Studiekreds i Vilslev konfirmandstue 6. oktober 2022: Kvinder i Bibelen
Oplæg v. Ole Witte Madsen
Vi skal bruge en Bibel + papir + skriveredskab
Overordnet: Der er mange kvinder i Bibelen. De færreste er nævnt og endnu færre er nævnt med navn. Men bag alle de nævnte og anonyme mænd er der (mindst) én kvinde (mor). Denne studiekreds er ikke udtømmende for området, men i aften får vi en appetitvækker.
Kvinder i GT – den negative vinkel
Det begynder med Eva (se 1 Mos 3,20). På hebraisk er der ordspil mellem Eva og ’alle mennesker’ (ordret: alt levende). Hun var Adams medhjælper (1 Mos 2,20ff.) og formet af hans ribben; hun var mand-inde.
Kvinden blev opfattet negativt pga. syndefaldet, som HUN var skyld i (deraf arvesynden).
Igennem GT er der strenge regler for kvinder; der er ikke ligestilling i loven.
Det mest kvindelige er menstruation.
Se 3 Mos 12 – bemærk graden af urenhed i forhold til fødsel af dreng og pige
Se også 3 Mos 15,19 ff.
Se også 3 Mos 18,19: Det er urent at have sex med en kvinde, der har menstruation, og straffen for det er døden (3 Mos 20,18). Blod = liv jf. ordspil mellem Adam, jord og blod + Jesu blod (nadver)
Vil man virkelig have kvindeopfattelse i GT-kulturen for fuld udblæsning, skal man læse Siraks Bog kapitel 25 fra vers 13 og fremad
- læs her: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sir/25#
Kvinder i GT – den positive vinkel
Sara - Den smukke og attråværdige Sara er gift med sin halvbror, patriarken Abraham. Hun kan ikke få børn, men i en høj alder bliver hun alligevel gravid med Guds hjælp og føder sønnen Isak. Hele historien om Sara kan læses i 1. Mosebog kap. 12, 16-25 samt 49. Hos Paulus indgår hun i argumentationen for, at det afgørende i forholdet til Gud er tillid til hans løfter (Romerbrevet kap. 4 og 9; Galaterbrevet kap. 4). I Hebræerbrevet kap. 11,11 anvendes hun på linje med Abraham som eksempel på tro. I 1 Petersbrev 3,6 afbilledes hun som stammoder til de kristne kvinder, der underkaster sig deres mænd.
Debora, som er en gift kvinde, er enestående i Det gamle Testamente, eftersom hun er folkets leder. Som profetinde og dommer holder hun til under en palme i bjerglandet Efraim, hvor israelitterne kommer til hende med deres retssager. Da folket er truet af kananæerne, leder hun en krig, som resulterer i udryddelsen af den kananæiske hær. Historien om Debora står i Dommerbogen kap. 4 og hendes sejrssang i Dommerbogen kap. 5 er formentlig en af de ældste tekster i Det gamle Testamente.
Ruth er en moabitisk kvinde, der gifter sig med en jødisk mand. Da manden dør, viser Ruth stor trofasthed overfor hans familie, idet hun ikke alene slår sig sammen med sin svigermor og ernærer hende, men også gifter sig med en slægtning til manden, så hun på den måde kan skaffe ham afkom. Ruth bliver dermed stammoder til kong David, hvilket også fremhæves i den stamtavle, der indleder Matthæusevangeliet. Ruth er undertiden blevet forstået som et eksempel på, at blandede ægteskaber ikke nødvendigvis er af det onde. Ruths historie findes i Ruths bog.
Ester er en jødisk kvinde, der bor i den persiske diaspora. Hun bliver gift med den persiske konge, som imidlertid ikke ved, at hun er jøde. Da han på et tidspunkt udsteder et dekret om, at alle jøder skal dræbes, fortæller hun ham det. Kongen bliver i første omgang vred, men tillader efterfølgende jøderne at forsvare sig mod forfølgelsen, og efter et blodbad, der varer to dage, ender det med, at jøderne sejrer. Ester er et eksempel til efterfølgelse for diasporajøder - en jødisk kvinde, der er loyal både overfor sine jødiske rødder og overfor den persiske konge. Hendes historie kan læses i Esters bog.
Fortsætter under billedet
 |  Er man mere interesseret i at dykke ned i Bibelen samt kirke kristendom, kan man deltage i Teologi for Voksne, der foregår i Esbjerg - læs mere her: https://www.teologi-for-voksne.dk/ |
Det følgende er især inspireret af Marianne Aagaard Skovmands bog: "De skjulte ledere" og ellers krydret med, hvad der læses fra Bibelen i løbet af et kirkeår. Det meste af Det Nye Testamente læses jo slet ikke i forbindelse med gudstjenester, og derfor kan der gemme sig mange ting.
Kvinder i NT – den negative vinkel
Kvinden blev stadig betragtet med skepsis. Vi er i det jødiske samfund i Israel. Nogle jøder er meget optaget af de religiøse love i Mosebøgerne (bl.a. farisæerne). I NT står der intet om menstruation, men der er 57 søgeresultater på ”blødning”, der især handler om kvinden, der helbredes for sine blødninger (Matt 9,20ff.). Når man søger på ”blødning” i Bibelen online, tager den også ”blod” o.a. med i resultatet.
MEN Jesus kommer med et godt budskab (evangelium) til – måske især – kvinderne. De er lige så meget værd som mænd! Det var dog ikke Jesus, som skrev Bibelen eller bøgerne i NT (desværre).
Apostlen Paulus er berygtet som misogyn, fordi han skrev Kol 3,18: ”Hustruer, I skal underordne jer under jeres mænd, som det sømmer sig i Herren.” & 1 Kor 14,34-35: ”Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger. Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden.”
Desuden: 1 Kor 11 om kvinders hovedbeklædning; ”manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld” + 1 Tim 2,9ff. om formaninger til kvinder; ” det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet.”.
Men Paulus skrev også Gal 3,28: ”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus”
Kvinder i NT – den positive vinkel
Maria – Jomfru Maria – Guds Moder – Gudsføderske (græsk: Theotokos)
Elisabeth – mor til Johannes Døber (Luk 1) får en mere udførlig historie i det apokryfe skrift, Jakobs forevangelium
Den samaritanske kvinde - er en ikke-jødisk kvinde, som møder Jesus ved en brønd, hvor hun er ude for at hente vand. Hun er i - modsætning til Maria - ikke jomfru, og hun er heller ikke gift. En længere samtale med Jesus fører til, at hun bliver samaritanernes apostel (Johannesevangeliet kap. 4). I den ortodokse kirke får den samaritanske kvinde efterfølgende både et navn, Photine (lys), en historie som martyr og en søndag.
Maria Magdalene - er den mest fremtrædende kvinde i Jesus’ følge. Hun er (iflg. Matthæus, Lukas og Johannes) det første opstandelsesvidne og den, der bringer budskabet til de mandlige disciple. En række fortællinger om anonyme kvinder fra evangelierne identificeres siden hen med Maria Magdalena, som dermed får en fortid som prostitueret og dæmonbesat. I den kirkelige tradition blev Maria Magdalene idealbilledet af den bodfærdige synderinde og identifikationsfigur for kristne kvinder. Hun lægger navn til det Maria-evangeliet. I 2016 helgenkåres hun og får dagen den 3. juni. I 2018 udkommer filmen Mary Magdalene - https://www.imdb.com/title/tt5360996/
Martha og Maria - Martha er søster til Maria. I Lukasevangeliet kap. 10,38-42 er Martha den praktiske foretagsomme husmor, som irettesættes af Jesus, fordi hun – i modsætning til sin søster – ikke finder tid til at lytte til hans ord. I Johannesevangeliet kap. 11 er Martha og Maria søstre til den døde Lazarus. Her er skildringen af hende knap så polemisk, idet hun bekender sin tro på Jesus som Kristus, Guds søn, mens Maria sidder i huset og sørger over den døde bror. I kirkens tradition repræsenterer Martha den diakonale (tjenende) type, som sættes overfor det kontemplative (åndelige) ideal, repræsenteret ved Maria.
Peters svigermor var nok den første diakon. Mark 1,31 (Matt 8,14-17, Luk 4,38-41). Et andet ord for diakon er menighedstjener, der omtales Rom 16,1 + Fil 1,1 + 1 Tim 3,8-13 hvor det ses, at menighedstjenere både kan være kvinder og mænd.
