Palmesøndag fejrer vi, at kristendommen er en form for monarki, og at Jesus er vores konge. Der er dog tale om et ganske særligt kongerige, for Jesus er ikke sådan en konge der med vold og magt forsøger at tilkæmpe sig en mægtig jerntrone, for at sidde der som en enevældig tyran eller diktator. Tværtimod hylder vi ham som en helt anden type konge. Jesus viste sig nemlig at være en konge, der hele tiden påtog sig at være tjener for at hjælpe alle, der havde brug for det, fordi han levede med næstekærlighedens briller på. Jesus regerede over sine undersåtter, ved at se sig som en tjener for dem. Det siger noget afgørende vigtigt om, hvor langt Gud er villig til at gå for at nå ud til hver enkelt af os med sin tilgivelse og barmhjertighed.
Sådan en konge hører vi sjældent om, og derfor kan det være svært at forstå, hvad Jesus vil opnå med at være tjener. Guds rige er ibladnt os på en måde, vi må undre os over, for hvorfor fremtræder himlens og jordens skaber i så fattig en skikkelse? Mange mennesker stræber efter rigdom og magt, men Jesus gjorde sig hele tiden fattigere rent materielt for at kunne blive rigere rent åndeligt. Desuden var han sådan en tjener, der faktisk gjorde mere godt og relevant, end man kunne forvente, og han indbød sine venner til at gøre noget godt for flere. Det kan man ikke gøre i pænt tøj; for folk, der har brug for en håndsrækning er ikke pæne og nyvaskede. Tværtimod er de ganske almindelige, som regel i arbejdstøj eller hverdagstøj; de lugter af dagligdagen og det kan ses, at de har tumlet med tilværelsen. Vores konge er vores tjener, det lyder mystisk, og det vender op og ned på den måde, vi ser verden på. Når vi samles her i kirken, kalder vi det gudstjeneste, og det er altså ikke, fordi vi gør Gud en tjeneste ved at komme her, men fordi Gud ønsker at tjene os, og være vores tjener; én der hjælper os på vej i livet på måder, vi ikke selv formår.
Jesus gør som tjenerkonge op med en masse forestillinger om, hvordan kongemagten skal udøves, og hvordan en konge skal være i hverdagen. I stedet for at søge magt og ære, opgav han sin mulighed for bekvemmelighed og egoisme for at være der for andre, og for at forandre os i det nære. Palmesøndag kom han ikke i et flot optog, som vi kender med ministerbiler, korteger eller sågar pavemobilen, men han ydmygede sig ved at vælge det dumme, ildelugtende, stædige og støvede æsel frem for f.eks. en prægtig, fornem, nystriglet hvid hest. Der red han stille og roligt ind i Jerusalem, selvom han vidste, at han ikke ville opleve storhed og fest; men tværtimod ville han og hans venner opleve stor undergang og sorg. Han kunne se det langt tid i forvejen.
Vi kan se på kalkmaleriet, at jøderne står og lægger skumle planer, for de ønsker ikke at Jesus udfordrer deres magt. De havde taget patent på sandheden om forholdet mellem Gud og mennesker, og det havde gjort dem rige og magtfulde i deres samfund. Jesus så anderledes på tingene, og uden at tage patent på noget, tolkede han Guds ord på en anden måde, som hverken gav ham magt eller ære, men som til gengæld satte de syge fri af sygdom og de besatte fri af dæmoner. Han tilgav dem, der fordømte sig selv med deres lave selvværd og negative selvopfattelse, og han gav fred til dem, som kun havde ufred i hjerte, sind og tanker. På den måde arbejdede han hårdt på det jævne for at sætte sine medmennesker fri af syndens lænker og dødens tunge åg; han talte ikke kun om Guds kærlighed, men han viste det ved sit eget liv. De kloge og fornemme syntes, han var en hippie og spilopmager, men for mange andre blev han deres redning og deres jordnære konge; de havde tillid til ham, og de fandt sjælens fred og sindets ro ved at lytte til ham og gøre, som han påbød.
Han blev således hyldet af de fattige, de syge og de udstødte, for i ham så de en konge, der kunne tilgive og helbrede, og som bragte sjælen og troen i stand. Hans uselviske sindelag kom til udtryk hver en dag. Hvilken anden konge kunne gøre det? Alle disse folk fra underklassen og den sociale lavklasse forstod med deres hjerte, hvad de kloge ikke kunne greje med deres hjerne: At Jesus bragte himlen tættere på jorden og viste, at der i ethvert menneske er noget værdifuldt for Gud. At Jesus ikke talte om et luftigt ideal blev tydeligt for Maria, der følte at han virkeligt så hende som et menneske, der er elsket af Gud og med uendelig værdi, og hun handlede ikke ud fra en rationel tanke, da hun salvede hans fødder med den kostbare olie, men ud fra sine følelser og trangen til at gøre noget godt for Jesus. Barmhjertighed fra en fremmed er så særligt og specielt, at det efterlader et uudsletteligt indtryk. Enhver der mødte Jesus, mærkede hans intense og sande nærvær, og de følte hvordan Gud i himlen havde set dem i deres livs vanskeligheder. Derfor lagde de deres kapper ud på vejen foran Jesus som et tegn på, at de aflagde deres gamle måde at være menneske på; de tog deres egoisme og bekymringer, deres selvoptagethed og tvivl, og de lagde det under æslets hove.
Han gik foran dem for at lede dem på rette vej. Han forventede ikke at få noget igen, og derved er han udtryk for den reneste uselviske kærlighed, som ikke gør noget og ikke giver noget med bagtanker, men som gør os en tjeneste uden forventning om at få noget igen. Og det er ellers noget af en tjeneste, han gjorde for os alle. For Jesus var der ingen vej uden om, men han måtte gå den lange, tunge vej gennem lidelse og død, fordi han skulle være den, der gik foran os for at bane vejen, så vi derved kunne få mod til at gå den vej i livet, vi hver især skal. Han skulle op mod Jerusalem til påskemåltid og nadverfællesskab, han skulle gå mod langfredagskorset og døden bag en tung sten, og derved må en tung sten falde fra vore hjerter, for han bar også derved vore dødsangst og frygt for det, der skal komme. Se, her kommer vores konge i skikkelse af en tjener for at gå ind i livets svære situationer. Lad os af ham lære også at se os selv som tjenere og gå ud i livet for at række barmhjertigheden videre. Der er stadig brug for mange i det arbejde. Spørgsmålet er, om vi vil følge vores konge under næstekærlighedens faner? Amen.
Kirkebønnen skrevet ud fra bønner, skrevet til familiegudstjenesten d. 22. marts
Kære Gud, lad os hver især her i din kirke finde trøst, fred og ro, så vi kan gå ud i vores daglige liv med nyt mod. Giv os inspiration til at se det store i det små; åbn vore øjne og hjerter, så vi virkeligt ser, hvordan vi kan være til gavn og glæde for hinanden. Giv os mod til at gøre det gode, selvom vi kan have svært ved det. Lad os inspirere af dit sindelag over for både de fremmede og de velkendte omkring os. Velsign os og vore familier; vær med dem, vi tænker på og holder af, både store og små, børn og gamle. Velsign og bevar vores Dronning Margrethe II og hele hendes familie. Vejled regering og folketing til at gøre det, der ærer dig og gavner os. Det beder vi om i Jesu navn. Amen.
Bibeltekster til Palmesøndag
1. DDS 84: Gør døren høj gør porten vid - 2. DDS 176: Se, hvor nu Jesus træder - 3. DDS 172: Se, vi går op til Jerusalem - --- 4. DDS 57: Herre, fordi du - 5. DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte - 6. DDS 321: O kristelighed
MEDDELELSER
Hunderup:
1) Søndag d. 11. marts samlede vi i Hunderup sogn ind til Folkekirkens Nødhjælp, og der blev samlet 3200 kr. ind. Menighedsrådet og jeg takker for konfirmandernes indsats og alles bidrag.
2) Tag en palmegren med hjem
3) Kirkebønnen skrevet ud fra bønner, skrevet til familiegudstjenesten d. 22. marts
4) Næste gudstjenester
Skærtorsdag gudstjeneste d. 29. marts kl. 17 i Hunderup kirke v. Kevin Asmussen og undertegnede
Langfredag d. 30. marts med kirkekor. Kl. 9.30 i Hunderup, kl. 11 i Vilslev
Påskedag søndag d. 1. april kl. 9.30 i Vilslev med kirkekaffe og kl. 11 i Hunderup.
Sådan en konge hører vi sjældent om, og derfor kan det være svært at forstå, hvad Jesus vil opnå med at være tjener. Guds rige er ibladnt os på en måde, vi må undre os over, for hvorfor fremtræder himlens og jordens skaber i så fattig en skikkelse? Mange mennesker stræber efter rigdom og magt, men Jesus gjorde sig hele tiden fattigere rent materielt for at kunne blive rigere rent åndeligt. Desuden var han sådan en tjener, der faktisk gjorde mere godt og relevant, end man kunne forvente, og han indbød sine venner til at gøre noget godt for flere. Det kan man ikke gøre i pænt tøj; for folk, der har brug for en håndsrækning er ikke pæne og nyvaskede. Tværtimod er de ganske almindelige, som regel i arbejdstøj eller hverdagstøj; de lugter af dagligdagen og det kan ses, at de har tumlet med tilværelsen. Vores konge er vores tjener, det lyder mystisk, og det vender op og ned på den måde, vi ser verden på. Når vi samles her i kirken, kalder vi det gudstjeneste, og det er altså ikke, fordi vi gør Gud en tjeneste ved at komme her, men fordi Gud ønsker at tjene os, og være vores tjener; én der hjælper os på vej i livet på måder, vi ikke selv formår.
Jesus gør som tjenerkonge op med en masse forestillinger om, hvordan kongemagten skal udøves, og hvordan en konge skal være i hverdagen. I stedet for at søge magt og ære, opgav han sin mulighed for bekvemmelighed og egoisme for at være der for andre, og for at forandre os i det nære. Palmesøndag kom han ikke i et flot optog, som vi kender med ministerbiler, korteger eller sågar pavemobilen, men han ydmygede sig ved at vælge det dumme, ildelugtende, stædige og støvede æsel frem for f.eks. en prægtig, fornem, nystriglet hvid hest. Der red han stille og roligt ind i Jerusalem, selvom han vidste, at han ikke ville opleve storhed og fest; men tværtimod ville han og hans venner opleve stor undergang og sorg. Han kunne se det langt tid i forvejen.
Vi kan se på kalkmaleriet, at jøderne står og lægger skumle planer, for de ønsker ikke at Jesus udfordrer deres magt. De havde taget patent på sandheden om forholdet mellem Gud og mennesker, og det havde gjort dem rige og magtfulde i deres samfund. Jesus så anderledes på tingene, og uden at tage patent på noget, tolkede han Guds ord på en anden måde, som hverken gav ham magt eller ære, men som til gengæld satte de syge fri af sygdom og de besatte fri af dæmoner. Han tilgav dem, der fordømte sig selv med deres lave selvværd og negative selvopfattelse, og han gav fred til dem, som kun havde ufred i hjerte, sind og tanker. På den måde arbejdede han hårdt på det jævne for at sætte sine medmennesker fri af syndens lænker og dødens tunge åg; han talte ikke kun om Guds kærlighed, men han viste det ved sit eget liv. De kloge og fornemme syntes, han var en hippie og spilopmager, men for mange andre blev han deres redning og deres jordnære konge; de havde tillid til ham, og de fandt sjælens fred og sindets ro ved at lytte til ham og gøre, som han påbød.
Han blev således hyldet af de fattige, de syge og de udstødte, for i ham så de en konge, der kunne tilgive og helbrede, og som bragte sjælen og troen i stand. Hans uselviske sindelag kom til udtryk hver en dag. Hvilken anden konge kunne gøre det? Alle disse folk fra underklassen og den sociale lavklasse forstod med deres hjerte, hvad de kloge ikke kunne greje med deres hjerne: At Jesus bragte himlen tættere på jorden og viste, at der i ethvert menneske er noget værdifuldt for Gud. At Jesus ikke talte om et luftigt ideal blev tydeligt for Maria, der følte at han virkeligt så hende som et menneske, der er elsket af Gud og med uendelig værdi, og hun handlede ikke ud fra en rationel tanke, da hun salvede hans fødder med den kostbare olie, men ud fra sine følelser og trangen til at gøre noget godt for Jesus. Barmhjertighed fra en fremmed er så særligt og specielt, at det efterlader et uudsletteligt indtryk. Enhver der mødte Jesus, mærkede hans intense og sande nærvær, og de følte hvordan Gud i himlen havde set dem i deres livs vanskeligheder. Derfor lagde de deres kapper ud på vejen foran Jesus som et tegn på, at de aflagde deres gamle måde at være menneske på; de tog deres egoisme og bekymringer, deres selvoptagethed og tvivl, og de lagde det under æslets hove.
Han gik foran dem for at lede dem på rette vej. Han forventede ikke at få noget igen, og derved er han udtryk for den reneste uselviske kærlighed, som ikke gør noget og ikke giver noget med bagtanker, men som gør os en tjeneste uden forventning om at få noget igen. Og det er ellers noget af en tjeneste, han gjorde for os alle. For Jesus var der ingen vej uden om, men han måtte gå den lange, tunge vej gennem lidelse og død, fordi han skulle være den, der gik foran os for at bane vejen, så vi derved kunne få mod til at gå den vej i livet, vi hver især skal. Han skulle op mod Jerusalem til påskemåltid og nadverfællesskab, han skulle gå mod langfredagskorset og døden bag en tung sten, og derved må en tung sten falde fra vore hjerter, for han bar også derved vore dødsangst og frygt for det, der skal komme. Se, her kommer vores konge i skikkelse af en tjener for at gå ind i livets svære situationer. Lad os af ham lære også at se os selv som tjenere og gå ud i livet for at række barmhjertigheden videre. Der er stadig brug for mange i det arbejde. Spørgsmålet er, om vi vil følge vores konge under næstekærlighedens faner? Amen.
Kirkebønnen skrevet ud fra bønner, skrevet til familiegudstjenesten d. 22. marts
Kære Gud, lad os hver især her i din kirke finde trøst, fred og ro, så vi kan gå ud i vores daglige liv med nyt mod. Giv os inspiration til at se det store i det små; åbn vore øjne og hjerter, så vi virkeligt ser, hvordan vi kan være til gavn og glæde for hinanden. Giv os mod til at gøre det gode, selvom vi kan have svært ved det. Lad os inspirere af dit sindelag over for både de fremmede og de velkendte omkring os. Velsign os og vore familier; vær med dem, vi tænker på og holder af, både store og små, børn og gamle. Velsign og bevar vores Dronning Margrethe II og hele hendes familie. Vejled regering og folketing til at gøre det, der ærer dig og gavner os. Det beder vi om i Jesu navn. Amen.
Bibeltekster til Palmesøndag
1. DDS 84: Gør døren høj gør porten vid - 2. DDS 176: Se, hvor nu Jesus træder - 3. DDS 172: Se, vi går op til Jerusalem - --- 4. DDS 57: Herre, fordi du - 5. DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte - 6. DDS 321: O kristelighed
MEDDELELSER
Hunderup:
1) Søndag d. 11. marts samlede vi i Hunderup sogn ind til Folkekirkens Nødhjælp, og der blev samlet 3200 kr. ind. Menighedsrådet og jeg takker for konfirmandernes indsats og alles bidrag.
2) Tag en palmegren med hjem
3) Kirkebønnen skrevet ud fra bønner, skrevet til familiegudstjenesten d. 22. marts
4) Næste gudstjenester
Skærtorsdag gudstjeneste d. 29. marts kl. 17 i Hunderup kirke v. Kevin Asmussen og undertegnede
Langfredag d. 30. marts med kirkekor. Kl. 9.30 i Hunderup, kl. 11 i Vilslev
Påskedag søndag d. 1. april kl. 9.30 i Vilslev med kirkekaffe og kl. 11 i Hunderup.
