Christine Christensens håndskrift som 75-årig i 1970
Indskrevet af Ole Witte Madsen den 3. maj 2019. Jeg har forsøgt at holde mig til den måde, Christine har skrevet på, men der er nok et par fejl og mangler. Der er en interessant mangel på punktummer, som jeg har tilladt mig at råde bod på. Hun har velsagtens skrevet det, sådan som hun har fortalt det. Erindringerne er skrevet, da hun var 75 år, det vil sige, at de må være skrevet i 1970. Selv har hun ikke dateret erindringerne. Som man kan læse i slægtsbogen side 274, så døde hun i 1974. Hun skriver sit navn med K, men i kirkebogen blev det stavet med Ch. Hun var datter af Anders Schultz og Maren. Hun blev gift med Hans Jensen Christensen, og de blev forældre til Mary Christensen, som blev gift med Magne Simonsen, min mors forældre.
Mine Forældre: Anders og Maren
Min Far var født den 16-2-1858 i Kastrup i Gram Sogn i Sønderjylland, rømmede til Danmark i midten af 1870’erne sammen med 2 brødre, Hans og Kristian.
Mor var født i Janderup ved Varde den 28-4-1856, de blev gift den 5-6-1880, blev gravere og ringere ved Billund Kirke i ti Aar, der blev de første 4 Børn født, saa købte de en forfalden og forsømt Ejendom i Børsmose i Aal Sogn, som var overtaget af Kreditforeningen. Det blev en streng tid for Far og Mor og der var ikke meget til indtægt. 3 magre Køer, de maatte jo se at faa fat i noget af køre med, det blev jo et par Stude. Far gik paa arbejde i Klitterne og Mor maatte saa køre staldgødningen ud og faa det spredt, saa Far kunde pløje det ned om Aftenen, der var ikke ret mange agre opdyrket, det meste laa hen i lyng, men de var glade for at de havde faaet lidt, der var deres eget. Da de boede i Billum, arbejdede Far hos min Morbror[1], som havde en lille Gaard i Billum, og saa var han smed ved siden af, og der lærte Far meget, som han fik brug for siden, da der var saa meget at lave i Stand. Far kunde lidt af hvert. Denne Morbror, som hed Ole, smedede en brødmaskine til min mor og af en gammel Høle, og en Hakkekniv, som jeg endnu har.
Der kom efter haanden flere Børn, vi blev 8 i alt, hvoraf jeg er den næstyngste. De er væk, undtagen min lille Bror Otto og jeg, vi er nu - mens jeg skriver dette - 75 og 77 Aar. Efter haanden som Far og Mor fik lidt gang i det derude og kunde faa tid, kulgravede Far et stykke Jord nordøst for Huset og anlagde Have, som de begge var meget interessere i, og det arvede vi Børn meget af, og de plantede meget omkring Huset og læbælter i Marken, for det var sandet og vilde flyve væk, men det hjalp da træerne voksede op og de fik Marken mærglet, og det fik Hedeselskabet ogsaa optaget, saa de fik i præmie en Sølvbæger med indskrift. Og de fik engang en fin sølv skaal for deres flid i Haven, den blev sendt til Amerika, da vores Forældre var væk. Der var mors ældste Bror rejst over, han hed Peter. Min næstældste Broder var ogsaa i Amerika i nogle Aar, han hed Andreas, de blev begge gift derude, men Peters kone, som hed Elise Larsen, var fra den lille ø Fænø ved Fyn, Andreases kone fra Vrøgum, hun var halvsøster til kunstmaler Lyngbo. Mine bedsteforældre kender jeg ikke meget til. Far har fortalt mig, at hans Mor hed Dorthea og hendes pigenavn var Rosendal og at hun stammer ud af en gammel Adelslægt. Hun døde i barselseng da det sidste barn blev født. Mors forældre havde en lille husmandssted paa Janderup mark, havde ingen heste saa bedstefar maatte gaa til Mølle med kornet som de skulle have malet, og saadan gik han ogsaa til Mølle med deres Julebejt kaldte vi de dengang. Det var rugen, som skulle males til brød og det var til Jul. Det stormede og sneede, saa han næsten ikke kunde se, og saa kom han for nær til Møllevingerne, at de tog fat i ham, og han fik for meget og døde nogle dage efter. Det var haardt for Bedstemor, aaret før var der to smaa piger døde af Difteritis ond Halsbetændelse (Møllevingerne gik ned til Jorden paa den Mølle).
Mine søskende:
Peter var hjemme i 1911 med Kone og to drenge paa 5 og 3 Aar, den lille fyr paa 3 Aar var blevet forkølet paa rejsen hjem, og det blev til strubehoste og døde efter nogle dage. Det var et haardt slag for Peter og Lise at de ikke kunde faa deres lille Einer med da de igen rejste til Amerika, deres ældste Dreng hed Elving. De fik saa senere tvillinger to drenge der kom til at hedde Ernst og Ejvind, og Aaret efter en lille Peter, de tre drenge var alle med i krig paa een gang. Bror Andreas og hans kone Karen fik ingen Børn, mens de var i Amerika, de var vist der ovre i 5 Aar, saa kom de herhjem og her fik de en lille forretning her i Oksbøl i Vestergade som Karen passede og Andreas kørte Bud til Varde. Saa fik de børn, tre piger og tre drenge, først Mildred, Karla, Erhardt, Anker, Værner, Edna, saa kommer bror Teodor og hans kone Karoline, de var begge fra Aal sogn, deres børn er Ester, Astrid, Oluf, Ellen, Else, de havde deres lille Hjem, en ejendom i Borre, dernæst Søster Mette og hendes Mand Mads Simonsen og han var bror til Teodors Kone Karoline, og Mettes børn hed Godtfred, Henry, Dagmar, Rikard, Ejner, Viljam, Manfred, Olga, Johannes, Aage og til sidst Edith, de havde deres lille Hjem i Børsmose, saa er det Søster Petrea og hendes Mand Mads Madsen og han er en Fætter til Mads Simonsen. Bror Andreas sagde til mig, at nu skulle jeg ikke komme med en Mads ogsaa.
Mads og Petrea havde ogsaa en lille gaard i Børsmose og af Børn havde de Sigrid og Aninne saa en lille død dreng, saa Ove, Gunnar, Egon, og Asta, og saa kommer jeg i rækken. Jeg og min mand, som hed Hans Jensen Christensen blev gift den 28-11-1917, det var min mads fødselsdag, han blev 24 Aar og jeg blev 22½ samme dag. Det var jo under Krigen, der blev spængt saa mange Miner ved Vesterhavet den dag saa det var en hel kanonade. Vores kære Pastor Skov var rejst vistnok i september, saa vi blev viet af Valgmenighedspræsten Eller, som var Sognepræst indtil vi fik en ny Præst kaldet, men her skal jeg fortælle lidt om mit Barndomshjem.
Vi søskende voksede op derhjemme i vort lille Hus i Børsmose i ly af alle de dejlige trær som vore forældre havde faaet sat, og vi legede ud paa vor grønning vi havde baade en til vest og en stor østgrønning og neden for laa den Have som Far havde kulgravet og der i kanten af træerne var der en ovnhus. Det var en lille Hytte som Far havde sat op af nogle pæle og lidt brædder med græstørv til tag, der var saa ovnen muret i den ene ende og belagt med en tyk lag græstørv, der fyrede vi op med kvas som vi kunde faa af de trær som var saa store at de skulle udtyndes. Da Far plantede saa meget sagde hans Naboer, at nu skulle han holde op, for ellers blev der ingen Lyng at varme ovnen op med, men da de saa saa at kvas kunde bruges ja var endda bedre end lyng, holdt det op med den snak. I den store ovn blev der bagt til vores bryllup
En tilføjning til mine Søskende, vi havde en søster Dorthea ind i mellem Mette og Petrea, hun døde da hun var 6½ Aar. Da hun blev syg maatte Far gaa eller sende til Billum efter Læge (da var der ingen Læge her i Aal Sogn) og fik saa min Morbor Ole smed i Billum at køre til Børsmose men da de kom halvvejen, mødte de en af mine store brødre, han skulle sige de behøvede ikke at komme for lille Søster var død. Hvor har det være svært for Mor. Men Lægen vilde der ud for at se til de andre børn, han var bange det var smitsom, og der var vist noget om det, men de andre kom over det.
Da min Mand og jeg blev gift, overtog vi saa mit hjem, men inden Hans Jensen flyttede ud til os, fik vi to fag bygget til ud i nord og to lagt til af vor lade som far og Mor fik pænt indrettet, saa havde de deres brændsel paa deres loft, og da fik vi jo saa en lille ovn ind fra deres Køkken hvor vi saa altid bagte sammen og far lyste i den med kvas, der bagte vi baade rugbrød og Franskbrød, kage som vi kaldte det, boller og Julekage og lidt smaakager, det var Hans Jensens ide med den lille ovn. Hans syntes ikke vi skulle staa derude ved den gamle og fyre. Det var den 1-11-1917 vi overtog mit kære gamle hjem og Hans J blev saa glad for at bo i Børsmose, men aaret efter paa vor bryllupsdag blev vi begge i seng af spansk syge og var meget syge, Hans J især. Men vi fik lov at blive rask og det var godt. Vi ventede vor lille Meta først i februar, ja hun kom nu den 29-1-19, baade den gang vi havde spansk og da vi fik vor første pige, havde vi god hjælp af far og ikke mindst mor, hvor har de hjulpet os meget og hvor har vores børn nydt meget godt i æ nar eend, det var ikke alene børnene men ogsaa os selv. Da vi ingen barn havde gik vi over til dem en smut hver aften inden vi gik i seng, saa en Aften vi vilde derover var det en grim snestorm saa jeg sagde: vi bliver hjemme i Aften, men saa sagde Hans J. vi gaar ud i Laden og kravler over loftet, saa maatte vi jo banke paa deres loftluge for at faa dem til at lukke op, saa kan I tro Mor fik kaffekanden paa. Hvor har vi haft mange gode dage sammen og de smaa var ikke mange dage gamle før far skulle til at røre paa skæggene for om han kunde faa dem til at smile og tage ved hans finger, de har vel nok hjulpet os meget saa længe de kunne. Da vi kom hjem og fik det, havde vi en ko som hed broge. Den kunde vi ikke malke den ville ikke give mælk ned til os, men naar den hørte Mor komme ude i gaarden, saa brølte den, saa maatte hun ind og malke den, og vi havde altid gode barnepassere i dem
(lige et lille spring tilbage, vi var jo 8 søskende saa længe vi havde lille søster Dorthea, vi kom alle ud at tjene ved 10-11 aars alleren og vi tjente alle (undtagen bror Otto) hos en mand han hed Anders og hans kone Met Katrin Bertelsen over paa Sø-lager, der kom vi over alle efterhånden som vi blev ved den aller, det var kun i sommermaanederne, om vinteren var i hjemme og gik i skole, om sommeren var vi kun i skol en halv dag i ugen)
Mine Forældre: Anders og Maren
Min Far var født den 16-2-1858 i Kastrup i Gram Sogn i Sønderjylland, rømmede til Danmark i midten af 1870’erne sammen med 2 brødre, Hans og Kristian.
Mor var født i Janderup ved Varde den 28-4-1856, de blev gift den 5-6-1880, blev gravere og ringere ved Billund Kirke i ti Aar, der blev de første 4 Børn født, saa købte de en forfalden og forsømt Ejendom i Børsmose i Aal Sogn, som var overtaget af Kreditforeningen. Det blev en streng tid for Far og Mor og der var ikke meget til indtægt. 3 magre Køer, de maatte jo se at faa fat i noget af køre med, det blev jo et par Stude. Far gik paa arbejde i Klitterne og Mor maatte saa køre staldgødningen ud og faa det spredt, saa Far kunde pløje det ned om Aftenen, der var ikke ret mange agre opdyrket, det meste laa hen i lyng, men de var glade for at de havde faaet lidt, der var deres eget. Da de boede i Billum, arbejdede Far hos min Morbror[1], som havde en lille Gaard i Billum, og saa var han smed ved siden af, og der lærte Far meget, som han fik brug for siden, da der var saa meget at lave i Stand. Far kunde lidt af hvert. Denne Morbror, som hed Ole, smedede en brødmaskine til min mor og af en gammel Høle, og en Hakkekniv, som jeg endnu har.
Der kom efter haanden flere Børn, vi blev 8 i alt, hvoraf jeg er den næstyngste. De er væk, undtagen min lille Bror Otto og jeg, vi er nu - mens jeg skriver dette - 75 og 77 Aar. Efter haanden som Far og Mor fik lidt gang i det derude og kunde faa tid, kulgravede Far et stykke Jord nordøst for Huset og anlagde Have, som de begge var meget interessere i, og det arvede vi Børn meget af, og de plantede meget omkring Huset og læbælter i Marken, for det var sandet og vilde flyve væk, men det hjalp da træerne voksede op og de fik Marken mærglet, og det fik Hedeselskabet ogsaa optaget, saa de fik i præmie en Sølvbæger med indskrift. Og de fik engang en fin sølv skaal for deres flid i Haven, den blev sendt til Amerika, da vores Forældre var væk. Der var mors ældste Bror rejst over, han hed Peter. Min næstældste Broder var ogsaa i Amerika i nogle Aar, han hed Andreas, de blev begge gift derude, men Peters kone, som hed Elise Larsen, var fra den lille ø Fænø ved Fyn, Andreases kone fra Vrøgum, hun var halvsøster til kunstmaler Lyngbo. Mine bedsteforældre kender jeg ikke meget til. Far har fortalt mig, at hans Mor hed Dorthea og hendes pigenavn var Rosendal og at hun stammer ud af en gammel Adelslægt. Hun døde i barselseng da det sidste barn blev født. Mors forældre havde en lille husmandssted paa Janderup mark, havde ingen heste saa bedstefar maatte gaa til Mølle med kornet som de skulle have malet, og saadan gik han ogsaa til Mølle med deres Julebejt kaldte vi de dengang. Det var rugen, som skulle males til brød og det var til Jul. Det stormede og sneede, saa han næsten ikke kunde se, og saa kom han for nær til Møllevingerne, at de tog fat i ham, og han fik for meget og døde nogle dage efter. Det var haardt for Bedstemor, aaret før var der to smaa piger døde af Difteritis ond Halsbetændelse (Møllevingerne gik ned til Jorden paa den Mølle).
Mine søskende:
Peter var hjemme i 1911 med Kone og to drenge paa 5 og 3 Aar, den lille fyr paa 3 Aar var blevet forkølet paa rejsen hjem, og det blev til strubehoste og døde efter nogle dage. Det var et haardt slag for Peter og Lise at de ikke kunde faa deres lille Einer med da de igen rejste til Amerika, deres ældste Dreng hed Elving. De fik saa senere tvillinger to drenge der kom til at hedde Ernst og Ejvind, og Aaret efter en lille Peter, de tre drenge var alle med i krig paa een gang. Bror Andreas og hans kone Karen fik ingen Børn, mens de var i Amerika, de var vist der ovre i 5 Aar, saa kom de herhjem og her fik de en lille forretning her i Oksbøl i Vestergade som Karen passede og Andreas kørte Bud til Varde. Saa fik de børn, tre piger og tre drenge, først Mildred, Karla, Erhardt, Anker, Værner, Edna, saa kommer bror Teodor og hans kone Karoline, de var begge fra Aal sogn, deres børn er Ester, Astrid, Oluf, Ellen, Else, de havde deres lille Hjem, en ejendom i Borre, dernæst Søster Mette og hendes Mand Mads Simonsen og han var bror til Teodors Kone Karoline, og Mettes børn hed Godtfred, Henry, Dagmar, Rikard, Ejner, Viljam, Manfred, Olga, Johannes, Aage og til sidst Edith, de havde deres lille Hjem i Børsmose, saa er det Søster Petrea og hendes Mand Mads Madsen og han er en Fætter til Mads Simonsen. Bror Andreas sagde til mig, at nu skulle jeg ikke komme med en Mads ogsaa.
Mads og Petrea havde ogsaa en lille gaard i Børsmose og af Børn havde de Sigrid og Aninne saa en lille død dreng, saa Ove, Gunnar, Egon, og Asta, og saa kommer jeg i rækken. Jeg og min mand, som hed Hans Jensen Christensen blev gift den 28-11-1917, det var min mads fødselsdag, han blev 24 Aar og jeg blev 22½ samme dag. Det var jo under Krigen, der blev spængt saa mange Miner ved Vesterhavet den dag saa det var en hel kanonade. Vores kære Pastor Skov var rejst vistnok i september, saa vi blev viet af Valgmenighedspræsten Eller, som var Sognepræst indtil vi fik en ny Præst kaldet, men her skal jeg fortælle lidt om mit Barndomshjem.
Vi søskende voksede op derhjemme i vort lille Hus i Børsmose i ly af alle de dejlige trær som vore forældre havde faaet sat, og vi legede ud paa vor grønning vi havde baade en til vest og en stor østgrønning og neden for laa den Have som Far havde kulgravet og der i kanten af træerne var der en ovnhus. Det var en lille Hytte som Far havde sat op af nogle pæle og lidt brædder med græstørv til tag, der var saa ovnen muret i den ene ende og belagt med en tyk lag græstørv, der fyrede vi op med kvas som vi kunde faa af de trær som var saa store at de skulle udtyndes. Da Far plantede saa meget sagde hans Naboer, at nu skulle han holde op, for ellers blev der ingen Lyng at varme ovnen op med, men da de saa saa at kvas kunde bruges ja var endda bedre end lyng, holdt det op med den snak. I den store ovn blev der bagt til vores bryllup
En tilføjning til mine Søskende, vi havde en søster Dorthea ind i mellem Mette og Petrea, hun døde da hun var 6½ Aar. Da hun blev syg maatte Far gaa eller sende til Billum efter Læge (da var der ingen Læge her i Aal Sogn) og fik saa min Morbor Ole smed i Billum at køre til Børsmose men da de kom halvvejen, mødte de en af mine store brødre, han skulle sige de behøvede ikke at komme for lille Søster var død. Hvor har det være svært for Mor. Men Lægen vilde der ud for at se til de andre børn, han var bange det var smitsom, og der var vist noget om det, men de andre kom over det.
Da min Mand og jeg blev gift, overtog vi saa mit hjem, men inden Hans Jensen flyttede ud til os, fik vi to fag bygget til ud i nord og to lagt til af vor lade som far og Mor fik pænt indrettet, saa havde de deres brændsel paa deres loft, og da fik vi jo saa en lille ovn ind fra deres Køkken hvor vi saa altid bagte sammen og far lyste i den med kvas, der bagte vi baade rugbrød og Franskbrød, kage som vi kaldte det, boller og Julekage og lidt smaakager, det var Hans Jensens ide med den lille ovn. Hans syntes ikke vi skulle staa derude ved den gamle og fyre. Det var den 1-11-1917 vi overtog mit kære gamle hjem og Hans J blev saa glad for at bo i Børsmose, men aaret efter paa vor bryllupsdag blev vi begge i seng af spansk syge og var meget syge, Hans J især. Men vi fik lov at blive rask og det var godt. Vi ventede vor lille Meta først i februar, ja hun kom nu den 29-1-19, baade den gang vi havde spansk og da vi fik vor første pige, havde vi god hjælp af far og ikke mindst mor, hvor har de hjulpet os meget og hvor har vores børn nydt meget godt i æ nar eend, det var ikke alene børnene men ogsaa os selv. Da vi ingen barn havde gik vi over til dem en smut hver aften inden vi gik i seng, saa en Aften vi vilde derover var det en grim snestorm saa jeg sagde: vi bliver hjemme i Aften, men saa sagde Hans J. vi gaar ud i Laden og kravler over loftet, saa maatte vi jo banke paa deres loftluge for at faa dem til at lukke op, saa kan I tro Mor fik kaffekanden paa. Hvor har vi haft mange gode dage sammen og de smaa var ikke mange dage gamle før far skulle til at røre paa skæggene for om han kunde faa dem til at smile og tage ved hans finger, de har vel nok hjulpet os meget saa længe de kunne. Da vi kom hjem og fik det, havde vi en ko som hed broge. Den kunde vi ikke malke den ville ikke give mælk ned til os, men naar den hørte Mor komme ude i gaarden, saa brølte den, saa maatte hun ind og malke den, og vi havde altid gode barnepassere i dem
(lige et lille spring tilbage, vi var jo 8 søskende saa længe vi havde lille søster Dorthea, vi kom alle ud at tjene ved 10-11 aars alleren og vi tjente alle (undtagen bror Otto) hos en mand han hed Anders og hans kone Met Katrin Bertelsen over paa Sø-lager, der kom vi over alle efterhånden som vi blev ved den aller, det var kun i sommermaanederne, om vinteren var i hjemme og gik i skole, om sommeren var vi kun i skol en halv dag i ugen)
