man også samt mere fokuseret på også selv at levere noget til både nutid og eftertid.
Det er efterhånden længe siden, at Lone en dag stødte på de tre gravsten, og nu står vi altså her foran jer for at fælle om noget ganske usædvanligt. Det er ikke hver dag, man graver på kirkegården og finder begravede gravsten, og derfor er det kun godt, hvis flere vil undre sig sammen med os. For vi har endnu ikke fundet de endelige svar på, hvorfor disse 3 gravsten blev begravet på Hunderup kirkegård.
Hvordan kom vi fra 3 gravsten på Hunderup kirkegård til i dag at få en artikel bragt i Bramming lokalhistoriske årbog og stå her foran jer for at fortælle om vores artikel, om fundet og vejen hertil?
Jo, det begyndte som sagt med, at Lone var på arbejde. Da hun havde fundet de 3 gravsten ville vi jo gerne finde ud af, hvem personerne var - og hvorfor deres gravsten var blevet begravet.
Lone kontaktede mig, og jeg kontaktede Michael Blæsberg, fordi jeg vidste, at han var meget interesseret i lokalhistoriske forhold og driver 4 hjemmesider, hvor han lægger en del op om sine slægtsforbindelser og lokalhistorier fra Sønderjylland. Han bor i Hunderup med sin familie, men kunne desværre ikke være her i dag pga. sygdom. Michael har også igennem tiden kigget nærmere på Hunderups lokalhistoriske forhold og han ville meget gerne være med til at grave dybere i sagen om de 3 gravsten og om de personer, hvis navne, der stod på de hvide gravsten.
På hver af de 3 gravstene står den afdødes fulde navn plus dato og sted for fødsel samt dato og sted for død. Der var Jens Sørensen og Karen Marie Sørensen og Else Jensen. Det var faktisk gode oplysninger, som man ikke altid kan forvente at finde på gravsten; mange steder ser man nu f.eks. kun et navn eller et navn og årstal, men dengang i 1800-tallet skulle man ikke overholde nogen GDPR/Persondataforordning, så der var mange detaljer at gå videre med.
Michael kastede sig straks over at søge på arkiv.dk samt søge sognekort og matrikelkort og folketællinger og konsulterede Trap Danmark. Desuden dykkede han ned i lokalbøger og brochurer skrevet af lokale borgere, herunder Hans Pedersen fra Frøsiggård og tidligere sognepræst Arendse Dyssel. Selv gik jeg i kast med at studere de fysiske kirkebøger, der står i et jernskab på mit præstekontor, og når det ikke lykkedes mig at afkode mine forgængeres knudrede håndskrift, så kunne Lone og Michael heldigvis komme mig til undsætning. Det er nok ikke alle præster, der har fået UG for deres håndskrift. Præsterne angav sjovt nok karakterer i kirkebogen for konfirmandernes kundskaber og opførsel, men selv blev de ikke bedømt.
Biskoppen i Ribe Stift er Elof Westergaard og han er ud af en kendt stenhuggerfamilie fra Lemvig og han er formand for Foreningen for Kirkegårdskultur. Ham kontaktede jeg også for at høre, om han i sin embedsperiode har hørt om nedgravede gravsten, og han mente at have hørt noget engang, men vi fik desværre aldrig fulgt op på det.
Selvom Lone bogstaveligt havde gravet de 3 gravsten op af mulden, bevirkede det efterfølgende gravearbejde i bøger og internettet at de døde efterhånden fik nyt liv for os; de tre ukendte begyndte at falde på plads i kultur og kontekst, samfund og sammenhæng, og vi begyndte at få en fornemmelse for det liv, der blev levet engang for ca. 150 år siden. Der findes ingen billeder af disse 3 afdøde personer, som var i familie med hinanden, og selvom deres menneskelige træk efterhånden er gået i glemmebogen, er de på en måde ikke helt glemt, nu da de er blevet gravet frem af glemslen og er blevet hevet frem i lyset hos os, der endnu lever. Vi læser deres navne og vi læser om deres livsforhold, og vores fantasi begynder at forestille sig det liv, de har levet. Et liv, hvor man arbejdede hårdt ved landbruget i det, man kunne kalde ”en pagt med naturen”, selvom vi godt ved, at naturen ikke overholder nogen pagt. De levede et liv, hvor f.eks. brystbetændelse, halssyge eller tæring var sygdomsnavne, der i kirkebogen blev anført under dødsårsag. Og de ord dækkede over ting, som først blev opklaret mange årtier senere. De levede på så mange forskellige måder i forhold til os, og dog finder vi fællestræk og ser, at de også blev døbt, konfirmeret og viet, og vi kan forestille os, at de ligesom vi også drømte og levede med håb for øje og livslyst i hjertet. De drømte om familie, kærlighed, venskaber, børn osv. og de fik relationer, selvom det skete under ganske anderledes og noget hårdere vilkår, end vi oplever nu i et rigt velfærdssamfund.
Noget, vi ikke har beskrevet i artiklen, er de samtidige sociale og politiske samfundsforhold i midten af 1800-tallet under de enevældige konger Frederik 6., Christian 8. og Frederik 7., og nogle af disse forhold vil jeg opridse. Familien Sørensen fra Mulvad levede i en tid, hvor efterdønningerne fra Statsbankerotten i 1813 og Napoleonskrigene fra 1804-1815 måske stadig kunne mærkes. I hvert kunne det mærkes, hvis man i Hunderup sogn i 1850’erne og frem ikke opførte sig ordentligt og f.eks. tiggede uden for sit eget sogn eller på anden måde var til gene for gårdejere og ordentlige folk, for så kunne man få stodderkongen Mads’ morgenstjerne at føle! Stodderkongen var en slags landbetjent, som ikke gik af vejen for at bruge vold for at holde skik på folk. Da jeg forleden købte et Hus Forbi kunne jeg læse om en anden slags stodderkonge, nemlig én som var en slags høvding for landevejens riddere. Føles i Sydvestjylland kunne det formodentligt også, da grundloven afløste enevælden i 1849, selvom det foregik ovre på Sjælland, hvor Grundtvig og Kierkegaard huserede dengang. Herovre i det sydvestjyske tænkte man mere på det lokale, og her steg priserne i 1830’erne på landbrugsvarer heldigvis efter nogle forfærdeligt strenge år efter Napoleonskrigene og mergling blev et vendepunkt i agerdyrkning på de kalkfattige jorder. Endelig kom også jernbanen til, og stationsbyerne begyndte at vokse. Skoleloven fra 1814 havde påbudt alle børn at gå i skole, og i 1842 blev der bygget skole i Hunderup, hvor bl.a. den navnkundige Asmus Jæger var lærer – og kirkesanger i kirken, begge dele fra 1875 til 1912. Det var også i 1800-tallet, at andelsbevægelsen opstod og i flok og fællesskab løftede landbrug- og fødevareproduktion. I alt dette skal kirken og kristendommen naturligvis ikke glemmes, for i 1800-tallet opstod de såkaldte gudelige vækkelser, som var demokratiske, religiøse bevægelser båret frem af almuen eller menigmand, og der var i hvert fald tre retninger; Indre Mission (1861), grundtvigianisme (1850’erne) og luthersk mission (1868). Men hvordan alle disse politiske, religiøse og økonomiske forhold påvirkede personerne, hvis navne står på de tre gravsten, får vi nok aldrig at vide. Det er næsten som om, at jo mere vi ved, desto flere spørgsmål melder der sig.
Lone, Michael og jeg studerede og tænkte sammen men hver for sig og mails blev sendt frem og tilbage med nye informationer og overvejelser indtil vi syntes, at vi efterhånden havde tænkt og grublet og undersøgt så godt vi kunne. Der var jo også andre ting at se til med arbejde og familie.
I august 2020 sendte vi så en sammenskrevet artikel til Elisabeth Rasmussen, som iflg. sin svarmail var vældig begejstret for vores arbejde. Der var bare nogle småting, der skulle rettes, og siden har vi ellers ventet på denne dag, hvor vi endelig skulle se vores artikel trykt i en anerkendt lokalhistorisk årbog. Vi glæder os til at læse de andre artikler i bogen, og hvis nogle har kommentarer eller oplysninger til vores artikel, hører vi naturligvis meget gerne fra jer. En sådan undersøgelse udi fortidens dunkle dage vil aldrig været helt afsluttet, for der er altid nogle tråde og vinkler, man kan trække frem og belyse. Sådan er amatørhistorikernes arbejde og hvem ved, måske kan vi bidrage med noget unikt og godt for eftertiden? Vi håber!
For som I nok kan høre, så lykkedes det os ikke at finde én simpel forklaring på, hvorfor de tre gravsten var blevet begravet. Måske er der slet ikke nogen dybere forklaring. De var jo mennesker ligesom os; er der altid en dybere forklaring med alt det, vi gør? Det er jo trods alt Black Friday i dag…
Tak for ordet.
