teologi&kultur
  • Forsiden
    • Foredrag
    • CV
  • Artikler
    • Prædikener
    • Historie
  • Blog
    • Igangværende projekter
  • Slægt og samfund i Børsmose
    • slægtsarbejde på facebook
  • Hunderup og Vilslev sogne
    • Kongeåpastoratet
    • Kirkestatistik
    • Sognekalender (Vilslev og Hunderup)
    • Velkommen til nye borgere
    • Præster >
      • Arendse Dyssel
    • Kirker
    • Kirkeblade
    • Knud Langs mindelund
  • Konfirmander
  • Kontakt

Lokalhistorie: Kampen om et krucifiks

3/16/2014

0 Comments

 
Krucifikset i (6840) Oksbøl har været udsat for hærværk mange gange. Hvorfor er folk sure på krucifikset? Engang var den stridens æble i et opgør mellem en pietistisk, nidkær præst og en vestjysk valgmenighed. Et nyt krucifiks hænger i fred i Oksbøl, men det gamle udsættes for hærværk i Esbjerg. 

PictureFoto: Ole Madsen (taget 1. marts 2014)
Sådan ser det nuværende kors ud, der hænger på en lille, privat grund ved et vejkryds i Oksbøl. Dette krucifiks er fra slutningen af 1990'erne, men det oprindelige krucifiks (der ses nedenfor) blev opsat af pastor Jens Nikolai Schou (1861), der var præst i Aal Kirke fra 1891-1917. Han var en omdiskuteret præst i sin samtid; nogle elskede ham, andre hadede ham. Han fik i 1894 opført missionshuset Emaus, og imod ham blev der i 1905 oprettet en valgmenighed i sognet. Primus motor på valgmenigheden var Niels Hansen, som bl.a. var kirkesanger og skulle samarbejde med Schou, hvilket han var meget imod. 

Det næste stykke er et uddrag fra "Schou - en præsteskikkelse i Aal" (2001) af sognepræst Anna Grethe Christensen: "Ude foran Emaus rejse Schou et krucifiks. Han har selv om dette skrevet således i Liber Daticus. "Da man ikke vilde høre ordet om korset, rejste han  korset udenfor Menighedshuset." Vel igen et udslag af hans nidkærhed. En stadig påmindelse til en menighed, der ikke forstod deres eget bedste efter hans mening. Krucifikset havde han Schou købt på den rejse, som han foretog sammen med sin hustru og en søster i 1901 til missionsstationer forskellige steder i Indien. Efter at korset var rejst, var der folk i sognet, der klagede til biskoppen over dette katolske islæt, men han afviste klagen med den begrundelse, at korset jo var rejst på privat grund."


Picture
Til venstre ses det oprindelige krucifiks, som Schou rejste i Aal. Krucifikset befinder sig i dag i den katolske Sankt Nikolaj Kirke i Esbjerg. Nedenfor er uddrag fra Sankt Nikolajs egne skriverier om krucifikset. 

"På forsiden at dette menighedsblad ses den ødelagte Kristus figur som gennem en del år har hængt på det sorte jernkors som Boleslaw Pichta i sin tid satte op uden for kirken mod Kirkegade. Figuren er en gave fra Aal Missionshus i Oksbøl som i 1999 fik det istandsatte krucifiks tilbageleveret, efter et groft hærværk i 1996, på et nylavet trækors. Den samlede pris på figurens istandsættelse var på 19.500 kr. Tre gange, efter at vi modtog Krucifikset, er der begået yderligere hærværk mod Kristus figuren, nemlig i Påsken 2012 og igen i maj 2013." - http://www.sanktnikolaj.dk/index.php?id=176 (Fotografiet af krucifikset er hentet fra denne side: http://www.sanktnikolaj.dk/index.php?id=9)

"Figuren er oprindelig en gave fra det gamle missionshus i Oksbøl, som havde taget den ned til reparation. Her havde man oplevet akkurat samme hærværk. Figuren var blevet fjernet fra sit kors og herefter fundet i en nærliggende grøft. Men i stedet for at reparere figuren besluttede missionshuset at købe en helt ny. Skt. Nikolaj kirke blev derfor tilbudt den gamle figur, fordi pastor Blumen-saat havde holdt nogle turistmesser i den nærliggende Aal Kirke. Nu har den hængt i omkring syv år i Esbjerg, og det vil den blive ved med." http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/457877:Kirke---tro--Kristusfigur-skal-tilbage-paa-korset


Picture

Picture
JydskeVestkysten bragte i 1996 nogle artikler om hærværket imod krucifikset. Artiklerne er tilsendt mig af Anni Christensensen fra Lokalhistorisk Arkiv i Oksbøl. Den øverste artikel er fra d. 17. december 1996, og er skrevet af Bent Christensen: "Missionshuset i Kirkegade i Oksbøl har været udsat for hærværk. Natten til lørdag har nogle unge mennesker ødelagt et krucifiks på missionshuset. 
     En hånd og begge ben af Kristus-figuren på korset er brækket af. Hånden er fundet, men begge ben mangler. Derfor appellerer landbetjent Thorkild Andersen nu til de unge om at fortælle, hvor benene er blevet af. 
     - Jeg vil meget gerne have et tip. Eller også kan de unge lægge bene et sted, hvor vi kan finde dem, siger landbetjenten. 
     Når missionshuset meget gerne vil have Jesus-benene tilbage, skyldes det blandt andet, at de er lavet af en meget sjældent legering. 
     Thorkild Andersen kan træffes på telefon 7527 1014." 


I den udaterede til venstre læses: 
"Benene til Jesus-figuren på krucifikset på missionshuset i Oksbøl er fundet. En borger på travetur fandt benene i en grøft et par kilometer uden for byen.
     Landbetjent Thorkild Andersen efterlyste i går via JydskeVestkysten personer, der kunne hjælpe med at finde benene, der var forsvundet efter natlig hærværk på krucifikset. 
     Jesus-figuren er støbt i en sjælden metal-legering, og missionshuset vil nu forsøge at få repareret krucifikset. 
    Landbetjenten ved endnu ikke, hvem der står bag hærværket."
0 Comments



Leave a Reply.

    Arkiv

    June 2023
    April 2023
    March 2023
    February 2023
    January 2023
    December 2022
    November 2022
    October 2022
    September 2022
    August 2022
    July 2022
    June 2022
    May 2022
    April 2022
    March 2022
    February 2022
    January 2022
    December 2021
    November 2021
    October 2021
    September 2021
    August 2021
    July 2021
    June 2021
    May 2021
    April 2021
    March 2021
    February 2021
    January 2021
    December 2020
    November 2020
    October 2020
    August 2020
    July 2020
    June 2020
    May 2020
    April 2020
    March 2020
    February 2020
    January 2020
    December 2019
    November 2019
    October 2019
    September 2019
    August 2019
    July 2019
    June 2019
    May 2019
    April 2019
    March 2019
    February 2019
    January 2019
    December 2018
    November 2018
    October 2018
    September 2018
    August 2018
    July 2018
    June 2018
    May 2018
    April 2018
    March 2018
    February 2018
    January 2018
    December 2017
    November 2017
    October 2017
    September 2017
    August 2017
    July 2017
    June 2017
    May 2017
    April 2017
    March 2017
    February 2017
    January 2017
    December 2016
    November 2016
    October 2016
    September 2016
    August 2016
    July 2016
    June 2016
    May 2016
    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    August 2013
    June 2013
    April 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012

Powered by Create your own unique website with customizable templates.