”Evangelium” er latin og betyder ”det glædelige budskab”. Før prædiken læses der et stykke fra et af de fire evangelier i det nye testamente, og evangelieteksten er som regel udgangspunktet for prædiken.
Livet i sig selv kan være glædeligt eller uden glæde alt efter hvilken situation, man befinder sig i. Fyldt af glæde kan man ved fødsel og dåb byde børn velkommen til verden og menigheden, og fyldt af sorg kan man ved død og begravelse tage afsked med mennesker.
Det glædelige budskab lyder ind i vores liv: at Jesus Kristus er Guds udstrakte hånd til mennesker. Der er en adskillelse mellem Gud og mennesker; først fandt den sted med syndefaldet og daglig finder adskillelse sted hos os, når vi synder og vender os væk fra Gud og væk fra hinanden. På grund af den første og den daglige adskillelse har Gud af nåde selv rakt ud efter os ved at lade sin Søn føde som menneske. Jesus Kristus er Guds kødliggjorte barmhjertighed og kærlighed.
Kristus levede et menneskeliv, døde på korset og opstod på forunderlig vis. Derved blev dødens magt sprængt, og vi fik et håb at leve på; håbet om, at døden ikke er endegyldigt. Hverken den fysiske død eller den død man kan opleve til hverdag i sit liv i forbindelse med sorg, sygdom og synd.
Vort liv er skrøbeligt. Adskillelse og synd både over for Gud og mennesker hører dagligdagen til for os, og netop ind i dagliglivet lyder det glædelige budskab om, at Gud ser i nåde til os; der er barmhjertighed, når vi svigter; der er tilgivelse, når vi synder; der er liv, når vi dør. Gudstjenestens formål er derfor enkelt: at evangeliet lyder for at belyse vort daglige liv med nåde.
(Bragt i Vilslev-Hunderup pastorats kirkeblad for vinteren 2015-2016)